Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne syd for Odense føler sig glemt og overset, når det handler om støjen fra motorvejen. Nu kæmper de for at få del i støjpuljen.
Nattesøvn, der bliver spoleret og grillaftener i haven, hvor lydsporet er motorvejsstøj. Sådan er hverdagen for flere beboere i de små landsbyer Højby, Fraugde og Over-Holluf, der ligger syd for Odense.
- Der er støj om natten, og vi kan høre det i soveværelset. Vi kan vågne om natten på grund af støjen, og når vi er udenfor er det meget generende forklarer Lene Bechgren, der bor i Højby tæt på motorvejen.
- Da vi flyttede herud i 1995 kunne vi overhovedet ikke hverken høre eller se motorvejen. Men nu er støjen blevet værre, og da de skulle lave den nye afkørsel 50 fjernede de al beplantning, så nu kan vi også se motorvejen, siger Lene Bechgren.
Beboere føler sig glemt
Beboerne i de tre områder bor nemlig tæt på den fynske motorvej, hvor tusindvis af biler hver dag kører over Fyn med masser af støj til følge. Lene Bechgren der bor 500 meter fra motorvejen fortæller, at beboerne har målt støj på helt op til 70 dB fra motorvejen. Ifølge Miljøstyrelsen er den vejledende grænseværdi for vejstøj ved boliger på 58 dB.
- Vi er glemt her i Odense. Vi er fuldstændig overset. Der er kommet klima- og støjdæmpende asfalt nogle steder på den fynske motorvej, hvor der ikke er naboer. Motorvejen her ved os er der ikke gjort noget ved, siger Lene Bechgren.
Så meget støjer forskellige ting
Hvisken: 30 dB
Normal samtale: 60 dB
Motorplæneklipper: 90 dB
Båndpudser: 93 dB
Traktor: 96 dB
Boremaskine: 98 dB
Bulldozer: 105 dB
Kædesav: 110 dB
Smertegrænse: 125 dB
Jetfly ved take-off: 140 dB
Skud med jagtgevær: 165 dB
Kilde: Høreforeningen
Milliarder til trafikinvesteringer
Før sommerferien indgik politikerne på Christiansborg et infrastrukturforlig, hvor der var trafikinvesteringer for over 160 milliarder kroner, her i blandt over en milliard kroner til at udvide motorvejen syd om Odense.
Men i de mange trafikmilliarder, er der altså ikke umiddelbart sat penge af til støjbekæmpelse for beboerne i Højby, Fraugde og Over-Holluf. Støjafskærmningen fra den kommende udvidelse af den fynske motorvej stopper nemlig ved afkørsel 50, umiddelbart før de tre boligområder.
Men nu vil beboerne have politikerne til at gøre noget ved den massive støj i området, og de har fået øje på en pulje på tre milliarder kroner, som politikerne i det store forlig har sat af til støjbekæmpelse.
- Nu skal politikerne handle. Der er sat fire milliarder af til vejene i Danmark, og der er stadig tre milliarder tilbage. Nogle af de penge skal helt sikkert bruges herude. Det skal være nu og ikke om ti år, når asfalten er helt slidt, siger Lene Bechgren.
Gymnasieelever dropper cyklen og tager bilen
En ny undersøgelse af de odenseanske gymnasieelevers transportvaner viser, at de starter med at cykle i 1.G og dropper cyklen til fordel for bil i 3.G
Cyklen bliver valgt fra til fordel for bil, når de odenseanske gymnasieelever kommer i 3.G. Det viser en ny undersøgelse, der er lavet af gymnasielevernes transportvaner.
I 1.G cykler eller går 55 procent af eleverne til gymnasiet. Når de kommer i 3.G er det tal faldet til 38 procent. Og undersøgelsen viser, at det er bilen, der tager over, når gymnasieeleverne møder i 3.G.
Blandt eleverne i 1.G er det 12 procent af eleverne der kommer i skole i bil, mens det i 3.G er hele 44 procent af eleverne, der kommer i skole i bil.
Cyklen er grøn og sund
Og det tal vil Odense Kommune gerne have ændret, både af hensyn til udledningen af CO2, men også af hensyn til gymnasieelevernes sundhed.
- Hvis vi vil være en sund by og en grøn by, så skal vi gøre det nemt at cykle, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).
Rådmanden vil derfor gerne have, at der skal laves flere cykelstier, så folk naturligt vil vælge at cykle.
- Vi skal lave flere supercykelstier, som klimataskforcen også anbefaler det, så det bliver nemt at vælge cyklen. Jeg mener, at det skal være gulerod og incitamenter, der skal få folk til at vælge cykel fremfor bil, og ikke forbud, siger Christoffer Lilleholt.
Undersøgelse er en øjenåbner
På Skt. Knuds Gymnasium er undersøgelsen en øjenåbner for vicerektor Thomas Secher Lund, og gymnasiet vil nu lave en kampagne, der skal få eleverne til at fastholde de gode cykelvaner, selvom de får et kørekort undervejs i deres gymnasietid.
- Jeg er glad for, at vi har så stor andel, der cykler eller går i skole, men jeg synes ikke, at vi er i mål endnu. Derfor sætter vi i starten af skoleåret gang i en kampagne, der skal fremme elevernes cykelvaner, forklarer vicerektor på Skt. Knuds Gymnasium Thomas Secher Lund.
Vicerektoren forestiller sig, at kampagnen, som kommer til at hedde "Knuds knokler sammen" skal bestå af små motiverende konkurrencer, der skal få eleverne til at cykle mere.
- Vi kommer til at lave små konkurrencer, hvor vi har præmier til nogle af de klasser der cykler mest i skole. Lidt som man kender det fra kampagnen "Vi Cykler til Arbejde". Målet er at fastholde andelen af dem der cykler i 1.G, så de cykler i 3.G, forklarer Thomas Secher Lund.
Vaner grundlægges tidligt
Også Odense Kommune arbejder for at give gymnasieeleverne mere bæredygtige transportvaner. I november sidste år satte By- og Kulturudvalget penge af til, at arbejde sammen med gymnasierne om at få flere til at cykle, gå eller tage offentlig transport til gymnasiet.
- Undersøgelsen gør mig opmærksom på, hvad det er for nogle vaner man tillægger sig tidligt i livet. De følger med resten af livet, og det er vigtigt at få vi får odenseanerne til at tage cyklen, når det ikke er nødvendigt at tage bilen, siger Christoffer Lilleholt.
Undersøgelsen er lavet blandt 4.664 elever på de otte gymnasier i Odense. Undersøgelsen viser, at der er flest elever, der går eller cykler til de to gymnasier i midten af Odense, Odense Katedralskole og Skt. Knuds Gymnasium, mens 47 procent af elever på Tietgen HHX ankommer i bil.
Og beboerne får opbakning fra Venstres Lars Christian Lilleholt, som vil bringe sagen videre på Christiansborg.
- Det her er en af de absolut vigtigste fynske sager overhovedet. Motorvejsstøjen belaster tusindvis af beboere langs morotvej. Derfor er et det så vigtigt, at de fynske politikere kommer op i gear på den her sag, så vi får lagt pres på regereingen så vi får prioriteret støjafskærmning syd om Odense, siger Lars Christian Lilleholt, medlem af Folketinget for Venstre.
Borgmester Peter Rahbæk Juel er på ferie, men henviser til Maria Brumvig, som forklarer, at der bliver arbejdet på at hjælpe beboerne i området.
- Det ligger både Socialdemokratiet og borgmesteren meget på sinde, at borgerne i området skal hjælpes. Og vi vil lægge pres på Christiansborg for, at beboerne i området får del i de støjpuljer, der er blevet sat af infrastrukturforliget, siger Maria Brumvig, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet.
Se trafikstøj på din egen adresse
Vejdirektoratet har på dets hjemmeside lavet et tema om trafikstøj. Her kan du blandt andet tjekke, hvor meget trafikstøj, som Vejdirektoratet har kortlagt fra statsveje på din adresse.
https://www.vejdirektoratet.dk/tema/naar-trafikken-stoejer
Facebookgruppe og borgermøde
For at skabe opmærksomhed om støjen har beboerne taget initiativ til et borgermøde den 9. september, hvor hele Folketingets Transportudvalg og Odense Byråd er inviteret.- Vi håber, at vi kan råbe politikerne på Christiansborg op, så vi kan få dæmpet støjen. Vi vil gerne have del i støjpuljen, der er afsat, så vi kan få støjdæmpende asfalt og støjafskærmning, der virker effektivt, siger Lene Bechgren.
Beboerne i de tre berørte områder har også tage initiativ til en facebookgruppe, der skal samle de støjramte beboere. Siden gruppen blev lavet den 1. juli har 600 mennesker meldt sig ind i gruppen.
Fyns Politi om forbrændt syvårig: - Alt tyder på, det er en ulykke
Fyns Politi mistænker, at det er leg med ild, der har ført til, at en syvårig dreng blev alvorligt forbrændt i Vollsmose onsdag eftermiddag.
Tekniske undersøgelser tyder på, at det er leg med ild, der er årsag til, at en syvårig dreng onsdag eftermiddag blev voldsomt forbrændt, mens han legede på et grønt område i Vollsmose.
Meldingen kommer på baggrund af tekniske undersøgelser og forklaringer fra vidner. Drengen har ikke selv kunnet forklare, hvad der er sket.
- De tekniske undersøgelser på stedet og de vidneforklaringer, vi har fået, viser, at der ikke er noget, der indikerer, at der er sket en forbrydelse. Alt tyder på, at det er en ulykke med leg med ild, siger politikommissær Morten Ravn-Christoffersen til TV 2 Fyn.
Han er efterforskningsleder på sagen.
Fyns Politi har både haft brandhunde og kriminalteknikere fra Rigspolitiet til at assistere med sporindsamling og analyse. Det er blandt andet på baggrund af de undersøgelser, at politiet melder ud nu. Samtidig vil man undgå, at der spredes rygter.
- Vi kommer med den her melding nu, fordi vi gerne vil undgå, at der er borgere i Vollsmose, som går og er utrygge uden grund, på baggrund af hændelsen i går, siger Morten Ravn-Christoffersen.
Episoden bliver fortsat efterforsket for at klarlægge præcis, hvad der er sket. Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Drengen er fortsat i kritisk tilstand og under behandling.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her