Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kan man finde kreative løsninger, som kan sikre de ældste elever en ordentlig afslutning på skoleåret? Det har blandt andre Emilie Markussen fra Kerteminde bedt TV 2/Fyn søge svar på.
Emilie Markussen går i 9. klasse på Kertemindeegnens Friskole.
“Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen”
Hun har et stort ønske om at få lov til at komme i skole, inden sommerferien. På den anden side af ferien venter nemlig et år på efterskole.
- Det ville betyde rigtig meget for mig at få lov til at sige ordentligt farvel til mine venner i klassen.
Ugerne fra nu og frem til sommerferien skulle nok have været brugt på afgangsprøver.
Men lige så vigtigt for Emilie Markussen, så skulle hun og klassekammeraterne den 20. maj have fejret sidste skoledag. Derudover skulle klassen have været en tur i skøjtehal og på weekendtur i sommerhus.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvornår kan man få et svar på, om os i 9. og 10. klasse kan gøre skolen ordentligt færdig og få den sidste tid med klassen og årgangen?
Emilie Markussen
- Der er ikke noget af det, der ser ud til at blive til noget nu. Det er så trist.
- Jeg synes, der har været rigtig meget fokus på de yngste børn. Der synes jeg faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år, siger Emilie Markussen.
Flere partier vil gerne
Opråbet fra Emilie Markussen og andre elever i samme situation som hende er da tilsyneladende også blevet hørt på Christiansborg.
“Jeg synes faktisk lidt, at man glemmer, at os, der er skal afslutte skolen, vi ikke bare kan gøre det til næste år”
For få dage siden lød det fra blandt andre De Radikale og SF, at det er en prioritet at få de ældste elever tilbage på skolerne i næste fase af genåbningen af Danmark.
- Vi foreslår en fleksibel genåbningslov, så de skoler og kommuner, der føler sig klar, kan begynde at åbne nogle timer eller dage om ugen eller på forskudte tidspunkter. Mange kommuner har givet udtryk for, at det er muligt, sagde SF's uddannelsesordfører Jacob Mark onsdag til Altinget.
- Selvfølgelig skal vi holde øje med det generelle smittetryk, men man behøver ikke vente på, at alle skoler er klar, sagde Anne Sophie Callesen (Rad. V.) i samme artikel.
Familie savner far: Søfolk er stadig strandet på skibe i udlandet
Der er stadig ingen udsigt til, at fynske søfolk kan komme hjem. Coronakrisen umuliggør vagtskift. Rederier efterlyser test af søfarende.
Op imod et par hundrede fynske søfolk, der arbejder på danske skibe i udlandet, er i øjeblikket nægtet hjemrejse.
Alle vagtskifter på skibene er suspenderede på grund af coronaudbruddet. Lukkede landegrænser og nedlukningen af den internationale flytrafik gør det umuligt at gennemføre sikre besætningsskift.
Det betyder, at de ansatte på skibene i flere uger har været afskåret fra at komme hjem til Danmark.
“Indtil videre er alt usikkert. Vi aner ikke, hvornår han kan komme hjem.”
TV 2/Fyn er i løbende forbindelse med en række fynske søfarende og deres familier, som er ramt. Det begynder nu for alvor at gøre mentalt ondt.
- Min mand og vores to drenges far skulle have været hjemme i marts, men indtil videre er alt usikkert. Vi aner ikke, hvornår han kan komme hjem, lyder det fra en af de ramte familier.
Familien ønsker ikke at stå offentligt frem, da de ikke vil fremstå som en familie, der brokker sig.
- Vi bakker op om rederiets beslutning om at suspendere vagtskiftet, der er ikke andet at gøre. Det er det sikreste for ham at blive, hvor han er. Så må vi tackle situationen så godt, vi kan.
Berøringsangst
De øvrige søfarende, som TV 2/Fyn har kontakt med, giver udtryk for det samme. De er meget berørte af situationen, men på grund af loyalitet over for deres arbejdsgiver vil de ikke stå frem med brok.
- Der er berøringsangst omkring emnet lige nu. Den maritime branche og alle de søfarende er ramte på flere måder. Pas på jer selv derhjemme, skriver et fynsk besætningsmedlem til TV 2/Fyn via Messenger fra et skib i Det Sydkinesiske Hav.
Ifølge foreningen Danske Rederier har danske skibe i udlandet 10.000 besætningsmedlemmer, der skulle have været afløst på nuværende tidspunkt, men som i stedet må blive på skibet. Af dem er omkring 1.700 danske, og op imod 200 fynske søfarende.
- Behovet for at afløse de søfarende på havet stiger dag for dag. De har været væk meget længe, og så snart det er muligt, skal vi have skiftet besætningerne. Men det kræver, at vi er helt sikre på, at de nye besætninger er smittefri, siger Anne Steffensen, direktør i Danske Rederier.
Rederier: Test vil give sikkerhed
Derfor anmoder Danske Rederier nu Sundhedsstyrelsen om at prioritere test af søfolk, der står klar til at rejse ud for at afløse.
- Når det på et tidspunkt bliver muligt at lade danske søfolk rejse ud og afløse, så vil det have afgørende betydning at have sikkerhed for, at vi ikke sender smittede personer ud af Danmark og bringer smitten ud på skibene, siger Anne Steffensen til TV 2/Fyn.
Det løser vel ikke problemet, for vedkommende kan vel også blive smittet undervejs på rejsen ud til skibet?
- Der er naturligvis ingen garantier. Det er rigtigt, at personen kan risikere smitte undervejs på rejsen ud til den havn, hvor afløsningen sker, men så har vi gjort alt, hvad vi kan. Og det vil formentlig kunne gøre rejsen mere sikker, hvis den danske søfarende kan medbringe et officielt kort fra de danske myndigheder om, at vedkommende er blevet testet og erklæret uden smitte, siger Anne Steffensen.
Fagforening: Søfarende er nøglepersoner
Konkret anmoder rederierne sammen med fagforeningerne Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening om, at Sundhedsstyrelsen snarest udarbejder retningslinjer for test af de søfarende, samtidig med retningslinjer for isolation, monitorering og transport. Det skal være med til at gøre det muligt at foretage sikre besætningsskift.
- De søfarende er nøglepersoner, og de løser en kæmpe opgave i disse uger. Vi skal tage hånd om vores folk på havet, og derfor er vi nødt til at have sundhedsmyndighederne til at få øjnene op for behovet for test og retningslinjer, siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.
Sundhedsstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at man er i dialog med rederierne og fagforeningerne.
- Sundhedstyrelsen er opmærksom på de problematikker, der knytter sig til håndtering af covid-19 i de erhvervsgrupper, der har brug for at bevæge sig over landegrænser. Vi er i den forbindelse i dialog med relevante myndigheder og de berørte aktører, blandt andre Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime.
Nødvendigt med åbne grænser
Rederiet Maersk støtter forslaget om test af besætningsmedlemmer, men ifølge Maersk er der ikke udsigt til, at de søfarende kan blive afløst og komme hjem foreløbig.
- Vi har i Maersk foreløbig sat datoen 12. maj som et tidspunkt, hvor vi overvejer muligheden for at genoptage vagtskifte. Men desværre ser det ikke ud til, at landegrænserne åbner, eller at der bliver åbnet for international flytrafik. Begge dele er vi afhængige af for at kunne gennemføre besætningsskift sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Signe Wagner, chef for ekstern kommunikation i Maersk til TV 2/Fyn.
“Så længe der er mulighed for at skaffe mad og andre forsyninger til skibet, er jeg nogenlunde rolig.”
Hos de ramte familier på Fyn forsøger de at holde humøret oppe trods alt:
- Så længe der er mulighed for at skaffe mad og andre forsyninger til skibet, er jeg nogenlunde rolig. Det værste er uvisheden og savnet. Vi taler i telefon sammen, når der er mulighed for det, men vi har to børn, der savner far. Vores søn er kommet hjem fra efterskole, og han har faktisk ikke set meget til sin far i meget lang tid nu. Da han var på efterskolen, var min mand på havet på en af sine normale lange vagter, og nu kan han så ikke komme hjem.
Sejler i lav sigtbarhed
Hos Danske Rederier er direktør Anne Steffensen imponeret over, hvordan de ramte søfolk og deres familier tackler situationen.
- De er hverdagens helte. De arbejder videre, mens de er strandet på skibene på ubestemt tid. For nu at bruge et maritimt udtryk, så sejler de i et område med lav sigtbarhed, siger Anne Steffensen.
TV 2/Fyn arbejder på at få kontakt til flere fynske søfolk, som ikke kan komme hjem på grund af de aflyste besætningsskift. Hvis du kender nogen eller selv er en af de ramte, er du meget velkommen til at skrive til mamu@tv2fyn.dk.
Lignende meldinger er dukket op fra andre partier.
- Mange af de ældste elever er begyndt at mistrives. Der skal laves en langsigtet strategi nu, og eleverne skal have vished, sagde uddannelsesordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby, fredag til DR.
Ja, selv Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil medgiver, at den nuværende situation er svær for elever som Emilie Markussen og hendes kammerater.
- Jeg tror, at hvis man spørger hver enkelt voksne herhjemme, så kan de huske, hvad de lavede på sidste skoledag. Det er nogle store begivenheder, som vi husker resten af vores liv. Vi ved godt, at det er vigtigt for jer, men vi skal kigge på det samlede smittetryk, siger ministeren fredag til DR.
Spørgsmål fra en fynbo
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Ole Rinck
Kunne de ældste elever møde, når de yngste går hjem?
Der har altså fra flere sider lydt forståelse for ønsket om også at lade de ældste elever blive genforenet med kammerater og lærere.
Ole Rinck fra Svendborg har i den forbindelse skrevet til TV 2 Fyn.
Testen var negativ: Har jeg så ikke corona?
Selvom du er testet negativ for coronavirus, kan der i få tilfælde gemme sig virus i kroppen, som testen ikke opfanger. Derfor er det vigtigt at holde afstand - også efter en test.
I sidste uge blev Vivian Ibsen fra Stenstrup testet for corona og spurgte derefter TV 2/Fyn, om hun kunne stole på sit testresultat. Hendes test var negativ, men hun var stadig i tvivl.
Uanset om man bliver testet af personale eller af sig selv, så er en negativ corona-test ikke ensbetydende med, at man bare skal gå hjem og kramme bedstemor. For testen kan i få tilfælde give det forkerte svar. Om testen viser det rigtige svar, afhænger blandt andet af graden af symptomer hos patienten og kvaliteten af den indsamlede prøve.
- Man skal huske, at en positiv test gennem podning kræver, at der er nok virus i halsen. Der er nogen, som har virus i kroppen, der testes negative ved podning, siger Mette Worsøe, ledende overlæge af Medicinsk Afdeling på Svendborg Sygehus.
“Der er nogen, som har virus i kroppen, der testes negative ved podning.”
Derfor er det efter en test vigtigt fortsat at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om afstand og god håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at de regner med, at 5-10 procent af prøverne vil være falsk negative, men de kender ikke det præcise antalt.
- Vi er lidt usikre på, om en patient, der endnu ikke har symptomer på covid-19, udskiller virus nok til, at vi kan måle det i en test. På det tidspunkt ved vi nemlig ikke, hvor meget virus patienten udskiller, men det er formentligt ret lidt, siger Flemming Scønning Rosenvinge, ledende overlæge på klinisk mikrobiologisk afdeling på OUH.
Sådan skal du forholde dig
Selvom du er blevet testet negativ for coronavirus, skal du altså ikke tro, at du ikke kan smitte andre. Og hvordan du skal forholde dig, efter du er blevet testet, afhænger af, om du har symptomer eller ej.
Patienter, som er blevet testet, skal være opmærkomme på eventuelle symptomer, der kommer i de følgende dage.
- Det kan godt være, at patienten skal testes igen, hvis symptomerne kommer i de følgende dage eller forværres, siger ledende overlæge Mette Worsøe.
Sådan skal du forholde dig, når du er blevet testet og venter på svar
Jeg har ingen symptomer: Du forholde dig som vanligt. Følg fortsat ligesom andre borgere i samfundet Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer for at undgå smitte. Får du symptomer skal du følge retninglinjerne for folk med symptomer.
Jeg har symptomer: Hvis du har symptomer , så skal du holde dig hjemme, og undgå kontakt med andre, mens du venter på svar.
Kilde: OUH, patientinfo i podningsklinikker.
Flere testes for at vi bliver klogere
Faktisk handler den øgede testmængde heller ikke kun om, at den enkelte patient skal blive afklaret.
- En negativ test siger bare, at man ikke har virus nu og her. Det udelukker ikke, at man kan blive smittet nede i supermarkedet i morgen, eller at man er i inkubationsfasen (red. startfase uden symptomer), siger Flemming Scønning Rosenvinge.
Ifølge Jens Højberg Wancher, ledende overlæge af podningsklinikken på OUH i Odense, har der været et ønske fra myndighedernes side om at kende smittetrykket i befolkningen. Hvis man skal det, har man brug for mere data.
- Det forsøger man blandt andet at løse ved nu også at teste folk uden symptomer, siger Jens Højberg Wancher.
“Udfordringen er måske, at patienter uden symptomer stoler for meget på negative svar.”
Selvom det kan være betryggende for den enkelte at blive testet for corona, er der også en fare ved at teste folk uden symptomer, hvor der er højere risiko for fejl i testen.
- Udfordringen er måske, at patienter uden symptomer stoler for meget på negative svar. Hvis de tænker, at de er raske, fordi de lige er blevet podet og går ud blandt andre, så har vi balladen. De kunne jo være blevet smittet tre dage før, de blev podet, siger Flemming Scønning Rosenvinge.
Artiklen blev til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Han kommer her med et konkret bud på, hvordan man kunne organisere det, så de ældste elever også kunne komme i skole igen:
Nu hvor de danske folkeskoler er kommet fint i gang med SFO og 0. til 5. klasse, kunne 6. til 10. klasse så ikke overtage setuppet fra 15.00 til 20.00?
Statens Seruminstitut: Høj smitterisiko ved at sende ældste elever i skole
Om aftenundervisning kunne være et bud på en løsning er dog trods flere partiers positive udmeldinger blevet noget mere tvivlsomt.
Det skyldes et forhandlingsnotat fra Statens Serum Institut, som - ifølge berlingske Tidende - netop er blevet sendt rundt til de politiske partier.
Berlingske er kommet i besiddelse af det fortrolige notat, der har titlen »Kvalitativ sundhedsfaglig vurdering af risikoen for smitte«, og ifølge avisen lyder vurderingen i notatet, at der vil være en høj smitterisiko ved at lade de ældste elever vende tilbage til skolen.
Partierne forhandler netop nu med regeringen og statsminister Mette Frederiksen (Soc.dem.) om, hvor man skal åbne, når næste fase af genåbningen iværkssættes.
Lad de små holde tidlig sommerferie
Spørgsmål fra en fynbo
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie? Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte
Men hvad så med et andet forslag?
Nemlig det, som Hanne Schytte fra Odense, kommer med her:
Er det en mulighed at lade de små klasser holde tidlig sommerferie?
Det vil give plads til, at de ældste kan komme i skole en uge eller to inden ferien, så de kan få sagt ordentligt farvel til de kammerater, der ikke fortsætter i klassen næste år.
Hanne Schytte har selv en datter, der går i 9. klasse. Datteren har - fortæller Hanne Schytte - ligesom Emilie Markussen og mange andre et stort ønske om at få mulighed for at sige ordentligt farvel til de klassekammerater, som næste år fortsætter på efterskole eller i gymnasiet.
Ingen klare svar fra ministeren
TV 2/Fyn har været i kontakt med Undervisningsministeriet for at få et svar på, om alternative ideer som Ole Rincks og Hanne Schyttes indgår som mulige løsninger i de forhandlinger, der er i gang lige nu.
Men her er man på nuværende tidspunkt ikke klar til at forholde sig til konkrete forslag.
“Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag”
- Jeg forstår fuldt ud, at mange elever tripper for at komme tilbage. Der forhandles i øjeblikket om en kontrolleret genåbning, så jeg vil ikke kommentere konkrete forslag, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc.dem.) og fortsætter:
- For at finde den rette balance, så smitten ikke løber løbsk, skal vi kigge på det samlede billede, men jeg ønsker ikke at holde elever hjemme et sekund længere end nødvendigt i forhold til smittetrykket.
Regeringen har lovet at komme med en plan for netop den næste fase af genåbningen i løbet af den kommende uge og altså forud for den 10. maj, som er den foreløbige udløbsdato for en stor del af de tiltag, som stadig gælder i forhold til at begrænse spredningen af Corona.
Undervisningsministeriet understreger, at skoler og ungdomsuddannelser hele tiden har været åbne for de af de ældste elever, der har sociale og faglige problemer.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her