Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der var store smil og tydelig glæde at spore blandt 1.- og 2.g'erne på Midtfyns Gymnasium, da de onsdag vendte tilbage til skolen.
I gården foran Midtfyns Gymnasium klokken halv otte onsdag morgen begyndte de første elever fra gymnasiets 1.- og 2.g klasser at ankomme.
“Det er ikke helt normalt, men jeg glæder mig alligevel”
Efter to en halv måned hjemme med fjernundervisning kunne de nemlig endelig vende tilbage.
- Det bliver så dejligt at få hverdagen tilbage, men det er også mærkeligt, fordi vi ikke har set hinanden så længe. Men det bliver godt at få en afslutning på skoleåret, siger Nicoline Sofie Wolff, der går i 1.a på Midtfyns Gymnasium, da TV 2/Fyn fanger hende på vej ind til sin første rigtige skoledag i ti uger.
Restriktionerne bliver svære at overholde
De fleste 1.- og 2.g'ere beskrev ligesom Nicoline, hvor underligt det var at være tilbage på skolen. Fjernundervisning var blevet den nye hverdag.
Nu er retningslinjer, hygiejne og afstand blevet den nye hverdag, og det er svært for mange af eleverne.
- Man er egentlig bare blevet vant til den virtuelle undervisning, og nu vender vi så tilbage til en masse retningslinjer. Men det er rigtig dejligt at se alle ens klassekammerater igen, siger Nikolai Grill Hansen, der går i 1. QX.
3.g’ere på fynsk gymnasium:
- Nu er offerrollen ved at være passé
Fucker corona med studentertiden? Ja! Men det betyder ikke, at man bare skal sidde og have ondt af sig selv, mener elever på Tornbjerg Gymnasium.
Fem elever fra 3.g på Tornbjerg Gymnasium har fået nok - det er dog ikke af usikre fremtidsudsigter til studentertiden. I stedet vil de gøre op med offerrollen og af tanken om, at coronatid er lig med spildtid.
- Vi har oplevet, at mange andre unge er hurtige til at pege fingre af regeringen i stedet for at vende det til noget positivt og se, hvad man selv kan gøre for at få det bedste ud af det, fortæller Louis Sund Jongsma.
Malea Benediktson uddyber:
- Vi syntes, det var meget ærgerligt, at den debat, der kørte, var meget kritisk i forhold til, at det skal være mit, der skal overholdes, og det her er vigtigere end det her. Måske har man også selv ansvar for at gøre sommeren til det, den skal blive til, i stedet for hele tiden at snakke om det forsømte forår og det, der går galt, siger hun.
Måske har man også selv ansvar for at gøre sommeren til det, den skal blive til, i stedet for hele tiden at snakke om det forsømte forår og det, der går galt.
Malea Benediktson, 3.g på Tornbjerg Gymnasium
Gymnasium indsamlede 74.000 kroner hjemmefra
Så de fem elever skrev et læserbrev, fordi de vil have folk til at gøre noget i stedet for at lade frustrationerne tage over.
- Vi har også selv haft den reaktion, at det er mega nederen og ærgerligt. Men jeg tror bare, at vi nåede til et punkt, hvor vi godt kunne tænke os at tænke i alternative baner. Vi kan jo ikke rigtig gøre noget ved, hvordan tingene er. Det er bare at prøve at få det bedste ud af den situation, vi står i, fortæller Johanna Cecilie Rosenbek.
Elever skriver læserbrev
- Læserbrevet kan læses i bunden af artiklen
- Brevet er skrevet af Malea Benediktson, Louis Sund Jongsma, Embla Brødbæk, Esra Erentepe og Johanna Cecilie Rosenbek Minet.
- De er 18 og 19 år, går i 3.g på Tornbjerg Gymnasium og bliver studenter til sommer.
Og det har de nogle klokkeklare eksempler på.
På Tornbjerg Gymnasium er grupper af lærere og elever i fuld gang med at planlægge studenternes sidste tid. Og i starten af måneden arbejdede hele gymnasiet sammen og lavede deres årlige indsamling til en skole i Kenya om til en virtuel en af slagsen.
Indsamlingen bød på alt fra onlinebingo til græsslåning og vinduespusning i forældres haver og endte med, at gymnasiet fik samlet mere end 74.000 kroner ind – noget, som både elever og rektor Carsten Claussen er stolt af.
- Det, synes jeg simpelthen, er så fantastisk og imponerende, at de i den situation også tager det på sig og ser den alvor, den skole lever under, og vil støtte den, siger Carsten Claussen.
Kan godt forstå frustrationen
De fem elever kan dog godt forstå, at folk er trætte af anderledes studentertid og undervisning hjemmefra – for de kan selv have samme tanker.
- Det er bare overhovedet ikke, som man havde forestillet sig, det ville blive. Man har gået i 3 år og forestillet sig studentertiden, og så bliver det hele bare anderledes, siger Johanna Cecilie Rosenbek, mens Esra opsummerer.
- Der har også været mange negative tanker, men igen så kom vi jo igennem det sammen, fortæller hun.
Der har også været mange negative tanker, men igen så kom vi jo igennem det sammen
Esra Erentepe, 3.g på Tornbjerg Gymnasium
Corona får os til at sætte pris på ting, vi havde glemt
Men på trods af frustrationen mener eleverne bag læserbrevet, at man skal huske, at der også kan komme noget godt ud af det. For eksempel fordi man opdager, at man kan samle 74.000 kroner ind hjemmefra, eller indser, hvor meget skolen betyder.
- Jeg tror også, det kan lære os at sætte pris på nogle af de ting, vi meget tager meget for givet, siger Malea Benediktson og fortsætter:
- Nu har os 3.g’ere fået lov til at komme i skole igen, og det har vi været super glade for. Hvor normalt, hvis du havde spurgt os i efteråret, så havde vi sagt, at vi ville have fri. Og man kan jo se, hvordan 2.- og 1.g virkelig gerne vil i skole igen. Så det lærer os jo på en eller anden måde at sætte pris på ting, man glemmer, at vi faktisk er lidt glade for, fortæller Malea Benediktson.
Læserbrev: Corona-tid betyder ikke spildt-tid
Skrevet af Malea, Johanna, Louis, Esra og Embla fra 3.g på Tornbjerg gymnasium
Nu er offerollen ved at være passé. Vi har i de sidste par måneder levet en ny hverdag, grundet Corona-pandemien, og der er blevet råbt op fra højre og venstre om alle dem, det er synd for, men vi synes, at det er tid til at se fremad. Der er ingen tvivl om, at dette er en hård tid, men det er også en hård tid for alle. Det er på tide, at vi begynder at tilpasse os i stedet for at sætte vores liv på pause. Det er ingens skyld, at vi står i den situation, vi står i, og vi må gerne være ærgerlige og kede af det, men vi bør ikke lade det gå ud over vores indstilling til hverdagen.
På Tornbjerg Gymnasium havde vi planlagt vores årlige indsamling til St. Johns Primary School, der ligger i Kenyas største slum Kibera. Indsamlingen skulle afholdes hele den sidste uge i april. Alle, og vi mener alle, planer, der var blevet lagt for dette, skulle aflyses grundet corona. Det betød dog ikke, at indsamlingen blev aflyst. Den blev afviklet virtuelt, og trods alt fik vi samlet over 74 tusind kroner ind. Det blev gennemført med alt fra online bingo til havearbejde. Hele skolen gik sammen i en svær tid og gjorde en ellers umulig situation til en succeshistorie. For små 3 år siden, gennemførte vi en helt normal Kibera-uge og samlede omtrent 54 tusind ind. Dengang var det en succes i sig selv, og at vi i dag står med færre elever og har samlet godt og vel 20 tusind kroner mere ind viser vores vilje til i fællesskab at gøre en forskel, selv når verden står overfor nye og ukendte prøvelser.
Dette er et eksempel på et gymnasie, der ikke vil være med til at lege ofre, og i stedet vil ofre deres egen tid, for nogen der står i en langt værre situation, end vi selv gør.
Covid-19 har ifølge mange mennesker sat hele verden på pause, og for mange er det også tilfældet, men vi vil ikke sættes på pause. Der er så mange muligheder for, hvad vi kan gøre og hvilke problemer, vi kan løse, uden at vi skal overlade alt ansvar til vores regering. Det er også vores tid til at tage ansvar og vise, hvem vi er, når verdenen presser på. Det er tid til at gymnasierne finder løsninger, så en galla og en dimission kan afholdes, uanset hvad. Vi lever i en verden, der konstant forandrer sig, derfor må vi også leve med at vores elskede traditioner bliver ændret for et enkelt år.
Som unge mennesker står vi ofte overfor en masse kritik fra de ældre generationer, som anklager os for at være dovne og uengagerede. Denne tid er netop tiden til at gøre op med disse fordomme. Det er ikke blot Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens opgave at redde studentertiden, det er også elevernes. På Tornbjerg gymnasium har vi nedsat grupper med udvalgte lærere og elever, der skal planlægge den sidste tid og løse de problemer, der opstår undervejs. Vi er ikke i tvivl om, at studentertiden aldrig vil komme i nærheden af, hvad den plejer at være, hvis vi alle har en negativ tone. Det er en fælles opgave at finde den positive stemning frem, både for os selv, men også for dem vi omgiver os med. Det gælder os alle, både små som store.
Altså, lad os der har muligheden for det, lægge offerrollen på hylden. Lad os se muligheder fremfor begrænsninger, og lad os endeligt huske, at vi alle er mennesker. Ingen kan overskue den opgave, vi står overfor alene. Vi burde alle sætte os ned i bare 5 minutter og overveje, hvilke positive ting der foregår i vores hverdag, og hvilke problemer vi faktisk godt kan løse. Nogen kan være glade for at gå på arbejde eller være i skole. Andre kan sidde derhjemme og bruge tiden til at få styr på hængepartier i deres liv eller bare nyde roen. Selvom vi er begrænsede, er der mange muligheder for at udrette noget, og vi må aldrig bilde os selv ind, at corona-tid er lig med spildt-tid.
Og for eleverne er det også svært at skulle vænne sig til ikke at kunne give sine kammerater et kram.
- Man kan jo ikke gå rundt og give alle en krammer og sige ordenligt hej, så det er ikke helt normalt, men jeg glæder mig alligevel, siger Jonas Wazar Jørgensen fra 1.a.
- Jeg har en forventning om, at restriktionerne ikke helt bliver overholdt, fordi der er svært at holde sig fra hinanden efter så lang tid, tilslutter Nicoline Sofie Wolff.
Godt at få afslutningen med
Men selvom det for alle eleverne bliver både underligt og svært at efterleve retningslinjerne, så er de også enige om, at det er godt at få afslutningen på året med.
- Jeg tror, at det er en god ting, at vi lige får afslutningen med. Så håber jeg, at vi efter sommerferien kan vende tilbage til en mere normal 2.g, fortæller Nikolai Grill Hansen.
Skoleelever samler skrald fra kano:
- Vi har fundet 219 kilo
- klasser i Odense får nu et både klima- og coronavenligt alternativ til indendørs klasseundervisning, hvor turen op og ned ad åen i kano bliver til klimavenlig undervisning om affald i havet.
Coronarestriktionerne har fået mange af de fynske skoler til at tænke kreativt for at få hverdagen til at gå op. En af dem er Ungdomsskolen Ung Odense, der nu tilbyder et corona- og klimavenligt alternativ til indendørs klasseaktivitet.
Tilbuddet går i al sin enkelthed ud på at få noget luft, mens man ror i kano og samler skrald på vejen op og ned ad åen. På nuværende tidspunkt er det kun for 5. klasser i Odense. Tilbuddet kommer fra Halmhuset, der er det undervisningslokale, hvor ungdomsskolen normalt har undervisning.
- Jeg ror tit på åen, hvor jeg ser skrald, og da vi ikke længere kunne have undervisning i Halmhuset, skulle vi jo finde på, hvad vi så kunne gøre. Så blev vi enige om, at det var godt at komme ud og få de unge ud og samle affald, sådan at de samtidig med at de lærer noget om det, fortæller Anders Michelsen, der er underviser i Halmhuset.
- Nu bliver det ikke vildere
Dagen starter klokken ni, hvor eleverne får noget viden om plastik og affald, og om, hvorfor der er så meget af det i verdenshavene. Herefter går de ned til åen for at sejle. Det kan dog for nogen være lidt en udfordring at komme ned i kanoerne.
- Jeg har vandskræk, fordi jeg er bange for at falde i, siger Mohammed Qassim Rheda fra Sankt Hans Skolens 5.X.
Bag ved ham sidder Sara Kock Nielsen fra samme klasse og griner beroligende.
- Det er mærkeligt at sejle i kano, men det er godt for naturen og miljøet, at vi samler skrald op, siger Sara Kock Nielsen og Mohammed Qassim Rheda er enig.
Turene tager udgangspunkt i et nyt sted, hver gang de sætter kanoen i åen med en klasse.
- Vi startede ved Ejby Mølle, og jo længere vi kommer ind mod byen, jo mere affald finder vi, fortæller Anders Michelsen.
Og det vidner deres "affalds-fangster" også om.
- Første gang havde vi 73 kilo og tænkte, det var rimelig meget, gangen efter var vi på 156 kilo og tænkte, at nu bliver det ikke vildere. I går havde vi så 219 kilo, siger Anders Michelsen.
Forsvinder ikke
Selvom der helt går sport i skraldejagten, så er det vigtigste, at børnene lærer noget om, hvor alt affaldet kommer fra.
- Det fede er, at de unge får øjnene op for, hvor meget der egentlig er. Vi fandt en pose chips fra 2012, og der var de meget forundret over, hvor længe det faktisk bliver liggende. Medmindre der er nogen, der kommer og samler det op, så forsvinder det jo ikke, siger Anders Michelsen.
I kanoen bag Mohammed og Sara sidder deres lærer Maj-Britt Borgaard. Hun er glad for et anderledes undervisningstilbud til sine elever.
- Jeg synes, det lød som et fantastisk projekt at gøre noget godt for naturen og samtidig få noget andet socialt sammen i klassen, siger Maj-Britt Borgaard.
Flere 5. klasser har allerede været afsted i denne uge, og tilbuddet fortsætter resten af maj og juni.
Og selvom der er fuld forståele for, at 3.g'erne var de første, der fik lov at komme tilbage, så er eleverne i 1.g og 2.g glade for, at det endelig er blevet deres tur.
- Jeg kan godt forstå, at 3.g'erne fik lov til at komme tilbage før os, men det var samtidig virkelig surt at sidde tilbage og stadig skulle være hjemme, siger Mia Nielsen fra 1. QX.
Genåbningen af fynske gymansier
Det var ikke kun på Midtfyns Gymnasium, at 1.- og 2.g'erne kunne vende tilbage til skolen. Følgende gymnasier har oplyst, at også deres 1.- og 2. g'ere vendte tilbage onsdag:
- Vestfyns Gymnasium
- Faborg Gymnasium
- Midtfyns Gymnasium
- Sct. Knuds Gymnasium
- Tornbjerg Gymnasium
- Odense Tekniske Gymnasium
- Nyborg Gymnasium
- Middelfart Gymnasium
Nedenstående gymansier lader også deres 1.- og 2.g'ere vende tilbage. Det er dog ikke for fuld styrke.
- Tietgen Handelsgymnasium: Der vil stadig foregå virtuel undervisning en gang i mellem, da der på skolen ikke er plads til alle elever på én gang.
- Odense Katedralskole: Gymnasiet åbner gradvist op for eleverne i 1.- og 2. g, og de kan vende tilbage på skolen cirka to til tre gange om ugen.
- Mulernes legatskole: Eleverne i 1.g vender tilbage til skolen torsdag 28. maj. Eleverne i 2.g vender tilbage tirsdag 2. juni.
Følgende gymnasier har ikke på deres hjemmeside eller facebookside oplyst, hvornår deres elever vender tilbage:
- Nordfyns Gymnasium
- Svendborg Gymnasium
- Det Blå Gymnasium
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her