Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der var fulde huse, da Sønderborg Forsyning tirsdag aften afholdt informationsmøder i Helnæs og Thorøhuse forsamlingshuse. Og der var ikke meget medvind på møderne.
Sønderborg Forsyning vil opføre en havvindmøllepark med mellem 20 og 44 vindmøller midt i det sydlige Lillebælt kun fire kilometer fra kysten til Helnæs. I dag må der ikke opsættes vindmøller så tæt på kysten, men projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler, hvor fire kilometer er nok.
Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, (V) ønsker ikke, at vindmølleparken bliver til noget, og ham håber ikke, at løbet er kørt.
- Jeg har bedt om foretræde i Folketingets Energiudvalg i december, og der vil jeg kæmpe vores sag, siger Søren Steen Andersen.
Han håber, at en procedurefejl eller at noget i miljøundersøgelserne vil sætte en stopper for projektet. Samtidig opfordrer han Sønderborg til at vise godt naboskab.
- Sønderborg Kommune kunne selv stoppe projektet, og så i stedet købe sig ind i en af de store havvindmøllerparker i Vesterhavet, siger Søren Steen Andersen.
Han håber også, at Folketinget vil gribe ind i sagen.
Anders får udkig til 250 meter høje møller: Kæmpe havmøller på vej ind i Lillebælt
Sønderborg Kommune er langt fremme med planer om at anlægge en kæmpe havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt. Hver eneste mølle bliver på størrelse med Storebæltspylonerne i det ene af de projekter, som er i spil.
Anders Lindskov har boet i den gamle fyrmesterbolig på Helnæs i 14 år. Han nyder udsigten hver dag, men om få år kan det være slut.
Han har dannet gruppen "Red Lillebælt" i protest mod planerne om at placere en havvindmøllepark med mellem 20 og 44 vindmøller midt i det sydlige Lillebælt kun fire kilometer fra kysten til Helnæs.
Det er Sønderborg Kommune, som står bag planerne i et tæt samarbejde mellem lokale interessenter med det formål at fremme den grønne omstilling.
Kæmpe kraftværk i Lillebælt
Der er to projekter i spil, som har det til fælles, at der i et 30 kvadratkilometer stort område i det sydlige Lillebælt skal opføres et kæmpestort 160 MW havvindmølleanlæg.
Havvindmølleparken
Der er planer om havvindpark i Lillebælt med 20 vindmøller på hver 250 meter i højden.
* Alternativt skal der bygges 44 vindmøller på hver 140 meter i højden.
* Prisen er omkring 2,5 milliarder kroner, som der skal findes investorer til.
* Vindmøllerne skal stå fire kilometer fra den fynske kyst.
* Der foretages i øjeblikket såkaldte VVM undersøgelser af vindmøllernes miljøpåvirkning. Resultaterne foreligger ved årets udgang.
Det skal ske ved, at der opføres 20 vindmøller på hver 250 meter i højden. Eller også ved at placere det dobbelte antal vindmøller på hver 140 meter i højden.
- Uanset om det bliver det ene eller andet projekt, vil det være totalt ødelæggende for Lillebælt, siger Anders Lindskov. De her vindmøller vil kunne ses fra mindst 100 kilometer kyststrækning hele vejen rundt i form af en generel forstyrelse af landskabet med lyd, lys og blink, siger Anders Lindskov.
Han får opbakning af Assens borgmester Søren Steen Andersen (V), som mener, at der er store rekreative herlighedsværdier på spil for hele Lillebælt. Han opfordrer derfor Sønderborg Kommune til at skrotte projektet.
-En 30 kvadratkilometer stor vindmøllepark i måske 250 meters højde vil være så bastant, at den er allestedsnærværende. Hele tiden. Du kan ikke kigge forbi møllerne, som vil fylde en stor del af synsfeltet. Med den fokus, der er i Danmark på vores unikke og uspolerede kyststrækning, hvor der knap kan plantes frugttræer eller rejses et ishus ved kysten, er jeg forundret over, at man lige ude i vandet kun fire kilometer fra Assens kan rejse så kæmpe, menneskeskabte konstruktioner, siger Søren Steen Andersen.
Minister kan ikke gøre noget
Energiminister Lars Christian Lilleholt er helt enig i, at havvindmøller skal længere væk fra kysten - og så sent som sidste år fik han ændret reglerne, så afstandskravet til kysterne nu er fordoblet fra fire til otte kilometer.
Planerne i Lillebælt kan ministeren dog ikke ændre, fordi projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler.
- Der ligger en ansøgning (til projektet i Lillebælt, red) og en tilladelse, som ligger helt tilbage fra 2010. Det vil sige at projektet blev sat i gang under de gamle regler, hvor afstandskravet kun var fire kilometer, så jeg har ingen mulighed for at påvirke det, siger Lars Christian Lilleholt, som sidste år fik øget afstandskravet til kysterne til otte kilometer.
Anders Lindskov er glad for, at ministeren har skærpet kravet om afstanden til kysterne, men det ærger ham, at projektet i Lillebælt ikke kan stoppes.
- Jeg ved godt, at man ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft. Men jeg synes, at regeringen bør overveje, om det er muligt at flytte de tilladelser som er givet til eksisterende ikke realiserede projekter ud af de indre danske farvande - for eksempel Nordsøen.
- Lige nu kan jeg ikke gøre andet end at granske den VVM-rapport, som udkommer på et tidspunkt. Her vil jeg se, om rapporten giver et retvisende billede af de skader, som kommer på dyrelivet og landskaberne, siger Anders Lindskov.
Større afstand til kysterne
Energiministeren har netop indledt forhandlinger med folketingets partier om regeringens energiudspil, og her lægger ministeren op til, at afstandskravet til kysterne skærpes yderligere.
- Kommunerne skal have indsigelsesret i forhold til kystnære havvindmøller. Det indførte vi i 2017 for de første otte kilometer ude i vandet. Med det udspil der nu ligger til en ny energiaftale kommer vi op på, at kommunerne får indsigelsesret helt op til 15 kilometer fra kysterne, siger Lars Christian Lilleholt.
Hvis afstandskravet sættes op til 15 kilometer bliver det i praksis ikke muligt at bygge havvindmøller i de indre danske farvande, hvis kommunerne gør indsigelse.
Debat tirsdag aften
Vindmølleprojektet i Lillebælt er til debat i TV 2/Fyns politiske magasin Til Sagen tirsdag aften klokken 18.30. Her får vi besøg af Assens borgmester Søren Steen Andersen (V) og Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S)
Minister kan ikke gøre noget
Energiminister Lars Christian Lilleholt er helt enig i, at havvindmøller skal længere væk fra kysten. Så sent som sidste år fik han ændret reglerne, så afstandskravet til kysterne nu er fordoblet fra fire til otte kilometer.
Planerne i Lillebælt kan ministeren dog ikke ændre, fordi projektet er godkendt og sat i proces under de gamle regler.
- Der ligger en ansøgning (til projektet i Lillebælt, red) og en tilladelse, som ligger helt tilbage fra 2010. Det vil sige at projektet blev sat i gang under de gamle regler, hvor afstandskravet kun var fire kilometer, så jeg har ingen mulighed for at påvirke det, sagde Lars Christian Lilleholt i maj til TV 2/Fyn.
Miljørapport blev ikke offentliggjort
I følge planen skulle en rapport om miljøkonsekvenserne være offentliggjort inden informationsmøderne. Men tirsdag formiddag modtog TV 2/Fyn en mail fra Sønderborg Forsyning, der forklarede, hvorfor det alligevel ikke var sket:
"Sønderborg Forsyning har valgt en åben proces og har derfor bedt Energistyrelsen om lov til at offentliggøre den foreløbige miljøkonsekvensvurdering, umiddelbart efter at den formelt indsendes til Energistyrelsen. Det er der givet lov til. Styrelsen har dog bedt Sønderborg Forsyning og COWI forholde sig til den nye vindmøllebekendtgørelse, som er i høring, inden miljøkonsekvensrapporten indsendes. Rapporten kan derfor endnu ikke indsendes og dermed heller ikke offentliggøres."
Uddrag fra rapporten
Sønderborg Forsyning har i stedet offentliggjort et fakta ark med uddrag fra rapporten.
Rapporten konkluderer: - For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Se flere uddrag i fakta boksen herunder.
Sønderborg Forsynings uddrag fra rapporten
Hvem har udarbejdet den?
Det er konsulentfirmaet COWI, der på vegne af Sønderborg Forsyning står for miljøkonsekvensvurderingen.
Hvad omhandler rapporten og hvad er hovedkonklusionerne?
Rapporten vurderer de mulige miljøkonsekvenser i anlægs- og driftsfaserne på følgende områder: Befolkningen og menneskers sundhed, kulturhistorie og arkæologi, landskab og visuelle forhold, natur på land og overfladevand, marin natur, fugle, Natura 2000, støj og sikkerhed til vands og i luften. For næsten alle områder og delområder gælder, at påvirkningerne er små (”ubetydelige” eller ”lille”), og i de fleste tilfælde, hvor der er risiko for påvirkninger (”middel”, ”stor” eller ”væsentlig”) kan disse enten mindskes væsentligt eller helt undgås med afværgeforanstaltninger.
Hvad siger den om mennesker og sundhed?
Rapporten anerkender, at der er sædvanlige gener i anlægsfasen f.eks. i form af støj, men at disse gener er tidsbegrænsede og holder sig indenfor grænseværdierne. Støjen i driftsfasen, som var et af de spørgsmål, der blev rejst på borgermøderne, er ikke væsentlig, da møllerne står så langt fra kysten – den nærmeste mølle er mindst 4 kilometer fra kysten og endnu længere væk fra nærmeste beboelse.
Hvad siger den om landskab?
Rapporten behandler den visuelle påvirkning, omtalt som ”det nye tekniske element i landskabet”, og vurderer den som alt fra lille over middel til stor, alt afhængigt af, hvor tæt på vindmøllerne man bor eller opholder sig. Rapporten slår fast, at mens nogle vil finde møllerne forstyrrende, så er der ingen sundhedsrisici forbundet med den visuelle påvirkning (se visualiseringer på lillebaeltsyd.dk/visualiseringer).
Hvad siger rapporten om natur?
Rapporten kortlægger havbund, dyreliv og fugleliv i området og sammenligner de mulige påvirkninger i Lillebælt med erfaringer fra andre vindmølleparker placeret i vand. Vurderingen er, at påvirkningerne vil være ikke-væsentlige, og at de nye stensatte fundamenter også vil kunne tiltrække eller forbedre forholdene for visse dyrearter. Møllerne vil blive opsat, så de tager mest muligt hensyn til eksisterende stenrev og havbundsmiljø.
Hvis vindmøllerne anlægges med monopæle, skal marsvin og sæler jages væk fra selve området med støjsendere i dele af anlægsfasen, og så skal f.eks. såkaldte boblegardiner dæmpe støjudbredelsen under vand, således at dyrenes hørelse ikke tager skade.
Både træk-, land- og vandfugle er blevet kortlagt med radar, kikkertobservationer, tællinger og statistik fra nationale databaser. Af de 41 arter, der opholder sig eller over- eller gennemflyver området på træk, er ederfuglen den mest forekommende. Da de fleste ederfugle og andre arter opholder sig uden for selve området, hvor vindmøllerne eventuelt opføres, forventes fortrængningen af fugle i både anlægs- og driftsfasen at være minimal. Risikoen for kollision med rotorbladene er kortlagt for en række af de mest forekommende og trækkende fugle, og igen er ederfuglene mest udsat. Dog er risikoen for kollision vurderet til i værste fald at være en fugl om året.
Hvad siger rapporten om kultur?
Ved anlæggelse af transformatorstationen og nedlæggelse af kablet skal der tages hensyn til både dyr, kultur og arkæologi. En fremgangsmåde for dette – blandt andet tæt samarbejde med relevante museer og foreninger – er nøje beskrevet i rapporten. Derfor ventes påvirkningen af natur og kultur på land at være begrænset.
Hvad siger rapporten om ejendomspriser?
Rapporten nævner to eksempler, hvor betydningen er blevet undersøgt (reference: Analyse af vindmøllers påvirkning på priser på beboelsesejendomme). Det handler om to store parker, hvor afstanden til kysten var hhv. 3,5 km og 10 km. Her viser resultaterne, at etablering af parkerne ikke har påvirket ejendomspriserne på hverken helårsbeboelse eller sommerhuse signifikant.
COWI-rapporten slår dog også fast, at der ikke kan trækkes direkte paralleller til Lillebælt Syd, og at man derfor ikke kan udelukke, at opførslen af en vindmøllepark her kan påvirke markedsprisen på ejendomme. Boligejere kan få undersøgt, om værdien af deres bolig forringes. Hver ejendom vurderes individuelt af en uvildig taksationsmyndighed.
Hvad siger rapporten om turisme?
Også her er det umuligt at forudsige noget konkluderende om Lillebælt Syd Vindmølleparks endelige påvirkning på erhvervet. Andre undersøgelser og analyser fra Skotland og Danmark viser dog, at vindmøller opført i nærheden af kyster ikke påvirker turismen negativt – de kan sågar have den modsatte effekt, nemlig at tiltrække turister.
Hvad med sikkerhed?
Der vil være perioder i anlægsfasen, hvor lystsejlads og lystfiskeri i området ikke er muligt. I driftsfasen er der ingen problemer.
Kilde: Sønderborg Forsyning
Korte videoer
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her