Socialtilsyn Midt har valgt at fratage botilbuddet Solskrænten dets godkendelse som socialt tilbud. Det undrer Faaborg-Midtfyn Kommune, der vil klage over afgørelsen.
Botilbuddet Solskrænten risikerer at lukke, og 41 sindslidende og hjerneskadede personer kan ende med at skulle flytte fra det socialpsykiatriske botilbud i Korinth.
Det uafhængige tilsyn Socialtilsyn Midt vil inddrage botilbuddets godkendelse som socialt tilbud og kræver stedet lukket.
Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.
Pædagoger sagde op efter hån af børn: Deres kritik bliver ignoreret
Socialtilsyn Syd godkender døgninstitutionen Langebyhus i en rapport, efter tidligere ansatte havde underrettet tilsynet om kritiske forhold. De tidligere ansatte genkender ikke beskrivelsen i rapporten.
Jens Sørensen bladrer en rapport igennem. Den handler om Langebyhus - en døgninstitution for børn i Søndersø, hvor han arbejdede i cirka et halvt år i 2017.
Dengang skrev han og en række andre ansatte indberetninger om Langebyhus til Socialtilsyn Syd, som er den myndighed, der fører tilsyn med den slags institutioner. Underretningerne handlede om børnenes forhold på institutionen.
Ifølge Jens Sørensen og tre andre tidligere pædagoger fra Langebyhus, blev børnene på stedet hånet, nedgjort, råbt af og holdt fast i deres problemer i stedet for at blive behandlet med den omsorg, de havde brug for.
- Vi underrettede jo Socialtilsynet på grund af vores bekymringer, og så synes jeg, det er enormt frusterende, at det bare bliver slået hen. Som du kan læse, står der for det meste, at alt er, som det skal være. Det er virkelig frustrerende, siger Jens Sørensen.
Kopieret og forkert indhold i rapport
Efter Jens Sørensen og hans tidligere kollegaer har sendt deres indberetninger til Socialtilsyn Syd, kommer tilsynet på uanmeldt besøg på Langebyhus. Efter besøget bliver der lavet en tilsynsrapport i august 2017, som slår fast, at stedet lever op til kravene.
“- Det overrasker mig, at der blandt andet står, at børnene bliver integreret i lokalsamfundet.”
De fleste afsnit i rapporten er kopieret fra en rapport, der blev lavet tidligere på året - inden Jens Sørensen og hans kollegaer havde kontaktet Socialtilsynet med deres bekymringer. I den nye rapport kan de ikke se, at Socialtilsynet har undersøgt den kritik og de konkrete eksempler på dårlig behandling af børn, som han og de andre pædagoger har sendt ind.
- Jeg tænker, at de ikke har læst vores underretninger. Det virker sådan, fordi alle de ting, vi har fremhævet og kommer med af konkrete eksempler og så videre, synes jeg ikke, bliver berørt, siger Jens Sørensen.
Desuden står der flere ting i rapporten, som er direkte forkerte, mener Jens Sørensen og Carsten Esager, som er en af de andre pædagoger, der skrev til Socialtilsynet.
- Det overrasker mig, at der blandt andet står, at børnene bliver integreret i lokalsamfundet. Det gør de ikke. De må ikke forlade institutionen, eller det måtte de ikke for et år siden i hvert fald. Det gjorde så, at de tit stak af mange af dem, for man kan jo ikke lukke dem inde på den måde, fortæller Carsten Esager.
Også Jens Sørensen finder uovernesstemmelser.
- Beboerne fortæller, at de går til fritidsaktiviteter. Ja, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke beboere de egentlig har talt med, eller om de har talt med nogen, siger han.
Både Jens Sørensen, Carsten Esager og to andre tidligere ansatte kan finde flere eksempler, hvor deres oplevelse af Langebyhus strider imod det indtryk, man får i rapporten.
Børnene tør ikke sige sandheden
Carsten Esager forstår ikke, hvordan Socialtilsynet er nået frem til deres postive vurdering af Langebyhus.
- Jeg synes, det er tankevækkende, at vi kan være seks eller syv tidligere ansatte, der ser noget så vidt forskelligt (i forhold til Socialtilsynet, red.), men det gjorde vi så åbenbart. Jeg har ellers været pædagog i 20 år på diverse børneinstitutioner, og jeg ved da, at nogle af de andre også har et par år på bagen.
“Det er klart, at hvis de vælger de rigtige at tale med, så får de jo et positivt svar.”
Han mener, at børnene ikke tør sige sandheden, og den opfattelse deler to af de andre tidligere pædagoger. Jens Sørensen er i tvivl om, hvorvidt de har undersøgt sagen grundigt nok.
De har talt med medarbejdere, ledelsen og også med børn, skriver de?
- Jamen, det er klart, at hvis de vælger de rigtige at tale med, så får de jo et positivt svar. De har ikke henvendt sig til nogen af os for at høre, hvordan vi ser tingene. Det er jo klart, at hvis de tager en ansat, som er tilfreds med at være der, et barn, som er tilfreds med at være der, og en leder, som jo aldrig nogensinde vil sige noget dårligt om stedet, så får man jo sådan en raport, som ligner den, der blev lavet nogle måneder inden, siger han.
Ingen kommentar fra Socialtilsyn Syd
TV 2/Fyn har i dag talt med tilsynschef Peter Bjerregaard fra Socialtilsyn Syd. Han ønsker ikke ønsker at stille op til interview og har i øvrigt ingen yderligere kommentarer til den kritik, som tidligere ansatte, tidligere anbragte børn og forældre har rejst af forholdene på Langebyhus.
Mads på 13 var anbragt halvandet år på Langebyhus. Læs om hans historie og om pædagogernes oplevelser på stedet her.
Ifølge fyens.dk konkluderer tilsynet i sin afgørelse, at beboerne på Solskrænten "ikke i tilstrækkeligt omfang bliver hørt, respekteret og anerkendt". Samtidig er der "manglende nødvendig opmærksomhed på overgreb og krænkelse borger og borger imellem".
Det forstår Faaborg-Midtfyn Kommunes koncerndirektør, Siggi W. Kristoffersen, ikke. Han er ikke enig i tilsynets afgørelse og meget overrasket.
- Jeg er meget overrasket over, at det er det skridt, som man vælger at tage. Vi har haft meget vanskeligt ved den rapport, som ligger til grund for afgørelsen, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Men vi tager altid de anbefalinger alvorligt.
Han mener ikke, at der er tale om noget direkte kritisabelt.
- Der er ikke tale om noget kritisabelt. Det er jo en type tilbud og en målgruppe, hvor der altid er noget at arbejde med. Og så kommer tilsynet hvert år med nogle nye ting, som er gode at arbejde med, og det har vi arbejdet med sammen med dem. Og de har sagt, at nu er de tilfredse med det, siger koncerndirektøren.
- Men nu får vi lige ro på, og får beroliget beboerne i, at det ikke kommer til at ske i morgen, og hvis du spørger mig, så kommer det slet ikke til at ske.
Kan ende i Ankestyrelsen
I april i år fik Solskrænten tre påbud og kom under skærpet tilsyn. Socialtilsyn Midt fulgte botilbuddet tæt, og i juli ophævede man både påbuddene og det skærpede tilsyn.
En uge efter fik Faaborg-Midtfyn Kommune besked om, at tilsynet overvejer at ophæve Solskræntens godkendelse.
- Det er meget forvirrende, når vi først får at vide, at vi har løst problemerne, og så kort tid efter bliver mødt med krav om lukning, siger Siggi W. Kristoffersen.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil i første omgang klage over Socialtilsyn Midts afgørelse. Fastholder tilsynet sin beslutning, vil Faaborg-Midtfyn Kommune anke sagen til Ankestyrelsen. Her er sagsbehandlingen op til et år, og Solskræntens beboere vil blive på botilbuddet, inden Ankestyrelsen træffer sin afgørelse.
Stadfæster Ankestyrelsen tilsynets afgørelse, vil Solskrænten lukke med tre måneders varsel.
Kom med ind bag murene til en af landets mest sikrede institutioner
Ungdomsinstitution Egely ved Middelfart har fået alvorlig kritik fra Ombudsmandens Børnekontor. Ledelse og medarbejdere har taget kritikken til sig, men fortæller samtidig, at der vil opstå situationer, hvor pædagogikken kommer til kort.
Umiddelbart ligner det en moderne efterskole. Værelserne er forsynet med fladskærmsfjernsyn samt eget wc og brusebad.
Her er veludstyrede skolelokaler, hyggelige køkken-alrum, idrætshal, metal-, træ- og kreativ-værksteder, motionsrum og gamer-maskiner.
Men værelserne bliver låst af om natten og hele området er omkranset at en syv meter høj massiv betonmur.
Vi er på Ungdomsinstitutionen Egely lidt uden for Nørre Aaby i Middelfart Kommune. En sikret døgninstitution for blandt andet varetægtsfængslede unge.
Egely er en af landets mest sikrede ungdomsinstitutioner.
Kritiseret af ombudsmanden
Egely er blevet kritiseret for at bryde både dansk og international lovgivning. Kritikken kommer fra Ombudsmandens Børnekontor, der efter et tilsynsbesøg kritiserer personalet for at bruge ulovlig magtanvendelse og isolation af de indsatte unge.
- Det, der er omtalt i Ombudsmandens rapport, er en stigning i brug af sikringsceller og isolation, og det har været i forhold til en enkelt person, der virkelig har haft store vanskeligheder og udfordringer, at det i virkeligheden er den mindst indgribende sanktion, der er gjort brug af for at sikre hendes ve og vel, at placere hende i en sikringscelle, fortæller Jonas Nordklitgaard, der er afdelingsleder på Egely.
Jonas Nordklitgaard har svært ved at se, hvad de eller kunne gøre. Der vil opstå situationer, hvor pædagogikken kommer til kort.
- Sikringscellen er selvfølgelig indgribende. Vi kunne have brugt hendes værelse, men det var splittet fuldstændigt ad. Hun havde ødelagt alt, hvad der var derinde. Det har virkeligt været en udfordring for personalet, siger Jonas Nordklitgaard.
Efteruddannelse og nye procedurer
Egely tager kritikken fra Ombudsmandens Børnekontor til sig og er i gang at med ændre procedurer og efteruddanne personalet.
- Vi skal blive bedre, men det skal vi altid, uanset om Ombudsmanden kommer eller ej. Men det er klart, at når der kommer noget kritik, så opper man sig, og får bragt de ting til ende, der har være forkerte. For lovgivningen skal overholdes, siger Jonas Nordklitgaard.
Er varetægtsfængslede i surrogat
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. I enkelte tilfælde kan de være ned til 12 år. De 14 er anbragt på sikrede afdelinger og fem på en særligt sikret afdeling.
- Der er forskellige grundlag for, at de unge er anbragt på Egely. Men størstedelen af dem sidder varetægtsfængslede i surrogat, mens deres sager bliver opklaret, fortæller Jonas Nordklitgaard.
Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
- Det, der kendetegner de unge, er en dyssocial adfærd og forskellige misbrugsproblemer, siger Jonas Nordklitgaard.
Isolerer de unge på værelser
Ombudsmandens Børnekontor har også kritiseret Egely for at isolere en gruppe unge på deres værelser efter en episode, hvor de unge rottede sig sammen mod personalet.
- Fem unge i alderen 15 til 18 år på en afdeling kan være nogle ordentlige drenge en gang i mellem. Hvis de får den ide at rotte sig sammen mod personalet - der vil ofte være to eller tre ansatte på arbejde på afdelingen - så er der store udfordringer. Og i den forbindelse handler det måske mere om muskelkraft, selv om det er det, vi ønsker allermindst. For det er den den pædagogiske tilgang vi ønsker, siger Jonas Nordklitgaard.
Rasmus Kristensen er ansat som pædagog på Egely, og de voldsomme situationer skræmmer ham ikke.
- Det er vigtigt, at man har sine kollegers opbakning og tillid til, at de gør deres arbejde og er der for en, når man står i de her situationer, for det er meget krævende at stå alene i sådan en situation. Så det er vigtigt, at der er opbakning, og det synes jeg, der generelt er hele vejen rundt, siger Rasmus Kristensen.
Et skub i en ny retning
Men konflikterne er undtagelser, lyder det fra Egely. Målet er gennem skolegang, aktiviteter og en struktureret dagligdag at give de unge et skub i en ny retning.
- Mit arbejde går ud på at at danne en relation til de unge, så jeg kan gå ind og påvirke dem. Påvirke deres meninger og holdninger til det miljø, som de kommer fra, og forhåbentligt plante et lille frø, som gør, at de kan gå en anden vej end det, som de har gang i nu, siger Rasmus Kristensen.
De unge er i gennemsnit to måneder på Egely, men i praksis kan det være fra nogle få dage og op til rekorden på 23 måneder.
Modsat fængslerne, som er underlagt kriminalforsorgen, er Egely en del af Socialcenter Lillebælt ved Region Syddanmark.
Normalt er Egely lukket land for offentligheden, men TV 2/FYN har har fået mulighed for at komme indefor og kan her givet et lille indblik i en helt anden verden.
Da de unge på Egely er under 18 år, har det ifølge institutionens regler ikke været muligt at tale med de unge eller lave optagelser af dem.
Se indslaget her:
Læs mere om Egely her.
Fakta om Egely
- Ungdomsinstitutionen Egely er en sikret døgninstitution, der tilbyder botilbud og skole-dagtilbud til unge mellem 15 og 18 år. Der kan dispenseres for alderskravet for unge helt ned til 12 år.
- Målgruppen er kendetegnet ved at have vanskeligheder som udadreagerende og kriminel adfærd, misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger.
- Kerneopgaven består af forskellige former for socialpædagogisk behandling.
- De unge tilbydes skole og værkstedsaktiviteter i et struktureret dagsprogram, der også indeholder tilbud om screening for psykiatriske vanskeligheder, hjælp til vredeshåndtering, forbehandling af misbrug og bo-træning. Kodeordene er motivation, støtte og omsorg.
- Målet er, at de unge træffer klogere valg, så de står bedre rustede efter opholdet.
- Egely er en del Socialcenter Lillebælt ved Region Syddanmark.
- Egely modtager unge fra hele landet.
Medicinkaos på odenseansk hjerneskade-botilbud
Hjerneskadede beboere Lille Glasvej i Odense har flere gange om ugen oplevet, at medarbejdere enten medicinerer dem forkert, på forkerte tidspunkter, eller helt glemmer at give dem medicin.
Der er massive problemer med medicineringen af de cirka 45 hjerneskadede borgere, som bor på Odense Kommunes botilbud Lille Glasvej. Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
I rapporten beskriver medarbejdere, at "der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."
Ydermere beskriver rapporten blandt andet, at der dagligt bliver dokumenteret forkert, og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
“...der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."”
Hjerneskadeforeningen: Riv-rav-ruskende galt
Rapporten bygger på et uanmeldt besøg på Lille Glasvej i december 2016 og et anmeldt besøg i marts 2017. Arbejdstilsynet har talt med både ledere og medarbejdere. TV 2/Fyn har bedt Hjerneskadeforeningen læse rapporten igennem, og direktøren lægger ikke fingre imellem.
Beboerne på Lille Glasvej
Målgruppen er fortrinsvis voksne mennesker med en erhvervet hjerneskade. Som udgangspunkt skal skaden være sket efter det 15. år. Ved visitationen skal ansøgeren være fyldt 18 år.
Kilde: Odense Kommune
- Man kan ikke undgå at blive rystet over rapporten, som på alle områder fortæller, at der er noget riv-rav-ruskende galt på Lille Glasvej, siger Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.
Han er ikke i tvivl. De kritisable forhold går ud over de hjerneskadede beboere.
- Folk bliver utrygge og usikre og livskvaliteten falder til et meget lavt niveau. Det er jo ikke det, der er meningen, når man er under offentlig pleje. Der skal man have ro og fred og man skal kunne komme sig og blive bedre i forhold til sin sygdom eller skade. Og det sker ikke, når man ikke er medicineret rigtigt, siger Morten Lorenzen til TV 2/Fyn.
Lille Glasvej
På Lille Glasvej bor 45 borgere i alderen 18-69. Alle bor i egen lejlighed.
Lejlighederne er fordelt på tre etager med elevator i mellem.
Odense Kommune: Ikke godt nok
Rapporten fra Arbejdstilsynet tegner et billede af en medarbejdergruppe, der har meget travlt.
Blandt andet står der, at medarbejderne "flere gange om ugen ikke når at udføre udviklende arbejde i forhold til borgerne" og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
- Det er ikke godt nok. Det må simpelthen ikke ske, siger Dorthe Rokkedal, forløbschef for erhvervet hjerneskade i Odense Kommune.
Hun fortæller, at der bliver sat fokus på problemet:
Vi er nødt til at intensivere vores tiltag i forhold til borgerne, så de får den rette medicinering. Det arbejder vi meget, meget hårdt på.
“Der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt. ”
Kommunens eget tilsyn retter også kritik
Kritikken af Lille Glasvej kommer ikke kun fra Arbejdstilsynet. I en tilsynsrapport fra Odense Kommunes eget tilsyn, BDO, fra oktober 2016 får Lille Glasvej vurderingen "mindre tilfredsstillende". Det er den andenlaveste vurdering, og det er, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og der er konstateret en del 'og/eller væsentlige mangler'.
Blandt andet skriver BDO at: "Lille Glasvej har en udfordring i at sikre, at alle beboere får den nødvendige hjæp til pleje og praktisk bistand" og "...at, pleje omsorg og praktisk bistand i højere grad bør tage afsæt i en rehabiliterende tankegang."
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her