Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom Hotel Nyborg Strand er glade for aftalen om hjælpepakkerne, er det svært for dem at vide, hvor de står, før der foreligger en lovtekst.
Sent tirsdag aften indgik regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en aftale, der forlænger hjælpepakkerne frem til 31. januar 2021.
Hjælperpakker, der ifølge Jan Grimstrup Larsen, som er direktør på Hotel Nyborg Strand, ikke har den ønskede effekt.
- Udfordringen er, at man nu kigger ind i at lave en hjælpepakke, som vi fortsat ikke har nogen lovtekst på, siger han.
Ny aftale om hjælpepakker: Her er aftalen
Hjælpepakker forlænges til 31. januar og udvides. Eksempelvis kan underleverandører se frem til mere hjælp.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier indgik sent tirsdag en aftale, der forlænger hjælpepakkerne frem til 31. januar 2021.
Ordningerne bliver samtidig udvidet for blandt andre leverandører til private arrangementer, kiosker og aftenskoler.
Her kan du læse hovedpunkterne i aftalen:
For virksomheder:
Alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med 31. januar 2021.
Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35 til 30 procent. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90 procent.
Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst ti deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxaer kan være omfattet.
Virksomheder, der oplever en tilstrækkelig stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter klokken 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige med videre og faste omkostninger.
Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige med videre og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder eksempelvis messeaktivitet.
Faste leverandører til pelsdyravlere - kan eksempelvis være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier - hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger.
For ledige og studerende:
Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 og indtil 1. november 2021, vil få forlænget deres ret til dagpenge med to måneder. Samtidig forlænges retten til sygedagpenge med tre måneder, og 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 til 31. januar 2021. Der afsættes også 60 millioner kroner til opkvalificering af ledige.
De udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerede bliver forlænget til 31. januar 2021, og der afsættes en pulje på 18 millioner kroner til forlængelser af ph.d.-stipendiater, som universiteterne beslutter må forlænges på grund af coronarestriktionerne.
For kulturområdet:
En ny pulje på 15 millioner kroner oprettes til aftenskoler, daghøjskolerne og Folkeuniversitetet, der mister deltagerbetalinger eller får flere udgifter på grund af forsamlingsloftet på ti personer.
Der afsættes yderligere i alt 250 millioner kroner til kultur- og foreningslivet samt breddeidrætten samt 50 millioner kroner til anbefalinger fra et nyt genstartsteam, der skal komme med forslag til, hvordan kultur-, forenings- og idrætslivet kan udvikle og udfolde sig under coronakrisen.
Hertil kommer 25 millioner kroner til arbejdslegater målrettet kunstnere, der er økonomisk udfordret under den aktuelle covid-19-situation.
Kilde: Erhvervsministeriet
Selvom han er glad for, at der er kommet en aftale på plads, peger han særligt på et kritikpunkt.
- Jeg har nu gået i tre en halv måned og ventet på lovteksten på den hjælpepakke, der kom i sommers. Det vil sige, at vi ved ikke, om vi er købt eller solgt, siger han og fortsætter:
- Det vidste vi ikke i går, og det ved vi faktisk heller ikke i dag. Så længe der ikke foreligger en lovtekst, kan jeg ikke læse op på, om jeg faktisk kan bruge det her til noget som helst.
Brug for lønkompensation
Ifølge Sten Slot, der er formand for Horesta i Syddanmark, er hjælpepakkerne ikke tilstrækkelige.
- Der mangler lønkompensation, og det betyder, at nogle er nødt til at fyre ansatte, siger han.
Før coronakrisen havde Hotel Nyborg Strand 110 fastansatte plus elever. I dag er de nede på omkring 70 plus elever.
- Vi er rigtig glade for det, vi fik i foråret. Vi fik noget lønkompensation og noget kompensation for faste omkostninger. Men siden 9. Juli har vi fået nul kroner, og det betyder, at vi er på herrens mark i forhold til vished om, hvad det er, vi kigger ind i, siger Jan Grimstrup Larsen.
Stud.Corona: Hjemsendelser får studerende til at udskyde eksamener
Undersøgelser viser, at engagementet lider et knæk, når undervisningen rykker online. Det mærkes på de videregående uddannelser, hvor hjemsendelser er virkeligheden for mange studerende.
Silja Kjærbo har indrettet en fast studieplads med udsigt over haven i hjørnet af sit soveværelse. Herfra modtager hun sin daglige undervisning på maskinmesteruddannelsen på Simac i Svendborg.
Som en stor del af landets studerende er hun sendt hjem på grund af coronakrisen, og det har betydet en noget anden hverdag, end hun har været vant til.
Udover savnet af studiekammeraterne og det sociale nærvær på studiet, kan det være svært at holde gejsten oppe i undervisningen, når det hele foregår gennem en skærm.
- Jeg savner nogle flere indtryk, end jeg får, når jeg bare ser ind i en computerskærm hele dagen, fortæller Silja Kjærbo.
Det er en oplevelse, som flere af Siljas studiekammerater deler. Det er særligt det med at sidde derhjemme, som gør hverdagen svær.
- Linjerne bliver udvisket i forhold til, hvornår man har fri, og hvornår man er i skole, fordi man bare sidder på den samme pind hele tiden, fortæller Lars Christian Mørch, der ligesom Silja læser til maskinmester på Simac.
En ny undersøgelse fra fagforeningen IDA viser, at hver anden studerende oplever et dårligere engagement for studiet under corona. Derudover svarer to ud af tre, at onlineundervisningen har fungeret dårligere eller meget dårligere end den traditionelle tavleundervisning.
Samme tendens viser sig i en undersøgelse foretaget af TV2 Fyn på Simac i Svendborg, hvor tre ud af fire af de adspurgte er enige eller meget enige i, at coronarestriktionerne nedsætter deres engagement for studiet.
Det viser undersøgelserne
Studentersurvey fra IDA, Danmarks største fællesskab af fagfolk inden for IT, naturvidenskab og ingeniørfag, 2020:
- 67 procent oplever, at onlineundervisningen har fungeret dårligere eller meget dårligere end den traditionelle undervisning
- 48 procent oplever et dårligere engagement for studiet under corona
- 34 procent frygter, at deres jobmuligheder vil være dårligere eller meget dårligere, når de er færdiguddannede grundet corona
- 22 procent overvejer at udskyde eller har udskudt afslutningen af studiet som følge af corona
TV2 Fyns undersøgelse blandt de studerende på 8. semester på maskinmesteruddannelsen på Simac:
- 78 procent er nervøse for ikke at lære det, de skal grundet corona
- 77 procent oplever et nedsat engagement for studiet
- 18 procent har valgt ikke at aflevere en opgave grundet corona
Dropper eksamen
Udover at svække studieengagementet, kan hjemsendelsen få andre og mere tydelige konsekvenser for de studerendes faglighed.
“Vi har kunnet mærke en forskel i, at et større antal studerende har valgt ikke at gå til eksamen eller har valgt at aflevere blankt”
- Jeg har set mere eksamensangst og frygt for ikke at kunne præstere ved eksamener, efter de studerende er begyndt at modtage undervisningen online, fortæller Lene Østergaard, der er studievejleder på Simac.
Onlineundervisningen har ikke ført til et større frafald på Simac, men frygten for ikke at kunne præstere tilstrækkeligt har betydet en ændring i de studerendes eksamensmønstre.
- Vi har kunnet mærke en forskel i, at et større antal studerende har valgt ikke at gå til eksamen eller har valgt at aflevere blankt, forklarer studierektor på Simac, Jan Askholm.
Tim Fredborg Glatved Madsen, der også læser på maskinmesteruddannelsen på Simac, er én af de studerende, som i foråret valgte at skubbe en eksamen foran sig:
- Jeg valgte at droppe et fag, fordi jeg vidste, at jeg havde svært ved det. Derfor valgte jeg at udskyde det til senere.
Når de studerende vælger at udskyde deres fag eller eksaminer, kommer de bagud i forhold til den studieplan, der er lagt for dem.
Konsekvenser for arbejdslivet
For Lars Christian Mørch har eksamenerne ikke været det mest bekymrende under corona. Han er til gengæld nervøs for, at de mange måneder bag skærmen kan få konsekvenser for hans vej ind på arbejdsmarkedet.
- Jeg tror, det kommer til at få en negativ konsekvens for os. At arbejdsgiverne kommer til at se os som en årgang, der mangler noget.
På trods af at Lars ikke oplever at klare sig dårligere end før corona, frygter han alligevel for at være rykket bagud i jobkøen.
- Selvom der står det samme på eksamenspapiret, så kan vi måske blive nedprioriteret, fordi de siger, at vi ikke har haft ordentlig undervisning.
Underviserne på Simac blev i foråret tvunget til at omlægge deres undervisning til onlineundervisning, og de arbejder fortsat på at gøre den mere spændende og inddragende for de hjemsendte studerende.
Ifølge Sten Slot burde man lave et oplevelsesfradrag, ligesom man har gjort det med håndværkerfradraget.
- Så kunne folk gå ud og bruge nogle penge i vores branche, der virkelig er i knæ nu, siger han.
En usikker fremtid
Hos Hotel Nyborg Strand forventer de i november at omsætte for omkring 10 procent af det, de omsatte for i samme periode sidste år.
“Det er kejserens nye klæder, indtil jeg ser, hvad det indebærer. ”
At der endnu ikke er en lovtekst, der fortæller hotellerne hvor de står, giver ifølge Jan Grimstrup Larsen en enorm usikkerhed i branchen.
- Det er kejserens nye klæder, indtil jeg ser, hvad det indebærer. Lad mig se, at kejseren har klæder på. Så er det fint, og så vil jeg også kunne skabe noget mere tryghed internt i blandt mine ansatte, siger han.
Han påpeger, at branchen har hårdt brug for hjælp.
- Vi har behov for vished, og vi har behov for klare udmeldinger, siger han.
Hvor længe hotellet kan overleve, som situationen er nu, kan direktøren ikke sige, før han ved præcist, hvordan hjælpepakkerne kan hjælpe hotellet.
- Vi har ikke tænkt os at bukke under, men det vil give os en nemmere planlægningsfase og vide, hvad vi har at forholde os til, siger han.
Højresvingsulykker: Lastbilkaravane lærer elever om trafiksikkerhed
Elever på Tre Ege skolen i Ryslinge fik tirsdag besøg af Lastbilkaravanen. De fik refleksveste og lærte om trafiksikkerhed og lastbiler.
Tirsdag fik elever i 2. klasse på Tre Ege skolen i Ryslinge besøg af den nationale kampagne: Lastbilkaravanen.
Det er ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport, der står for kampagnen, der handler om trafiksikkerhed omkring lastbiler for de yngste trafikanter. Målet er mere tryghed og forståelse blandt trafikanterne.
- Vores medlemmer transporterer langt størstedelen af alle varer i Danmark. Derfor føler vi, at vi har et særligt ansvar for at være med til at sætte fokus på trafiksikkerhed, fordi vi fylder enormt meget ud på vejene, siger Malene Vitus, der er projektleder på Lastbilkaravanen, ITD.
Alle eleverne fik neongrønne refleksveste og fik blandt andet lov til at møde en rigtig lastbilchauffør og se lastbilen indeni.
- Det var helt vildt sjovt, og der var langt ned, siger Emil Vang Christansen, der er en af eleverne i 2. klasse på Tre Ege skolen.
Den kritiske zone
Sammen med vestene får eleverne også undervisningsmateriale, som de kan bruge til deres trafiksikkerhedsundervisning. Gennem sang og dans lærer børnene om lastbilen, og hvordan de skal agere i trafikken. Derudover demonstrerer Lastbilkaravanen, hvor god en cykelhjelm er.
- Gennem sang, dans og rim og remser håber vi på, at eleverne får remser, som de kan huske på, når de færdes ude i trafikken og lærer, at de enten skal blive bag ved lastbilen eller foran lastbilen. Men i hvert fald blive væk fra lastbilens højre side, siger Malene Vitus.
Rundt om lastbilen var der illustreret, hvad det især er, at eleverne skal være opmærksomme på med lastbilerne i trafikken.
- Ved lastbilens højre fordæk er der en rød måtte, som indikerer den kritiske zone, og det er her, man skal blive væk fra, siger Malene Vitus.
Hun håber på, at kampagnen kan være med til at sprede budskabet endnu længere ud.
Kampagnens tre vigtige budskaber
Udover at få refleksveste bliver eleverne i 2. klasse undervist i de tre livsvigtige huskeregler:
- Bliv bag ved lastbilen, når den kommer først til et kryds
- Bliv foran lastbilen, når cyklisten kommer først til et kryds
- Bliv væk fra lastbilens højre forhjul.
- Vi håber på, at eleverne får gode trafikvaner. Vi håber på, at de taler med deres forældre, når de kommer hjem, så forældrene også får det gode budskab. Og så håber vi selvfølgelig på, at det er med til at redde liv, siger hun.
Kampagne med corona-restriktioner
Normalt besøger Lastbilkaravanen 3.000 elever igennem en kampagne, men på grund af corona-virus har de ikke kunnet afholde den, som de plejer. Men emnet er - trods corona-virus - ligeså vigtigt, og derfor kører Lastbilkaravanen også i år.
- I denne her kampagne har vi valgt at sende 55.000 grønne refleksveste ud til alle elever i 2. klasse i de danske folkeskoler. Og så tager vi rundt til enkelte skoler, hvor der er mindre klasser og besøger dem, siger Malene Vitus og fortsætter:
- Vi tager selvfølgelig vores forholdsregler med mundbind, afstand og spritten. Så vi ved, at vi overholder sundhedsmyndighedernes krav.
Korte videoer
Mandag ser ud til at blive lige så kold som søndag med temperaturer mellem minus fem og minus to grader – vel at mærke på sit varmeste tidspunkt midt på dagen.
Den vedvarende blæst får det til at føles langt koldere, helt ned mod minus 15 grader flere steder.
Til gengæld får endnu flere chancen for solskin. Især i den nord- og østlige del af Fyn ventes lidt eller nogen sol flere steder.
Vejret forbliver tørt mandag, men det sne, der allerede ligger i landskabet, kan fortsat give problemer med snefygning i kombination med den kraftige vind.
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her