kl.
Opdateret: 1. feb. 2017 kl. 16:37

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Autoværksted ved Nørre Lyndelse har vundet navnestrid over det nærliggende gods. Sagen har varet i tre år og har taget turen helt op i Højesteret.

En tre år lang navnestrid er endt med en nærmest omvendt Jensens Bøfhus-afgørelse.

Mens det for Jensens Bøfhus lykkedes at få rettens ord for, at Jensens Fiskehus skulle omdøbes, så fik Bramstrup Gods ikke medhold ved landets højeste retsinstans.

Her er det blevet afgjort, at Bramstrup Gods ikke har eneretten til ordet "Bramstrup" i Nørre Lyndelse Sogn - også selvom der på godsets matrikel har boet ejere siden 1424, som kunne skrive Bramstrup på visitkortet.

Vinderen blev således autoværkstedet Automester Bramstrup. Autoværkstedet har ligget på Bramstrupvej i Nørre Lyndelse siden 1995, men da det for tre år siden skiftede navn fra Højby Bilcenter til Automester Bramstrup, fik det ejeren af Bramstrup Gods til at lægge sag an.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 2. jan. 2017 kl. 18:48

Navnestrid i Bramstrup: Godsejer og mekaniker tørner sammen i Højesteret

En navnekonflikt mellem Bramstrup Gods og et autoværksted på Bramstrupvej ender nu i Højesteret og har fået principel karakter.


Er Bramstrup navnet på et gods eller et område? Det spørgsmål er blevet omdrejningspunkt i en speciel sag, som nu skal prøves ved Højesteret.

Det er ejeren af Bramstrup Gods, Niels Langkilde, som har sagsøgt virksomheden Automester Bramstrup, fordi han mener, at rettighederne til at bruge navnet Bramstrup tilhører godset. Ejeren af autoværkstedet mener derimod, at Bramstrup er navnet på et område, og at godset derfor ikke kan gøre krav på navnet.

Uenighed mellem byret og landsret

Autoværkstedet har ligget på Bramstrupvej i Årslev siden 1995, men skiftede for tre år siden navn fra Højby Bilcenter til Automester Bramstrup. Det fik straks ejeren af Bramstrup Gods til at lægge sag an.

Striden er nu nået hele vejen til Højesteret efter både at have været igennem byretten og landsretten. I byretten blev Automester Bramstrup frifundet, men den kendelse ankede Niels Langkilde til Østre Landret. I landsretten blev det derimod slået fast, at området Bramstrup ikke findes separat fra Bramstrup Gods, og retten gik derfor imod byrettens kendelse.

Ekstraordinært i Højesteret

Normalt kan man kun anke over én retsindstans, men ejeren af autoværkstedet har ekstraordinært fået lov til at anke sagen til Højesteret, da sagen menes at have principiel karakter.

Der falder dom i sagen den 25. januar. Indtil da ønsker hverken godsejer eller automekaniker at udtale sig om striden.

BRAMSTRUP GODS

Bramstrup Gods blev opført i begyndelsen af 1500-tallet.
Godsets nuværende hovedbygning blev opført i 1689 og ombygget i 1810. 
Siden 1848 har godset været i slægten Langkildes eje. 
Som barn vogtede Carl Nielsen gæs på godset.

I Højesterets afgørelse fremgår det blandt andet, at godset i 1600 tog navn efter den oprindelige landsby.

Men Bramstrup er anført som supplerende bynavn i Bygnings- og Boligregistret, i ting­bogen og i VejviserFyn for ejendommen på Bramstrupvej, hvor autoværkstedet ligger. Bramstrup er desuden angivet som supplerende bynavn på autoværkstedets ejers sundhedskort og valgkort.

Højesteret fandt, "at Bramstrup på egnen ikke kun var anvendt som navn på godset Bramstrup, og at godsejeren derfor ikke havde godtgjort, at Bramstrup var et særegent navn på hans faste ejendom".

Dermed omstødte Højesteret landsrettens dom.

I byretten var Automester Bramstrup også blevet frifundet, men i landsretten blev det derimod slået fast, at området Bramstrup ikke findes separat fra Bramstrup Gods, og retten gik derfor imod byrettens kendelse.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 19. sep. 2014 kl. 13:54
Fyn

Jensen's Bøfhus vinder navnestrid i Højesteret

En restaurant ved navn "Jensens Fiskerestaurant" skal skifte navn, da den ikke har ret til navnet "Jensens".


Jensen's Bøfhus har fredag fået medhold af Højesteret i en strid om navnet "Jensens".

Kæden mente, at en restaurant ved navn "Jensens Fiskerestaurant" i Sæby krænkede bøfhusets rettigheder.

Det gav Højesteret den ret i, og "Jensens Fiskerestaurant" har derfor fået forbud mod at drive restaurationsvirksomhed under det navn.

Jacob Jensen ejer firmaet Sæby Fiskehal, der driver restauranten med det omstridte navn. Men den omstændighed var altså ikke nok til, at restauranten kunne hedde "Jensens Fiskerestaurant".

Tidligere i denne uge kom Sø- og Handelsretten ellers frem til den modsatte beslutning. Her vurderede dommerne, at der ikke var nogen risiko for, at forbrugerne forvekslede restauranten i Sæby med bøfkæden.

Sø- og Handelsrettens dommere noterede, at "Jensen i sig selv er et særdeles udbredt dansk efternavn, og at det ikke i sig selv er egnet til at adskille varer og tjenesteydelser."

Men det er Højesteret altså uenig i.

Den vurderede derimod, at brugen af navnet "Jensens Fiskerestaurant" inden for samme branche som bøfkæden indebar "en utilbørlig udnyttelse af Jensen's Bøfhus' varemærkes særpræg og renommé".

Sæby Fiskehal skal derfor betale et vederlag på 200.000 kroner for at have krænket Jensen's Bøfhus' rettigheder og for brug af et logo, som Sø- og Handelsretten gjorde forbudt.

Sø- og Handelsretten dømte, at Jacob Jensens firma er gået for tæt på bøfhusets varemærke i udformningen af et logo.

Personligt frifandt Højesteret Jacob Jensen.

Jensen's Bøfhus har på nuværende tidspunkt omkring 48 restauranter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Sidste år havde den en omsætning på næsten en halv milliard kroner.

Tidligere har kæden accepteret, at en pølsevogn bærer navnet " Jensens Pølse- og Bøfhus".

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 20. sep. 2014 kl. 20:23

70.000 vil nu boykotte Jensens Bøfhus

En sejr i Højesteret over en lille restaurant i Sæby kan blive dyr for den fynske restaurationskæde Jensens Bøfhus. 70.000 støtter nu op om boykot.


Facebook-siden Boykot Jensens Bøfhus har på et døgn fået over 70.000(tallet opjusteret igen igen, red.) likes. Siden er en protest mod, at Jensens Bøfhus har lagt sag an - og vundet - over Jensens Fiskerestaurant i Sæby. Antallet af likes vokser støt time for time.

- Bliv ved med at dele budskabet, så vi for alvor kan få ram på Jensens Bøfhus, hedder det på siden.

Vreden skyldes, at Jensens Bøfhus har fået eneretten til et af de mest almindelige danske efternavne.

- Lad os sørge for at bøffen drukner og fisken svømmer lystigt videre, skriver Maj Allerslev, der er en af de mange, der har tilsluttet sig kampagnen.

I følge nogle af de mange sympatisører var Jensens Fiskerestaurant i Sæby fredag aften stuvende fuld af mennesker, der ønskede at vise deres sympati oven på nederlaget i Højesteret.

Palle Skov Jensen, der driver restaurationskæden er ked af opstandelsen på de sociale medier.

- Vi følger det, men vi har jo ikke prøvet noget lignende før. Vi forsøger at kommunikere via Facebook og få vores argumenter ud, siger Palle Skov Jensen.

Tidligere i denne uge gav Sø- og Handelsretten ellers Jensens Fiskeret tilladelse til at bruge deres navn, men fredag fik Jensens Bøfhus medhold. Afgørelsen betyder, at Sæby Fiskehal, der driver restauranten, skal betale et vederlag på 200.000 kroner for at have krænket Jensen's Bøfhus' rettigheder og for brug af et logo, som Sø- og Handelsretten gjorde forbudt.

- Hvad med en lille indsamling hvor vi hjælper med at betale bøde + sagsomkostninger? Hvis bare 10.000 hjælper med 35 DKK hver, er det hele betalt, skriver Thomas Vinding Petersen.

Jensens Bøfhus har også deres egen Facebook-side. Den har over 68.000 likes, og boykot-siden har dermed overhalet restaurationens egen hjemmeside i antal likes. Men også her vælter det ind med kritik over bøfhusets håndtering af sagen fra Sæby.

- Vi er naturligvis kede af denne reaktion. For os er sagen principiel, og vi har ikke haft til hensigt at genere eller tryne Jensens Fiskerestaurant, siger Palle Skov Jensen, der ejer Jensens Bøfhus.

Gå tilbage Del
kl.

Splid om stavemåde: Falsled Kro nægter at skifte navn

/

Hvordan staver du til Falsled/Faldsled? Byens kro nægter at ændre stavemåden.


Faaborg-Midtfyn Kommune er blevet bedt om at beslutte, om den lille havneby med den berømte kro på Fyn hedder Faldsled eller Falsled. Staves bynavnet med ét eller to D’er?

Den mest benyttede stavemåde er Faldsled, altså med to D’er, men hvis det bliver løsningen, nægter Falsled Kro, der blev opført i 1500-tallet, at skifte navn.

- Vi nægter at overgive os, siger direktør og køkkenchef Per Hallundbæk fra Falsled Kro til TV 2/FYN.

Byen ligger 35 kilometer sydvest for Odense, placeret i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der ønsker, at kommunen ensarter stavemåden, så man undgår navneforvirring.

- Det er mest praktisk både for borgere, postvæsen og for kommunen, at der kun er én version i brug, siger Morten Winkler, der er projektleder for adressedatavask i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, ifølge fyens.dk.

 Ifølge Per Hallundbæk er der tale om ”bureaukrati”, og selv om byen officielt skulle vælge stavemåden med ét D, vil kroen fastholde den gamle stavemåde.

- Det er bureaukratisk, og det må være, fordi de sidder og keder sig, tilføjer Per Hallundbæk.

Ole Holbech
Ole Holbech
Faldsled-byskilt

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, der har ansvaret for Danmarks adresseregister, anerkender da også, at Falsled Kro selv bestemmer, hvad den vil kalde sig.

I Faaborg-Midtfyn Kommune har man valgt at spørge borgerne til råds for at finde ud af, hvilken stavemåde havnebyen skal bruge. Stednavneudvalget, der hører ind under Kulturministeriet, anbefaler ”Faldsled”.

For
Tophistorie
Fyn
TV 2 Fyn

Statsministeriet har fredag indkaldt til pressemøde om kriminelle udlændinge.


Til stede ved pressemødet er statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.


Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.


Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.


Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.


Liveblog
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel - ny reform præsenteres nu

For
Tophistorie
Christoffer Laubel
Christoffer Laubel

Efter seks retsdage og 22 vidneafhøringer er straffesagen mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City Thomas Aarup nær sin afslutning.


Fredag skal anklager og forsvarer fremlægge procedure, hvilket betyder, at de over for dommeren og de to lægdommere, skal argumentere for, hvorfor Thomas Aarup skal dømmes for bedrageri og dokumentfalskneri eller hvorfor han skal frikendes.


Thomas Aarup har fra start nægtet sig skyldig, og hævder, at det var it-problemer, der skyld i, at Odense Kommune modtog forkerte oplysninger alderen på de flere hundrede medlemmer af Kansas City.


Anklageren mener, at Thomas Aarup manipulerede tallene, så hovedparten af medlemmerne fremstod som under 30 år, hvilket gav betydeligt højere tilskud fra folkeoplysningsmidlerne. Virkeligheden var dog, at hovedparten af medlemmerne var over 30 år, og derfor modtog Kansas City uberettiget omkring 6-7 millioner kroner for meget i støtte over en årrække.


Liveblog
Live fra retssag mod direktør - anklager kræver tre års fængsel

For
Tophistorie
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Er du til enten Tobias Rahim, URO, Kalaset og Alex Vargas – eller dem alle sammen, så er der gode nyheder.

For alle fire kunstnere spiller på årets Tinderboxfestival til sommer, oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Det er fjerde dag i træk, at Odense-festivalen løfter sløret for årets kunstnere. I pressemeddelelsen afviser Tinderbox da heller ikke, at der komme flere musiknyheder “de kommende dage”.

De fire kunstnere tilslutter sig en festival, der allerede tæller den amerikanske stjerne Charlie Puth, Moby og velkendte TV-2.

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.

I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

For
Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.

Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.

- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.

Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.

Gå tilbage Del
kl.

OB forlænger med "central spiller"

Odense Boldklub
Odense Boldklub

Hun har markeret sig som en fast del holdets bagkæde, siden hun kom fra B93 i sommer, og nu er arbejdet blevet belønnet.

Sofie Thrige har nemlig netop skrevet under på en kontraktforlængelse, så den 29-årige forsvarsspiller bliver at finde i OB Q i yderligere et år.

– Vi er rigtig glade for at vi har kunnet forlænge med Sofie Thrige. Siden hun kom i sommer, har hun vist, at hun er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som både i spillet med bolden og i de defensive dueller kan bidrage til holdet, siger sportschef hos OB Q Mikkel Bo til klubbens hjemmeside.

Sportschefen beskriver Thrige som en “naturlig leder” og en “central spiller i truppen”.

Hun har startet inde i samtlige kampe i sæsonen.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

Siden 20. januar har Fyns Politi modtaget “omkring” 20 anmeldelser om indbrud i varebiler i Odense.

Det får nu ordensmagten til at advare ejere af varebiler om, at tage sine forbeholdsregler.

- Vi efterforsker sagerne, men vi vil også opfordre ejere af varebiler til at låse bilen og fjerne eventuelle værdigenstande, når man forlader bilen, lyder det fra Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet er indbruddene typisk sket ved, at tyvene har skaffet sig adgang ved at knuse en rude, brække en dør op eller skære hul i bilen.

Efterfølgende er de sluppet afsted med værktøj, tablets eller andre værdigenstande.

Politiet opfordrer også til, at man parkere sin bil et oplyst eller aflåst sted.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her