kl.

Skole, socialforvaltning og politi (SSP) i Odense vil være mere synlige og forhindre forsamlinger af børn og unge for at mindske smittespredning af coronavirus.

Størstedelen af Odenses børn og unge skal ikke i skole de næste 14 dage.

Ungdomscentre, andre fritidstilbud og foreninger er lukkede, og skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet) i byen oplever, at flere børn og unge mødes i byen på trods af Sundhedsstyrelsens og statsministerens opfordringer.

SSP Odense vil være mere til stede i disse dage, hvis det skulle vise sig, at grupperinger af børn og unge bliver ved med at opstå.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Sender ekstra patruljer på gaden - vil om nødvendigt lukke fester

Fyns Politi vil i første omgang gå i dialog med fynboer, der samles flere end ti mennesker. Holder du fest, kan du få besøg af en patruljevogn.


De næste uger vil betjente fra Fyns Politi være mere synlige, da politiet som følge af myndighedernes udmeldinger tirsdag aften har sendt flere patruljevogne på gaderne over hele politikredsen.

I den kommende tid vil politiet fokusere på nogle af de steder på Fyn, hvor mange mennesker samles, så der ikke opstår situationer, hvor flere end ti mennesker samles.

- Vi kører rundt derude og prøver at holde øje med alle de steder, vi har viden om, at der skal være nogle arrangementer, siger chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj til TV 2/Fyn.

Samtidig holder politiet også øje med, om storcentre, restauranter, værtshuse, frisører og mange andre erhvervsdrivende holder lukket, som regeringen meldte ud tirsdag aften.

Forbuddet trådte i kraft onsdag klokken ti.

- Vi ser også efter forretningsdrivende og undersøger, om de overholder tingene, fastslår Lars Bræmhøj.

Vil politiet lukke din fest?

I første omgang er der dog ikke tale om, at politiet kommer ud og anholder fynboer, der ikke overholder myndighedernes forbud.

- Vores fokus er helt klart på vejledning. Borgerne har forstået alvoren i situationen, siger Lars Bræmhøj.

Hvis der er nogle ting, som ikke er, som de skal være i samfundet, går betjentene i dialog.

Tusindvis af unge er i disse uger blevet sendt hjem fra skole, fritidsaktiviteter og arbejde, og hvis nogle af dem skulle finde på at holde fest og samles flere end ti mennesker ad gangen, vil de sandsynligvis få besøg af en patruljevogn.

- Vi vil køre ud til dem og tage en fornuftig snak med dem. Vi tror, fynboerne tager det her alvorligt. Hvis det ikke sker, kan det være nødvendigt at lukke festen, siger Lars Bræmhøj.

Holder øje med tomme bygninger

De ekstra patruljer vil være bredt til stede på Fyn. Selv om politiet vil fokusere på steder, hvor mange mennesker normalt samles, vil politiet også holde øje med tomme bygninger, hvorfra folk er blevet sendt hjem, mens coronavirussen hærger på Fyn og i resten af landet.

Selv om det kræver flere ressourcer at sende ekstra patruljevogne på gaden, betyder det ikke, at politiet ikke samtidig kan løse andre vigtige opgaver.

Er der områder, I bliver nødt til at nedprioritere?

- For nuværende er der ikke nogen akutte politiopgaver, som vi bliver nødt til at nedprioritere, siger Lars Bræmhøj, der fortæller, at patruljerne på gaden den seneste uges tid har mærket til, at der foregår lidt mindre kriminalitet i gadebilledet, fordi mange fynboer vælger at blive hjemme i stedet for at tage i byen.

Den ekstra patruljering er allerede trådt i kraft og foregår døgnet rundt fordelt i hele kredsen.

Hvis du forsamles flere end ti mennesker, kan det resultere i en bøde på 1.500 kroner.

Er du i tvivl om, hvad retningslinjerne er, så er der vejledning at hente for både borgere og forretningsdrivende på www.coronasmitte.dk.

 - Vi har desværre oplevet flere børn og unge, der har forsamlet sig. Og vi har også oplevet, at der er en del af dem, som ikke rigtig virker til at have forstået situationens alvor, fortæller leder af SSP Odense Tommy Holst.

Forældre skal på banen

SSP-medarbejderne vil snakke med børnene og de unge om meningen bag Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Det, vi hører, er, at de unge ikke betragter sig selv som værende i risiko og siger, at de passer på og holder afstand. Så bruger vi noget tid på at forklare dem, at det vigtigste er, at vi skal passe på de udsatte i samfundet. Det kan eksempelvis handle om deres egen familie, der kan være bedsteforældre, der er særligt udsatte, siger Tommy Holst.

SSP-lederen vil dog også komme med en opsang til børnenes og de unges forældre.

- Det er fuldstændig klassisk, at børn og unge i høj grad spejler sig i den adfærd, de ser hos voksne. Så hvis børn og unge ser de voksne grundlæggende fortsætter deres liv og kører i byggemarked eller tager ud og lever deres liv, som de plejer, så er det svært at forstå, hvorfor de ikke skal gøre det samme, forklarer Tommy Holst og fortsætter:

- Det her er en helt særlig situation, og den skal ikke gradbøjes. Vi bliver nødt til at tage det alvorligt.

Benyt virtuelle muligheder

Børn og unge er meget sociale, og det kan være et problem i en krisesituation, som vi står i nu.

Selvom de holder sig under ti personer, når de samles, ligger problemet i, at de mødes på kryds og tværs.

- De kan i virkeligheden være en del af en smittekæde, fordi de mødes med tre ét sted og to andre et andet. Så hvis børn og unge fortsætter deres sociale liv, så risikerer de at opretholde en del af den her smittekæde. Derfor er det også vigtigt for forældrene at forstå, at børn og unge skal have hjælp til at regulere den adfærd, siger Tommy Holst.

Børn og unge mennesker skal begrænse kontakt ligesom voksne og andre befolkningsgrupper. Hvis de skal ud, gælder forholdsreglerne fra Sundhedsstyrelsen.

Derfor skal de sørge for at holde afstand og begrænse unødig kontakt. I stedet opfordrer Tommy Holst til, at børnene og de unge finder alternative muligheder for at være sociale.

- Vær sammen på sociale medier, på spilplatforme, eller hvor I nu plejer. Find aktiviteter med vennerne i den virtuelle verden, siger SSP-lederen.

Børn og unge har brug for at tale

Ifølge SSP Odense har børnene og de unge ikke nogen referencer eller oplevelser at trække på. Derfor kan det være svært for dem at sætte situationen i perspektiv og forstå alvoren.

Her spiller forældrene også en vigtig rolle.

- Forældrene skal først og fremmest snakke med deres børn, så de forstår, at de er potentielle smittebærere og en del af smittekæden, siger Tommy Holst.

SSP-lederen forklarer desuden, at børn og unge har brug for at tale og stille spørgsmål for at skabe forståelse, når der sker noget nyt, stort og anderledes. Det er ikke anderledes med coronavirus.

Det kan dog være en svær dialog, men SSP Odense tilbyder hjælp. De står til rådighed for råd og sparring alle hverdage fra klokken 8 til 16 på telefon 65 51 50 99.

Derudover er der mulighed for at chatte med en SSP-medarbejder hver onsdag og torsdag klokken 19 til 21.30, hvis man har spørgsmål eller er frustreret.

 
For
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Vinduer og døre blæst ud af lejligheder - Rådmand vil udfordre lovgivning

For
Tophistorie
Marlene Sørensen

I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.

Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.

Gå tilbage Del
For

Vinduer og døre blæst ud af lejligheder - Rådmand vil udfordre lovgivning

Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.

Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.

- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.

I dag kl.
Tophistorie
Local Eyes

Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.


Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.


Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.


Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.


Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.

Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.

Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.

Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.

Politiet kan kontaktes på 114.

Local Eyes
Local Eyes
For
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.


Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.


Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.


Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.


Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.

- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.

Opjusterede forventningerne

Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.

DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.

I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.

Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.

Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.

I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.

For
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.

Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.

Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.

Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.

For
Arkivfoto
Arkivfoto

Fredag var den gal igen.


En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.


Heldigvis uden større personskade.


Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.


Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.

Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.

Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.

Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.

Farlig start

Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.

Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.

Gå tilbage Del
kl.

Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder

Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.

Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.

Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.

161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.

På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.

De 13 ulykker kan du læse om herunder:

13 ulykker med Odense Letbane

27. april: Sammenstød med varebil

Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

28. april: Sammenstød med kassevogn

Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej. 


Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

10. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade. 


Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.


12. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

13. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark. 


Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

14. maj: Sammenstød med personbil

Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej. 


Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.

18. maj: Ulykke med bus

Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.

3. juni: Passager mister fodfæste

Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse. 


Passageren køres til observation på skadestuen.

15. juni: Sammenstød med person

Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet. 


Pågældende får mindre knubs.


17. juni: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest. 


Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.


2. juli: Sammenstød med bilist

Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.

18. juli: Sammenstød med knallert

Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


20. august: Sammenstød med cyklist

Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj. 


Kun materielle skader og ingen personskade.


Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser

Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.

Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds. 

Ulykker Odense Letbane

Krydsulykke

2022

2023

2024

2025

Bilist

18

12

10

8

Knallert

0

0

1

1

Cyklist

4

4

2

1

Fodgænger

1

1

1

2

Øvrige typer ulykker

2022

2023

2024

2025

Bilist

0

0

0

1

Knallert

0

0

0

0

Cyklist

0

0

0

1

Fodgænger/passager

4

1

9

8

Kilde: Keolis

Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.

- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.

Mikkel Skov Svendsen
Mikkel Skov Svendsen

Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.

- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.

Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.

Letbanesikkerhed

Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.

Gå tilbage Del
kl.

Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år

Andreas Andersen
Andreas Andersen

Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.


Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.


Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.


Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.


Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.


Vænnet sig til letbanen

Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.

Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.

Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).

- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.

Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.

- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.

Potentielt farlige letbane-uheld

  • 7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.

  • 24. september 2024: Person ramt af letbane

  • 28. december 2024: Cyklist påkørt

  • 22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade

  • 9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder

  • 5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade

  • 2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane

  • 21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane

  • 15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.

  • 18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.

  • 20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.

Andet trafik er langt farligere

Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.

- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.

Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.

Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.

- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.

Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.

- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.

Defensiv kørsel

- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.

De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.

Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.

Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.

Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.

Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.

Om letbaneulykker

De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.

Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.

Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.

Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.

Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.

Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.

Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her