Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.

Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.

- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.

- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.

Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.

- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.

”Lunt og behageligt”

Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.

Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.

Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:

”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:

”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".

- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.

Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.

- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.

Som en villavej

Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.

- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.

Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?

- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.

Legeplads og egne p-pladser

Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:

”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”

Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.

- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.

Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.

I prospektet til kommende lejere stod der:

”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”

Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.

- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.

- Det har aldrig været tanken

Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.

Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.

- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.

- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.

Varmekanoner

Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.

Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.

Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.

- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.

TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus. 

Vidste du, at hvis man blander natron og husholdningseddike, så danner man en såkaldt brusevulkan? 

Dagplejer Jeanette Findholm i Odense har været i køkkenskuffen. Hun har fundet almindelige ingredienser frem til et bestemt formål. For selskabets små hoveder skal prøve kræfter med deres føle-, lugte-, og synssans. 

-  Det er en helt almindelig sanseleg. Det handler om, at jeg som primær omsorgsperson sammen med børnene undersøger den verden, som vi befinder os i, siger Jeanette Findholm. 

For i forbindelse med et nyt projekt skal Odense Kommunes 8.700 børn i alderen nul til seks år lege og eksperimentere mere med naturvidenskab i deres hverdag. 

Og der er også tydelig begejstring at spore i de små øjne, da brusevulkanen går i udbrud.

- Der er jo ikke tale om, at jeg børnene faktisk skal lære kemi og fysik som nul til to-årig. Min fornemste opgave er at være rollemodel og understøtte med ord og begreber, som vi på sigt håber, vil plante nogle små frø hos børnene, siger dagplejer Jeanette Findholm.

Hvad, hvorfor og hvordan?

Med udgangspunkt i børns nysgerrighed skal alle Odenses ansatte i kommunale dagplejere, pædagoger og pædagogmedhjælpere blive efteruddannet i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Novo Nordisk Fonden har bevilget næsten seks millioner kroner til Odense Kommune i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Her kan simple ting som bagepulver, eddike eller kartoffelmel være en måde, hvor pædagogerne kan lære børn at stifte bekendtskab med naturvidenskaben i dagligdagen.

- Der er jo kemi i alt, vi bruger i hverdagen, og det er en del af dannelsen i at blive et menneske at vide noget om det. For hvad er det for nogle ting, som vi omgiver os med, spørger Morten Rask Petersen, der er forskningsleder på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. 

Det gælder for børnene i den alder om at opleve små naturvidenskabelige fænomener og ikke mindst få de allerførste små erfaringer med det, uddyber forskningslederen. 

- Når vi taler dagstilbud, så er det for at give nogle rammer for, hvordan børnene møder de her naturvidenskabelige fænomener og faktisk får nogle erfaringer med dem, siger Morten Rask Petersen. 

Frem til 2025 vil der så blive forsket i, hvordan den legende tilgang til naturvidenskab vil påvirke børnene. Derefter vil resultaterne fra Odense blive gjort tilgængeligt for resten af landet og udlandet. 

Gå naturvidenskabens vej

Ifølge Børne- og ungerådmanden i Odense Kommune er det vigtigt, at de odenseanske børn får oplevet naturvidenskaben helt fra barnsben..

- Vi vil gerne have, at børnene i Odense får en naturvidenskabelig dannelse - og uddannelse. Men i første omgang dannelse fordi det bare er vigtigt for at være menneske i en moderne verden, siger Susanne Crawley, der er børne og ungerådmand, Radikale Venstre, i Odense Kommune.  

Som en del af dagtilbudsloven er naturvidenskab også kaldet "science" blevet en del af den pædagogiske læreplan hos hele landets dagtilbud.