Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fødevareindustrien er hårdt presset af prisstigninger, både grundet energipriser og krigen i Ukraine. Det mærker bageren i Broby, der må sætte priserne op.
Der bliver stadig æltet dej i Byens Bager i Broby, og kunderne udvælger fortsat bagværk til morgenmad og aftenkaffe i de fynske hjem.
Men det er blevet dyrere for alle parter at spise og producere brødet, som osten skal lægges på og kaffen skal drikkes til.
Priserne stiger: Flæskestegen og frikadellerne bliver det næste
Fødevarepriserne eksploderer, men svinekød er stadig billigt. Landbruget forventer dog, at flæskestegen og frikadellerne vil blive dyrere i løbet af det næste halve års tid.
Den strengt symmetriske hovedbygning fra 1858 med de kamtakkede gavle rejser sig stateligt i landskabet denne formiddag i marts, hvor solen netop er trængt igennem rimtågen.
Vi er på vej ud til Sludegaard på Østfyn tæt ved landsbyen Frørup. Herfra driver planteavler og svineproducent Finn Eskelund Andersen sit landbrug. 560 hektar med planteavl og en årlig produktion på 30.000 slagtesvin.
Gårdejeren tager venligt imod os på gårdspladsen, og ret hurtig falder vi i snak om eftervirkningerne fra pandemien, som har sat sit præg på gårdens driftsomkostninger i form af stigende priser på energi, kunstgødning og foder.
Som planteavler har Finn Eskelund Andersen dog ikke noget at klage over. Prisen på korn er steget 40 procent siden sidste år.
- Det koster mig op til 1000 til 1200 kroner ekstra pr hektar at strø kunstgødning, men den del får jeg fint tilbage på den højere kornpris. Set med planteavlernes briller ser situationen ganske fornuftig ud.
Til gengæld ser det noget mere sløjt ud for svineproduktionen.
- De stærkt stigende omkostninger til foder og energi afspejler slet ikke prisen på svin. Hvis ikke der snart sker noget ender det helt galt.
I følge Finn Eskelund Andersen er problemet, at produkter som flæskesteg, svinefars og svinekoteletter stadig er billigt. Alt for billigt i forhold til produktionsomkostningerne.
- Foderet er dyrt, og hvis man skal købe korn til dagspris, binder man som svineproducent omkring 200 til 300 kroner i halen på hver gris, der ryger til slagteriet, siger han.
Højere svinepris i vente
Finn Eskelund Andersen og andre danske svineavlere kan dog inden længe se frem til højere priser på svinekød. I hvert fald hvis man spørger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk.
- Vi har allerede set prisstigninger på de varer, hvor der er den korteste vej ud til butikkerne. Det gælder korn og brød. Her kan vi (forbrugerne, red.) se frem til en prisstigning på 25 procent oven i den stigning, vi allerede har haft det seneste halvandet års tid.
- I næste omgang bliver det kød og mælk, men jeg er overbevist om, at vi kommer til at se prisstigninger på fødevarer over en bred kam. Den største stigning kommer vi til at se på kødet, hvor vi ligefrem kan se frem til en fordobling af priserne senere på året. Så hvis du har en stor fryser, skal du nok se at få den fyldt op, siger Palle Jakobsen.
Formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen, forventer også stigende priser på fødevarer. I følge ham er det et spørgsmål om tid, inden de første prisstigninger slår igennem på svinekød.
- De fynske landbrug består af forskellige bedrifter. Kvægavlere, planteavlere og svineproducenter. I øjeblikket er det griseavlen, som er hårdest ramt med de høje priser på korn og energiudgifter til ventilation af staldene og så videre. Men vi må se, hvordan det udarter sig i løbet af et halvt års tid. Prisen er allerede steget voldsomt i Tyskland og andre steder i Europa de seneste to uger, siger Torben Povlsen.
Krigen er benzin til bålet
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine for et par uger siden. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Rusland og Ukraine står nemlig for en tredjedel af den globale verdenshandel med hvede. Nu har krigen sat handelen i stå, og der afskibes ikke længere korn i havnebyerne ved Sortehavet.
“For en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind.”
Hvede og andre korn er et basisprodukt, som indgår i mange fødevarer som for eksempel brød, mel, gryn og pasta. Og så er det et vigtig foder til køerne og grisene, som giver os kød, mælk og ost.
- I vores del af verden er der fødevarer nok. Så for en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind. Familien skal måske indstille sig på en lidt billigere skiferie eller vente et halvt år med at udskifte Iphonen, fordi fødevarer og brændstof bliver dyrere, siger Palle Jakobsen.
- Men for den fattige del af verden er det her virkelig alvorligt. De mennesker, som er dybt afhængig af billig hvede fra Sortehavet står med et kæmpeproblem. De kan ikke bare byde mere for hveden, for det har de simpelt hen ikke råd til. Så fødevarekrisen vil brede sig og betyde mere uro andre steder i verden, hvor vi vil se mennesker, der demonstrerer over de stigende fødevarepriser, lyder vurderingen fra markedsanalytikeren.
Højeste inflation i 30 år
Forbrugerprisindekset, som blev offentlig gjort tidligere på ugen, viser at de samlede prisstigninger for alvor begynder at slå igennem. Inflationen er nu den højeste i 30 år.
I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til februar 2021, og det sender nu en ekstra årlig regning på mindst 20.000 kroner ud til en typisk børnefamilie.
Det er især prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der driver den voldsomme udvikling.
For så vidt angår stigningen på fødevarerne maner Torben Povlsen fra Centrovice dog til besindighed - i hvert fald hvis man bor i Danmark.
- Vi har fødevarer nok. Rundt omkring i verden vil der være tomme hylder. Og vi kan komme til at opleve folkevandringer og hungersnød og andre ubehagelige ting på grund af stigende udgifter til fødevarer. Herhjemme skal vi bare være glade for, at der er mad nok på hylderne, selv om det bliver dyrere, siger formanden for landboforeningen.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Det gør mig da ked af det og usikker på fremtiden i sådan et lille bageri, som jeg har. Jeg kan ikke køre i mange år med underskud, siger Signe Duvander, der er bagermester i Byens Bager og tidligere på ugen måtte sætte priserne op på flere af sine varer.
- Vi har ladet alt småwienerbrød stige med en krone, det større bagværk er steget med fire kroner.
Krig på flere fronter
Priserne på brød steg allerede før krigen i Ukraine, men markedsanalytiker ved Agrocom.dk Palle Jakobsen vurderer, at der vil komme endnu højere prisstigninger.
- Vi har set prisstigninger på fødevarer og skal regne med yderligere. Det er de produkter, der går direkte korn i som pasta og brød, der bliver ramt i første omgang, siger han.
“De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik”
Signe Duvander har en kornsilo med plads til 4,5 ton mel stående uden for bageriet, men små dunk på siloen afslører, at hvedemelen er ved at slippe op.
- Jeg skal have hvedemel i næste uge, så det er jo altid spændende, hvad det kommer til at koste, siger hun, for melet kan hun ikke undvære.
- Det er jo den største ingrediens overhovedet.
Selvom bagermesteren snart ikke har mere hvedemel, så skal hverken hun eller bagerens kunder frygte at opleve decideret mangel på mad.
- For os betyder det jo bare, at priserne går i vejret. For folk i udviklingslande, som er dybt afhængige af billig hvede fra sortehavet, er det er kæmpe problem. De kan ikke blive ved med at byde priserne i vejret. Det har de slet ikke penge til, påpeger Palle Jakobsen.
Forstående kunder
Selvom priserne stiger, har Signe Duvander forsøgt at skabe så milde omstændigheder i bagerforretningen som muligt.
Efter ny rapport: Alarmerende mange har ondt i sjælen i Odense
Andelen af mennesker, der oplever problemer med det mentale helbred er stødt stigende i Odense. Det er alarmerende mener rådmand.
Hver femte Odenseaner har problemer med sit mentale helbred, og hver tredje oplever et højt stressniveau. Det viser de nyeste tal fra en rapport, som har fået navnet "Sund Odense", som skal klargøre Odense kommunes sundhedsprofil.
Der er over 171.000 Odenseanere over 16 år, og det er deres mentale og fysiske sundhed, som rapporten skal klargøre. Rapporten er lavet på baggrund af over et 4500 besvarelser af Odenseanere over 16 år.
Hver femte har ondt i sjælen
Tallene i rapporten viser flere ting. Alt fra hvordan man selv vurderer sit helbred til, hvordan ens livskvalitet er.
I forhold til Odenseanernes mentale helbred svarer 21.1% - cirka hver femte - at de har problemer med deres mentale helbred. Det er en stigning på omkring 8.3% siden 2010. Det er et kæmpe problem, lyder det fra Sundhedsrådmand Tommy Hummelmose (Kons.)
- Jeg tænker først og fremmest, at det er alarmerende tal vi ser. Specielt de her tal om mentalt helbred og stress er særligt alarmerende.
Rådmanden er overrasket over, at det står så skidt til med den mentale sundhed i Odense.
- Det overrasker mig, men jeg synes faktisk også, at det er skræmmende, at det står så slemt til, som det viser. Det ser meget værre ud, end nogen af os havde regnet med.
- Jeg tror også Covid har eskaleret den dårlige udvikling forsætter han.
Der er særligt en gruppe, som er særligt ramt af problemer med den mentale helbred, viser Sund Odense.
- Jeg synes det er specielt alarmerende, at det er den yngre målgruppe - og særligt de unge piger, der fortæller, at de har det rigtig dårligt.
Resultaterne af rapporten viser også, at hver 3. Odenseaner føler et højt stressniveau.
- Det ærger mig, at vi ikke har taget hånd om det før, men vi har også haft to år med covid, hvor fokusset har været der.
Det skal ændres
Man kan endnu en pege på de præcise faktorer, der gør, at det står til i Odense som det gør, men Tommy Hummelmose mener, at det er på tide, at man skal gøre noget rent politisk.
- I Sundhedsudvalget bliver vi nødt til at tage fat i de eksperter, som ved noget om det her. Blandt andet hvorfor det står så skidt til i den yngre målgruppe.
- Vi skal grave et spadestik dybere ned, for at finde ud af, hvad grunden til det her er, så vi kan sætte ting i gang, som hjælper de unge mennesker.
Udover stressniveauet og det mentale helbred, så slår rapporten også ud på et andet væsentligt punkt. Livskvaliteten i Odense er også faldende, hvis man ser på resultaterne. Her svarer omkring 71%, at de vurderer deres livskvalitet som god. Det er 8,4 procentpoint færre end i 2010.
- Jeg synes situationen er ganske alvorlig, og vi skal huske, at det er mennesker, der fortæller, at de faktisk ikke har det specielt godt. Når livskvaliteten falder, så er der en masse andre ting, der også kan følge med f.eks. kosten.
Rapporten viser også, at Odenseanerne ryger mindre end tidligere, samt drikker mindre.
- Vi har valgt at brede det ud så meget som muligt, så man ikke lægger så meget mærke til prisstigningerne, siger hun.
Men trods et par kroner hist og her ekstra på brød og kager, har kunderne ikke planer om at stoppe med at handle hos Byens Bager i Broby.
- De skal jo betale mere for at varme brødet op, så det er jo logik, siger Birthe Lyngvald, der er pensionist og bor i Trunderup.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
- Vi skal nok klare det, men alt det, der skulle gå til det sjove, går jo bare til forbrug, siger Bo Rasmussen, der bor i Brenderup.
Alligevel påvirker det bagermesteren, at hun skal udsætte kunderne for dyrere varer.
- Jeg bliver ked af, at jeg skal pålægge mine kunder den byrde, at de bliver presset, som de jo er i forvejen. Det er jo ikke kun mit brød, det er også deres smør, benzin og gas og det hele, siger Signe Duvander.
Korte videoer
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
det viser billeder fra stedet og Fyns Politi skriver at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret og politiet mistænker en kriminel handling ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Opdateres…
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Trine Dyrholm modtager karrierens 11. Robert-pris for sin birolle i det historiske drama "Pigen med nålen".
I kategorien var hun blandt andre oppe mod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Filmen udspringer af den virkelige historie om Dagmar Overby, der i 1921 blev dømt for drab på ni spædbørn, som kvinder i ulykkelige omstændigheder havde givet hende, i troen på at hun ville finde et bedre hjem til dem.
Fakta om Trine Dyrholm
Født 15. april 1972 i Odense.
Begyndte i en alder af otte år at optræde på Odense Teater og i H.C. Andersen festspillene i Den Fynske Landsby.
Deltog som 14-årig i Melodi Grand Prix i 1987 med sangen 'Danse i måneskin', der nu er med i Kulturkanonen, der er en liste over 'essentielle kunstværker' i den danske kulturarv.
Hun debuterede i 1990 som 17-årig i spillefilmen Springflod.
Hun har vundet Bodilpriser, Robertpriser og flere andre danske og nationale priser.
I 2016 vandt hun som den første danske kvindelige skuespiller en sølvbjørn.
Trine Dyrholm portrætterer i "Pigen med nålen" Dagmar Overby.
I kategorien Årets Kvindelige Birolle var Trine Dyrholm oppe imod sin egen præstation i hospitalsdramaet "Det andet offer".
Fik første Robert-pris i 2005
De tre andre nominerede i kategorien var Mathilde Arcel, som Trine Dyrholm spillede over for i "Det andet offer", samt Birthe Neumann for "Ingen kære mor" og Maria Rossing for "Min evige sommer".
Trine Dyrholm har allerede fået international anerkendelse for sin præstation i "Pigen med nålen".
I 2024 var hun nomineret til en European Film Awards for filmen.
Trine Dyrholm modtog karrierens første Robert-pris i 2005 for filmen "Forbrydelser". Den første nominering fik hun tilbage i 2003 for sin hovedrolle i dramaet "P.O.V. - Point of View".
Siden er den 53-årige Dyrholm blevet hædret af Danmarks Filmakademi, der står bag Robert Prisen, for sine roller i blandt andet "En kongelig affære", "Hævnen", "Arvingerne" og "Dronningen".
Birgitte Weinberger er lørdag kåret til årets fynbo af Fyens Stiftstidende.
Den 47-årige, der ejer Café Biografen i Odense, vandt prisen foran forfatter og foredragsholder Anders W. Berthelsen og Karin Madsen fra Demensfællesskabet Fyn.
I alt var 57 personer indstillet til prisen som Årets Fynbo, herefter udvalgte en jury ti personer, som læserne af Fyens Stiftstidende efterfølgende har kunnet stemme på.
- Jeg må tilslutte mig troen på, at kunst og kultur kan gøre en forskel i en krisetid. I krisetider må vi stå sammen, konstaterer hun med et blik ud i verden, sagde Birgitte Weinberger i sin takke tale.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her