Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Holmegaard uden for Bagenkop på Langeland bliver genåbnet som asylcenter.
Udlændingestyrelsen genåbner Holmegaard ved Bagenkop på Langeland som asylcenter
Det sker i takt med, at antallet af ukrainske flygtninge i Danmark stiger. Det er Røde Kors, der åbner asylcentret og skal stå for driften af asylcenteret, der skal huse blandt andet ukrainske flygtninge.
Det skriver Langeland Kommune i en pressemeddelelse.
Man forventer, at Holmegaard kommer til at huse omkring 200 personer, og de første kan ifølge Røde Kors rykke ind allerede i weekenden.
- Det er en stor og vigtig opgave, vi skal løse på meget kort tid. Vi har ansat Ulrik Pihl, som daglig leder af centeret. Ulrik Pihl har god erfaring med asylarbejdet og har tidligere være centerchef på Holmegård, sidst det fungerede som asylcenter. Vi regner med at kunne rykke ind på Holmegaard med de første beboere i weekenden, siger regionsleder Tina Lundgaard fra Røde Kors i pressemeddelelsen.
Tilbage i maj 2021 planlagde regeringen at bruge Holmegaard som udrejsecenter til udvisningsdømte kriminelle. Den plan mødte dog så stor folkelig modstand på Langeland, at planerne kort efter blev droppet igen.
Brandenborg åben for ukrainske flygtninge på Holmegaard
Krigen i Ukraine kan resultere i en større flygtningekrise, hvor ukrainere har brug for et sted at være. Det sted kan godt være Langeland, hvis du spørger politikerne.
"Mattias Tesfaye..... LANGELAND SIGER NEJ"
Sådan lød det fra flere hundrede langelændere tilbage i maj måned. Dengang ville regeringen lave Holmegaard på Sydlangeland til et udrejsecenter for udviste udlændinge, hvilket lokalbefolkningen udviste stor utilfredshed med.
Dengang var der flere demonstrationer på Christiansborg, men også på Langeland, da udlændingeminister Mattias Tesfaye besøgte Langeland.
Det endte også med, at man ombestemte sig og gik væk fra at lave udrejsecenter på øen. Nu kan bygningen ende med at huse flygtninge fra krigen i Ukraine.
Ja til flygtningecenter - nej til udrejsecenter
De seneste dages situation i Ukraine gør, at politikere og lokale borgere åbner for at gøre Holmegaard til en midlertidigt flygtningecenter for ukrainere.
- Det, synes jeg, er en god idé, lyder det fra Socialdemokratiets Bjørn Brandenborg, der selv bor på Langeland.
Han var selv uenig med sit partis planer om et udrejsecenter, da det var på tale, men han er klar til, at lade den statsejede bygning huse flygtninge fra Ukraine.
- Der er lige nu krig i Europa, og jeg synes da helt sikkert, at vi skal hjælpe, fordi vi er et nærområde for Ukraine, og hvis vi kan hjælpe nogle ukrainere på Langeland, så synes jeg, vi skal det, fortsætter han.
Indtil videre er der ikke kommet nogle ukrainske flygtninge til Danmark efter den russiske invasion i går.
Hvis det sker, er Venstres Erling Bonnesen dog også åben for, at der er plads til ukrainerne på Langeland, hvis der er brug for det.
- Det er en god idé. Vi håber selvfølgelig alle sammen, at det, der foregår nu, er af kortere varighed, men hvis det fortsætter længe, så skal vi hjælpe dem.
- Det er jo reelle flygtninge, der flygter fra bomber og kugler, så dem skal vi hjælpe så godt vi kan, fortsætter Erling Bonnesen.
Tirsdag vil Erling Bonnesen til et samråd med Mattias Tesfaye opfordre regeringen til at sælge Holmegaard, men udskyde salgsdatoen til efter en potentiel flygtningekrise i Ukraine.
Mellem 2011 og 2016 brugte Langeland Kommune Holmegaard som asylcenter, men efter flere dårlige sager blev man fyret som asyloperatør.
Langeland Kommune er denne gang ikke en del af driften på Center Holmegaard, men vil skulle tilbyde de kommunale tilbud såsom skolegang, dagtilbud og sundhedspleje. Langeland Kommune oplyser, at man endnu ikke er begyndt på planlægningen af de nye opgaver, men at det sker, så snart der er flere oplysninger om behovet.
- Vi har aktiveret vores kriseberedskab, som består af chefforum og mig, og kan på den måde hurtigt koordinere vores indsats mest effektivt. Derfor er vi også i tæt dialog med Røde Kors om, hvad de ser af behov for pasning, skole og evt. sundhedspleje, siger borgmester Tonni Hansen.
Kommune ønsker bedre overblik over ukrainske flygtninge
I Assens Kommune håber man at kunne danne et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til at bo i kommunen, så man kan hjælpe mere systematisk.
Syv ukrainere ankom torsdag eftermiddag med en bus til Assens Kommune, på flugt fra krig og ødelæggelse i hjemlandet. De tilslutter sig de cirka 160 ukrainere, der allerede bor i kommunen.
Nu ønsker borgmester Søren Steen Andersen (V) et bedre overblik over de ukrainere, der kommer til kommunen, så det bliver lettere at hjælpe dem videre ud i samfundet - og ikke mindst vide, hvem der har brug for hjælpen.
- Vi kan se en stor opgave ude i horisonten, som vi må gøre os klar til at håndtere så godt, som vi overhovedet kan, siger han og tilføjer:
- Vi kender ikke opgavens omfang, for der kan komme mange på én gang eller spredt over tid. Mange kan blive huset privat og mange kan måske står i en situation, hvor vi skal huse dem, og det er dét, vi skal prøve at finde ud af at få det til at gå op i en højere enhed.
Sammen for Ukraine
Lørdag den 12. marts klokken 19.30 bliver DR og TV 2s fælles støttekoncert for Ukraine vist på storskærm på Flakhaven i Odense.
Op til koncerten sender TV 2 Fyn Event live fra Flakhaven klokken 19-19.25. Her kan du møde nogle af de mennesker, som har rørt vores hjerter de sidste to uger, hvor fynboerne har udvist stor lyst til at hjælpe ukrainerne.
Se livesendingen på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. Læs mere her.
90 dage
De fleste flygtninge er hurtigt taget fra hjemmet med meget få ejendele og er ivrige efter at finde et sikkert sted at opholde sig.
- Erfaringen er, at de flygtninge, der kommer først, er dem, der har det bedst, for de er hurtigt kommet væk fra rædslerne. De der kommer senere har flere oplevelser med i bagagen, der skal håndteres. Og det gør det svært at være til, siger Søren Steen Andersen.
Når de ukrainske flygtninge kommer til Danmark, kan de opholde sig i landet visumfrit i 90 dage.
- Der er behandlinger i gang af særlove, der kan træde i kraft fra onsdag eller torsdag i næste uge, hvor vi så får lovhjemmel til at sende børn i skole og daginstitutioner, og sørge for, at folk kan komme på arbejde og få CPR-nummer, siger borgmesteren.
God dialog
Onsdag aften fik de herboende ukrainere mulighed for at stille alle de spørgsmål, de kan sidde inde med i forbindelse med flygtningestrømmen til et møde afholdt af kommunen.
- Mødet var godt og stærkt med en masse spørgsmål om stort og småt. Både om biometrisk pas kontra ikke-biometisk pas, og hvordan man kan bevise forskellige uddannelser, siger borgmesteren.
Biometrisk pas
Et biometrisk pas betyder, at passet er udstedt med en chip, som er det mærke, der sidder i bunden af passets forside. Det indeholder alle informationer fra passet.
Ukrainere med visum eller et biometrisk pas udstedt efter den 12. januar 2015, kan under normale omstændigheder indrejse og opholde sig som turister inden for Schengen i op til 90 dage fra den første indrejsedag.
Nu håber han, at det kan gentages med bidrag fra alle i kommunen i den kommende uge.
- Det kan gøre os i stand til at kunne få en god dialog, når vi i næste uge har inviteret de danskere i kommunen, der kunne tænke sig at hjælpe, siger Søren Steen Andersen.
Langeland Kommune har tilbudt bygningerne på Herslevvej 1 i Lindelse, der tidligere har været anvendt til indkvartering, som supplement til Center Holmegaard.
Staten overtog bygningerne i foråret 2021, og processen med at forberede bygningerne i forhold til brandsikring har været i gang i længere tid.
Røde Kors og Langeland Kommune planlægger at afholde et informationsmøde mandag den 21. marts 2022. Mødet vil både handle om driften af center Holmegaard og hvilke muligheder der er for at hjælpe de ukrainere, som kommer til Langeland uden for asylsystemet.
Regeringen forventer, at Danmark i alt kommer til at tage imod omkring 20.000 ukrainske flygtninge.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her