24. okt. 2021 kl. 8:00

I 15 år har de diskuteret boliger på Ærø – nu kan der være fundet en løsning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Forhandling under pres i et nyt eksperiment har muligvis gjort, at fire lokalpolitikere på Ærø har fundet enighed i en problemstilling, der har været diskuteret længe på øen.

Snart kan det blive sværere at købe hus på Ærø, hvis man ikke har planer om at bo der hele året.

Det kan det, fordi politikere fra fire partier er blevet enige om, at man igen vil sikre sig, at de huse, der bliver solgt som helårshuse, skal benyttes hele året. 

I 2016 besluttede man ellers at holde op med at håndhæve reglerne om helårsbolig, fordi flere hus stod ubrugte og var i forfald, og man havde samtidig problemer med at få husene solgt. Men coronapandemi og nedlukninger har gjort det populært at flytte fra byerne.

Det har man i den grad kunnet mærke på øen, hvor boligmarkedet har fået fart på under pandemien. I 2020 steg kvadratmeterprisen på solgte huse med 41 procent i forhold til 2019. Alligevel har man ikke kunnet blive enige om, hvordan man skulle undgå at blive til en sommerhus-ø. 

- Alle har jo set deres egne idéer og tanker som værende de rigtige og var måske lidt skræmte af, at man i 2016 havde så svært ved at nå til enighed, siger Jens Weiss, som er løsgænger og sidder i kommunalbestyrelsen. 

Diskuteret i årevis

Rift om boligerne er en noget andet situation, end øen stod i for bare få år siden. Alligevel har man længe diskuteret boliger - Først fordi der blev solgt for få, og siden fordi der blev solgt for mange som fritidshuse.

- Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i årevis, siger Lennart Mogensen (V), der er formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget på Ærø.

Han fortæller, at boligproblematikken har været på dagsordenen i mere end 15 år. 

Tilbage i 2016 havde man så store problemer med at sælge boliger på øen, at den daværende kommunalbestyrelse besluttede at gøre det muligt, at man kunne sælge alle huse – på nær dem i den gamle bydel i Ærøskøbing – som fritidshuse. 

Løst eller KVast

Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.


På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?


Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.


Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.

Konkret besluttede man, at man ikke ville håndhæve reglerne de steder, hvor der er krav om, at huse skal være helårshuse. Det gjaldt både boliger, som var omfattet af lokalplaner, og for de boliger, hvor reglerne kommer fra såkaldte servitutter.

Læs også: Boligsalget falder markant på Fyn
Gå tilbage Del
18. okt. 2021 kl. 11:50
Fyn

Boligsalget falder markant på Fyn

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (ARKIV)

Der er stadig godt gang i boligsalget på Fyn, men i tredje kvartal er der solgt en femtedel færre boliger end i de to foregående kvartaler.

Der har været ekstraordinært godt gang i boligsalget på Fyn og i resten af Danmark, siden coronapandemien brød ud tidligt i 2020, men nye tal tyder på, at markedet er på vej mod mere normale tider. 

Tal fra boligsiden.dk viser, at boligsalget er faldet mere end en femtedel på Fyn fra andet til tredje kvartal i år. Set på tværs af boligtyper er der solgt i alt 2.010 boliger i de ti fynske kommuner fra juli til september. I kvartalet før blev der solgt 2.543 boliger. 

Det er et fald på knap 21 procent. 

Tallene fra Fyn adskiller sig ikke markant fra situationen set på landsplan. Her er boligsalget faldet med lidt under 23 procent fra andet til tredje kvartal. 

- Boligsalget havde fuld fart på i både første og andet kvartal i år, hvor der i begge perioder blev solgt over 30.000 boliger (på landsplan red.). Men i løbet af sommeren faldt der mere ro på, og selvom vi ser en let stigende handelsaktivitet i september, befinder vi os nu på et mere naturligt niveau, som minder om det, vi tidligere har set i årene inden corona, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk i en pressemeddelelse.

Stort fald i solgte sommerhuse

Særligt antallet af solgte sommerhuse har taget sig et dyk fra juli måned og frem. Hvor der i andet kvartal blev solgt 241 sommerhuse set over hele Fyn, blev der i tredje kvartal solgt 137 sommerhuse. 

Opbremsningen på sommerhusområdet overrasker ikke Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit.

- Det akutte behov for en sommerbolig herhjemme, der opstod under pandemien, er ved at være forvundet igen, siger hun til Ritzau.

- Vi må heller ikke glemme, at priserne på sommerhusene er steget rigtig meget under pandemien. Derfor tror jeg også, at køberne sidder og afventer markedet i øjeblikket. Det medvirker også til et afdæmpet marked.

Det mest travle kvartal for de fynske ejendomsmæglere under pandemien var første kvartal i år, hvor der blev solgt 2.572 boliger. 

Beslutningen betød, at hvis man købte et hus, hvor lokalplanen sagde, at det skulle anvendes som helårsbolig, kunne man alligevel godt bruge det som feriehus, uden at kommunens forvaltning ville hæve øjenbrynene. 

Nu hvor der er rigeligt salg i boligerne, frygter lokalpolitikerne, at man ender med at have en ø fyldt med fritidshuse i stedet for et lokalsamfund, hvor folk er på øen hele året. Hvordan man skal løse problemstillingen, har man dog ikke kunnet nå til enighed om i kommunalbestyrelsen.

Forhandling under pres

Lennart Mogensen fra Venstre, Inga Blom Madsen fra Ærø Plus, Leo Holm fra Konservative og Jens Weiss, som er løsgænger, var alle fire inviteret til at diskutere problemet i TV 2 Fyns valgspil Løst eller KVast.

De fire politikere havde 20 minutter til at nå til enighed, og trods lidt indledende vanskeligheder lykkedes det politikerne at blive enige.

Derfor har de besluttet at gå videre med at håndhæve reglerne om helårsbolig.

- Jeg kan godt se, at når erhvervslivet efterspørger boliger til medarbejderne, så skal vi gøre et eller andet, siger Leo Holm.

Læs også: To fynske kommuner ændrer på skatten
Gå tilbage Del
16. okt. 2021 kl. 8:34
Fyn

To fynske kommuner ændrer på skatten

Lasse Beck Frost

Odense og Kerteminde kommuner ændrer i 2022 på skatten og dækningsafgiften for erhvervsejendomme. I ti kommuner landet over stiger skatten næste år.

Odense og ni andre af landets i alt 98 kommuner sætter skatten op i 2022, mens seks kommuner sætter skatten ned - her i blandt Kerteminde.

I alt viser foreløbige tal en kommunal skattestigning på 122 millioner kroner næste år. Men regeringen ønsker at nedsætte den statslige bundskat, så den samlede skat for borgerne i landet "under ét" ikke stiger.

Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse efter kommunerne har vedtaget budgettet og skatterne for næste år.

Den endelige opgørelse af skatteresultatet forventes dog først i december, lyder det fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Dækningsafgift sænkes

Skattestigningen i Odense bliver på 0,06 procent, mens Kerteminde sænker skatten med 0,1 procent.

Dækningsafgiften for erhvervsejendomme sænkes desuden i Odense og Kerteminde med henholdsvis 0,7 og 1,7 promille.

Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der skal dække de udgifter, som kommunen påføres som følge af erhvervsejendommen.

Ændringerne betyder, at den samlede ændring i provenuet for Odense i 2022 lander på 7,3 millioner, mens provenuet i Kerteminde lander minus 5,9 millioner.

Udligningsreformen har givet muligheden

Den største kommunale skattestigning bliver i Gentofte Kommune. Her stiger udskrivningsprocenten med 0,37 procentpoint til 24 procent, skriver Ritzau.

Udskrivningsprocenten er den skatteprocent, der bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.

Også i Helsingør, Greve, Solrød, Fanø, Horsens, Lemvig og Skanderborg stiger skatten, mens Kalundborg og Norddjurs, som Kerteminde og Odense, også sænker dækningsafgiften for erhvervsejendomme.

Af de vedtagne skattestigninger er 42 millioner uden for rammerne i udligningsreformen fra 2020. Dermed vil der komme en modregning i bloktilskuddet svarende til den ekstra skattestigning.

Udligningsreformen har givet kommuner muligheden for at hæve skatten på statens regning, hvis kommunerne stod til at tabe penge på udligningsreformen.

Reformen skal skabe "et Danmark i bedre balance", som det lød i aftaleteksten. Dermed skulle der skabes mere ligevægt mellem landets kommuner heriblandt på skatteprocenten.

I første omgang handler det om de ejendomme, der ikke hører under lokalplaner og er bundet af såkaldte servitutter. Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Havneudvalget, og det skal nu igennem Økonomiudvalget, inden det når byrådet i november.

Men ifølge Lennart Mogensen regner man også med at kunne nå i mål med igen at håndhæve lokalplanerne på øen, så fremtidige købere igen vil være pålagt at benytte huse som helårsbolig.

Kongstanken

At der skulle findes en løsning på 20 minutter, lå ikke umiddelbart i kortene på grund af den store uenighed. Derfor kom det også som en stor overraskelse for flere af politikerne, at det lykkedes.

Der har været uenighed om, hvorvidt man kunne lave reglerne om med tilbagevirkende kraft, hvilket Jens Weiss har argumenteret for, mens blandt andre Venstre var imod.

- Jeg tænker i situationen, at det kan da ikke være rigtigt, at vi kan få overtalt Jens Weiss til at gå med det, vi egentlig gerne ville, siger Lennart Mogensen (V).

Læs også: Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Gå tilbage Del
21. okt. 2021 kl. 8:00
Fyn

Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest

Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.

Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.

Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.

Du kan tage testen her.

- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.

Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.

- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.

Testen tager under ti minutter at gennemføre.

Endnu mere lokal

Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.

Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten

TV 2 og TV 2 regionerne


Jysk Fynske Medier:

  • Dagbladet Holstebro
  • Dagbladet Ringkøbing-Skjern
  • Dagbladet Struer
  • Folkebladet Lemvig
  • Fredericia Dagblad
  • Helsingør Dagblad
  • Horsens Folkeblad
  • JydskeVestkysten
  • Randers Amtsavis
  • Vejle Amts Folkeblad
  • Viborg Stifts Folkeblad
  • Fyens Stiftstidende
  • Fyns Amts Avis
  • Århus Stiftstidende


Sjællandske Medier:

  • DAGBLADET Ringsted
  • DAGBLADET Køge
  • DAGBLADET Roskilde
  • Frederiksborg Amts Avis
  • Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
  • Nordvestnyt Kalundborg
  • Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
  • Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)


Det Nordjyske Mediehus:

  • Nordjyske Stiftstidende


Lolland-Falsters Folketidende

Bornholms Tidende

Der Nordschleswiger


Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt. 

Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger. 

Spørgsmål og svar om kandidattesten

Sådan virker det

Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.


Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?

Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.

Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.

Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.

Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.


Hvem bestemmer spørgsmålene?

Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.

Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.


Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?

For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.


Hvilke kandidater er med i testen?

TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.

Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.


Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?

Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.


Favoriserer testen bestemte partier?

Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.


Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?

Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.


Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?

Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.


Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?

Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.


Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?

For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.


Spørgsmål?

Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk


Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.

Men Jens Weiss føler også, han har fået, hvad han kom efter.

- Det har været min kongstanke i lang tid, så jeg var da udmærket tilfreds.

De fire politikere repræsenterer tilsammen 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Derfor regner Lennart Mogensen med, at man kommer i mål med at gøre idéen til virkelighed inden for kort tid:

- Vi vil gerne have det skrevet ind i vores kommuneplan. Den skal helst være færdig inden 1. januar 2022, og det regner jeg med, vi når. 

Man kan se flere afsnit af Løst eller KVast tv2fyn.dk/kvast.

Hele forhandlingen mellem de fire politikere kan ses herunder.

Video: Fotograf: Jonathan Malat Redigering: Jonathan Malat/Anton Gyde
15. dec. 2024 kl. 12:07
Tophistorie
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig

LYT
Del
Link
kopieret!

- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.

Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.

Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.

- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Det hele begyndte et par minutter før.

Fysisk konfrontation

En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.

Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.

Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.

- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Læs også: Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Gå tilbage Del
10. aug. 2024 kl. 18:37
Tophistorie

Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder

Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.

Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.

På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.

Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.

- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.

- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Undskyldning

Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.

- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.

Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.

Læs også: Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Gå tilbage Del
24. jan. 2024 kl. 19:11
Tophistorie

Mathilde overfuset af kunde midt under interview

Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.

Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.

En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense. 

TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.

Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne. 

Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:

Derfor anonymiserer vi

De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.

- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.  

Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?

- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.  

Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.

- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.

- Vi har brug for politisk hjælp 

En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold. 

- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh. 

Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere. 

- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.

Anders Høgh

Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne. 

- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh. 

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer. 

- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen. 

Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.

- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.

Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.

15. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).

Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.

Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.

Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.

Startede med en lærer

Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.

På billedet her er Alex Ahrendtsen(DF) 18 år gammel.

Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.

Og som det har taget mange år at give slip på.

Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.

Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk? 

- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.

Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?

- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.

Mange elever oplever mobning i dag

I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.

Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.

Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.

TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.

De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.

15. dec. 2024 kl. 10:54

Prisbelønnet fynsk destilleri lukker

LYT
Del
Link
kopieret!

Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.

Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.

Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.

- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.

Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.

Facebook
15. dec. 2024 kl. 10:03
Fyn
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.

Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.

De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.

Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.

- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.

På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.

Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.

Chrisco/Fødevarestyrelsen
Det er disse tyggeruller i pakker à ti styk, som er blevet tilbagekaldt. De er solgt i Coop-butikker, Løvbjerg, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Harald Nyborg og Wolt-butikker i hele landet samt gennem Nemlig.com, oplyser Fødevarestyrelsen

Det skal du reagere på

Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.

De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.

For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.

- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.

Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.

Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.

Det siger virksomheden bag tyggerullerne

Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.

Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.

For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.

Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?

- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.

Kan aflivning komme i spil?

Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.

Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.

I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.

Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.

TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.

Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.

- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.

15. dec. 2024 kl. 8:49
Grafik Vejdirektoratet

Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.

Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.

I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.

Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
15. dec. 2024 kl. 8:37
Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.

Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.

Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.

- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.

- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.

Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.

Fast top-4

Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.

I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.

- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.

- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.

Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.

15. dec. 2024 kl. 8:00

Julehjælp til udsatte familier firedobles

LYT
Del
Link
kopieret!

Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.

Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.

- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.

15. dec. 2024 kl. 5:15

Våd og blæsende søndag venter fynboerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.

Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.

Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.

I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
14. dec. 2024 kl. 19:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.

Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.

- Jeg sagde det jo.

Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.

14. dec. 2024 kl. 18:10

Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange

LYT
Del
Link
kopieret!

Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.

- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.

GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.

I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.

Burde ikke kunne lade sig gøre

I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.

- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.

I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.

- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.

Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.

14. dec. 2024 kl. 17:59

GOG vinder sidste kamp i Gudme

LYT
Del
Link
kopieret!

De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.

GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.

Dermed fører GOG ligaen.

Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.

14. dec. 2024 kl. 16:56

Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt

LYT
Del
Link
kopieret!

Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.

- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.

Læs også: Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Gå tilbage Del
28. sep. 2024 kl. 18:30

Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten

Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.

Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.

- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.

Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang. 

12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og 

Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.

Peter Salomon
Bryderne i kamp.

Mobbet som barn

Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.

- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:

- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.

Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.

- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.

Peter Salomon
Jonas Heydari stiftede Brydeklubben Odin i 2015.

Vendepunktet

En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.

- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse. 

Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen. 

- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.

- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.

Peter Salomon
Jonas Heydari i færd med at give instrukser til en af klubbens yngste brydere.

At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.

- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.

- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.   

Ikke motiveret af medaljer

Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.

- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.    

Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.

Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.

- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her