kl.
Fyn

Flere fynske banker er klar med økonomisk støtte til privatkunder ramt af corona-krisen. Realkreditinstitutterne står også klar med hjælp til trængte husejere.

De fynske virksomheders økonomiske trængsler som følge af coronavirus kommer til at betyde massive fyringsrunder.

Op imod 75.000 medarbejdere på det danske arbejdsmarked kan miste deres job som følge af corona-krisen. Sådan lød beregningen tirsdag fra Dansk Industri.

“Jeg tror, at den her krise kommer til at sprede sig som ringe i vandet.”

— Ivan Sløk, direktør, Totalbanken.

Derfor står flere fynske banker nu klar med henstand og fordelagtige lån til privatekunder, som er ramt økonomisk af coronavirus.

Nordfyns Bank har lanceret muligheden for at optage, hvad banken på sin hjemmeside selv kalder hurtig/smidig kredit eller lån svarende til tre måneders løn.

- Det er et forsøg fra vores side på at sige til vores kunder: "Ro på, I skal nok klare den. Vi kan sikre jeres nettoløn de næste tre måneder, I skal bare sige til," lyder det fra direktør i Nordfyns Bank, Holger Bruun.

Og Holger Bruun tror, efterspørgslen bliver stor.

- Behovet for hjælp til privatkunderne bliver langt større, end vi overhovedet har regnet med indtil nu. Regeringen arbejder jo ned igennem rækkerne med deres hjælpepakker. Men de når ikke helt ned. Vores tilbud når helt ned til studerende, som har mistet indtægt, fordi de har mistet deres job på caféen, tankstationen eller restauranten, siger direktør i Nordfyns Bank, Holger Bruun.

Bankerne har jo de senere år haft problemer med store indlånsoverskud. Er det her ikke bare en lækker mulighed for at få lånt nogle penge ud?

- Det er klart, at det her er en gylden mulighed for os for at låne nogle penge ud, men det bliver jo kun en god forretning, hvis vi får pengene igen, og der alt andet end lige en større risiko forbundet med de her lån. Desuden vil jeg sige, at det er vores forpligtelse som banker at hjælpe vores kunder, hvis de er pressede på likviditeten. Det er jo det, vi lever af, også selvom vi risikerer at nogle penge på det, siger Holger Bruun.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Nye corona-tiltag for butikker og forsamlinger er trådt i kraft

Lasse Beck Frost
Lasse Beck Frost

Forsamlinger på over ti personer er nu forbudt, og en række butikker og centre lukker frem til 30. marts.


I endnu et forsøg på at inddæmme coronavirus er en række nye tiltag trådt kraft fra onsdag klokken 10.

De nye tiltag gælder frem til 30. marts, og de blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen tirsdag aften.

Nu er det ikke længere tilladt at samles flere end ti personer i offentligheden. Det gælder både indendørs og udendørs. Regeringen opfordrer desuden til, at det samme også gør sig gældende i privaten.

Politiet sender ekstra mandskab på gaderne fra onsdag for at guide befolkningen om de nye tiltag. Politiet har beføjelse til at udstikke bøder til personer, der overtræderne de nye regler.

Forbuddet gælder ikke, når flere end ti personer er til stede i eksempelvis en butik, et supermarked eller en togstation. Offentlig transport og arbejdspladser er også undtaget i forbuddet.

Foruden restriktioner omkring forsamlinger kommer der nye tiltag i forhold til butikker, centre og sportshaller, som nu skal lukke frem til 30. marts.

Det betyder konkret, at shoppingcentre, restauranter, barer, natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt, skal lukke.

Restauranter og caféer kan fortsat levere mad ud af huset, men selve spisestederne vil blive lukket. Også indendørs sports- og fritidsfaciliteter lukker. Dagligvarebutikker og apoteker lukker ikke.

Butikker skal desuden have håndsprit og håndvask til rådighed for kunderne. Og statsministeren appellerer til, at der er skal være god plads om den enkelte kunde.
Det betyder, at man skal kunne stå i kø, kigge på varer og betale for dem i "god afstand" til andre kunder.

Vil sprede sig om ringe i vandet

I Middelfart Sparekasse er de endnu ikke klar med konkrete tilbud til økonomisk trængte privatkunder.

- Vores første fokus har været erhvervskunderne, hvor vi indtil nu har set det største behov. Men i takt med at vi også ser et behov hos privatkunderne, kommer vi også til at udarbejde noget til dem. Indtil da skal vores privatkunder gøre som de plejer og tage fat i vores rådgivere, hvis de er i problemer, siger Martin Baltser, direktør Middelfart Sparekasse.

I Totaltalbanken går de til gengæld ud med mulighed for henstand på eksisterende lån. Det oplyser direktør Ivan Sløk.

- Vi sidder lige nu og arbejder på at tilbyde vores privatkunder ydelseshenstand på deres lån i banken op til en periode på seks måneder. Det kommer ud til kunderne i starten af næste uge, siger Ivan Sløk.

Ligesom sin kollega i Nordfyns Bank tror Ivan Sløk, at behovet bliver stort.

- Jeg tror, at den her krise kommer til at sprede sig som ringe i vandet, siger Ivan Sløk.

Holger Bruun, direktør i Nordfyns Bank, beroliger: Vi kan sikre jeres løn i tre måneder.

Realkreditinstitutter: Fortvivl ikke

Fynske Bank har også lanceret særlige hjælpepakker til corona-ramte privatkunder.

Banken skriver på sin hjemmeside:

- Hos Fynske Bank er vi tæt på vores kunder, og de kan naturligvis regne med os, også i denne helt ekstraordinære situation. Konkret betyder det, at vi øger muligheden for midlertidige overtræk og forhøjelse af kreditter.

Samtidig har privatkunder mulighed for henstand med betaling af ydelser på lån.

Landets realkreditinstitutter er kommet frem til samme resultat som de fynske banker.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Nye corona-tiltag for butikker og forsamlinger er trådt i kraft

Lasse Beck Frost
Lasse Beck Frost

Forsamlinger på over ti personer er nu forbudt, og en række butikker og centre lukker frem til 30. marts.


I endnu et forsøg på at inddæmme coronavirus er en række nye tiltag trådt kraft fra onsdag klokken 10.

De nye tiltag gælder frem til 30. marts, og de blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen tirsdag aften.

Nu er det ikke længere tilladt at samles flere end ti personer i offentligheden. Det gælder både indendørs og udendørs. Regeringen opfordrer desuden til, at det samme også gør sig gældende i privaten.

Politiet sender ekstra mandskab på gaderne fra onsdag for at guide befolkningen om de nye tiltag. Politiet har beføjelse til at udstikke bøder til personer, der overtræderne de nye regler.

Forbuddet gælder ikke, når flere end ti personer er til stede i eksempelvis en butik, et supermarked eller en togstation. Offentlig transport og arbejdspladser er også undtaget i forbuddet.

Foruden restriktioner omkring forsamlinger kommer der nye tiltag i forhold til butikker, centre og sportshaller, som nu skal lukke frem til 30. marts.

Det betyder konkret, at shoppingcentre, restauranter, barer, natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt, skal lukke.

Restauranter og caféer kan fortsat levere mad ud af huset, men selve spisestederne vil blive lukket. Også indendørs sports- og fritidsfaciliteter lukker. Dagligvarebutikker og apoteker lukker ikke.

Butikker skal desuden have håndsprit og håndvask til rådighed for kunderne. Og statsministeren appellerer til, at der er skal være god plads om den enkelte kunde.
Det betyder, at man skal kunne stå i kø, kigge på varer og betale for dem i "god afstand" til andre kunder.

Ifølge mediet Finans.dk rækker flere hånden ud med løfter om lydhørhed og mulighed for henstand og afdragsfrihed.

- Vi kan for eksempel hjælpe ved at tildele ekstra afdragsfrihed eller ved at udskyde betalingen på lånet. Vi tager udgangspunkt i den enkelte kunde, og prøver i fællesskab at finde en rigtige løsning,siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, onsdag til Finans.dk.

Realkreditinstitutternes muligheder for fleksibilitet er imidlertid mindre end bankernes. Så konkrete pakker eller løfter er der altså ikke tale om.

Landets største realkreditinstitut Totalkredit skriver følgende meddelelse på sin hjemmeside:

- Fortvivl ikke. Det er vores forventning, at langt de fleste kunder kan hjælpes igennem den situation, vi står i. Det bedste råd, vi kan give dig, er at tage fat i dit pengeinstitut så tidligt som muligt.

Ege Nielsen

Kan man forestille sig at regerningen kunne opfordre banker og realkreditinstitutter til udsættelse af lån for private økonomiske trængte?

Du kan stille dit spørgsmål til os om ting du undrer dig over i en fynsk hverdag under corona-udbrud.

Gå tilbage Del
kl.

Coronakrise: OUH omskoler hundredvis af ansatte

OUH forbereder sig på mange coronasmittede patienter. Operationer aflyses, og hospitalet går i gang med at omskole ansatte, så der bliver flere hænder på intensivafdelingen.


På Odense Universitetshospital (OUH) har man travlt med at forberede sig på et scenarie med mange og alvorligt coronasyge patienter.

Mange ikke-akutte operationer og behandlinger vil fra i dag løbende blive udskudt. Hundredvis af ansatte på OUH ser ind i en ny virkelighed. De skal omskoles, da OUH er i fuld forberedelse. De er endnu ikke lagt ned af coronasmittede patienter - men derimod af et større forberedelsesarbejde.

Inde på hospitalet ser der ikke ud, som der plejer. Venteværelser og gange er mennesketomme, da de fleste konsultationer sker over telefonen, og ikke-akutte operationer er aflyst.

- Jeg tror det, der kommer til at ske fremadrettet, det vil være, at vi stadig vil lave nogle af vores konsultationer som telefonkonsultation, men der er også nogle, der vil blive udsat i nogle uger. Det vil selvfølgelig bero på en nøje vurdering, fortæller Helle Laustrup, der er ledende overlæge på OUH's reumatologiske afdeling.

Nødvendigt vindue

Ifølge lægelig direktør på OUH Michael Dall giver udsættelsen af konsultationer, operationer og behandlinger et vindue, så personalet kan omskoles til de nye funktioner, de kommer til at tage sig af. Hvor mange ansatte der skal omskoles, vil han ikke sætte tal på.

- Vi har ikke det konkrete tal, men det vil blive mange og formentlig op i mod nogle hundrede, der skal ind i nye funktioner, forklarer Michael Dall.

Det kræver sidemandsoplæring at varetage opgaver på OUH's intensivafdeling.

- Her er vi i en situation, som er helt speciel, hvor man bliver sat ind i nogle meget mere specialiserede funktioner. Derfor skal der formentlig bruges ganske meget personale til at løse de her nye funktioner og opgaver, siger Michael Dall.

Hvor mange der lige nu er indlagt på OUH, vil den lægelige direktør ikke ind på.

- Tallene er stadigvæk ikke så store, så jeg vil helst ikke komme ind på konkrete tal. Det bliver næsten for nemt at identificere naboen, hvis man ved naboen er indlagt med den her sygdom.

Rettidigt i gang

Det er muligt for OUH at prioritere arbejdskraften på grund af regeringens hastebehandlede lov. Helle Laustrup ser prioriteringerne som nødvendige.

- Så gør vi os klar, så sygeplejersker og læger er klar til at hjælpe der, hvor der er mest brug for dem, lyder det fra ledende overlæge Helle Laustrup.

OUH forbereder sig på værre tider. Ifølge Michael Dall skal strategien sørge for, at sygehusene har den nødvendige kapacitet.

- Jeg vil bestemt mene, det er rettidig omhu. Det, som virker meget voldsomt for befolkningen, kan meget vel vise sig at være et nødvendigt tiltag, siger OUH's lægelige direktør.

For
Tophistorie
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.

Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.

Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.

- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.

Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.

For
Tophistorie
Fyn
Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.


Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.


Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.


- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.

Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.

Gå tilbage Del
kl.

Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.


Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.


Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.


S har ikke sat navne på

I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.

Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.

Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.

Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.

Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.

Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.

Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.

Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.

Intet svar

Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.

Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.

Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.

Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.

Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.

Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.

Kritik af “dobbeltjob”

Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældreudvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.

I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.

For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.

- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.

Arkivfoto
Arkivfoto
Carsten Kringelum Duus.
Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang

Morten Albek
Morten Albek

Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.


Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.


Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.


Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.


Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.


Ville ikke have tunge poster

Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.

Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.

- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.

Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.

Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.

Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.

Om FH Fyn

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.

FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.

- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.

Pegede på Venstre-borgmester

Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.

I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.

I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.

Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.

Ved hvad det kræver

Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.

- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.

Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.

Kasper Alfredo Knudsen
Kasper Alfredo Knudsen
Lone Smidt er stolt over konstitueringen. Foto: Kasper Alfredo Knudsen.

- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.

Går ned i udvalgsposter

Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.

- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.

Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.

FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.

Ser frem til drøftelser

Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.

- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:

- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.

For
Tophistorie
Local Eyes

Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.

Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.

Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.

- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.

Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.

Fyns Politi
Fyns Politi

Fyns Politi kan kontaktes på 114.

For
Ole Holbech
Ole Holbech

Det går ikke så godt hos frugtavler-virksomheden Orskov Foods, der holder til i Ørskov og Oure.


For fjerde år i træk er underskuddet vokset, og det er ikke tilfredsstillende oplyser Koncerndirektør Thomas Ragone i en pressemeddelelse, skriver Fødevarewatch.


Samlet har de over fire år tabt 104 millioner kroner, og det skyldes ifølge Orskov Foods deres engagement i Polen og Chile.


Det har man nu taget konsekvensen af, oplyser virksomheden i pressemeddelelsen.

- De polske aktiviteter har i en længere periode været tabsgivende, og koncernen besluttede derfor i regnskabsåret en strategisk re-fokusering. Dette indebærer at de udenlandske aktiviteter i Polen og Chile, som begge producerer frosne bær og grøntsager til den europæiske fødevareindustri, afvikles og sælges.

Orskov Foods havde i 2024 tre fabrikker i Polen og en enkelt i Chile.

Mens de to polske fabrikker er solgt fra, så er man stadig i dialog om at sælge fabrikken i Chile.

Afviklingen af de to polske fabrikker har rettet en smule op på økonomien, fremgår det. Således er bankgælden nedbragt fra omkring “184 millioner kroner til 92 millioner kroner”.

Orskov Foods har sammen med den øvrige del af dansk frugtavl længe argumenteret for højere priser på dansk frugt, der presses hårdt af udenlandsk frugt, der generelt har lavere omkostninger i produktionen, skriver Fødevarewatch.

For
Local Eyes
Local Eyes

E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.


Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.


I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.


- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.

 - Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.

Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.

Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.

Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her