Se kortet: Så mange millioner har din kommune brug for til børn og ældre i fremtiden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hvis ikke kommunerne skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
Ændringer i befolkningsudviklingen vil presse de kommunale budgetter i årene frem mod 2030. Her vil andelen af børn og ældre blive større, og driftsudgifterne i landets 98 kommuner vil samlet stige med 20 milliarder kroner.
Det viser en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Strand flyder med gamle gravsten:
- Det er trist og gør ondt i hjertet
Klik videre for at se flere af de gravsten, Lina Eva Hoffmann fandt.
Klik videre for at se flere af de gravsten, Lina Eva Hoffmann fandt.
Klik videre for at se flere af de gravsten, Lina Eva Hoffmann fandt.
Klik videre for at se flere af de gravsten, Lina Eva Hoffmann fandt.
Klik videre for at se flere af de gravsten, Lina Eva Hoffmann fandt.
Lina Eva Hoffmann fik et chok, da hun fandt op til flere gravsten ved en strand på Langø.
Lina Eva Hoffmann fik en ubehagelig oplevelse, da hun gik tur langs vandet ved Langø.
- Jeg ville se den smukke solnedgang, og så hopper jeg herned og bliver rimelig chokeret, siger Lina Eva Hoffmann.
På stranden finder hun flere gamle gravsten - med navne og årstal på. Gravstenene ligger sammen med andre store sten på stranden som en form for kystsikring.
- Det gør lidt ondt i hjertet. Selv om det er gamle gravsten, burde de simpelthen knuses, hvis de skal ligge hernede som fyld, siger hun.
Hvor kommer gravstenene fra?
Det er chokerende for Lina Eva Hoffmann, der mener, at det er mangel af respekt for de afdøde og generationerne efter.
- Det kunne have været min mormor eller min farfar, som jeg fandt her. Det er trist, fortæller hun.
Det er uvist, hvor stenene kommer fra, og hvornår de er blevet placeret på stranden som kystsikring.
På nogle af stenene står der Dalby, der ligger tæt på området. Over for Fyens Stiftstidende fortæller Dalby Kirkes graver, Bent Hauerg Andersen, at han ikke ved, hvordan stenene fra kirkegården er endt på stranden.
- Jeg ved ikke, hvordan det er foregået, men jeg kan fortælle dig, at i de ti år, jeg har været graver her, har vi fået en kvittering på, at de er blevet kørt til knusning, siger han til avisen.
En gravsten er som udgangspunkt familiens ejendom. Derfor er det familien, der skal beslutte, hvad der skal ske med gravstenen, når et gravsted nedlægges.
Analysen viser også, at hvis 20 milliarder kroner fordeles efter det udgiftsbehov, som Indenrigs- og Boligministeriets har opgjort for hver kommune, skal kommunerne i Region Syddanmark have tilført 4,3 milliarder kroner, hvis udgifterne skal følge ændringerne i befolkningsudviklingen.
AE noterer i forbindelse med analysen, at forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark" fra 25. juni 2019 mellem regeringen og støttepartierne siger, at der skal "etableres en 'bund' under velfærden, så det demografiske træk dækkes". Og hvis ikke kommunerne skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
Så hvis kommunerne ikke skal blive nødt til at sænke serviceniveauet, er der brug for, at de offentlige udgifter følger med.
I alt skal de ti fynske kommuner tilføres 1,737 milliarder kroner.
Ansatte må selv bestemme over ferie, arbejdstid og barsel:
- Det bliver en langt sjovere arbejdsplads
Et nyt manifest hos virksomheden HR-ON giver medarbejderne frihed til at planlægge ferie, arbejdstid og barns sygedage. Det giver bedre trivsel på arbejdspladsen, men stiller også krav til ledelsen.
Hvordan synes du, det lyder med fri ferie?
Hvad med selv at kunne planlægge hvor og hvor meget du arbejder?
Og hvad med ubegrænset barsel og barns sygedage?
Sådan er vilkårene for medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed HR-ON. Her har man længe arbejdet med det virksomheden kalder ”værdibaseret selvledelse”, og nu har ledelsen og medarbejderne i samarbejde nedfældet deres arbejdspolitik i et nyt Medarbejdermanifest.
Her har man indført fri arbejdstid, ferie, barns sygedage og barsel, og ifølge direktøren i HR-ON, Ali Cevik, har det positiv indvirkning på de ansatte.
- Når de får den frihed, så kan de blive langt mere produktive, det bliver en langt sjovere arbejdsplads, og det bliver langt mere innovativt, fortæller direktøren.
Krav til lederen
Med det nye manifest betyder det altså, at medarbejderne selv skal planlægge deres arbejdstid. Det vil sige, at man gerne må nøjes med at arbejde 25 timer om ugen, så længe ens opgaver bliver løst.
Det stiller nye krav til ledelsen.
- Det, der er min opgave, er at stille de rigtige rammer, således at alle ved, hvad de skal gøre, hvad vi arbejder i retning af, og hvad vores mission er, lyder det fra Ali Cevik.
For at holde fokus på missionen, har virksomheden indført medarbejderaktier, så de ansatte både er fælles om at opnå virksomhedens mål, men også fælles om at dele den økonomiske gevinst.
På HR-Ons hjemmeside ligger medarbejdermanifestet frit tilgængeligt. Direktøren håber nemlig, at det kan være med til at inspirere andre virksomheder. Han er dog også klar over, at det kan være svært at overføre til alle typer virksomheder.
- Jeg tænker at virksomheder, som er afhængige af folks viden og engagement, vil kunne drage nytte af det, siger Ali Cevik.
Man kan læse hele Medarbejdermanifestet på HR-On's hjemmeside.
Metode: Sådan gjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver følgende om den metode, som er blevet anvendt til analysen:
Vi bruger Finansministeriets opgørelse af det demografiske træk på kommunerne. For perioden 2022-2025 anvendes opgørelsen i et svar til folketingets finansudvalg fra 2020 (FIU 2020-21, L1 endeligt svar på spørgsmål 76). Det føres frem til 2030 ved hjælp af et ældre folketingssvar (FIU 2017-18, Alm. del endeligt svar på spørgsmål 524). Beløbene opregnes til 2022-priser ved hjælp af deflatoren for offentligt forbrug i Økonomisk Redegørelse, august 2021.
Beløbet på landsplan fordeles mellem kommuner ved hjælp af Indenrigs- og Boligministeriets tal for de enkelte kommuners udgiftsbehov i 2021. Der er altså ikke taget højde for ændringer i det relative udgiftsbehov i de kommende år.
Bolig- og Indenrigsministeriet beregner udgiftsbehovet som summen af et socioøkonomisk og et aldersbestemt udgiftsbehov. Kommunernes socioøkonomiske udgiftsbehov er bestemt ud fra en række socioøkonomiske kriterier, f.eks. 'Antal 20-59-årige uden beskæftigelse' og 'Antal psykiatriske patienter'. Det aldersbestemte udgiftsbehov er bestemt af antallet af børn og ældre i kommunen.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser
kopieret!
Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.
Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.
Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.
Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.
En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.
Blæst påvirker trafikken
kopieret!
Det blæser igen op over Danmark, og det påvirker i øjeblikket trafikken på Langelandsbroen.
Vejdirektoratet melder på hjemmesiden trafikinfo.dk om kraftig blæst i begge retninger. Der er ingen restriktioner, men man skal dog være opmærksom på, at blæsten kan påvirke kørslen.
Blæsten forventes at aftage i løbet af lørdag eftermiddag.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).