Ingen kontrol og trusler i indbakken: Malous identitet blev stjålet på Facebook

Den 25. januar om aftenen ringer Malous bror hende op.

"Hvorfor har du skrevet, at du er flyttet til Naksov på Facebook", spørger han gennem røret med en undren i stemmen.

Malou er ikke flyttet til Nakskov, og hun kan pludselig heller ikke få adgang til sin profil på Facebook. Det er heller ikke hende, der er begyndt at lægge salgsannoncer i Facebook Marketplace med iPhones og Playstations. 

Hun er blevet hacket.

Trusler og vrede beskeder

Malou ringer panikslagen til Fyns Politi, da hun ikke kan få adgang til sin konto på Facebook, uanset hvad hun prøver. Men polititet siger bare, at det kan ikke gøre noget. Det eneste, der farer gennem hovedet på hende er: Hvad er det, den her person vil?

Dét får hun svar på, da hun dagen efter opretter en ny facebookprofil.

- Så får jeg de første beskeder ind, hvor der er nogen, der skriver til mig, at de er vrede og er blevet snydt af mig, fortæller Malou om alle dem, der ikke har fået de varer, som de tror, hun sælger, og har betalt for.

Følelsen af angst og panik strømmer gennem Malou, der synes, at det er meget ubehageligt at miste kontrollen og få sit navn misbrugt.

Oplevelsen er Malou ikke ene om. Siden 2009 har udviklingen i anallet af ofre for misbrug af identitetsoplysninger på nettet steget drastisk.

Ingen hjælp fra Facebook

De efterfølgende to uger ruller beskeder og opkald ind fra folk, der er blevet snydt af den person, der udgiver sig for at være Malou, mens andre vil advare hende om misbruget af kontoen. Nogle af beskerne er af truende karakter, hvor der bliver skrevet, at de kender hendes adresse og vil møde op hos hende for at "hente, hvad der er deres".

Chokeret melder Malou det til Fyns Politi den 26. januar, der guider hende gennem en anmeldelse online.

Sideløbende med de mange beskeder, fosøger hun at stoppe identitetstyveriet på Facebook ved at anmelde profilen og få sit netværk til at gøre det samme.

- Men jeg kan slet ikke få kontakt til Facebook. Jeg kan ikke gøre andet end at udfylde nogle formularer, og det kan ikke lade sig gøre at skrive noget til en person, siger Malou. 

Hun forsøger med Facebook Recovery at få kontrollen tilbage, ved at udvalgte venner og familiemedlemmer får en kode, hun skal verificere sin identitet med for at få kontoen tilbage. Intet virker.

Bemærk er i kontakt med Facebook, der ikke vil stille op til interview. I et skriftligt svar skriver de følgende:

Nem kriminalitet

Den type kriminalitet, som Malou har været udsat for, ser man i stigende grad. Det fortæller Anette Høyrup, der chefjurist ved Forbrugerrådet Tænk med fagområde i blandt andet IT-sikkerhed og persondatabeskyttelse.

- Vi ser en tendens til, at kriminaliteten har flyttet sig fra gaden til internettet, så man er mere udsat på nettet i dag, hvis man ikke er forsigtig. For der, hvor der er mulighed for at tjene penge, opstår kriminalitet, understreger hun.

Hun forklarer desuden, at jo flere oplysninger, man har om et andet mennesker, des større er muligheden for at lave kriminalitet i den anden persons navn. Og i og med vi sælger i stor stil på nettet, er det nemt at udgive sig for at være en anden person med falske varer til salg.

Derfor kommer hun med en række råd, der kan gøre sikkerheden på nettet større.

- Det bedste er at lave et godt kodeord og udskifte det ofte, selvom det er så dejligt let at bruge det samme. Det er derfor en god idé at lave totrinsverifikation, hvor man modtager en sms, før man kan logge på, forklarer hun.

Går usikkert rundt

I dag er Malous gamle facebookprofil spærret, men den usikre følelse af at miste kontrollen sidder dybt i hende. 

I de to uger, hvor profilen var i hackerens hænder, var der adgang til alle Malous beskeder og private ting, heriblandt et billede af hendes pas. Billedet var en samtale mellem hende og kæresten i forbindelse med en ferie. Billedet er sendt videre til adskillige købere som "bevis" på identiteten.

- Ligger mit CPR-nummer nu derude alle mulige steder, spørger Malou, der i bagklogskabens lys erkender, at der slet ikke burde ligge et billede af passet i Messenger, men frygter hvor mange der har adgang til personnummeret. Så meget, at hun overvejer muligheden for at få et nyt.

Den dårlige kommunikation med Facebook gør, at en underliggende frygt for, at den pludselig kan bliver aktiv igen, rumsterer i hovedet.

Selv har hun nu taget sine forholdsregler og er ikke automatisk logget ind nogen steder eller har kort og andre oplysninger registreret. Selvom det er besværligt, sidder Malou tilbage med håbet om, at andre kan lære af sin historie.

- Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man skal være sikker på de sociale medier, nikker hun.

Sagen er nu overgået til Nordjyllands Politi.

Grundet truslerne, har Malou ikke ønsket at stå frem med sin efternavn eller ansigt. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige identitet.