kl.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I stedet for regionsrådene skal der være politikere i 21 nye sundhedsfællesskaber.

Når regeringen onsdag præsenterer sin længe ventede sundhedsreform, lægges der op til, at regionsrådene skal nedlægges.

Det erfarer TV 2.

Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur. Blandt andet på følgende måde:

  • En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi. Bestyrelsen består af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.

  • Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.

  • Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse. I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.

Gå tilbage Del
kl.

Stephanie Lose er bekymret for at miste folkevalgt led

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv

Blandt andre TV 2 erfarer, at regeringen ønsker at nedlægge regionerne. Regionsrådsformænd er bekymrede.


Det ærgrer formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), at regeringen tilsyneladende vil lade de fem regioner, der driver sygehusene, lade livet.

- Jeg har hele tiden været bekymret for, at der ville komme et udspil, hvor man ville fravælge en folkevalgt forankring i forhold til sundhedsvæsenet. Jeg er blevet bekræftet i, at det er på vej.

- Det er jeg rigtig skuffet over, og jeg vil gerne advare om, at man skulle tro, at det ville være godt for det danske sundhedsvæsen, siger hun.

Venstre-politikeren, der også er regionsrådsformand i Region Syddanmark, har tidligere luftet sin frygt for, at det folkevalgte led ville blive skrottet.

- Når man har et regionsråd, der er folkevalgt til at stå for en række beslutninger i relation til sundhedsvæsenet, får man nogle andre beslutninger, end hvis det er bestyrelser, og folk, der ikke er på valg.

- Så får man en anden form for demokrati, og der bliver potentielt længere fra dem, som skal udsættes for beslutningerne, til dem som tager beslutningerne, siger hun.

Stephanie Lose fortæller, at hun endnu kun har læst om regeringens planer i medierne og afventer derfor stadig at se det samlede udspil.

Det er flere medier, som fra centrale kilder tirsdag erfarer, at regeringen vil nedlægge regionerne. Det er først onsdag morgen klokken ti, at regeringen præsenterer sit udspil til den nye sundhedsreform.

I stedet for regionerne skal der oprettes de 21 sundhedsfællesskaber, som Løkke introducerede i sin åbningstale i oktober sidste år. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

Det står endnu ikke klart, hvornår regeringen vil nedlægge regionsrådene, hvor der sidder 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

De blev oprettet for 12 år siden, og der var senest valg til dem i efteråret 2017.

Også regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen er bekymret. Han betragter det, som regeringen vil fremlægge, som en centralisering.

- Det er det, som jeg har frygtet længe, siger han.

Uenighed i blå blok

Regionerne har især ansvaret for sundhedsvæsnet, men i blå blok har der længe været et ønske om at nedlægge dem. I hvert fald fra flere partier.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil have dem lukket. De mener, regionerne udgør et unødvendigt bureaukratisk led, og der har været kritik af, at der i dag kan være store regionale forskelle i behandlingerne.

I Venstres bagland og helt ind i folketingsgruppen har der dog været stor modstand mod at fjerne de folkevalgte regionsrådspolitikere. Især i den jyske og fynske del af baglandet har der har været frygt for, at den lokale forankring forsvinder, og at sundhedsvæsnet skal styres fra København.

En af kritikerne har været Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gade.

Regionsformand tror på lukning

I kølvandet på den interne kritik svarede Lars Løkke Rasmussen (V) i fredags på spørgsmål fra baglandet. Det skete på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre.

Efter mødet ville statsministeren ikke afsløre, hvad der skal ske med regionerne, men han sagde, at der skal ses på opgavefordelingen i sundhedsvæsnet, så opgaverne bliver rykket tættere på der, hvor borgerne bor.

Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Regions Syddanmark og formand for Danske Regioner, er imod en lukning af regionsrådene. Efter mødet i Venstres hovedbestyrelse fredag, troede hun, at det ender med en lukning af dem.

- Jeg tror, der er en klar risiko for, at det ender uden det folkevalgte led i regionerne. Uden at det er sådan, at jeg har set det endelige reformforslag, sagde hun til DR.

Løkke: Vi tager chancen

Under en debat i Folketingssalen tirsdag ville Lars Løkke Rasmussen ikke blive mere konkret om planerne.

 - Socialdemokratiet og De Radikale var imod at oprette regionerne. Nu mener man så, at det er det eneste rigtige, og at der ikke må røres ved regionerne.

- Jeg siger ikke, at I tog fejl dengang, og at I så også tager fejl nu. Men vi tager chancen og vil foreslå ændringer af vores sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge TV 2's oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.00.

Gå tilbage Del
kl.

Kendt V-politiker klar til at stemme imod lukning af regionerne

Venstres gruppeformand i regionsrådet Bo Libergren vil gerne ind i Folketinget, men vil ikke stemme for den kommende sundhedsreform, hvis regionerne nedlægges.


Frygten for, at regeringen pønser på at afskaffe de folkevalgte regionsråd i forbindelse med den kommende sundhedsreform breder sig i det jydsk-fynske Venstre

- Hvis jeg skal kunne se mig selv i spejlet om morgenen, skal jeg kunne stå ved det jeg selv mener. Jeg har hele tiden argumenteret for, at direkte folkevalgte skal stå til ansvar overfor borgerne. Det synspunkt kan jeg ikke gå på kompromis med, siger Venstres Bo Libergren, som er gæst i denne uges udgave af programmet Politik og Spin.

“Jeg kan ikke se mig selv stemme for at svække folkestyret i Danmark”

— Bo Libergren (V), folketingskandidat

Bo Libergren er gruppeformand i regionsrådet og folketingskandidat i Nyborg-kredsen.

Venstres sjæl på spil

- I mine øjne vedrører det her (sundhedsreformen, red) Venstres sjæl og DNA. Det er et spørgsmål om at have folkevalgte, så befolkningen kan stille politikerne direkte til ansvar, siger Bo Libergren, som er stærkt bekymret på demokratiets vegne, hvis den kommende sundhedsreform indebærer, at det folkevalgte element bliver afskaffet.

- Jeg vil selvfølgelig kæmpe for Venstre og en Venstreledet regering. Men jeg kender også grundloven godt nok til at vide, at folketingsmedlemmerne alene er bundet af deres overbevisning. Og min overbevisning er ret kendt på det her område.

- Jeg kan ikke se mig selv stemme for at svække folkestyret i Danmark, siger Bo Libergren.

Et svært dilemma

Den liberale politiske kommentator Jarl Cordua, som har en fortid som politisk aktiv i Venstre, forudser, at mange af Venstres folkevalgte risikerer at stå i samme dilemma som Bo Libergren, når de om få uger eller måneder skal ud og føre valgkamp.

- Det er ret unormalt, at man står i et dilemma så tæt på et folketingsvalg i så vigtig en sag. Normalt samler man sig omkring et synspunkt, men i øjeblikket er det næsten dagligt, at baglandet udtrykker dissens, siger Jarl Cordua.

Han understreger dog, at man ikke skal undervurdere, at Lars Løkke også er kendt som en dygtig politisk håndværker, som måske alligevel kan finde en snedig udvej, så de oprørske Venstre-kandidater  får et figenblad, så de ikke taber ansigt, når de skal ud og forsvare sundhedsreformen i valgkampen.

- Det kunne jo være, at Løkke finder en pose penge et eller andet sted og får strikket en konstruktion sammen, så det folkelige element ikke svækkes fuldstændigt. For eksempel med kommunale politikere i sundhedsplatformen eller på anden vis. Så kan det  jo være, at det alligvel bliver lidt nemmere for Bo Libergren at forsvare sundhedsreformen om to-tre måneder, siger Jarl Cordua.

En naturlig debat

Bo Libergren mener ikke, at han undsiger partilinjen ved allerede nu, at tage afstand fra en eventuel nedlæggelse af regionerne.

- Det er jo ikke dissens i Venstre på det her område endnu. Men der er en politisk proces i gang med de tre centralistiske partier i blå blok, som har et synspunkt om at regionerne skal nedlægges. I den situation synes jeg, at det er naturligt, at de af os, som går ind for lokalt demokrati lader vores røst lyde og gør vores meninger klare i offentligheden.

- Det folkelige element er vigtigt for Venstre, fordi vi kommer fra andelsbevægelsen og det folkelige, demokratiske liv ude i sognene. Vi er ikke et centralistisk parti baseret på københavnske embedsmænd. Vi har simpelt hen en anden sjæl, en anden DNA end de konservative partier, siger Bo Libergren.

For
Tophistorie
Joachim Næshave
Joachim Næshave

Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.

Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.

Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.

Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.


Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.


Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.


Gå tilbage Del
I går kl.

Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion

Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.

I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.

Det ved vi, og det mangler vi svar på

Det ved vi

  • Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.

  • Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.

  • Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.

  • Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.

  • 11 personer er evakueret. De er genhuset.

  • En person er kommet lettere til skade.

  • Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.

  • Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.

  • Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.

  • Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.

  • Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.

  • Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.

Det mangler vi svar på

  • Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.

  • Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.

  • Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.

  • Vi kender endnu ikke noget motiv.

  • Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.

Kigger ind i kriminelle miljøer

Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.

- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.

Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.

Gå tilbage Del
I går kl.

Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.

- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.

Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.

Marlene Sørensen
Marlene Sørensen
Her kan man se nogle af de sprængte vinduer.

Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.

Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.

Utryghed i området

Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.

- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.

Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.

- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.

Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.

Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.

Borgmester er oprevet

Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.

Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.

Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".

- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.

Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.

- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.

Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.

- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.

Et “uroplaget området”

Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.

- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.

Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.

Gå tilbage Del
kl.

Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd

Fyns Politi
Fyns Politi

Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.


Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.


Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.


De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.


Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.


Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.


Dødelig bombe

Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.

Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.

Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.

17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.

Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.

Fyns Politi
Fyns Politi

Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.

Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.

Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.

Fyns Politi
Fyns Politi

Mishandling og voldtægt

Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.

Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.

“Han var ikke et tilfældigt offer”

— Daniel Dokkedahl, specialanklager

- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.

En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.

Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.

Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.

Gerningsmand og offer

Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.

I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.

Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.

En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.

13 dage

Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.

Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.

Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.

Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone

I går kl.
Henning Bagger / Ritzau Scanpix
Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.

- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.

- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.

I går kl.
Marlene Sørensen

Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.

Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.

Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.

I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.

Du kan se billederne i galleriet herunder.

/

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her