Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er ganske normalt, når Søværnet eskorterer udenlandske skibe gennem dansk farvand. Tirsdag blev tre 112,5 meter lange landgangsfartøjer fulgt ud af fynsk farvand.
Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.
Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.
Fjernvarme Fyn: Det skal blive grønnere, men ikke dyrere
Fjernvarme Fyn vil investere milliarder i grøn omstilling, men det må ikke koste på varmeregningen.
Fjernvarme skal gerne blive klimaneutralt. Det er målet med en ny teknologi Fjernvarme Fyn er ved at udvikle sammen med finske Fortum.
- Det er en stor opgave og en stor investering. Men det er en del af løsningen på de fremtidige udfordringer vi har med klimaet, siger Jan Strømvig, direktør ved Fjernvarme Fyn.
Og derfor har Fjernvarme Fyn indledt et partnerskab med den Fortum-koncernen, der allerede har haft succes med CO2-fangst i mindre skala.
- Vi er måske nok det lille fjernvarmeselskab i det her samarbejde, men vi har brug for nogen, der har store muskler, potentiale, erfaringer og ressourcer til at kunne gå ind i sådanne projekter, siger Jan Strømvig.
Projektet går ud på at fange og lagre CO2, men også konvertere det til bæredygtigt brændsel.
- Selve fangstanlægget, det er jo en milliardinvestering. Og hvis man også skal lave de avancerede og bæredygtige brændstoffer og materialer, så er det også milliarder vi snakker, siger Jan Strømvig.
Men på trods af de store investeringer mener Jan Strømvig ikke, at det vil komme til at gå ud over varmeregningen.
- Det er helt klart ambitionen at vi skal blive ved med at have de faste, lave og attraktive, konkurrencedygtige fjernvarmepriser. Det er et virkelig højt sat mål for for Fjernvarme Fyn, siger Jan Strømvig
Finansiering
Der bliver bragt mange penge i spil over finansloven. I følge Jan Strømvig er der nævnt et beløb over 16 milliarder kroner til det her projekt.
- Så er der i øjeblikket et arbejde i gang omkring en grøn skattereform, vi også forventer vil understøtte projekter som det her, siger Jan Strømvig
Sidst men ikke mindst regner Fjernvarme Fyn også med at kunne spare en del penge på de CO2-kvoter, de lige nu betaler for at køre virksomheden.
Første skridt i følge Jan Strømvig er dog at komme i mål uden stigende fjernvarmepriser og en CO2-neutral fjernvarme, men ...:
- Kunne vi nu lave en god forretning ud af det, så er det også noget, vi altid har blik for, siger Jan Strømvig.
Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.
- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.
- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.
Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.
- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.
Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.
112,5 meter og 95 mand
De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.
Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.
Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.
På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.
Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:
- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.
Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14 knob.
Øget beredskab i Sverige
I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland.
Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.
På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav.
SDU klar til at indfri statsministerens nytårsønske: Grønt flybrændstof på vej
På Syddansk Universitet udvikles grøn brændstof til fly. Planerne blev mandag præsenteret for klimaministeren.
- Vi skal gøre det grønt at flyve.
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.
Hun henviste til, at flytrafikken er skadeligt for vores klima og ytrede et ønske om, at Danmark kan være med til at løse det problem.
Og det kan vi. I hvert fald ifølge Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet i Odense.
Instituttet arbejder på en CO2-neutral type brændstof, og mandag præsenterede de arbejdet for klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S). Faktisk er de så langt med forskningen, at de nu kan tage de indledende øvelser frem mod en produktion, fortæller Henrik Wenzel.
Fra CO2 til brændstof til ingen CO2
Brændstoffet, der laves fra CO2 og brint, vil være CO2-neutralt ved indenrigsflyvninger, som også er de flyvninger statsministeren havde fokus på i sin nytårstale.
Professor Henrik Wenzel forklarer, at udenrigsflyvningerne ikke kan gøres CO2-neutrale, fordi der udover CO2-udledningen ved brændstof - som vil blive fjernet - også udledes CO2 på grund af de flystriber, der dannes efter flyet. Disse flystriber vil den grønne brændstof ikke fjerne, men dog mindske, så CO2-niveauet på flyvninger til udlandet vil falde.
Flyene ved indenrigsflyvninger flyver i så lavt et luftlag, at flystriber ikke dannes.
Hvad er flystriber?
Flystriber indeholder vanddamp og forbrændingsprodukter, som dannes i flymotorers udstødning. De dannes typisk imellem 8 og 13 kilometers højde.
Kilde: DMI
Dyrere at være grønnere
Det vil koste penge at gøre flyvninger mere grønne - både for udviklerne, flyselskaberne og passagererne.
- Hvis man skal gøre det grønt og bæredygtigt, så kan det også være noget, der kommer til at afspejle sig i flybilletten, siger klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.
Det forventes, at flybilletterne vil blive mellem 20-25 procent dyrere. Professor Henrik Wenzel lægger dog vægt på at billetpriserne de seneste år har været faldende, og at vi derfor vil ende med en pris, vi tidligere har betalt for at komme ud og flyve.
- Vi kan altså flyve grønt på sådan noget brændstof og flyve billigere, end vi gjorde i 2013, siger han.
Samtidig fortæller professor Henrik Wenzel, at han forventer, at selve brændstoffet vil komme til at koste det dobbelte af det fossile brændstof - i begyndelsen af produktion måske tre gange så dyrt.
Minister Dan Jørgensen var begejstret for forskningen og fortæller, at der allerede er sat penge af til udvikling af brændstoffet. Samtidig mener Henrik Wenzel, at regeringens italesættelse af grøn flytrafik har forsikret investorerne nødvendigt.
På trods af udsigterne til større regninger, har Dan Jørgensen en forventning til fremtiden:
- Vi håber, at brændstoffet på sigt kan blive konkurrencedygtigt. At det på sigt faktisk kan blive billigere, end det er at flyve i dag, siger ministeren.
- Det kan lyde helt som science fiction, men i virkeligheden er det bare science. Vi ved godt, hvordan man gør. Nu skal det op i skala og ned i pris.
Klar til at imødekomme efterspørgsel fra 2025
Henrik Wenzel forventer, at danskerne kan sætte sig i et indenrigsfly med grønt brændstof i 2025. På linje med statsministerens forventninger om at give danskerne mulighed for at flyve grønt i Danmark senest i 2025.
Professor Henrik Wenzel kalder efterspørgslen for brændstoffet internationalt gigantisk.
- Når sådan noget som det her kommer på banen, så er det sælgers marked i nogle årtier frem. Der vil være virkelig stor efterspørgsel efter det, siger han.
Statsminister Mette Frederiksen ønsker, at indenrigsflyvning i Danmark skal være fuldstændig grønt senest i 2030.
Korte videoer
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.
Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.
Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.
Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.
Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.
Sådan fordeler bøderne sig
55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.
59 for manglende brug af sikkerhedssele.
52 for at køre uden førerret.
30 for at køre over for rødt lys.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.
Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.
Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.
Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.
Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent.
Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.
Det oplyser de i en pressemeddelelse.
Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.
Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.
Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.
I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her