Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gislev Rejser glæder sig over så småt at kunne at åbne op igen og sende rejsende på ferie. Familien Jørgensen må udskyde drømmerejsen til USA.
Der bliver ingen rejser til store dele af udlandet i denne sommer. Foreløbig har regeringen åbnet for muligheden for at rejse til Tyskland, Island og Norge.
Således må fynboerne - og ikke mindst de fynske rejsearrangører - lave alternative ferieplaner.
Fynsk campingplads er klar til smittede turister:
- Vi vil ikke tøve
En af Fyns største campingpladser er klar til udenlandske turister. Danmark er betydeligt bedre rustet nu, end vi var tidligere, når coronasmitten begynder at blusse op igen, mener professor.
Det er ikke risikofrit, at Danmark snart åbner grænserne for turister fra Norge, Island og Tyskland. Det viser en rapport, som Statens Serum Institut (SSI) står bag.
SSI regner med, at mellem 400 og 1.500 turister smittet med coronavirus vil komme ind i landet baseret på den nuværende smitteforekomst.
- Det vil potentielt medføre, at der er flere danskere, der bliver smittede, og at vi får en acceleration af epidemien igen, lyder det fra Jens Lundgren, professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.
Den risiko er destinationschef Dorthe Ejlskov Christensen på First Camp Hasmark Strand fuldt ud bevidst om.
- Vi er klar. Vi vil ikke tøve, hvis vi får mistanke om, at en gæst er smittet, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Campingpladsen har siden genåbningen 3. april haft en beredskabsplan, som gælder alle gæster og er således klar, når tyskere og nordmænd begynder at krydse den danske grænse for at holde ferie i Danmark.
- Vi er opmærksomme på, at de kommer. Men jeg tror på, at nordmændene har det som en del af deres hverdag. Der kommer folk til som også har levet med corona, og som er gode til at leve med det, som vi også er gode til at leve med, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
Beredskabsplanen går i sin korthed ud på, at hvis gæsten er i stand til at rejse bliver vedkommende sendt hjem og det kortlægges, hvor gæstens har været på campingpladsen.
- Hvis gæsten er så dårlig, at de ikke kan rejse, så tilkalder vi en læge. Det gælder iøvrigt alle gæster - også danskere, siger Dorthe Ejlskov Christensen.
First Camp Hasmark Strand har 550 pladser, og der vil være i omegenen af et par tusind gæster, når der er fuldt booket.
I pinsen er der lidt færre gæster, end der plejer, og Dorthe Ejlskov Christensen vurderer, at gæster fra Island, Tysklad og Norge begynder at ankomme efter åbningen af grænserne 15. juni vil omkring 15 procent af gæsterne være fra de tre lande.
Svenskerne er med i beregningerne
SSI's beregninger er lavet på baggrund af en grænseåbning for nordmænd, tyskere og svenskere, og vel at mærke udelukkende på baggrund af turister, der holder ferie i danske sommerhuse.
Regeringen har dog besluttet, at svenskerne ikke er en del af den første grænseåbning.
Tror Danmark kan håndtere turistbesøg
Trods risikoen for øget smittespredning, mener Jens Lundgren dog, at vi godt kan håndtere at få besøg fra nogle af vores nabolande.
- Vi vil formentlig være i stand til meget hurtigt at få identificeret de smittekæder, der kunne opstå, fordi danskerne er gode til at holde fysisk afstand og de andre forholdsregler.
Men det kræver, at danskerne er opmærksomme på, om der opstår smittespredning.
Statens Serum Instituts beregninger er lavet på baggrund af asymptomatiske smittede – altså personer, som er smittet med virussen, men ikke udviser symptomer. Der henvises til et islandsk studie, der viser, at halvdelen af alle smittede med covid-19 ikke udviser symptomer.
- Vi skal alle sammen fortsætte med at leve efter de her lidt besværlige sociale måder at være sammen på i nogle måneder og måske også – og det er jeg ked af at sige – et år eller to endnu, siger professoren.
Mere overvågning af virussen i dag
Selv hvis det skulle ende med, at Danmark får besøg af 1.500 smittede personer som følge af grænseåbningen, vil det udgøre et mindre problem for smittespredningen i dag, end det ville have gjort i februar, da epidemien begyndte at vise sig.
Det skyldes, at vi ved væsentligt mere om sygdommen, fortæller Jens Lundgren og peger på, at der dengang for eksempel ikke var nogen overvågning af virussen.
- Vi står betydeligt bedre rustet nu grundet alle de læringer fra de seneste par måneder, til når smittespredningen begynder at opstå igen, siger Jens Lundgren.
Også mere dystre tal
Statens Serum Institut har også regnet på et scenarie, hvor smitteforekomsten i de forskellige lande er steget til det dobbelte.
Sker det, regner man med, at mellem 750 og 1.500 personer smittet med coronavirus kan komme til Danmark. Også i dette tilfælde regner man med, at de er symptomfri.
Beregningerne blev offentliggjort fredag. Samme dag som regeringen afholdt pressemøde og fortalte, at udvalgte turister igen er velkomne i Danmark fra 15. juni.
Udmeldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) kom fredag eftermiddag, og reaktionen kom prompte fra rejsebranchen. Den var i chok, men hos fynske Gislev Rejser tager man den med ro.
Korrektion
De nye rejsevejledninger giver den fynske rejsearrangør mulighed for at tage hul på det store Tysklands-katalog, mens ture til Spanien, Italien, USA, Australien og så videre må skæres væk indtil foreløbig 31. august.
Fakta
Fredag meddelte regeringen, at man fra 15. juni igen kan rejse til Tyskland, Island og Norge, ligesom borgere fra de tre lande kan rejse til Danmark. Det kræver dog, at de mindst har booket seks overnatninger uden for København.
Det gør ondt på branchen, men ikke på Lombjergevej i Ringe, hvor det 74 år gamle rejseselskab har hovedkvarter.
- Selvfølgelig har det konsekvenser for et rejsebureau, når rejsevejledningen nu engang er, som den er, og vi dermed er begrænset ret meget i vores muligheder for at rejse.
- Men på den facon er vi så glade for, at vi så småt kan begynde at åbne op igen, siger direktør Poul Andersen, Gislev Rejser.
Men mens der er ro i Ringe, så kom Mette Frederiksens udmelding som en stor overraskelse for direktøren i charterarrangørernes brancheforening, Rejsearrangører i Danmark, Henrik Specht.
- Det var der ingen, der havde regnet med, siger Henrik Specht lørdag til Ritzau og tilføjer:
- Problemet er kæmpestort. Nu har vi haft knap tre måneder, hvor vi ikke har kunnet sende rejsende ud på ferie. Nu kommer højsæsonen, og det er her branchen skal tjene sine penge for at holde driften i gang, og den mulighed udelukkes nu.
Han forventer et stort antal konkurser blandt rejsearrangørerne, hvis ikke branchen fra politisk side får endnu en hjælpende hånd.
- Jeg forventer et tocifret antal konkurser. Det kan være fra 10 til 99, det er jeg klar over, men jeg vil tro, det bliver i den høje ende, siger Henrik Specht.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
På Fyn er direktøren for Gislev Rejser dog rolig, men han forudser dog også konsekvenser af den ændrede sæson.
- Jeg kan ikke svare helt konkret på, hvilke konsekvenser det har haft. Hele året er ikke gået endnu, og vi har stadig forhåbninger om at komme afsted med nogle gæster i resten af sæsonen.
Marianne og familien håbede på drømmerejsen
For Marianne Jørgensen og familien var statsministerens melding også en spand iskoldt vand i hovedet.
For 31 år siden gik hun på high school i USA, og alt var klart og planlagt til, at sommeren 2020 skulle være den sommer, hvor Marianne Jørgensen skulle vise livet fra dengang frem for familien.
- Det skulle være sådan en vild once in a lifetime oplevelse, siger Marianne Jørgensen.
Planen var at tage hul på USA-eventyret i San Fransisco, tage videre til, hvor hun boede for 31 år siden, derefter videre ned langs kysten til Solvang og Santa Barbara og så til Los Angeles.
Familien Jørgensen havde dog set, hvor det bar henad, men alligevel håbede den til det sidste:
- Jeg kørte egentlig bare hjem og lagde mig på sofaen med en kold cola og tænkte: "Nej", "nej".
- Jeg gik lidt i stå inde i hovedet, fordi det var øv. Fordi der blev det definitivt.
Gensynet med high school-livet er således aflyst. Men pengene er ikke tabt. De kommer retur, og planerne er ikke smidt i skraldespanden - familien Jørgensen regner med, at rejsen til USA bliver til noget før eller siden:
- Det er helt sikkert. Det er bare et spørgsmål om hvornår, siger Marianne Jørgensen forhåbningsfuldt.
Branchen håber på mere hjælp
Håb er også det, som rejsebranchen må sætte dens lid til.
12. maj fik Rejsegarantifonden blandt andet et politisk indskud på 600 millioner kroner, som skal gå til at dække pakkerejser, som blev aflyst som følge af coronakrisen frem til 13. april.
Derudover blev der tilført yderligere 125 millioner til at polstre kassen.
Men ifølge Henrik Specht får rejsebranchen brug for endnu mere økonomisk hjælp fra regeringen og Folketinget.
Sejl sammen hver for sig: Fynsk skippers initiativ har bredt sig til hele verden
Alene i Danmark har mere end 60 skibe bakket op om projektet, som initiativtageren håber bliver en årlig begivenhed.
Et samspil mellem gamle skibstraditioner og nye digitale muligheder fik lørdag morgen vind i sejlene.
Projektet hedder Traditional Sailing Day og opfordrer alle traditionelle skibe til at tage ud på vandet og dele det på de sociale medier.
Det sker på initiativ af Jakob Jensen, skipper på tremastskonnerten Fulton af Marstal, der selv lagde fra land i Svendborg Havn.
- Vi havde håbet, at vi kunne få lov til at åbne for lejrskoler og de unge, vi plejer at have ude at sejle, men da det ikke kunne lade sig gøre, er det en måde at tænde et lys og sige, at vi stadig er her, siger han til TV 2/Fyn.
Overvældende
Til en start var ambitionen, at dagen ville være en succes, hvis blot ti skibe havde lyst til at deltage. Men alene i Danmark har 60 skibe valgt at bakke op om initiativet, fortæller Jakob Jensen.
- Så det er overvælende, og vi håber, at rigtig mange også vil gå ind og se på de sociale medier, hvor skibene befinder sig, og så kan de tage ud og finde dem, siger han.
Skipperen håber ligeledes, at folk, der ikke sejler, men er ude for at kigge på skibene, vil bidrage med billeder.
Håber på årlig begivenhed
I skrivende stund er der lige under 1.050 medlemmer i Facebook-gruppen Traditional Sailing Day. Og det er ikke kun de danskere sejlere, der har haft lyst til at deltage.
Initiativet har også bredt sig til Holland, Norge, Sverige, Storbritannien, Australien og USA, som har delt billeder på gruppen.
Med den store opbakning som dagen har mødt, håber skipperen, at det kan blive en tilbagevendende, årlig begivenhed.
- Vi har jo fået en hjælpepakke, og den er vi glad for. Det var i forvejen en vanskelig opgave, men det, vi står over for nu, har en helt anden karakter.
- Når man lukker en hel branche ned i et halvt år, vil det kræve en helt ekstraordinær indsats, hvis man vil holde hånden under branchen, siger Henrik Specht.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her