Fra hundesalon til prisbelønnet webshop: - Det er vi vanvittig stolte af
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Webshoppen loppetjansen.dk med adresser i Nyborg og Odense er en af få udvalgte blandt 300.000 virksomheder. Coronaen satte ekstra skub i butikken.
Ejerleder, iværksætter og rengøringsdame. Det er nogle af de titler Stine Knudsen sætter på sig selv.
Hun er indehaver af webshoppen loppetjansen.dk, som både har en fysisk butik i Nyborg og en adresse i Odense.
Stine Knudsens mange gøremål holder hende beskæftiget på Østbirkvej i den nordøstlige del af Odense, og det i en grad, så hun nu også har fået en pris for sin ihærdighed.
Trafikkaos ved Odense-skole: - Bare det nu går godt
Klima og sikkerhed går hånd i hånd i morgentrafikken ved Tingløkkeskolen i Dalum. Men der skal politisk beslutsomhed til for at ændre situationen, mener rådmand Susanne Crawley.
Et virvar af cyklende børn på vejen og biler, der forsøger at manøvrere udenom. Det er hverdagen for Tingløkkeskolens 765 elever.
- Indimellem kan man godt stå og tænke; bare det nu går godt, det der, siger Annette Jørgensen, skoleleder på Tingløkkeskolen.
Trafikken omkring skolen på Bergendals Allé i Dalum er kritisk, og faktisk er den så farlig, at skolebestyrelsen ikke tør have en skolepatrulje stående. Man er ganske simpelt i tvivl om, hvor man skal placere skolepatruljerne for at være helt sikre på, at de ikke kommer i fare.
- Som det er lige nu, tør vi ikke sende vores børn ud og vogte trafikken, siger Jesper Rytter, skolebestyrelsesmedlem på Tingløkkeskolen.
Men skolens ledelse og de bekymrede forældre kan måske snart ånde lettet op.
- Det skal være en politisk beslutning at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley (R), som i sin egenskab af rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen har problematikken tæt på sin arbejdsdag.
To fluer med et klima- og sikkerhedssmæk
Men det handler ikke alene om sikkerhed. Odense Kommune vil nemlig også være klimaneutral i 2030, og her er en reduktion af biltrafikken helt afgørende.
- Hvis vi mener noget med klimaambitionen, er der også nogle vaner, der skal lægges om, siger Susanne Crawley.
På Tingløkkeskolen har man forsøgt sig med ensretning og standsningsforbud i de kritiske zoner. Men det er bare ikke helt nok.
Skoleleder Annette Jørgensen fortæller, at netop regulering af trafikken ved skolen bliver taget imod med forståelse.
- Men derfor kan jeg jo så alligevel se, at det smutter for nogen.
Også i skolens bestyrelse er man opmærksom på problemet. Her har punktet været på dagsordenen ved samtlige månedlige møder siden marts. Uden at det er lykkedes at blive enige om at foretage ændringer, der kan sikre eleverne.
- Jamen det er jo en svær samtale, og det er derfor, vi er så forskellige. Vi har også en sammensætning i skolebestyrelsen, hvor nogle er mere pro at gå og cykle og andre kender godt til problematikken ved at køre i bil, siger skolebestyrelsesmedlem Jesper Rytter.
Kommunen skal på banen
I maj lød meldingen på et skolebestyrelsesmøde, at der kan være forældre, der føler sig udskammet i forhold til, at de vælger at køre deres børn i stedet for at lade dem gå eller cykle. Man vil opfordre til, at man tager cyklen og ikke peger fingre.
Derfor mener Susanne Crawley, at det er kommunen, der skal på banen.
- Det er også en kommunes opgave at tage nogle beslutninger, som måske i øjeblikket er upopulære, men som rent faktisk kan få nogen til at ændre adfærd, siger den rutinerede radikale politiker og tilføjer:
- Det kunne jo være sådan noget som at indføre bilfri zoner omkring vores skoler.
Det store spørgsmål
TV 2 Fyn tog temperaturen på nogle forældre om trafikudfordringen og spurgte blandt andre Anders Høj.
Hvorfor kører du børnene i bil?
- Jamen, fordi jeg har haft nogle forskellige ærinder, der gør, at jeg er ude at køre alligevel. Så kunne jeg ligeså godt tage dem med, sagde Anders Høj, som har datteren Mathilde på Tingløkkeskolen.
Men hvad så med klimaet?
- Med klimaet? Ja, det ved jeg ikke. Det var et stort spørgsmål, du kommer med der.
Og det store spørgsmål skal kommunen tage ansvar for, mener Susanne Crawley.
- Det, der handler om at regulere menneskers måde at transportere sig på, der tror jeg ikke, at gulerødder er nok, ligegyldigt hvor mange af dem vi lægger ud.
- Der er også noget, som vi skal have modet til at beslutte, og det kunne være at gøre vores skoler bilfri, siger Susanne Crawley som et svar på Anders Højs tvivl.
Skolen som bilfri zone er Sarah Johannesen med på. Hun har sønnen Kalle på Tingløkkeskolen.
- Det, synes jeg, ville være dejligt for børnene og for os andre, sagde Sarah Johannesen.
Det vil du være med på?
- Det vil jeg. Ingen tvivl, slog Sarah Johannesen fast.
Og den er skoleleder Annette Jørgensen - også uden at tvivle - med på.
- Hvis alle gør sådan, som vi gerne vil have, så er jeg sikker på, at det virker rigtig godt.
Stine Knudsen har nemlig modtaget prisen Succesvirksomhed 2021. Den uddeles af banken Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO.
- Det er vi vanvittig stolte af. Vi fik prisen, fordi vi har haft en solid vækst igennem flere år og har haft overskud alle årene, fortæller Stine Knudsen.
Og når hun hele tiden siger "vi", så er det fordi loppetjansen.dk i alt beskæftiger 15 personer, men også især fordi, det faktisk er hendes mor, Karin Knudsen, som startede virksomheden i 2003.
Efter en årrække med hundesalon syntes moren, at der skulle ske noget nyt og efter et iværksætterkursus begyndte hun at sælge loppeprodukter på nettet.
Det greb ikke bare om sig, men greb også Stine, som blev mere og mere involveret. Og især under coronapandemien er butikken vokset.
- Så kom coronaen og lukkede landet ned, og alle sad derhjemme. Og så eksploderede salget i webshoppen, fordi alle skulle have dyr, og alle vil gerne have noget, og man ville gerne have det leveret hurtigt, fortæller Stine Knudsen.
Hun beskriver tiden som "fuldstændig sindssyg". De havde aldrig oplevet noget lignende i webshoppen.
- Ordrerne væltede ind, og samtidig havde vi en butik, som folk troede var lukket, og vi måtte faktisk holde åbent (butikken sælger fødevarer til hunde, red.), så vi havde masser af kommunikation med folk om, at "jamen, vi har åbent, kom I bare herned. Vi gør det sikkert for jer", fortæller Stine Knudsen.
Grund til "stærk bekymring": Munkebo-børn mistrives i højere grad
I Kerteminde Kommune er man "bekymret" eller "stærkt bekymret" for 176 nul- til seksårige. En tredjedel af børnene er bosat i Munkebo.
Et nyligt offentliggjort notat fra Kerteminde Kommune viser, at en stor del af de børn, kommunen har bekymringer for, er bosat i Munkebo.
Ifølge notatet er der grund til "stærk bekymring" for 15 af kommunens mindste borgere med adresse i Munkebo. I Kerteminde Kommunes øvrige fire skoledistrikter er der tilsammen syv børn, der fået denne vurdering.
- Man kan sige, at det også kommer bag på os, at det forholder sig sådan, for vi har ikke oplevet, at Munkebo ellers skiller sig bemærkelsesværdigt ud, når vi ser på for eksempel SSP-området og kriminalitet, siger Kent Valsøe (K), der er næstformand i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget i Kerteminde Kommune.
Der bor i alt 434 børn i alderen nul til seks år i Munkebo, mens 525 børn i samme alder har bopæl i Langeskov distrikt. Her har man til sammenligning bare ét enkelt tilfælde af "stærk bekymring".
To gange om året vurderer kommunens pædagoger de små i både vuggestuer og børnehaver. Hvert barn bliver vurderet ud fra en række kriterier for trivsel, og et barn havner i kategorien, hvor der er grund til "stærk bekymring", hvis pædagogerne mener, at flere at kriterierne passer på barnet.
Det kan eksempelvis være, fordi barnet isolerer sig, er udadreagerende og ikke udvikler sig alderssvarende.
Stikker ud flere steder i statistikken
Foruden "stærk bekymring" for 15 af Munkebos mindste, skiller distriktet sig også ud fra de øvrige ved, at 11 af de i alt 23 skoleudsatte børn i kommunen er bosat i Munkebo. Samtidig omhandler næsten halvdelen af indstillingerne til Børn og Unge-rådgivningen børn fra Munkebo.
Derudover er antallet af småbørnsfamilier i distriktet, der har brug for ekstra besøg af sundhedsplejen, på 76 procent. I de øvrige fire distrikter ligger tallet på omkring 20 procent.
- Når vi kan se, at der er udslag på barometret i Munkebo, betyder det, at vi skal finde ud, hvorfor det forholder sig, som det gør, siger Kent Valsøe.
Til trods for, at størstedelen af de alvorlige bekymringssager findes i Munkebo, mener hverken Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalgets næstformand eller formand Alex Haurand (SF), at der er behov for store ændringer på området.
- Det er ikke sådan, at tallene ikke kalder på opmærksomhed - det gør de i høj grad. Men vi skal ikke hen og lave en revolution. Vi skal huske, at på hver enkelt skole er der børn, som har brug for ekstra indsats. Vi må ikke glemme andre børn, fordi der er tal, der ser foruroligende ud et sted, siger Alex Haurand.
Hvert barn vurderes
Det er første gang, at kommunen har samlet så mange parametre i en oversigt over trivslen i de enkelte dagtilbudsdistrikter. Udover at skabe overblik over, hvordan sagerne fordeler sig geografisk, skal notatet bruges til at kunne følge udviklingen på området i fremtiden.
- Hvis de næste rapporter, vi ser, tegner samme billede, vil vi kigge ind i, hvad der foregår og ikke foregår. Det er jo aldrig sjovt at have et område, der er udsat - det er vel ligeså meget Munkebos gode ry og rygte, der er på spil. Men der hvor det er lige nu, så er det håndterbart, siger Kent Valsøe.
Der bor i alt 1.789 børn i alderen nul til seks år i Kerteminde Kommune.
I november sidste år købte mor og datter, så lokalerne i Odense og i april blev webshoppen flyttet til Østbirkvej.
- Samtidig relancerede vi Loppetjansen med nyt design og med nye bagvedliggende systemer, som gør, at vi kan øge vores vækst endnu mere, siger Stine Knudsen.
Og selvom coronaen ikke længere ses som samfundskritisk, og danskerne igen er på gader og stræder for at handle, så er Stine Knudsen ikke i tvivl om Loppetjansens muligheder.
- Webshop er fremtiden, slår hun fast.
- Det kan man se på, at folk gerne vil handle om aftenen og om natten og morgenen - på alle tidspunkter. Men vores butik i Nyborg går også rigtig godt, men det er også et sted, hvor man kan afprøve tingene, og kunderne kan komme og få en god oplevelse.
En af 300.000
Prisen Succesvirksomhed 2021 uddeles til 1.000 virksomheder, som er udvalgt blandt ikke færre end 300.000 virksomheder.
I begrundelsen fremgår det, at "prisen uddeles til pålidelige virksomheder, der leverer solide resultater, høj vækst og samtidig er foregangsvirksomhed inden for udvikling både lokalt og i dansk erhvervsliv".
