Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Størstedelen af danskerne ønsker at blive vaccineret mod corona. Men en del er i tvivl eller vil takke nej. En af dem er Bastian Larsen Skals, og her får han svar på sine spørgsmål om vaccinen.
- Jeg er sund og rask, så jeg har ikke nogen grund til det.
Sådan lyder det fra 17-årige Bastian Larsen Skals fra Odense, der har tænkt sig at sige nej til at blive coronavaccineret.
Ni ud af ti danskere vil sige 'ja tak'
Der er bredt set stor opbakning til coronavaccinen i den danske befolkning. Tal fra Hope-projektet ved Aarhus Universitet viser, at ni ud af ti danskere har tænkt sig at tage imod vaccinen.
Kilde: DR
Dermed står han i kontrast til størstedelen af danskerne, der gerne vil have to stik af coronavaccinen. Men han er en del af en mindre gruppe, der enten ikke ønsker vaccinen - eller endnu er i tvivl, om de vil takke ja.
I januar lavede Bemærk en stikprøveundersøgelse med 1.700 fynske unge. Her svarede 23 procent, at de ikke er afklarede med, om de vil tage imod vaccinen. Syv procent svarede, at de vil takke nej til vaccinen.
Skal du have vaccinen? Hver femte af de fynske unge er i tvivl
I løbet af foråret bliver alle voksne danskere tilbudt coronavaccinen, men ikke alle føler sig klædt på til prikket.
Rigtig mange fynboer og danskere er ikke i tvivl. De skal have corona-vaccinen, så snart det er muligt for dem at få den. Primært med det formål at kunne få den gode, gamle hverdag med kram, fester, kollegaer og rejser tilbage.
“Jeg er usikker på, hvor sikker den er i forhold til bivirkninger.”
Men der er også nogle, der er i tvivl om, hvorvidt de vil tage imod vaccinen. Særligt fordi de er bekymrede for eventuelle bivirkninger.
Begge dele fremgår i en undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn. Her svarer syv procent, at de ikke vil have vaccinen, og 23 procent svarer, at de ikke er afklaret endnu, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke.
- Jeg er usikker på, hvor sikker den er i forhold til bivirkninger, lyder det i undersøgelsen fra en af respondenterne, hvor en anden er mere sikker:
- Jeg nægter at tage vaccinen, før den har været på markedet minimum et år i forhold til bivirkninger og forbedringer i medicinen.
Bivirkninger ved vaccine
Lidt over 170.000 danskere har nu fået første stik med coronavaccine.
I alt er der registreret 665 indberetninger om formodede bivirkninger, der fordeler sig over alle aldersgrupper. 117 af indberetningerne er behandlet, lyder det i en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Kilde: Oplysninger fra den 18. januar 2021.
Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på OUH. Han kan godt forstå, at nogle tænker sig om, inden de lader sig vaccinere.
- Som læge kan jeg sagtens forstå, at man kan være betænkelig ved en ny vaccine. Det er en ny teknologi, og den er udviklet hurtigt, men vaccinen tyder efter alle test på at være sikker, siger han.
Vi ved præcist, hvad der er i vaccinerne
- Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder, siger en ung i undersøgelsen.
Sådan lyder det fra flere, der svarer på Bemærks spørgeskema. Men det er faktisk ikke helt rigtigt, forklarer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt.
- Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt, siger han.
De tre vacciner, som vi i Danmark har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet mod covid-19, fortæller Hans Jørn Kolmos.
Hvad indeholder vaccinerne?
- Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.
- Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.
Kilde: Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog, SDU, og www.sst.dk
Men der vil gå lidt tid efter første prik med vaccinen, før man oplever immunitet. Det er også derfor, nogle vil opleve smitte, selvom de er blevet vaccineret.
- Jeg har selv et familiemedlem, der er blevet smittet efter at have modtaget vaccinen, hvilket undrer mig, fortæller en af respondenterne i undersøgelsen.
“Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden.”
Og det er desværre en mulighed, fordi der skal gå et par uger efter sidste stik, før man er sikker på immunitet, forklarer Hans Jørn Kolmos.
- Det kan være, man rent faktisk var smittet, før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være, man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget.
Langtidsfølger trods mildt forløb
Det er estimeret, at cirka 80 procent skal vaccineres, før vi opnår flokimmunitet og altså får noget, der minder om den hverdag, vi havde før coronavirussens udbrud.
Casper Falster fremhæver, at en af grundene til at overveje vaccinen, kan være, at selv dem med de mildeste sygdomsforløb kan få senfølger i lang tid efter.
- Fordelen, ved at få en vaccine, er selvfølgelig, at man slipper for sygdomsforløbet. Men det vi ved fra forskning er, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger.
Vi har taget Bastians spørgsmål om vaccinen med til Anne Øvrehus, der er ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH, hvor de har coronapatienter. Her får du hendes svar på spørgsmålene.
Q: Jeg ser flere ubekendte faktorer. Så hvorfor skal vi tage den?
Bastian sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor han skal tage vaccinen, når han er ung, sund og rask. Han spørger:
- Jeg vil bare gerne vide, hvorfor vi skal tage coronavaccinen? Vi ved endnu ikke, om coronavaccinen virker eller ej, vi ved heller ikke, hvad bivirkningerne er. Det eneste, vi ved, er, at WHO blev nødt til at nødgodkende den, fordi der ikke var “tid” til at teste den igennem. Så hvorfor skal vi tage den?
A: Svar fra Anne Øvrehus, ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH:
Det var mange spørgsmål i ét, lød første kommentar fra Anne Øvrehus, da vi overbragte hende spørgsmålet. Så lad os for overskuelighedens skyld lige dele det op i bidder her:
1) Vaccinens effekt:
- Vi ved, den virker. Vi ved, den virker rigtig godt. Langt over, hvad nogen havde forventet i forhold til at forhindre, at folk bliver syge.
2) Udviklingen af vaccinen:
Anne Øvrehus giver Bastian Larsen Skals ret i, at vaccinen er godkendt på rekordtid, men understreger, at vaccinen er velundersøgt:
- Den er undersøgt i nogle meget, meget store studier. For den enes vedkommende med 30.000 og den anden med omkring 20.000 mennesker, der har deltaget i forsøgene. Og vaccinen er fundet effektiv og sikker, siger hun og fortsætter:
- Og så er det rigtigt, at alt det bureaukrati, som normalt tager mange måneder at komme igennem, fik man fremskyndet, fordi det her var super vigtigt. Men det betyder ikke, at vaccinen er hastet igennem, for undersøgelserne der ligger til grund for det, de er gode nok.
3) Grunden til at lade sig vaccinere:
- Grunden til, at man skal lade sig vaccinere, er jo for, at vi dels kan forhindre, at de mest syge og sårbare i samfundet bliver syge, kommer på sygehuset og måske dør af det her.
Anne Øvrehus påpeger, at yngre og raske ved at lade sig vaccinere kan gøre rigtig meget i forhold til at forhindre smittespredning:
- Fordi hvis vi ikke bliver syge af corona, fordi vi er vaccineret, så spreder vi heller ikke smitten til andre.
Og endelig er det også for at passe på én selv, siger overlægen, der har praktisk erfaring med coronasyge patienter samt følgevirkninger efter sygdommen:
- Der er godt nok nogen, der får corona uden at mærke noget til det, men der er også rigtig mange – også unge – der bliver rigtig syge gennem længere tid.
Hvordan virker coronavaccinen: Få svar på alle dine spørgsmål
Det er ikke alle, der er sikre på, om de vil tage mod coronavaccinen. Blandt andet fordi de ikke føler sig oplyst. To læger svarer her på 10 spørgsmål, der måske giver afklaring.
Er du i tvivl om, hvorvidt du vil tage mod coronavaccinen, når det bliver din tur og muligheden tikker ind i din e-boks?
I så fald er du ikke alene. En undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn, viser, at 23 procent endnu ikke er afklaret, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke.
Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Han kan godt forstå, at nogle gerne vil vide mere om vaccinen, inden de vil overveje at lade sig vaccinere.
Derfor har han - og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på Syddansk Universitet, SDU - sagt ja til at svare på en række spørgsmål vedrørende det prik, vi alle bliver tilbudt i foråret.
Casper Falster, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, forklarer:
Q: Hvordan virker vaccinen?
A: Den måde, coronavaccinen fungerer på, er, at den bruger det her messenger RNA, som sprøjtes ind i kroppens celler. Her bliver det oversat til det overfladeprotein, som man finder på coronavirus. Fidusen er så, at kroppen lærer det her overfladeprotein at kende, og hvis så immunforsvaret en dag skulle møde det rigtige coronavirus, er det nemmere for kroppen at angribe virus, fordi den allerede kender overfladestrukturen.
Q: Hvad er bivirkningerne ved vaccinen?
A: Cirka én ud af 100.000, der har fået vaccinen, oplever en svær allergisk reakton, som hedder anafylaksi. I forhold til andet medicin, man hyppigt bruger, som for eksempel penicillin, oplever cirka én ud af 5.000 til 10.000 oplever en lignende reaktion.
Q: Hvorfor skal jeg vaccineres?
A: For eksempel har sygehusene måtte lukke ned for ikke-akutte undersøgelser og operationer, fordi der skal bruges mandskab til covid-19. Sygdommen er meget smitsom, så det fylder meget på sygehusene.
Bivirkninger ved vaccine mod coronavirus
Lidt over 170.000 danskere har nu fået første stik med coronavaccine.
I alt er der registreret 665 indberetninger om formodede bivirkninger, der fordeler sig over alle aldersgrupper. 117 af indberetningerne er behandlet, lyder det i en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Kilde: Oplysninger fra den 18. januar 2021.
Derudover er senfølgerne alvorlige. Mange lider af ting, som er svært problematiske for deres hverdag. Man har problemer i lang tid efter smitten - også dem, der har haft milde forløb.
Fordelen ved at få en vaccine er, at man slipper for sygdomsforløbet. Men vi ved fra forskning, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger.
Q: Hvor grundigt er vaccinen undersøgt?
A: Når man undersøger sikkerhed og effektivitet af normale vacciner, er der cirka 5-6.000 forsøgspersoner med. Med coronavaccinen er det mellem 30.000 og 60.000 personer, man har undersøgt det på.
Q: Hvad sker der, når virus muterer?
A: Når en virus muterer, kan det for eksempel resultere i øget eller reduceret smitsomhed. Men man kan også risikere, at mutationen sidder i det område, der koder for den overfladestruktur, som immunforsvaret skal genkende. Hvis det sker, er der en risiko for, at immunforsvaret ikke længere kan genkende virus. Det er ikke noget, vi har kendskab til med de aktuelle mutationer. Men det er naturligvis noget, vi kan risikere sker i fremtiden.
Vi har også spurgt Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU, om vaccinen, der skal få os alle tilbage til en normal hverdag. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt.
Q: Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder. Hvorfor har produktionen af vaccinen været så hurtig?
A: Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt.
Q: Hvad indeholder vaccinen?
A: De tre vacciner, som vi har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet med covid-19: Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.
Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.
Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?
A: Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.
Q: Kan man være tryg ved at tage vaccinen
A: Ja, helt afgjort. Vaccinerne er grundigt undersøgt og har meget få og kun lette bivirkhninger. Jeg er selv ikke spor nervøs ved at lægge arm til.
Q: Langt de fleste unge med covid-19 har et helt udramatisk sygdomsforløb. Hvorfor skal unge have vaccinen?
A: Det skal de, fordi de dermed er med til at opbygge den flokimmunitet, som i sidste ende stopper smittespredningen. Det er en forudsætning for, at vi alle kan vende tilbage til et nogenlunde normalt samfund, og så skal man i øvrigt ikke underkende, at der også er unge som får et alvorligt forløb med senfølger. Det er der allerede flere eksempler på, så min opfordring til alle unge er: se at blive vaccineret, når det bliver jeres tur, både for jeres egen og for alle andres skyld.
Kan man smitte, selvom man er vaccineret?
På TV 2 Fyns facebookside påpeger flere fynboer i kommentarsporet til videoen med spørgsmålene og svarene fra denne artikel, at der er set eksempler på, at folk er blevet vaccineret og efterfølgende konstateret smittet.
Vi har i en tidligere artikel stillet dette spørgsmål til Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiolog på SDU. Her får du hans svar på spørgsmålet:
Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?
A: - Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.
Q: Har du selv lyst til at tage vaccinen?
Bastian har også et mere personligt spørgsmål til Anne Øvrehus:
- Så er mit spørgsmål så til dig, sådan lidt mere personligt: Hvad er din personlige holdning til coronavaccinen - har du lyst til at tage den? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?
A: Svar fra Anne Øvrehus, ledende overlæge, OUH:
- Jeg er coronavaccineret, lyder det fra overlægen.
Hun har ladet sig vaccineret af flere årsager, udover det faktum at hun arbejder som læge. Det er også af hensyn til egen familie og sårbare, hun må møde ude i samfundet, fortæller Anne Øvrehus. Hensynet til andre er en vigtig grund til også som ung at lade sig vaccinere, mener hun.
- Selvfølgelig kommer langt de fleste sig uden problemer, men hvis man vil være sikker på, at man dels ikke får følger efter infektionen og dels ikke smitter andre og sårbare, så synes jeg bestemt, man skal lade sig vaccinere.
Anne Øvrehus har selv været smittet med corona og fortæller, at hun ikke ønsker for nogen at skulle opleve at få infektionen.
- Jeg kan for eksempel ikke lugte noget her ti måneder efter, jeg var syg første gang. Det er jeg da rigtig ked af, og jeg ved ikke, hvornår det kommer tilbage.
Hvad indeholder vaccinerne?
- Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.
- Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.
Kilde: Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog, SDU, og www.sst.dk
Bastian vil overveje stikket om et år
I forbindelse med sine spørgsmål fortalte Bastian Larsen Skals, at han om et års tid vil overveje, om han skal have vaccinen, hvis han på det tidspunkt er tryg ved, at den er bivirkningsfri på den lange bane.
Anne Øvrehus kan godt forstå, hvis man som ung tænker: ”Hvorfor skulle jeg udsætte mig for en vaccine, som der ikke er nogen, der har set konsekvenserne af efter et år?”. Men ud fra sin viden om selve coronainfektionen vil hun hellere vende spørgsmålet på hovedet:
- Jeg synes, man skal vende den om og sige: ”Hvorfor udsætte sig for corona, hvor vi ved, at der er nogen, der har konsekvenser efter et år?”
Bastian Larsen Skals har set videoen nedenfor med svarene fra Anne Øvrehus på hans spørgsmål. Vi har ringet til ham for at høre, hvad han har fået ud af svarene.
- Jeg synes, det var en fin besvarelse, men jeg synes godt nok ikke lige, jeg fik svar på, hvilke bivirkninger der kunne være, siger han og fortsætter:
- Jeg forstår ikke lige pointen i, at en ung, sund og rask person skulle tage vaccinen, men jeg forstår godt, hvorfor de udsatte skal have vaccinen. Det har jeg forståelse for, og det havde jeg nok også selv gjort, hvis jeg stod i den situation.
Lige her har vi samlet endnu flere spørgsmål og svar om vaccinen, bl.a. om mulige bivirkninger:
Hvordan virker coronavaccinen: Få svar på alle dine spørgsmål
Det er ikke alle, der er sikre på, om de vil tage mod coronavaccinen. Blandt andet fordi de ikke føler sig oplyst. To læger svarer her på 10 spørgsmål, der måske giver afklaring.
Er du i tvivl om, hvorvidt du vil tage mod coronavaccinen, når det bliver din tur og muligheden tikker ind i din e-boks?
I så fald er du ikke alene. En undersøgelse, som Bemærk, TV 2 Fyns undgomsredaktion, har lavet blandt 1.700 unge på Fyn, viser, at 23 procent endnu ikke er afklaret, fordi de ikke føler sig oplyst, eller fordi de er nervøse ved mulige bivirkninger og konsekvenser ved at lade sig stikke.
Casper Falster er læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, OUH. Han kan godt forstå, at nogle gerne vil vide mere om vaccinen, inden de vil overveje at lade sig vaccinere.
Derfor har han - og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på Syddansk Universitet, SDU - sagt ja til at svare på en række spørgsmål vedrørende det prik, vi alle bliver tilbudt i foråret.
Casper Falster, læge og ph.d.-studerende på lungemedicinsk- og hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, forklarer:
Q: Hvordan virker vaccinen?
A: Den måde, coronavaccinen fungerer på, er, at den bruger det her messenger RNA, som sprøjtes ind i kroppens celler. Her bliver det oversat til det overfladeprotein, som man finder på coronavirus. Fidusen er så, at kroppen lærer det her overfladeprotein at kende, og hvis så immunforsvaret en dag skulle møde det rigtige coronavirus, er det nemmere for kroppen at angribe virus, fordi den allerede kender overfladestrukturen.
Q: Hvad er bivirkningerne ved vaccinen?
A: Cirka én ud af 100.000, der har fået vaccinen, oplever en svær allergisk reakton, som hedder anafylaksi. I forhold til andet medicin, man hyppigt bruger, som for eksempel penicillin, oplever cirka én ud af 5.000 til 10.000 oplever en lignende reaktion.
Q: Hvorfor skal jeg vaccineres?
A: For eksempel har sygehusene måtte lukke ned for ikke-akutte undersøgelser og operationer, fordi der skal bruges mandskab til covid-19. Sygdommen er meget smitsom, så det fylder meget på sygehusene.
Bivirkninger ved vaccine mod coronavirus
Lidt over 170.000 danskere har nu fået første stik med coronavaccine.
I alt er der registreret 665 indberetninger om formodede bivirkninger, der fordeler sig over alle aldersgrupper. 117 af indberetningerne er behandlet, lyder det i en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Kilde: Oplysninger fra den 18. januar 2021.
Derudover er senfølgerne alvorlige. Mange lider af ting, som er svært problematiske for deres hverdag. Man har problemer i lang tid efter smitten - også dem, der har haft milde forløb.
Fordelen ved at få en vaccine er, at man slipper for sygdomsforløbet. Men vi ved fra forskning, at selv hvis man får et mildt forløb, oplever fem til 10 procent alligevel langtidsfølger.
Q: Hvor grundigt er vaccinen undersøgt?
A: Når man undersøger sikkerhed og effektivitet af normale vacciner, er der cirka 5-6.000 forsøgspersoner med. Med coronavaccinen er det mellem 30.000 og 60.000 personer, man har undersøgt det på.
Q: Hvad sker der, når virus muterer?
A: Når en virus muterer, kan det for eksempel resultere i øget eller reduceret smitsomhed. Men man kan også risikere, at mutationen sidder i det område, der koder for den overfladestruktur, som immunforsvaret skal genkende. Hvis det sker, er der en risiko for, at immunforsvaret ikke længere kan genkende virus. Det er ikke noget, vi har kendskab til med de aktuelle mutationer. Men det er naturligvis noget, vi kan risikere sker i fremtiden.
Vi har også spurgt Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiolog på SDU, om vaccinen, der skal få os alle tilbage til en normal hverdag. Siden foråret har han fulgt udviklingen i virus og vaccinen meget tæt.
Q: Vaccinen er blevet fremstillet utrolig hurtigt, og man ved ikke, hvad vaccinen helt præcist indeholder. Hvorfor har produktionen af vaccinen været så hurtig?
A: Vi ved faktisk meget præcist, hvad der er i vaccinerne, fordi firmaerne har lavet dem fra bunden. Fremstillingen har især været hurtig, fordi der er investeret rigtig mange penge i udviklingen, og fordi rigtig mange mennesker og laboratorier har arbejdet tæt sammen. Der er ikke gået på kompromis med sikkerheden, alt er grundigt undersøgt.
Q: Hvad indeholder vaccinen?
A: De tre vacciner, som vi har eller får adgang til i nærmeste fremtid, bygger på to forskellige principper, som fører til immunitet med covid-19: Pfizer/Biontech og Moderna vaccinerne er såkaldte RNA vacciner, som indeholder messenger-RNA med koden for virus-spikeproteinet, der får kroppens egne celler til at producere virus-spikeproteinet, som kroppen efterfølgende danner antistoffer imod. Det er en ny og revolutionerende måde at lave vacciner på med meget høj effektivitet.
Oxford vaccinen er en mere traditionel vaccine, hvor man har taget et ufarligt virus og fyldt noget syntetisk fremstillet arvemateriale fra SARS-CoV-2 virus ind i. Det ligner i højere grad den traditionelle måde at lave vaccine på, og den har formentlig ikke helt samme høje effektivitet som RNA vaccinerne, men den er stadig god nok.
Q: Nogle har oplevet at blive smittet, selvom de har fået første vaccine. Hvordan kan det lade sig gøre, at man bliver smittet, når man har fået vaccinen?
A: Det kan være, man rent faktisk var smittet før vaccinen begyndte at virke. Det kan også være man hører til de uheldige få procent, som ikke danner tilstrækkeligt med immunitet efter vaccination. Det mest sandsynlige er nok, at man blev smittet inden immuniteten var fuldt opbygget. Der skal i virkeligheden gå et par uger efter sidste stik, og så langt er der jo endnu ingen af de vaccinerede, der er nået.
Q: Kan man være tryg ved at tage vaccinen
A: Ja, helt afgjort. Vaccinerne er grundigt undersøgt og har meget få og kun lette bivirkhninger. Jeg er selv ikke spor nervøs ved at lægge arm til.
Q: Langt de fleste unge med covid-19 har et helt udramatisk sygdomsforløb. Hvorfor skal unge have vaccinen?
A: Det skal de, fordi de dermed er med til at opbygge den flokimmunitet, som i sidste ende stopper smittespredningen. Det er en forudsætning for, at vi alle kan vende tilbage til et nogenlunde normalt samfund, og så skal man i øvrigt ikke underkende, at der også er unge som får et alvorligt forløb med senfølger. Det er der allerede flere eksempler på, så min opfordring til alle unge er: se at blive vaccineret, når det bliver jeres tur, både for jeres egen og for alle andres skyld.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.
Det skyldes kraftig vind.
Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.
Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.
Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.
I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.
Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.
Her er allstar-holdet:
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).
Venstre fløj: August Pedersen (Norge).
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).
Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).
Højre back: Francisco Costa (Portugal).
Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).
Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her