Da ingeniørstuderende Matias Lund Pedersen for to år siden flyttede ind på Campus Kollegiet i Odense, smed han og hans bofæller al affaldet i affaldsskakten på syvende etage.
Så nemt er det dog ikke længere. Affaldssystemet er lavet om, og de studerende på kollegiet skal ligesom husejere og alle andre sortere affaldet.
Som det er nu, sorterer han og hans værelseskammerater i nogle store affaldssække i fælleskøkkenet. Herefter skal de med elevator ned fra syvende etage og ud på parkeringspladsen, hvor de kan komme af det sorterede affaldet i de opsatte containere.
Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt
- Affaldscontainerne er ikke blevet lavet til det nuværende system, hvilket betyder, at der ikke er nogen nem måde at komme af med affaldet, som vi har heroppe, siger Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
- Det er frustrerende, især når man gerne vil sortere, siger 24-årige Matias Lund Pedersen til TV 2 Fyn.
Mange har ikke lyst
Selv om Campus Kollegiet fra 2015 er et af byens nyere kollegier, er det - som mange andre kollegier og ejendomme - designet efter det gamle affaldssystem.
Det har ændret betingelserne for at sortere affald for de studerende, og det kan være svært at få alle med.
- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange, der har lyst til at gøre det, siger Matias Lund Pedersen.
- Det er i hvert fald blevet mere besværligt, især på et kollegie, hvor vi deles om ansvaret, og det er ikke alle, der tager ligeligt del i ansvaret, så det er blevet en udfordring for dem, der gør det, forklarer han.
Ti myter om affaldssortering
Affaldet lugter og er ulækkert
Når det er mere besværligt, er der flere, som falder fra, og så går det ud over dem, der gerne vil og bruger tiden på det.
- Den største konsekvens er, at os, der gør det ofte, bliver mere trætte af det, og vi føler os efterladt med byrden, men der er også de konsekvenser, at vores affald begynder at lugte. Det bliver gammelt. Det bliver ulækkert, siger han.
TV 2 Fyn tog med Matias Lund Pedersen en tur ned med posen med glas og metal. Turen fra syvende etage, ned med elevatoren, hen med affaldet og tilbage igen tog cirka ti minutter - og det var kun den ene store pose af i alt tre, der står i fælleskøkkenet.
Han vurderer, at hvis han skal sortere og aflevere al affaldet på én gang, vil det tage op imod en time.
- Det er supertræls, men det er det, der skal til for at få det til at fungere, siger Matias Lund Pedersen.
Lille åbning til stor affaldspose
Flaskerne og dåserne i posen skal tømmes enkeltvis i affaldscontaineren, hvor åbningen er for lille til, at hele posen kan tømmes på én gang.
- Jeg skal stå manuelt med en stor, sort plastikpose og fiske flasker, metaldåser, kapsler og glasskår op og putte det ned i affaldscontaineren. Det er ubehageligt, konstaterer han ved affaldscontaineren.
Bløder du?
- Nej, det er pastasauce, men det er en risiko, at man kommer til at bløde, når man står med det her. Det er på ingen måder optimalt, forklarer han.
Handler det ikke kun om dovenskab, eller er der reelle problemer?
- Det er der. Det er markant sværere nu at håndtere sit affald end før. Hullet i vores affaldscontainer er så småt, at det ikke kan lade sig gøre at hælde affaldet i, forklarer han.
Den ingeniørstuderende håber, at hans medstuderende på kollegiet vil hjælpe noget mere med affaldssorteringen, men han tror, det kræver, at det bliver nemmere at sortere, hvis det skal betyde noget i en større sammenhæng.
Kan man ikke godt forlange, at folk affaldssorterer?
- Nej, det synes jeg ikke, man kan. Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det. Hvis man tvinger folk til det, hvilket måske har været intentionen, tror jeg ikke, det gør noget godt for den holdning, der er til bæredygtighed. En holdning til bæredygtighed skal komme af, at man indser, hvilke problemer der er, og det skal ikke komme af tvang, fastslår Matias Lund Pedersen.
Jeg synes ikke, man kan tvinge folk til det.
Campus Kollegiet tæt på Syddansk Universitet stod klar til de første studerende 1. september 2015 og har plads til i alt 285 beboere, hvoraf en stor del er internationale studerende. For Matias Lund Pedersens vedkommende er de 24 om at dele affaldsspande. Kollegiet er med sine 50 meter en af Odenses højeste bygninger.