Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Allerede fra morgenstunden er det lunt, og det bliver op mod 23 grader nogle steder på Fyn.
Med et uv-indeks på 6,5 er der lagt op til endnu en solrig og varm junidag med temperaturer over 20 grader på hele Fyn.
Arkæolog piller Nyborgs historie fra hinanden
Arkæolog Claus Sørensen er lige nu i gang med - helt bogstaveligt - at pille en del af Nyborgs historie fra hinanden.
Midt i den gamle kongeby Nyborg står en 110 meter lang middelaldermur.
Det længste stykke bevarede rest af en middelalderlig bymur i Danmark. Sådan står der på et officielt skilt ved muren, som skal lokke folk til at komme på sporet af Nyborgs fortid.
Men nu viser det sig, at den historie ikke holder.
- Det passer ikke, konstaterer Claus Sørensen, der er middelalderarkæolog på Østfyns Museer.
Han er manden, der - skrab for skrab, penselstrøg for penselstrøg - har pillet historien om Nyborgs bymur fra hinanden.
Et hul, som han begyndte at grave i, afslørede nemlig, at der ikke bare var én - men hele to mure.
- Den her mur er altså sat om, fortæller Claus Sørensen og fortsætter:
- Her kommer vi om til en væsentlig ældre mur fra 16-1700-tallet, men den er selvfølgelig ikke middelalderlig, som der stod henne på skiltet.
Genstande fra nutiden
De genstande, som Claus Sørensen har fundet, da han begyndte at grave, tyder heller ikke ligefrem på, at der er tale om genstande fra Middelalderen.
En toilettaske med en Colgate-tandpasta og en hårklemme.
- Den er fundet her lige inde bag toppen af den 'middelalderlige' bymur. Så det var lidt en overraskelse, fortæller Claus Sørensen.
Men de lidt aparte arkæologiske fund stopper ikke her. I modsætning til de normale fund, der ofte er i stykker, så fandt Claus Sørensen også et helt intakt Jägermeister-glas.
- Så det er jo ikke fordi, det er helt så gammelt, som vi havde gået og troet. Den er simpelthen sat om af flere omgange, den her mur, siger arkæologen.
Helt skidt er udgraveningen dog ikke. For mellem toilettasker og Jägermeister-glas fandt Claus Sørensen også mere traditionelle fund - nemlig potteskår.
- Det ser jo ikke ud af meget, men det er alligevel sådan noget her, der er fantastisk daterbart for os, siger Claus Sørensen.
Selv om muren altså ikke er så gammel, som man gik og troede i Nyborg, er der planer om at gøre den mere synlig. Det kan ligefrem betyde, at den gamle Rosenbækken atter bliver synlig med rindende vand.
Allerede fra morgenstunden er det varmt og sommerligt.
- En lun morgen, så det kan være svært at sove i det stille og lidt lune vejr, siger Per Christiansen fra TV 2 Vejret.
- I løbet af eftermiddagen pænt over 20 grader og stadig fuldt blus på lampen og ikke så meget vind, fortsætter han.
På Syd- og Nordfyn kan man forvente omkring 23 grader som det højeste på Fyn.
Lunkent badevand omkring Fyn
Har du planer om at bade i havet omkring Fyn, begynder temperaturen i det blå så småt at stige, i takt med at lufttemperaturen i denne uge er kommet i vejret. Omkring Fyn ligger badevandstemperaturen på 17-18 grader.
- Det er lige før, at man har lyst til at hoppe i. Det er næsten lunkent derude, siger Per Christiansen.
Før TV 2 Vejret definerer badevandet som en rigtig badedag, skal temperaturen i vandet dog op på 19 grader.
Torsdagsvejret kommer til at minde meget om onsdagens vejr, mens det bliver varmerefredag og lørdag, hvor der også være mere ustabilt vejr med byger.
Korte videoer