Det strandede Nyborg Slot-projekt, der er sat i bero af Miljø- og Fødevareklagenævnet, bakkes utraditionelt op af Dansk Handicap Forbund
Nyborg Slot har aldrig været særlig handicapvenligt. Det skulle den 351 millioner kroner dyre renovering have forbedret, men projektet blev standset af Miljø- og Fødevareklagenævnet i december sidste år.
Dansk Handicap Forbund har derfor klaget til kulturminister Joy Mogensen (S), fordi forbundet frygter for adgangen til slottet.
Ny slots-udvikling:
- Nu skal vi altså vide, hvad der er foregået, siger kulturformand
Formanden for Folketingets kulturudvalg, Hans Chr. Schmidt (V), vil nu bede kulturminister Joy Mogensen (S) søge aktindsigt hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sagen om det kuldsejlede slotsprojekt i Nyborg fortsætter med at skabe dønninger på Christiansborg.
Formanden for Folketingets kulturudvalg, Hans Chr. Schmidt (V), vil nu have kulturminister Joy Mogensen (S) til at søge aktindsigt i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser.
TV 2 Fyn kunne fredag fortælle, at Miljø- og Fødevareklagenævnet tilsyneladende har truffet to beslutninger om fremtiden for Nyborg Slot.
Den første gang var den 23. juni 2020, hvor klagenævnet selv oplyste, at man havde færdigvoteret sagen efter en besigtigelse på slotsområdet. Alligevel traf man endnu en beslutning den 12. december - altså et halvt år senere.
Her valgte et flertal på 4-3 at afvise slotsprojektet, der har været undervejs i 10 år, og som fonde, staten og Nyborg Kommune har afsat 351 millioner kroner til at få fuldført.
Vil ikke udlevere afgørelse
Men klagenævnet vil ikke udlevere afgørelsen fra den 23. juni, og formanden for ankenævnet henholder sig til, at afslaget om aktindsigt ikke kan ankes.
“Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil oplyse, hvad man har besluttet”
- Jeg meget overrasket over og ked af det hemmelighedskræmmeri. Det stiller efterhånden sagen i et meget dprligt lys, siger Hans Chr. Schmidt til TV 2 Fyn.
Han vil nu kontakte både Joy Mogensen og erhvervsminister Simon Kollerup, der har Miljø- og Fødevareklagenævnet som ressort-område.
- Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil oplyse, hvad man har besluttet. Der er ikke mulighed for at anke klagenævnets afgørelse, og derfor påhviler det klagenævnet en ekstraordinær pligt til at træffe gennemskuelige afgørelser, siger han.
Han vil derfor bede Joy Mogenbsen om at søge aktindsigt i nævnets afgørelser, så der kan komme offentlighed om sagen.
- Jeg har selv siddet i Miljø- og Fødevareklagenævnet i seks år, og dengang trafik vi også beslutninger i forlængelse af vores besigtigelser, fordi man simpelthen kan huske sagerne bedre, når man lige har været på besigtigelse. Derfor undrer det mig, at man ikke vil oplyse, hvad man har talt om og voteret, siger Hans Chr. Schmidt.
- Det kunne jo være en løftestang for, hvordan man rundt om i hele Danmark kunne forholde sig og tænke, når man skulle lave ændringer og gøre det tilgængeligt for alle mennesker i Danmark, siger Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund.
Adgangen bliver umulig
Renoveringen af Nyborg Slot fortsætter indvendigt, men uden for er projektet for nu skudt til hjørne.
I det oprindelige projekt var der lagt op til, at alle besøgende fik lige let adgang til det gamle slot, men uden tilstødende bygninger med blandt andet elevator bliver adgangen umulig, hvis man ikke selv er gående.
- Det var lige præcis det, vi var så glade for, da vi troede, at det kunne lykkes, fortæller Susanne Olsen.
Dansk Handicap Forbunds henvendelse til kulturministeren er måske det, der kan få det forkastede slotsprojekt tilbage på sporet.
Slots-forvirring mørklagt: Klagenævn traf to afgørelser om Nyborg Slot
Et halvt år før Miljø- og Fødevareklagenævnet stoppede Nyborgs slotsprojekt traf nævnet en anden og nu mørklagt beslutning. Nyborgs borgmester Kenneth Muhs er rystet.
Mens kulturminister Joy Mogensen og Folketingets politikere forsøger at lappe på aflysningen af Nyborgs slotsprojekt til 351 millioner kroner, dukker nye og overraskende oplysninger frem.
Det viser sig nu, at Miljø- og Fødevareklagenævnet, der gav afslag på projektet i december sidste år, allerede den 23. juni samme år færdigvoterede sagen og besluttede sig for, om projektet skulle gennemføres.
Det fremgår af en aktindsigt hos Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Voteringen fandt sted samme dag, som nævnet havde besigtiget Nyborg Slot og slotsområdet.
Men nævnet vil ikke udlevere afgørelsen, så det vides ikke, om beslutningen dengang var den samme som fulgte et halvt år efter.
Men noget tyder på, at afgørelsen ikke var den samme.
Forskellige afgørelser?
Den 25. juni 2020 skriver klagenævnet ifølge aktindsigten til Natur og Arv, der har klaget over projektet:
- Nævnet har umiddelbart efter besigtigelsen afholdt nævnsmøde i sagen, hvor sagen blev færdigvoteret. Kultur og Arv har frem til besigtigelsen haft mulighed for at fremkomme med oplysninger og supplerende bemærkninger til sagen. En sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med nævnets oprindelige stillingtagen til sagen, skriver fuldmægtig Anne Thomsen fra klagenævnet.
Klagenævnet vil ikke udlevere afgørelsen fra mødet den 23. juni 2020.
I afvisningen af aktindsigten hedder det:
- Klagenævnet har vurderet, at hensynet til beskyttelse af nævnets interne arbejds- og beslutningsproces i den konkrete sag er så tungtvejende, at jeres og offentlighedens interesse i udlevering må vige.
Nyborgs borgmester Kenneth Muhs er rystet og målløs over, at der tilsyneladende er truffet to afgørelser om slotsprojektet, og at han ikke kan få at vide, hvad indholdet er i den første afgørelse.
- Jeg må erkende, at jeg er overrasket over, at der har været en endelig votering i juni måned, og at der så går et halvt år, hvor vi så får et afslag. Et forslag vi ikke kan anke. Vi har krav på at få at vide, hvad der er sket, siger Kenneth Muhs til TV 2 Fyn.
Klagenævnet slår også fast, at der ikke kan klages over afslaget på aktindsigten. Det følger af lov for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sag blev genoptaget
Efter sagen blev færdigvoteret den 23. juni 2020 blev den genoptaget på baggrund af klager fra Kultur og Arv, der var indløbet i en strid strøm aftenen før og op til 20 minutter før besigtigelsen ved Nyborg Slot den 23. juni 2020.
Nye klagefrister fortsatte med at blive forlænget helt frem til oktober måned 2020, og den 12. december faldt den nye afgørelse så - afslag på at gå videre med det projekterede slotsbyggeri.
Hverken Nyborg Kommune eller Østfyns Museer bliver af klagenævnet betragtet som parter i sagen, og kommunens tidligere indsigelse mod klagenævnets godkendelse af klagere som Kultur og Arv og Foreningen for Nyborgs Forskønnelse er ikke at finde i aktindsigtens 3200 sider.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag i december 2020, der blev vedtaget med stemmerne 4-3, blev begrundet på følgende måde:
Flertallet har lagt vægt på, at museumslovens § 29 e, stk. 1 er en forbudsbestemmelse, og at praksis som følge heraf er restriktiv.
Flertallet finder, at hensynet til de formidlingsmæssige interesser ikke opvejer projektets omfattende fysiske og visuelle indgreb i fortidsmindet, herunder de arkæologiske lag.
Flertallet har endvidere lagt vægt på, at en dispensation vil kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.
Formanden for Folketingets kulturudvalg, Hans Chr. Schmidt har tidligere på måneden på udvalgets vegne spurgt erhvervsminister Simon Kollerup om, hvorfor det har taget så lang tid at få behandlet sagen om Nyborg Slot i klagesystemet og få svar fra Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Han har ikke haft mulighed for at kommentere sagen i dag.
Det samme gælder Østfyns Museer.
- Det er vi glade for, fordi netop tilgængelighed har været et nøgleord i projektet og det med at skabe en værdig ankomst, så at alle kan komme ind og få en oplevelse ud af stedet, fortæller Mette Ladegaard Thøgersen, der er afdelingsleder hos Nyborg Slot.
Selvom det ikke er muligt for Østfyns Museer at klage over Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, er sagen endnu ikke helt afgjort. Projektet har nemlig ramt Christiansborg, hvor flere politikere beder kulturministeren om en redegørelse af forløbet.
Korte videoer