Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En chef i Langeland Kommune har videregivet fortrolige oplysninger i en børnesag. En juridisk konsulenter vurderer, at der er tale om lovbrud.
En chef i Børne-, Unge- og Socialforvaltningen i Langeland Kommune har videregivet en række personfølsomme oplysninger om en families sagsforløb i en børnesag.
Det skriver mediet 24syv.
Oplysningerne er givet til en person, der ikke var part i sagen. Det er i strid med både tavshedspligten og strafferetten, vurderer Bente Adolphsen over for mediet. Hun er mangeårig juridisk konsulent på børneområdet.
- Det er særligt graverende, at det kommer fra ledelsen i en forvaltning, som altså er øverste ansvarlig for, at loven bliver fulgt. Hele fundamentet for tilliden til myndighederne er, at de kan beskytte de ekstremt følsomme oplysninger, som borgerne deler med dem, siger hun til 24syv.
Politikere vil genåbne alle børnesager på Langeland
To politikere vil nu have gennemgået flere sager, der handler om anbringelser af børn i Langeland Kommune.
Alle sager om anbringelser af børn på Langeland Kommune skal kigges igennem og muligvis genbehandles.
Det siger formand Søren Ramsing (R) og næstformand Karina Jørgensen (V) i Børne- og Skoleudvalget i Langeland Kommune.
- Når vi kan se, at der i flere sager er begået fejl, så er vi nødt til at tage et kig på de sager, der er. Det betyder ikke, at vi har fundet fejl i alle sagerne, men vi er nødt til at undersøge, hvor mange sager, der er sket fejl i, siger Søren Ramsing til TV 2 Fyn.
Det drejer sig i alt om cirka 60 sager, der nu skal tjekkes for fejl.
- Vi kan ikke lade borgerne stå tilbage med den tvivl, og derfor mener jeg også, vi skal ind og kigge sagerne igennem igen. I de sager, hvor der er rejst alvorlig tvivl om sagsbehandlingen, er vi nødt til at starte forfra, forklarer Karina Jørgensen til Fyns Amts Avis.
Kras kritik
Udmeldingen fra de to politikere kommer efter flere sager om blandt andet tvangsanbringelser og forkert sagsbehandling fra Langeland Kommune, der har fået kritik fra flere kanter, som radiostationen 24syv har fortalt.
Onsdag erkendte Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), at der var sket en fejl i én konkret sag, hvor det fremgik, at der havde været afholdt en vigtig børnesamtale som led i en undersøgelse, der kunne ende med en tvangsanbringelse.
En samtale, der bare aldrig fandt sted.
Jeanette Gjørret, der er advokat hos Stage Advokatfirma, og har speciale i børnesager kaldte sagsbehandlingen for embedsmisbrug.
Hun har som advokat haft flere børnesager fra Langeland Kommune - blandt andet også sagen om Sandie Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid haft problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
- I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
- I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
- I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
- I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
Den pågældende chef har i en mail sendt flere oplysninger om en familiens sagsforløb til en nabo af familien. Sagen har også været forbi borgmester Tonni Hansens bord (SF). I en mail til moren har han beklaget forløbet og oplyst, at sagen er meldt til Datatilsynet.
Tirsdag erkendte borgmesteren over for TV 2 Fyn, at han kendte til lovbrud begået i en børnesag.
Borgmesteren går over for 24syv ikke i detaljer om, hvorvidt det skal have konsekvenser for den pågældende chefs ansættelse.
Sagen førte ikke til indgriben eller tvangsfjernelse og blev lukket, og byggede derudover på fiktive citater. Der var ikke bekymring for barnets tarv.
Borgmester Tonni Hansen ønsker ikke at stille op til interview med TV 2 Fyn om den konkrete sag.
TV 2 Fyn har uden held forsøgt at få en kommentar fra den pågældende chef.
Socialsager i Langeland Kommune
Langeland Kommune har i længere tid haft problemer med og er blevet kritiseret for sagsbehandling på socialområdet.
- I begyndelsen af 2020 førte kritik til, at kommunen ansatte flere socialrådgivere for at lette byrden og minimere fejl i socialsagerne.
- I november 2020 kritiserer ombudsmanden Langeland Kommune for i flere tilfælde ikke at leve op til grundlæggende krav.
- I marts 2021 viser tal fra Ankestyrelsen, at der i 40 procent af de social- og beskæftigelsessager, der bliver klaget over i Langeland Kommune, bliver givet medhold i klagen. Det tal er det dårligste i hele landet.
- I december 2021 erkender Tonni Hansen, at kvaliteten i Familieafdelingen er for dårlig, og søger derfor hjælp hos en særlig permanent Task Force fra Socialstyrelsen.
Kilde: Ombudsmanden, Fyns Amts Avis og Langeland Kommune.
Korte videoer
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
E45 Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa var ikke blevet saltet, da en patruljevogn blev ramt af en lastbil natten til torsdag.
Det skriver Vejdirektoratet i et skriftligt svar til tvSyd.
I forbindelse med ulykken mistede en politibetjent livet, mens en 25-årig politielev – indlagt på Odense Universitetshospital – befinder sig fortsat i en kritisk, men stabil tilstand, efter at hun kom alvorligt til skade i ulykken.
- Ruten blev senest saltet d. 28. i tidsrummet kl. 01:14 - 05:25, som var det seneste tidspunkt, hvor vores målere viste behov for saltning.
- Fra kl. 20:25 intensiverede vi overvågningen af vejrsituationen på ruten, og kl. 01:30 (d. 29., red.) blev der kaldt ud til saltning. Saltningen på ruten blev påbegyndt kl. 01:51, skriver Vejdirektoratet.
Anmeldelsen om ulykken, hvor en politibetjent mistede livet, kom klokken 01.34.
Den 25-årige politielev blev sammen med sin 43-årige mandlige kollega påkørt af en lastbil.
Syd- og Sønderjyllands Politi er i gang med at efterforske ulykken, og lastbilschaufføren er sigtet for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse.
I ti år har Nyborg Kommune været gældfri, og er nu en af de kommuner i landet som har den laveste gæld per indbygger.
Men måske er det snart slut. På ryggen af chok-besparelser lufter både Konservative og Venstre nu muligheden for at optage lån.
- Jeg mener, at det kan være på sin plads, at vi nu diskuterer at tage lån til eksempelvis kystsikring og byggemodning, siger 2. viceborgmester Michael Gertsen (K) til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke vente på, at vi får sparet op eller får nye indtægter, og som gammel bankmand er jeg ellers tilhænger af, at kommunen er gældfri.
Mangler 72 millioner
Venstres gruppeformand Kaj Refslund (V) oplyser, at samtlige partier, der skrev under på budget 2026, også skrev under på formuleringen, at “der skal afsøges forskellige finansieringsmuligheder til byggemodning og andre udviklinger.”
- De samme overvejelser er også i spil omkring nuværende erhvervelser af jordarealer til byggemodning og natur. Det har senest været drøftet i december måned 2025 i økonomiudvalget under et lukket punkt, oplyser Kaj Refslund, der slår fast til TV 2 Fyn, at “forskellige finansieringsmuligheder” også indebærer lån.
Overvejelserne skal ses i sammenhæng med, at byrådet allerede i forbindelse med budget 2025 besluttede, at der skulle spares 80 millioner kroner i 2026 og yderligere besparelser i årene derefter.
Den 15. januar i år besluttede politikerne efter råd fra administrationen at genåbne budgettet efter store overskridelser på budgetterne inden for det specialiserede socialområde og ældreområdet og en generelt presset økonomi (se herunder).
Her er Nyborg presset
Nyborg Kommune har landets højeste skatteprocent
Relativt få private og statslige arbejdspladser i kommunen, så selskabsskatterne er kun en fjerdedel af landsgennemsnittet (26 procent).
Nyborg er i 2026 blandt den fjerdedel af danske kommuner, der er vanskeligst økonomisk stillet (nummer 24 ud af 98 kommuner).
Lav beskæftigelsesfrekvens, høj andel 80+-årige og fald i andel 0-16-årige.
Høj ledighed og lav gennemsnitlig likviditet.
Høje udgifter til førtidspension, høje overførselsudgifter og høje gennemsnitlige udgifter til voksenhandicap.
I forhold til de demografiske og socioøkonomiske udfordringer har Nyborg Kommune en samlet rangering som nummer 8 ud af alle landets 98 kommuner
Frem mod 2050 stiger antal 80+ årige med 99,2% (2083 personer) i Nyborg Kommune, hvilket betyder at der skal afsættes ca. 396 mio. kr. ekstra årligt og ansættes ca. 738 flere fuldtidspersoner (914 ekstra ansatte) i ældreplejen i Nyborg Kommune for at kunne opretholde det nuværende serviceniveau.
Byrådet har 19. marts 2024 vedtaget en udviklingsplan på det specialiserede socialområde, hvor der afsættes ekstra 33,169 mio. kr. i 2024, 57,385 mio. kr. i 2025, 62,964 mio. kr. i 2026, 67,294 mio. kr. i 2027 og 78,172 mio. kr. i 2028 til gennemførelse af udviklingsplanen.
Det er i udviklingsplanen forudsat, at den gennemsnitlige årlige vækst i udgifterne på det specialise rede socialområde reduceres fra 11,8% til 7,0% svarende til landsudviklingen. Det er ikke lykkedes
Allerede inden administrationens nye oplæg til besparelser, der starter med 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, skulle der spares 71 mio. kroner om året i gennemsnit hvert år forhold til budget 2023.
Der skal nu findes yderligere 72 millioner kroner i 2026 stigende til 217 millioner kroner i 2030, og politikerne ser ind i besparelser, der kan indebære fyringer, udskydelse af anlægsprojekter, takstforhøjelser og generel økonomisk smalhals.
Mest forgældede kommune
I 2000 var Nyborg en af landets mest forgældede kommuner, men det ændrede sig, da byrådet besluttede sig for at sælge sine DONG-aktier og det lokale elforsyningsselskab, Nyborg Elnet, for 370 millioner kroner.
Byrådet med borgmester Erik Christensen (S) ved roret fik Indenrigsministeriets tilladelse til at bruge pengene til at betale af på kommunens gæld over de næste 10 år.
I 2016 fik kommunen af Indenrigsministeriet lov til at betale de sidste fire afdrag på i alt 110 millioner kroner.
Nyborgs Økonomi- og Erhvervsudvalg skal i den kommende måned tage stilling, hvor der kan spares på baggrund af et oplæg fra administrationen.
kopieret!
Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.
Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.
Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.
- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.
Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.
Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.
Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.
Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.
S har ikke sat navne på
I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.
Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.
Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.
Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.
Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.
Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.
Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.
Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.
Intet svar
Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.
Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.
Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.
Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.
Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.
Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.
Kritik af “dobbeltjob”
Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældreudvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.
I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.
– For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.
- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.
Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang
Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.
Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.
Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.
Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.
Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.
Ville ikke have tunge poster
Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.
Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.
- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.
Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.
Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.
Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.
Om FH Fyn
Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.
FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.
- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Pegede på Venstre-borgmester
Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.
I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.
I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.
Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.
Ved hvad det kræver
Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.
- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.
Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.
- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.
Går ned i udvalgsposter
Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.
- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.
Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.
FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.
Ser frem til drøftelser
Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.
- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:
- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her