Tre russiske landgangsfartøjer bliver tirsdag eskorteret ud af fynsk farvand, skriver Kjerteminde Avis.

Avisen har fået billeder af de tre fartøjer fra Marinehjemmeværnet i Kerteminde. På billederne kan man se et fartøj i Ropucha-klassen ud for den privatejede ø Romsø i Storebælt cirka ti kilometer nordøst for Kerteminde.

Avisen kan berette, at Søværnet er i gang med at eskortere de russiske landgangsfartøjer, og at det sker i nordgående retning.

- Det gør vi med alle udenlandske fartøjer. Vi har fulgt disse tre siden øst for Bornholm, oplyser vagthavende ved Forsvarets operationscenter i Karup til TV 2 Fyn.

- Lige nu er de nordøst for Samsø. De sejler ikke så stærkt, men vi følger dem normalt til nord for Skagen.

Ifølge vagthavende er dagens mission ganske normal. Således eskorterede Søværnet og tre russiske skibe så sent som i går. Danske skibe følger alle skibe fra lande, der ikke er medlem af Nato, så snart de rammer dansk farvand.

- Men så længe de sejler med tre eller færre fartøjer, skal de ikke melde det, forklarer vagthavende.

Turen nordpå er en helt normalt rute, som går op gennem Storebælt og dermed også forbi Romsø.

112,5 meter og 95 mand

De tre russiske landsgangsfartøjer er altså af Ropucha-klassen, og de beskrives på online-opslagsværket Wikipedia som store landgangsskibe bygget mellem 1974 og 1992 til den sovjetiske flåde og efterfølgende overtaget af de russiske og ukrainske flåder.

Fartøjer i Ropucha-klassen er 112,5 meter lange og har en 95 mand stor besætning.

Ifølge Kjerteminde Avis eskorteres russerne af det danske patruljeskib Freja, der er af Diana-klassen og således noget mindre. Freja er bygget på Faaborg Værft mellem 2005 og 2009, er 43 meter langt og har en besætning på op til 15 mand.

På trods af at Søværnet både i går og i dag har eskorteret russiske skibe ud af dansk farvand, så er russernes tilstedeværelse i dansk farvand mindsket på det seneste.

Men forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen siger til Kjerteminde Avis, at man ikke entydigt kan tolke den mindskede russiske tilstedeværelse i dansk farvand, som hverken en nedrustning eller en oprustning et andet sted i verden:

- Det afhænger lidt af, hvad de gør, når de er ude af dansk farvand. Hvis destinationen er Sortehavet, så kan man ikke udelukke, at der er tale om en oprustning et andet sted. Hvis destinationen er en russisk flådebase et nordligt sted, så kan det tolkes som en nedrustning. Men jeg mener ikke, der kan tolkes hverken det ene eller andet på denne operation isoleret set, siger Hans Peter Michaelsen.

Forsvarets operationscenter i Karup kan ikke give et bud på, hvornår tirsdagens tre russiske fartøjer helt har forladt dansk farvand. Da TV 2 Fyn snakkede med Forsvarets operationscenter skød fartøjerne en fart på 14  knob.

Øget beredskab i Sverige

I sidste uge blev tre russiske flådefartøjer set passere gennem Østersøen. Kombineret med den anspændte situation mellem Rusland og NATO betød det, at det svenske militær valgte at øge sine aktiviteter på Gotland. 

Foruden patruljerende soldater blev der indsat militære køretøjer ved strategiske placeringer, mens jagerfly og flådefartøjer er i beredskab.

På trods af de øgede aktiviteter vurderer det svenske militær, at risikoen for at blive angrebet er lav. 

I næsten to år har det danske søværn i samarbejde med et amerikansk forskerhold søgt efter to forsvundne bombefly fra Anden Verdenskrig.

Flyene styrtede ned ud for Langelands kyst under krigen, og formålet med missionen er at bringe resterne af de faldne amerikanske soldater hjem til USA.

- De efterlader aldrig folk på slagmarken. Hvis der er nogen i ildkamp derude, bruger man mange ressourcer på at hjælpe, selv om det er en rimelig umulig opgave, og at man mister flere folk ved det, siger operationsofficer Snorre Gudnason fra Søværnets Dykkertjeneste.

Amerikansk forsker: Fædre og sønner skal begraves i USA

Hvis forskerholdet finder knoglerester eller andet fra de faldne soldater, vil det blive dna-testet og sammenlignet med et familiemedlem derhjemme, og så skal de faldne have en ordentlig begravelse.

- Vi vil hente vores folk hjem: fædre, onkler, sønner. De ofrede deres liv for USA, frihed og andre lande i verden. Vi vil vise dem og deres familier respekt og få dem begravet på amerikansk jord, siger forsker Matt Breece fra University of Delaware.

Det er dog ingen nem opgave at finde knoglerester på havbunden. Selv om der er et flyvrag af et B-24-fly at gå efter, kan de være spredt over et stort område.

- De eksploderede i tre kilometers højde, så de er måske spredt over stor afstand på et par kilometers stort afsøgningsområde, siger Matt Breece.

Skal Danmark bruge penge på amerikanske ofre?

Amerikanerne bruger et zonarsystem til at udforske havbunden. Dukker der noget op i systemet, sender man dykkere i vandet for at undersøge det nærmere, og amerikanerne får hjælp til missionen af Danmark.

Er det det værd, at det danske søværn skal bruge ressourcer og kræfter på at hjælpe til her?

- Ja, amerikanerne er vores allierede, og vi vil gerne hjælpe dem med deres egne operationer og opgaver i vores område, også fordi det rent faktisk er vores egen opgave. Det er noget, vi også selv ville gøre, også selv om amerikanerne ikke var her. Det er vores opgave at fjerne søammunition fra områder og gøre det sikkert igen, siger Snorre Gudnason.

Søværnet har tidligere detoneret nogle af de bomber, der er blevet fundet ved flyvraget syd for Langelands kyst.

Beklageligt og pinligt

At det i flere år har været offentlig kendt, at der ligger et bombefly fra Anden Verdenskrig, er ikke helt uden problemer for missionen. Der er flere sportsdykkere, der har pillet ved det gamle vrag på havbunden.

- Det svarer til, at man ødelægger en gravhøj på land, siger Christian Thomsen, der er marinarkæolog på Langelands Museum.

- Vi kommer ned til en lokalitet, der er splittet fuldstændigt ad. Det er beklageligt og pinligt, siger han.

I alt 15 passagerer var om bord på de to bombefly.