Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Betina Brilli ved ikke, om hun skal afbestille familiens rejse til Italien til sommer. At få pengene retur kan i visse tilfælde være "lidt af et spil", lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
Betina Brilli fra Assens har glædet sig i to år. Rejsen til Gardasøen i det nordlige Italien skulle være et pusterum for hele familien.
- Sidste sommer renoverede vi hus, så vi har set frem til endelig at skulle afsted denne sommer, siger Betina Brilli, der efter planen skal have mand, tre børn og svigerdatter med til Italien til sommer.
Men så kom coronakrisen. Grænserne lukkede, og det er uvist, hvornår familien igen kan bevæge sig ud i verden. På nuværende tidspunkt fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til hele verden.
Online koncerter:
- De kan lukke verden, men de kan ikke lukke for musikken
Musikbranchen er presset, fordi alle koncerter er aflyst. Fynske Mathæus livestreamer koncerter fra sin stue. Selv kalder han det "kunstnerisk nødhjælp".
Musikken er livsnødvendig for os mennesker og ikke mindst i denne tid, hvor vi er påvirkede af corona-situationen.
Anders Laursen, Dansk Musiker Forbund
Fynske Mathæus Bech på 24 har omdannet sin stue til et spillested. Men der er ikke plads til noget publikum. De ser med fra skærme i hele Danmark.
Mathæus spiller selv kontrabas og havde planlagt omkring 20 koncerter i foråret. Da Danmark lukkede ned, blev alle hans koncerter aflyst. Mathæus vidste, at mange andre musikere stod i samme situation.
Han besluttede sig for at gøre noget i en tid, der ellers kan forekomme håbløs, når man begår sig i musikalske kredse.
- Jeg havde brug for at gøre noget, der spredte håb og glæde, for musik er noget af det, der giver livet perspektiv og mening, siger Mathæus Bech.
Hver aften kl. 20 livestreamer han koncerter til siden coronakoncerter.dk hjemme fra sin stue på Christianshavn. Koncerterne er gratis, men seerne har mulighed for at donere penge til musikeren på mobile-pay, imens der spilles.
Hjælpepakker ikke tilstrækkelige
De småpenge der kan skrabes sammen ved at spille en coronakoncert, kan dog formentlig ikke udfylde det hul i pengekassen, som de mange koncertaflysninger har skabt. En stor del af danske musikere har fået fjernet deres økonomiske ståsted. Sådan lyder det fra Dansk Musiker Forbund.
- Musikerne er rigtig hårdt ramt økonomisk af coronakrisen. Situationen er lige nu den, at en stor del af vores medlemmer stadig ikke er dækket af regeringens økonomiske hjæpepakker, siger Anders Laursen der er formand for Dansk Musiker Forbund.
“Jeg synes, det er skræmmende, hvordan vores branche er den første til at ryge i svinget.”
- Musikken er livsnødvendig for os mennesker og ikke mindst i denne tid, hvor vi er påvirkede af corona-situationen, siger Anders Laursen. Derfor håber han og Dansk Musiker Forbund på, at alle kunstnere kommer ind under kompensationsordningen.
Lydmor støttede kunstnerisk nødhjælpsprojekt
Den fynske musiker Lydmor har fået udskudt forestillinger, hun skulle have spillet på Det Kongelige Teater. Selvom hun ikke selv er presset økonomisk endnu, ser hun flere af sine musikerkollegaer på vaklende grund.
- Der er masser af frygt. Jeg synes, det er skræmmende, hvordan vores branche er den første til at ryge i svinget, siger Lydmor, med det borgerlige navn Jenny Rossander.
Da Jenny ved et tilfælde fandt coronakoncerter.dk, vidste hun med det samme, at hun gerne ville spille i Mathæus' stue.
- Jeg synes, det var genialt. Jeg ville gerne støtte op om det initiativ at lave et online spillested. Et sted, hvor vi musikere kan få lov at gøre det, vi elsker og det, som er vores job, siger hun.
Det var altså ikke for pengene skyld at Lydmor gav koncert i Mathæus' stue.
- Jeg gjorde det for min egen skyld og for mine fans' skyld og for at skabe noget varme, siger hun.
Virtuelle klapsalver
Selv om Jenny "Lydmor" Rossander var glad for at give koncert, var det en underlig oplevelse at spille uden et publikum.
- Det er syret og sidde og spille, når der er ikke nogen. Jeg er vant til at pludre lidt med mit publikum, men der var selvfølgelig ingen reaktion, siger hun.
Det var først efter koncerten, at hun fik reaktionerne. Da hun åbnede telefonen, blev hun overvældet af seernes virtuelle klapsalver.
- Der var kommet så mange reaktioner. Jeg sad der i min stue og varmede mig i en time på alle de fantastiske ting, folk havde skrevet under koncerten, siger Jenny Rossander.
Man kan lukke verden, men ikke musikken
Hvor meget hun tjente på at spille, vil hun ikke nærmere ind på. Men lidt kom der i kassen via mobile-pay.
- Der var rigtig mange, der støttede, og det har jeg også hørt, at der har været de andre aftener, siger Jenny Rossander.
Ind til videre har Mathæus Bechs online spillested koncerter på programmet helt ind til d. 2. april.
- Man kan lukke hele verden ned, men nogle ting kan man ikke lukke ned for. Musikken, og den livskraft der ligger i den, er én af de ting, siger Mathæus Bech.
Betina Brilli er selv skeptisk. Hun tror ikke på, at familien kommer afsted.
- Jeg frygter, at vi ikke kommer til at rejse de næste mange år. Så længe der ikke er en vaccine, så tror jeg ikke, at vi kommer nogen steder, siger Betina Brilli.
Flyrejser er lidt af et spil
Men Betina Brilli har nu sit på det tørre. Siden den meget varme sommer i 2018, har hun sørget for at bestille ferie, som nemt kunne afbestilles igen, hvis familien hellere vil blive i Danmark. Det er meningen, at de skal køre til Italien, så derfor er der ikke flybilletter på spil for familien Brilli.
Spørgsmål fra en fynbo
Hvad gør vi med vores ferie til Italien (Gardasøen) til sommer? Skal jeg afbestille den? Vi har glædet os i to år til denne ferie.
Betina Brilli
- Jeg er ikke så bekymret for os, for vi skal nok få pengene retur. Jeg er mere bekymret for andre, der har bestilt ferie, og måske ikke kan få deres penge igen, siger hun.
Forbrugerådet Tænk ser ikke noget problem i, at folk som Betina, der har mulighed for at afbestille deres hotel, venter med at afbestille. Men har man bestilt en flyrejse, er det en anden sag.
- Man kan se det lidt som et spil. Det er bedst for flyselskaberne, hvis folk selv aflyser deres tur. Så skal de ikke betale hele beløbet tilbage, som de skal, hvis flyet bliver aflyst. Derfor tilbyder nogle selskaber deres kunder en voucher eller at refundere for eksempel 70 procent af billetten nu, siger Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk.
Flybilletter: Kan jeg få pengene retur?
JA: Hvis flyet bliver aflyst. Flyselskabet har ansvaret for, at flyet letter.
NEJ: Hvis du selv aflyser. Nogle flyselskaber tilbyder dog en voucher, som du kan bruge på en ny rejse.
Vær opmærksom på, at dit fly ikke nødvendigvis bliver aflyst, selvom rejser til det pågældende land frarådes af Udenrigsministeriet.
Pakkerejser er mere sikre
Hvis din rejse er bestilt gennem et rejsebureau, er du bedre stillet. Så er det ifølge pakkerejseloven dit rejseselskab, der skal tilbagebetale pengene, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål på det tidspunkt, du skal rejse.
For at gøre det klart: Hvis du har bestilt en rejse længere ude i fremtiden, som du aflyser, fordi du er nervøs for at tage afsted på grund af eksempelvis smitterisiko, så kan rejseselskabet tage et opsigelsesgebyr og penge for de underleverandører, som de ikke kan få refunderet selv.
Allergiker:
- Er jeg særligt udsat for smitte?
Martin Rasmussen fik sidste år konstateret pollenallergi. Derfor er han nervøs for, at han er ekstra modtagelig over for coronavirus. Få svaret her.
Det kan være svært at finde ud af, hvem der er i risikoruppen for at blive smittet med coronavirus. Derfor skrev Martin Rasmussen til TV 2/Fyn og stillede spørgsmålet:
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
Jeg lider af pollen- og græsallergi. Er folk som mig mere udsat for corona?
Martin Rasmussen
Han fik selv konstateret pollen- og græsallergi sidste år, så han kender godt sine egne symptomer.
- Jeg nyser og hoster lidt på grund af min allergi, men jeg er sådan set bare bange for, om os med allergi er i risikogruppen, siger Martin Rasmussen.
Martin Rasmussen og resten af landets allergikere kan dog være helt rolige. Borgere med almindelig høfeber og allergi er nemlig ikke i risikogruppen. Sådan lyder det fra Astma-Allergi Danmark.
- Det er kun, hvis man har astma, der ikke er velbehandlet, eller som ikke er opdaget, at man er særligt sårbar over for coronavirus, siger Anne Holm Hansen, der er vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.
Høfeber og astma ligner corona
Ifølge Anne Holm Hansen skal man dog være ekstra opmærksom på sine symptomer, hvis man er allergiker. Der er nemlig risiko for, at folk forveksler deres allergi og høfeber med corona eller omvendt.
- Hvis man tror, at man har høfeber og tropper op hos lægen med corona, så vil det jo ikke være godt. Og det er heller ikke rart, at folk med høfeber skal gå og tro, de har corona, siger Anne Holm Hansen.
Derfor er det vigtigt, at man ringer til sin læge og får snakket symptomerne igennem, så man kan blive afklaret.
Kend dine symptomer
Det bedste, allergikere kan gøre, er at tænke over, hvilke symptomer de har haft tidligere.
- Det handler om at kende sin allergi, siger Anne Holm Hansen.
Men det er lettere sagt end gjort. Der er nemlig symptomsammenfald mellem coronavirus, høfeber og astma. Og hvis allergien opstår i år, kan det være svært at vide, om der er tale om allergi eller coronavirus.
Derfor lyder det bedste råd, som Anne Holm Hansen kan give, således:
- Hvis du er i tvivl, skal du ringe til din læge eller til os, og så får vi en snak om det, siger hun.
Astma-Allergi Danmark har i øjeblikket udvidet åbningstiderne. Du kan ringe til dem på tlf. 43 43 42 99 på alle hverdage fra 9-14.
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
- Jeg vil råde til, at man ringer til sit rejseselskab for at høre, om man kan ændre rejsen til et andet tidspunkt, og hvad prisen er, hvis man afbestiller nu eller senere, siger Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet Tænk.
Men det kan være svært at vide, hvad man skal stille op, når fremtiden er så usikker, som den er.
- Det er den ubekendte i ligningen, at vi ikke ved hvad Udenrigsministeriet anbefaler på det pågældende tidspunkt, og derfor kan det være svært at vide, hvordan man skal agere, siger Vibeke Myrtue Jensen.
Ifølge Udenrigsministeriet er det på nuværende tidspunkt umuligt at forudsige, hvordan situationen ser ud til sommer, da situationen stadig udvikler sig over hele verden.
Slå koldt vand i blodet
Hvis det kribler i fingrene efter at bestille rejser ud af Danmark i sommerferien, er det dog nok ikke nu, du skal slå til. Det er nemlig ikke sikkert, at du kan få dine penge retur, hvis rejsen bliver aflyst. Også selv om du har bestilt gennem et rejseselskab.
- Juraen er uklar på området, da vi ikke har set lignende situationer før. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Derfor opfordrer vi forburgeren til at slå koldt vand i blodet og se situationen lidt an, før de går ud og køber rejser.
Gode tips til rejsende
1. Hvis det ser ud til, at Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål, kan det være en god ide at tage imod et tilbud om delvis refundering af flybilletten eller en voucher fra dit flyselskab.
2. Vær påpasselig med at bestille nye rejser med fly til udlandet.
3. Hvis du har bestilt en pakkerejse, så tal med dit rejseselskab om mulighederne for afbestilling eller flytning af rejsen.
4. Følg Udenrigsministeriets anvisninger.
Betina Brilli er selv i tvivl, men ind til videre venter hun og ser tiden an. Familien overvejer, hvad sommerferien i Danmark kan bedrives, hvis de ikke kommer til Italien.
- Jeg kan afbestille helt ind til en dag inden, vi skal afsted. Så vi overvejer at tage i Djurs Sommerland, Bon Bon Land eller en tur til København i stedet, siger Betina Brilli.
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Politiet kan kontaktes på 114.
Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.
Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.
Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.
Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Søndag bliver med endnu en omgang blæst og kulde – og måske lidt sne af og til.
Temperaturerne vil være mellem 2 og 5 minusgrader, men det vil føles hundekoldt som mellem 10 og 15 graders frost.
Vinden blæser nemlig fortsat som en frisk til hård vind fra sydøst.
Det er også med kraftige vindstød, som kan få sneen i de syd- og østlige egne til at fyge.
Den odenseanske kunstner Thomas Dambo er kendt for sine kæmpetrolde, som har fået mange ud på jagt efter dem i naturen.
Til foråret åbner en udstilling på kunstmuseet Arken i Ishøj, hvor der vil være otte nye troldeskulpturer, skriver DR. Det er en del af udstillingen "The Garbage Man", en ganske præcis titel, idet troldene er lavet af genbrugsmaterialer.
- Jeg vil gerne have, at det skal vise, at man kan lave de mest fantastiske ting ud af vores affald. Og at affald, hvis man behandler det på den rigtige måde, er så værdifuldt, så det hører hjemme på et museum, siger Thomas Dambo til DR.
Det er ikke kun i Danmark, man kan finde Thomas Dambos trolde. Det er også i USA, Tyskland og Kina.
Thomas har bygget 129 trolde til 17 lande - én ting holder ham i gang
Thomas Dambo skaber kæmpe trolde ud af genbrugsmaterialer med det formål at ændre vores syn på forbrug.
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø, slår Thomas Dambo fast som svar på spørgsmålet, om hele hans kunstneriske virke giver mening.
Thomas Dambo er genbrugskunstner og aktivist. Vi står i kontoret på det der er hovedkvarteret for hans globale indsats mod overforbrug. Her, på en gård lidt syd for Roskilde, arbejder i alt 25 ansatte med at skabe hoveder, hænder og fødder til trolde af genbrugstræ. Herfra sendes delene ud til steder i verden, hvor frivillige er med til at skabe resten af figurerne.
- Vi er i gang med at bygge trold nummer 129 uden for Austin i Texas. I år tror jeg, at vi når op på i hvert fald 25 nye trolde, siger Thomas Dambo.
Succes i hele verden
Den 44-årige kunstner har succes. Ude i verden er han kendt og respekteret for sine trolde, der både skaber smil og eftertænksomhed. Ind til videre finder man trolde i 17 forskellige lande. Fra USA og Canada til Sydkorea og Australien for blot at nævne nogle få steder.
- Vi bruger jo kun en lille bitte del af verdens affald på at skabe disse trolde. Men over årene har jeg haft cirka 20.000 frivillige med til at bygge dem. Og sidste år regnede vi ud, at omkring 10 millioner mennesker har været og besøge dem. Det er store tal. Det kan da noget, mener kunstneren.
“- Det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald.”
Rejsen frem mod den aktivistiske succes har været lang og fyldt med mange forskellige, kreative ideer. Da Thomas Dambo var i 20´erne og boede i fødebyen Odense, spillede han musik og blev siden rapper i gruppen Odense Assholes. Et legendarisk projekt hvor teksterne ofte provokerede med et glimt i øjet.
Første trolde skabt på festival
- Siden begyndte jeg at lave projekter med fuglekasser og bænke, hvor jeg arbejdede sammen med lokale frivillige. Ideen til troldene opstod på Skanderborg Festivalen. Her byggede jeg de to første, og det slog mig, at det måske var en måde at komme ud med mit budskab om, at vi har overforbrug i verden, og at det er nødvendigt at genbruge mere af vores affald, fortæller Thomas Dambo.
I Danmark er der efterhånden en del trolde på både Sjælland, i Jylland og på Fyn. På Fyn skal man lede efter trolden "Hans Hulehånd" i et skovområde på Stige Ø. En af de ting der kendetegner Thomas Damsbos trolde er, at man skal yde en indsats for at finde dem. Det skal nærmest være en leg at nå frem til dem.
Tror på at gøre en forskel
Thomas Dambos lyst til at skabe trolde er fortsat stor. Han ved - af gode grunde - ikke, om eventyret fortsætter, men han er klar til at løbe risikoen. For som han siger til slut:
- Det gør en forskel at gøre en forskel, selvfølgelig gør det det. Hvis ikke det gør det, kan vi lige så godt lægge os til at dø. Det tror jeg på. I hvert fald gør det mig glad, og det gør andre folk glade. Og selv om man så, hvis det viser sig, at det ikke gør en forskel, så gjorde det jo stadigvæk en forskel i at det skaber håb og at det gør folk glade. Så selv på det plan vil det gøre folk glade.
Troldenes magiske tal
Det tager 1.000 timer at bygge en enkelt trold.
I 2024 regner Thomas Dambo med at skabe i alt 25 nye trolde rundt i verden.
25 ansatte er med til planlægge og bygge genbrugs-kunstværkerne.
En trold koster mellem 300.000-800.000 kroner.
Trold nummer 100 hedder Månemor og bor i Hedehusene på Sjælland.
Det meste af materialerne til troldene kommer i form af foræringer af gammelt byggemateriale.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her