kl.
Ard Jongsma/Øhavsmuseet
Ard Jongsma/Øhavsmuseet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Øhavsmuseet Faaborg oplever i disse uger rekordhøje besøgstal.

“Typisk besøger gæster os på de varme dage, når de helt regulært trænger til en tur i skyggen”

— Anne Høyby, pr-ansvarlig, Øhavsmuseet Faaborg

Det danske vejr er altid arrest-vejr, men når vejret er som det har været de seneste uger, så vælter det ind med besøgene i museet Arresten i Faaborg.

- I disse uger, hvor virkelig mange danskere holder deres hovedferie i Danmark, og vejret byder på regn, så vælger mange et besøg hos os, siger pr-ansvarlige ved Arresten Anne Høyby i en pressemeddelelse.

Gå tilbage Del
kl.

Fuld fart på fynske shelters:
  • Vi har tre til fire gange flere gæster end sidste år

De fynske sheltere er populære som aldrig før. Mange er booket langt ind i august.


Flere danskere vil holde ferie i Danmark - ikke kun i år på grund af corona, men også i fremtiden.

Det viser en undersøgelse Dansk Kyst og naturturisme. I undersøgelsen har 27 procent af de adspurgte svaret, at de i fremtiden vil rejse mere i Danmark end de tidligere har gjort.

Det kan også mærkes i Svendborg, hvor sheltere i området oplever enorm interesse. De fleste sheltere er booket til langt ind i august.

Shelteret ved Svendborg Naturskole er onsdag aften booket af venindeparret  Birthe Søndergaard Pedersen og Anni Væring Hansen fra Varde.

- Vi gør det en hel uge i vores sommerferie, det gjorde vi også sidste år. Det er en tradition, vi tager en uge afsted hvert år. Sidste år var vi i Skagen, og i år blev det Fyn, siger Birthe Søndergaard Pedersen.

Fire gange så mange gæster

Shelteret ved naturskolen holdes af Christiansminde spejderne, og de har også oplevet den stigende interesse.

- Vi har rigtig travlt i år. Vi har tre til fire gange flere gæster end sidste år. Der er nogen som har planlagt det i et par måneder, og nogle der gør det dagen før, siger Marianne Rask, der er spejderleder.

“I år har vi booket shelter. Det gjorde vi ikke sidste år, der kørte vi bare og dumpede ind. Det turde vi ikke i år”

— Birthe Søndergaard Pedersen, sheltergæst

 Det er ikke alle steder nødvendigt at booke shelterne, men dem med bookinger har førsteret til at overnatte. Både på bookenshelter.dk og Naturstyrelsens hjemmeside er mange shelters booket langt ind i august måned. Både Marianne og naturvejleder ved Svendborg Naturskole er enige om, hvad den stigende interesse skyldes.

- Det er jo fordi, vi er tvunget til at være hjemme i år, siger Lasse Ussing, naturvejleder og underviser ved Svendborg Naturskole.

Den stigende interesse i shelters fra danskerne fik også venindeparret til at booke i år af frygt for, at traditionen ikke kunne opretholdes.

- I år har vi booket shelter. Det gjorde vi ikke sidste år, der kørte vi bare og dumpede ind. Det turde vi ikke i år, fordi vi hørte, at der var så mange, der nok ville benytte sig af det, siger Birthe Søndergaard Pedersen.

Ingenting,  der er dårligt vejr

Ifølge Lasse Ussing er det især friheden, der tiltaler mange ved shelterture.

- Der er ingen rudekuverter eller opvask. Der er bare det, man har taget med. Og det man har med, det er det man har, resten skal man ikke bruge. Der er en tingsfrihed og frihed i hovedet, siger Lasse Ussing.

Selvom vejret ikke har vist sig fra den fineste side på Fyn, kan han godt forstå, der alligevel er stor interesse for at sove i shelter.

- Det gør det bare mere hyggeligt. Så bliver man lidt mere inde i shelteret i stedet for udenfor. Så kommer man også hjem med den der fornemmelse af, at man har klaret det derude, siger Lasse Ussing.

Vejret er heller ikke en udfordring for venindeparret.

- Der er ingenting, der er dårligt vejr. Regnvejr er lidt træls. Men når man er ude, så nyder man bare det vejr, der er, siger Birthe Søndergaard Pedersen.

- Vi elsker naturen, vi kan lide at høre fuglene synge, og vi kan lide at sidde omkring bålet og hygge. Måske møder vi andre, der bor i shelters ved siden af, siger Anni Væring Hansen.

Se efter afbud

Selvom mange shelters er booket, så skal man ikke holde sig tilbage, mener Marianne Rask. Det handler bare om at være heldig.

- Man kan altid prøve at se, om der skulle være et afbud, så der er et ledig shelter. Man skal ikke holde sig tilbage, det er en skøn måde at holde ferie på, siger Marianne Rask.

Flere steder i naturen er det også tilladt at sove i det fri, eller slå telt op.

Det kulturhistoriske museum Arresten, der er del af Øhavsmuseet Faaborg, har de seneste to uger slået sidste års besøgstal med intet mindre end en fordobling.

Alene tirsdag i indeværende uge blev 313 gæster lukket ind for at opleve livet bag tremmer.

- Det er det højeste besøgstal i nyere tid på en enkelt dag, konstaterer Anne Høyby.

På den bagggrund ser det ud til at vejrprognoserne er med museet. Skyfri himmel med masser af sol og høje temperaturer er ikke just det, som præger vejrudsigten den næste måneds tid.

Men selv på solrige dage søger danskerne skygge, og vil gerne bruge tid i Arresten.

Fakta

I Arresten var der i uge 27 og 28 henholdsvis 721 og 1.162 gæster.

 

Det er en fordobling i forhold til året før. 

- Typisk besøger gæster os på de varme dage, når de helt regulært trænger til en tur i skyggen, fortæller Anne Høyby.

Også Øhavsmuseet Faaborgs øvrige museer oplever fremgang.

Således er der flere gæster på besøg i Kaleko Mølle i Diernæs og Den Gamle Gaard, ligesom Øhavsmuseeets Snorkelture til Stenalderen samt cykelture med besøg på vingårde også er populære.

Det betyder, at sæson 2020, der ellers tegnede skidt grundet covid-nedlukningen, formentlig ikke bliver helt så slem endda for Øhavsmuseet Faaborg .

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Populær vandsport: Mange glemmer at tænke på sikkerheden

Den populære vandsport "Stand Up Paddle" udgør en farlig tendens i TrygFondens kystlivredning, hvor flere episoder har udløst, at livredderne nu advarer mod oppustelige SUP-bræt.


Det seneste stykke tid har ikke budt på så mange strand- og badeture, men der er stadig masser, der hopper ud i bølgerne.

I sidste uge måtte livredderne fra TrygFonden Kystlivredning flere gange i vandet for at hente personer på "Stand Up Paddle"-bræt i land, der var blevet taget af vinden.

Det får nu livredderne til at advare mod især oppustelige SUP bræt i fralandsvind.

- Fuldstændig som et stort badedyr

Livredderne oplever, at der er kommet mange flere danskere ud i bølgerne, som dyrker den populære vandsport. Der findes to typer af bræt, den ene er et oppusteligt bræt, som er nemmere at opbevare og transportere, og så et hårdt bræt, der minder om et almindelig surf-bræt.

- Et oppustelig SUP-bræt agerer fuldstændig som et stort badedyr, når der er vind. Jeg tror, at de fleste ved, at det ikke er særlig smart at tage ud på en kæmpe oppustelig enhjørning i fralandsvind, men vi har oplevet, at både børn og voksne tager ud på oppustelige SUP-bræt i fralandsvind, og i sidste uge måtte vi redde flere personer på SUP-bræt i land, siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning, og fortsætter:

- SUP er en virkelig sjov vandsport, som jeg også selv dyrker flittigt med mine børn i min fritid, og det er en sport, der er let at komme i gang med. Der findes masser af steder rundt om i landet, hvor man kan leje SUP-bræt. Jeg ved, at mange af de udlejere er rigtig gode til at tale sikkerhed, men jeg vil alligevel opfordre til, at alle – både udlejere og lejere – er opmærksomme på, at oppustelige SUP-boards er en dårlig idé i fralandsvind. Jeg vil også anbefale, at man tager et kursus eller får en grundig introduktion, inden man kaster sig over SUP for første gang.

Kystlivredningschefens gode råd til en sjov og sikker tur med SUP

  • Tag et kursus eller få en grundig introduktion, før du tager ud for første gang 
  • Hav svømmefærdighederne i orden – og hvis du har børn med ud, så sørg også for, at de er habile svømmere
  • Sørg for at have vest på og hav altid en sikkerhedsline mellem dig og boardet – også kaldet en leash
  • Vær opmærksom på fralandsvind og brug appen ”SejlSikkert”, der viser vindforholdene lige dér, hvor du er
  • Tag ikke ud alene, og medbring altid en telefon i et vandtæt etui

 

Kystlivredningschefens råd er baseret på Søsportens Sikkerhedsråds anbefalinger og på egne af erfaringer med at være på vandet i mange år. 

I Søsportens Sikkerhedsråd glæder man sig over den SUP-kultur, som har vundet frem i Danmark i de seneste år.

- I de seneste år har vi set, at danskerne er blevet helt vilde med SUP, og vi glæder os over danskernes lyst til at bruge vandet. Det er dog vigtigt, at sikkerheden er i top, når man skal på vandet. Her skal voksne og erfarne sejlere og SUP’ere gå forrest og vise, at man skal tage sikkerheden seriøst ved blandt andet at have vest på. Vi støder tit på en skrøne om, at vesten hæmmer bevægelserne og kan gøre det svært at komme op på boardet, men de fleste veste er i dag så små og fikse, at de egner sig glimrende til SUP, og man løber en meget stor og unødig risiko ved at lade vesten blive hjemme, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

På Fyn har der i uge 28 været nul livreddende aktioner, tre førstehjælpsaktioner, ni forebyggende aktioner og 197 oplysende indsatser.

For
Tophistorie
Pernille Gram
Pernille Gram

En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.


TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.


Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.


NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.


Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.


Vild udvikling efter påkørsel

Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.

Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.

Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.

Local Eyes
Local Eyes

Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.

Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.

Hemmeligt retsmøde

Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.

Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.

Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.

For
Tophistorie
Fyn
Imago/Ritzau Scanpix
Imago/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

For andet år i træk er Danmark europamester i 4000 meter holdforfølgelsesløb.


Efter at have sat verdensrekord i semifinalen mandag eftermiddag vandt den danske kvartet bestående af Frederik Rodenberg og fynboerne Lasse Normann Leth, Rasmus Lund og Tobias Aagaard finalen over Schweiz mandag aften.


Denne gang blev der imidlertid ikke tale om verdensrekord.


Danskerne kørte de fire kilometer på cykelbanen i tyrkiske Konya i tiden 3 minutter og 42,330 sekunder. Verdensrekorden, der blev sat tidligere på dagen, lød på 3 minutter og 39,977 sekunder.


Overlegen sejr

Det danske hold var favorit mod Schweiz, og der var da heller ikke tvivl om, hvor guldet skulle havne mandag aften.

Det danske hold skabte sig hurtigt et komfortabelt forspring og vandt finaleræset med næsten fem sekunder ned til Schweiz.

Foruden Lasse Normann Leth, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund og Tobias Aagaard har Robin Skivild også været en del af 4000 meter-holdet i Konya. Han var således blandt de fire, der søndag kørte kvalifikationsheat.

Til semifinalen blev han skiftet ud med Tobias Aagaard, som søndag brugte kræfterne på at vinde guld i udskilningsløbet. Og Aagaard fik altså genvalg i finalen.

I går kl.
Tophistorie
Marlene Sørensen
Marlene Sørensen

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Du kan få alle deltaljer om historien herunder.


Liveblog
Få seneste nyt: Anklager weekendnarkomaner efter eksplosion: - I er medskyldige

For

Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.

Mellem frakørsel 48 Tietgenbyen og motorvejskrydset mellem E20 Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen i retning mod Odense ligger der nogle dækrester i det venstre spor.

Derfor advarer Vejdirektoratet bilister på strækningen.

- Pas på, advarer direktoratet.

Vejhjælp er på vej til stedet.

For
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

En beboer i Tranekær på Langeland var ude for lidt af en skræmmende oplevelse natten til søndag.

Tre indbrudstyve var nemlig brudt ind i vedkommendes hjem på Østergade, hvor de havde stjålet stole og forsøgt at stjæle lamper.

Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.

Politikredsen skriver videre, at beboeren overraskede de tre gerningspersoner, der flygtede fra stedet.

Indbrudstyvene var brudt ind i hjemmet via et opbrudt vindue.

Episoden fandt sted klokken klokken 00.55.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her