Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Overhalvdelen af dem, der overlever eller lever med en kræftsygdom får senfølger, som påvirker dem fysisk, psykisk eller socialt. Men mange får ikke den hjælp, de har brug for. Det skal en nyåbnet klinik på Odense Universitets Hospital gøre noget ved.
- Jeg har ikke kræft længere. Men jeg er jo heller ikke rask.
Ordene kommer fra 56-årige Hanne Kaibinger. Hun er en af de første tidligere kræftpatienter, som netop været i kontakt med OUHs nyåbnede klinik for senfølger efter kræft.
Nedslidt udstyr og mangel på tandlæger:
- Vi kan ikke give borgerne det tilbud, de har krav på
Det står rigtig skidt til for den kommunale tandpleje i Odense. Der mangler tandlæger, klinikkerne er nedslidte og der er ikke plads til de 18-21-årige.
I Odense er det en udfordring i Børne- og Ungetandplejen, at der er mangel på tandlæger samt klinikkerne er nedslidte.
Ifølge overtandlæge, Irene Lund, står den kommunale tandpleje i Odense overfor mange store udfordringer.
- Vi har nedslidte klinikker og der er mangel på tandlæger, hvilket skaber en vanskelig rekrutteringssituation. Det er klart at nedslidt udstyr i kombination med tandlægemangel, gør det endnu vanskeligere at give borgerne det tilbud, de har krav på, siger Irene Lund.
Fremover vil unge mellem 18 og 21 år, få tilbudt gratis tandpleje via den kommunale tandpleje, men den manglende plads i Odenses kommunale tandpleje til de mange nye borgere, vækker bekymring hos Irene Lund.
- Vi skal udvide den kommunale tandpleje med den nye finanslovsaftale, og det skaber er nogle kapacitetsudfordringer. Der er ikke kapacitet til at rumme yderligere 12.300 unge med de eksisterende kvadratmeter, siger Irene Lund.
- Vi har ikke mulighed for at give kommunaltilbud indenfor de eksisterende rammer.
“Der skal ske noget, for vi har ikke klinikkerne til de 12.300 yderligere unge mennesker”
Kombinationen af rekrutteringsudfordringer og fysisk organisering af tandplejen betyder, at der opstår problemer med at leve op til de lovmæssige forpligtelser for den kommunale tandpleje.
Møde om udfordringerne
Der er møde den 8. marts 2022 i Børn- og Ungeudvalget om status på den kommunale tandpleje i Odense Kommune. Der vil være særligt fokus på de aktuelle udfordringer og forslag til den videre proces.
Til mødet skal et nyt forslag om en stor, central klinik for tandpleje i Odense drøftes samt bibeholdelse af to til fire lokale klinikker i kommunen.
Det medfører at flere tandlæger med Ret til Selvstændigt Virke vil være til stede under samme tag.
Derudover er det et problem i kommunen, at der er otte tandplejeklinikker, men kun fem klinikledere.
Der skal minimum være én erfaren tandlæge med Ret til Selvstændigt Virke, på hver tandklinik, for at kunne drive en klinik med alle ydelser.
Ifølge Irene Lund skal der ske ændringer og skabes en ny struktur.
- En eller flere centrale klinikker kunne være et godt bud, siger overtandlægen.
- Der skal ske noget, for vi har ikke klinikkerne til de 12.300 yderligere unge mennesker.
Nedslidte klinikker
Et andet punkt på dagsordenen til mødet, er problemerne med fysisk nedslidte klinikker.
Den kommunale tandpleje i Odense oplever store udfordringer med udstyr der skal repareres og udstyr der brænder sammen, fortæller Irene Lund.
- Det kan betyde, at vi skal aflyse patienter, fordi udstyr er brændt sammen. Vi bruger rigtig mange penge på reparationer af gammelt udstyr, tilføjer overtandlægen.
- I Børn- og Ungetandplejen er klinikkerne generelt utidssvarende og nedslidte. Der skal en gennemgribende renovering til.
Lange ventelister
På nuværende tidspunkt er der cirka 38.200 børn i målgruppen 0-17 år i Odense Kommune, der tilbydes kommunal tandpleje.
Med en aktuel tandlægedækning svarende til en dækning af knap 32.000 børn, mangler ca. 6.200 børn tandlægedækning.
Det skaber lange ventelister og vanskeliggør fastsatte undersøgelsesintervaller.
I januar 2022 står cirka 5700 børn med overskridelse på tidsinterval og cirka 500 børn med overskridelser på andre ydelser.
I fremtiden kan ventetiden dog blive endnu længere med de cirka 12.300 borgere de kommende fire år.
Fremover vil der være behov for flere klinikrum og mere personale.
Det sker samtidig med at udbuddet af tandlæger ser ud til at fade markant frem mod 2029-2030, viser en offentliggørelse fra Sundhedsstyrelsen fra 2018.
- Hvis vi skal ansætte mere personale, så skal klinikkerne være til det. I forhold til den udvidelse der kommer, så mangler der klinikfaciliteter, siger Irene Lund.
- Jeg hørte, at klinikken var på vej, og skyndte mig at kontakte min praktiserende læge for at blive henvist, fortæller Hanne Kaibringer, der i dag er førtidspensionist.
Som mange andre, der er kommet gennem et kræftforløb, har Hanne Kaibinger nemlig savnet, at læger eller andre behandlere har spurgt ind til, hvordan hun klarede livet, efter at kræften var væk. Hvilke senfølger hun havde.
Patienter mangler viden om senfølger
Kun 17% ved hvilke symptomer, der kan være tegn på senfølger.
71% ved ikke, hvem de skal kontakte ved tegn på senfølger.
38% har kontaktet kommunen i deres forløb. Heraf oplever under halvdelen, at de ansatte i kommunen i høj grad har sat sig ind i deres forløb.
75% angiver, at en sundhedsprofessionel på sygehuset ikke har talt med dem om, hvordan den praktiserende læge kunne hjælpe dem.
Kun 14% af patienterne angiver, at en praktiserende læge i høj grad har spillet en rolle i deres opfølgningsforløb.
Kilde : Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2019, foretaget blandt kræftpatienter to et halvt år efter at de fik deres diagnose.
- Én ting er de fysiske senfølger jeg har i dag - jeg kan ikke spise normalt mere - noget andet er den psykiske del. Den del fylder faktisk mest nu, siger Hanne Kaibinger.
På den nyåbnede klinik på OUH er hun blevet mødt at en læge, en psykolog og en sygeplejerske. De tog sig tid til at høre om, hvordan hendes liv havde ændret sig efter kræftsygdommen.
Udreder senfølgerne
- Senfølger efter kræft kan være mange ting. Vi taler med patienterne om, hvordan kræftsygdommen har påvirket dem både fysisk, psykisk og socialt. Vi filtrer tingene ud og finder frem til, hvilken lægelig ekspertise eller støttte i kommuneregi, der er brug for, forklarer leder af den tværfaglige klinik og kræftlæge Thea Otto Mattsson .
I følge Kræftens Bekæmpelses Barometer-undersøgelse fra 2019, har cirka 60 procent af de færdigbehandlede kræftpatienter senfølger efter deres kræftforløb. Hidtil har hjælpen til de senfølgeramte primært ligget hos hospitalets kræftlæger eller hos den praktiserende læge. Men det har ikke altid været godt nok, mener Thea Otto Mattson.
- På kræftafdelingerne koncentrerer vi os jo mest om at behandle kræften og holde øje med tilbagefald. Og de praktiserende læger kan ikke vide alt om senfølger. Med den nye klinik bliver der én samlet indgang til udredning og behandlingsmuligheder. Det er en fordel for alle, siger klinikleder Thea Otto Mattsson.
De mest almindelige senfølger efter kræft
Angst for tilbagefald
Seksuelle problemer
Træthed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Tarm- og urinvejsprobleme
Lymfødem (hævede arme og ben)
Manglende appetit
Vægttab
Synkebesvær.
Dertil kommer senfølger af mere social karakter, for eksempel arbejdsløshed, økonomiske problemer og ensomhed. Mange patienter oplever flere senfølger samtidig.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Smerter og psykiske senfølger
Tilbage i 2015 fik Hanne Kaibinger konstateret kræft i nederste del af spiserøret. Hun fik fjernet mavesækken og i stedet blev tarmen fastgjort til spiserøret. Meget smertefulde år fulgte med stort vægttab, blodpropper og indlæggelser. Indtil den rigtige smertelindrende medicin omsider blev fundet for to et halvt år siden. Men den ”gamle” Hanne er hun ikke længere.
- Jeg vil så gerne kunne fare mere rundt. Men jeg bliver hurtigt træt og skal blive bedre til at sige stop i tide, fortæller Hanne Kaibinger.
Hendes maveoperation betyder, at hun skal spise mange små måltider og spise meget langsomt for ikke at få smerter. For at få tilstrækkelig næring må hun hver nat tilføres næring og saltvand ved hjælp af drop.
Efter at selve kræftsygdommen er trådt i baggrunden er de psykiske eftervirkninger for alvor dukket op.
- Tankerne myldrer rundt , især om natten. Og jeg har dårlig samvittighed over, alt det min familie har måttet igennem på grund af min sygdom. Det har jeg brug for hjælp til at tackle, siger Hanne Kaibinger.
Og det får hun nu. Efter sit første møde på klinikken på OUH, har Hanne Kaibinger foreløbig fået tildelt fem samtaler med klinikkens psykolog.
Roser klinikker
Klinikken på OUH er én af i alt fire nye senfølgerklinikker som Region Syddanmark opretter i 2022. De tre andre klinikker åbner i Sønderborg, Esbjerg og i Vejle. I Vejle udvides en allerede eksisterende senfølgerklinik.
Og klinikkerne bliver hilst velkommen af Senfølgerforeningen, en patientforening som arbejder tæt sammen med Kræftens Bekæmpelse.
Historisk stor lønaftale: Syv millioner kroner til sosu'erne
Pengene skal blandt andet sikre medarbejderne mere i løn, samt mulighed for at udvikle deres kompetencer.
Nyborg Kommune og FOA har indgået en stor forhåndsaftale der tildeler området mere end tre millioner kroner. Aftalen kommer blandt andet til at sikre sosu'erne mere i løn.
I en pressemeddelelse skriver fællestillidsrepræsentant for FOA, Malene Koldsø, at hun er stolt af den nye lønmodel, som hun ser som en stor anerkendelse af den indsats og omsorg, der hver dag ydes hos de ældre.
- Kompetencer, erfaring og løn skal gå hånd i hånd. Jeg er så glad for, at mine kollegaer med den nye lønmodel og forhåndsaftale, vil opleve markante lønstigninger på hvert af de fire trin på kompetencestigen, siger hun.
Et hårdt presset område
Udover de tre millioner til løn og kompetenceudvikling, forventes det at yderligere fire millioner kroner tilføjes området. Pengene skal gå til afspadsering eller udbetaling af alle former for arbejdstidsbestemte særydelser, afhængig af medarbejdernes ønske.
- Vi står over for store rekrutteringsudfordringer, så der er i den grad brug for gode incitamenter for både at kunne rekruttere og fastholde veluddannede medarbejdere – og ikke mindst motivere unge til at tage en sosu-uddannelse, siger Hans Jørgensen, Sektorformand i FOA.
Det nære sundhedsvæsen har de seneste år været presset af et stigende behov for pleje og omsorg. Den nye aftale sikrer et historisk stort lønløft igennem en fremtidssikret og fleksibel model.
Aftalen træder i kraft med tilbagevirkning fra 1. september 2021
- Det er lige præcis sådanne klinikker, vi har brug for, siger Marianne Nord Hansen, forperson i Senfølgerforeningen og med i Sundhedsstyrelsens kræftudvalg.
- I dag får patienter med senfølger for alt for dårlig eller slet ingen information og må selv tage affære. Men det er slet ikke alle, der har resourcer til det. Mange oplever at blive kastebold mellem hospitalslæger og den praktiserende læge. Nu kan deres praktiserende læge i stedet henvise dem til klinikken for at blive udredt og få det rigtige behandlingstilbud i rette tid, siger Marianne Nord Hansen.
Senfølgerforeningen håber, at klinikkerne vil kunne bidrage med mere viden om senfølger til gavn for andre tidligere kræftpatienter. Og det ønske forventer klinikken på OUH at kunne opfylde.
- Når der nu kommer mere fokus på senfølger, kommer der også mere viden om, hvilke behandlingstilbud, der allerede er, og hvad der mangler, siger klinikkens leder Thea Otto Mattson.
Forventer mange henvendelser
Hvert år ser Odense Universitetshospital cirka 6.000 nye kræftpatienter. Hvor stort behovet for at få udredt senfølger efter kræft viser sig at blive, tør klinikken på OUH ikke spå om. Lige nu har klinikken for senfølger kapacitet til at tage cirka otte patienter om ugen.
- Vi ved jo ikke, hvor stor en ophobning der er af patienter, der ikke har fået hjælp. Men vi kan godt være bekymret for om vores kapacitet rækker, siger Thea Otto Mattsson.
Huse, keramik og andre skatte: Arkæologer gør sig et overraskende fund
En udgravning ved Søbakkerne i Ollerup afslører efter fund af aftryk fra huse, keramik og potter efter al sandsynlighed en boplads fra ældre jernalder.
På en mark ved Søbakkerne i Ollerup har arkæologer den seneste tid gravet efter fortidens skatte.
Siden slutningen af januar har museumsinspektør Allan Dørup Knudsen i selskab med hans arkæologiske team fra Svendborg Museum været i gang med at undersøge jorden, inden at der skal bygges nye boliger på området.
Og her har man gjort sig et overraskende fund.
- Vi har fundet rester af nogle huse fra den ældste del af jernalderen. Det er altså de første femhundrede år før vores tidsregning, siger Allan Dørup Knudsen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Svendborg Museum og fortsætter:
- Og der lå faktisk endnu mere, end vi egentlig havde regnet med, at der ville være.
“De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her. Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden”
Oldtidens mode
Under udgravningen har man fundet spor fra mindst syv huse, brønde, ovne og keramik. Det er fund som kan dateres helt tilbage til jernalderen og stenalderen.
Det er særligt keramikken, der har hjulpet i det arkæologiske arbejde. For datidens form for Kähler-vaser kan fortælle Svendborg Museum om, hvornår fundene er fra.
Fakta: Ældre jernalder
Ældre jernalder varede cirka fra år 500 før vores tidsregning frem til år 400 efter vores tidsregning.
Jernalderen er en del af den tid i Danmark, som vi kalder oldtiden.
I denne tid begyndte man at udvinde jern fra lokale jernforekomster heriblandt de danske moser, enge og vandløb. Man var derfor ikke længere afhængige af bronzen fra de fjerne egne af Europa, for jernen var billigere materiale og nemt at få fat i.
Bønderne i ældre jernalder levede sammen i små landsbyer med fælles hegn.
Kilde: Nationalmuseets hjemmeside
- Også tilbage i oldtiden var der mode inden for typer af potter, keramik og forskellig husgeråd. Det er jo den måde, at vi kan datere tingene på.
- Vi kan finde ud af, hvordan de forskellige rande er, og om hankene er forskellige, og den måde som keramikken er udformet og ornementeret. Alt det gør, at at vi ret sikkert kan sige, at det er jernalderbebyggelse, som vi har herude (ved Søbakkerne i Ollerup red.), uddyber han.
Indblik i fynsk jernaldersamfund
Da arkæologerne rømmede mulden på marken i Ollerup fandt de aftryk af husenes grundplan fra dengang, og det gør, at de kan se helt præcist, hvor husene har ligget, og hvordan husene var konstrueret.
Ifølge museumsinspektøren har fundet af blandt andet keramik og husene fra jernalderen givet et samlet "mini-indblik" af et lille jernaldersamfund på Fyn.
For udover husene har man også fundet resterne af nogle store affaldsgrupper, hvor datidens beboere har kastet alt deres affald hen. Flere af tidens rester er udgået i dag, men der er stadig keramikrester tilbage, uddyber Allan Dørup Knudsen og fortsætter:
- Vi har altså hele dagligdagen med affaldshuller, huse og deres produktion. Det har formentlig bestået af to-tre gårdenheder, hvor der dels har været et stort hovedhus med små bygninger knyttet til.
- De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her (ved Søbakkerne i Ollerup red.). Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden.
Onsdag slutter denne etape af udgravningsarbejdet i Ollerup. Herefter begynder et større bearbejdsningsarbejde for museet.
Svendborg Museum skal nemlig have udarbejdet en rapport af de pågældende fund til dokumentation for eftertiden, forklarer museumsinspektøren.
Denne udgravning udgør anden etape af i alt tre udgravningsetaper ved Søbakkerne i Ollerup. Første etape blev udgravet helt tilbage i 2010.Dengang blev der ifølge museet fundet blandt andet bopladsspor fra bronzealderen og fra ældre færromersk jernalder.
Hanne Kaibinger, der er en af klinikkens første patienter, føler sig overbevist om, at der sidder mange fynske tidligere kræftpatienter med oversete senfølger, og som vil have gavn af klinikken.
- Man vil jo helst bare være glad, fordi kræften er væk. Men sådan er det bare ikke altid. Man er blevet en anden, og jeg er ikke flov over at sige, at jeg har brug for hjælp til at komme videre.
Korte videoer
Fynske veteraner protesterer mod Trump-udtalelser
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og...
Lørdag har Danske Veteraner indkaldt til march fra Kastellet i København og til den amerikanske ambassade fra klokken 13. Her vil man holde i alt fem minutters stilhed. Det gør de for at markere deres utilfredshed med Donald Trump og hans udtalelser.
I skrivende stund har januar en middeltemperatur på 0,6 minusgrader. Med en måned der snart er slut, er der ikke meget, som rykker på den værdi, skriver TV 2 Vejret.
Dermed ender januar som den koldeste måned i otte år. Det er også første måned med en middeltemperatur under frysepunktet siden februar 2018.
Og det ser ikke umiddelbart ud til at ændre sig. Ifølge DMI er “vejrudsigten er "gået i hak”.
Et kraftigt og stabilt højtryk har etableret sig over det vestlige Rusland, og det fungerer som en effektiv stopklods for det klassiske vintervejr, som normalt passerer Danmark vestfra med mere mild og fugtig luft.
kopieret!
Det bliver det socialdemokratiske byrådsmedlem i Nyborg Lone Smidt, der bliver ny formand for den fynske fagbevægelse FH Fyn.
Det står klart efter, at fristen for at stille op som kandidat udløb tidligere i denne uge.
Den konstituerede formand er eneste kandidat til posten.
- Det er korrekt, at jeg ved deadline er eneste kandidat til formandsposten i FH Fyn for den kommende toårige periode. I henhold til vedtægterne kan der ikke opstilles kandidater på selve repræsentantskabsmødet, oplyser Lone Smidt til TV 2 Fyn.
Hun var oprindelig næstformand, da FH-formand og tidligere byrådsmedlem i Odense, Helle Nielsen, i oktober 2025 blot 64 år gammel afgik ved døden.
Efter magtdeling over midten i Nyborg - går viceborgmester også efter fag-toppost?
Socialdemokratiets borgmesterkandidat Lone Smidt valgte at pege på Kenneth Muhs som borgmester på valgnatten.
Til gengæld blev partiet belønnet med tre udvalgsformandsposter, to næstformandsposter og en 1. viceborgmesterpost øremærket til Lone Smidt.
Og nu står Lone Smidt måske også til at til at få endnu en toppost - nemlig som formand for FH-Fyn - fagbevægelsens fælles talerør på Fyn.
S har ikke sat navne på
I øjeblikket er Lone Smidt, tidligere tillidsmand i Nyborg Kommune, næstformand i FH-Fyn.
Men hun er også konstitueret på formandsposten efter Helle Nielsens pludselige dødsfald.
Der er endnu ikke fastsat en dag for formandsvalget i FH-Fyn, og det vides ikke, om flere kandidater stiller op.
Mandag er der møde i forretningsudvalget, hvor emnet diskuteres. Men det ligger fast, at Lone Smidt før valget på et forretningsudvalgsmøde i FH-Fyn oplyste, at hun går efter formandsposten, hvis ikke hun blev borgmester.
Forretningsudvalgsmedlem Carsten Kringelum Duus kritiserede før kommunalvalget Lone Smidt for at spille på to heste - både på sin politiske karriere i Nyborg og formandsposten hos FH-Fyn.
Han mener hendes hovedfokus bør ligge et sted, nemlig på formandsjobbet, har han udtalt til DR Fyn.
Det er en udtalelse, han ikke ønsker at kommentere yderligere på inden mødet mandag.
Den tidligere formand, Helle Nielsen, sad dog i perioder i både Odense Byråd og som formand for FH-Fyn.
Intet svar
Lone Smidt har ikke svaret på TV 2’s spørgsmål om, hvorvidt hun fortsat ønsker at stille op til formandsposten i FH-Fyn.
Hidtil har Lone Smidt været formand for kultur- og fritidsudvalget i Nyborg, 2. viceborgmester og medlem af økonomiudvalget, ældreudvalget, beskæftigelses- og integrationsudvalget og skole og dagtilbudsudvalget.
Men udvalgsstrukturen ændres i den nye valgperiode fra 8 til 6 fagudvalg med hver 7 medlemmer - hvis man ser bort fra økonomiudvalget, der til gengæld vokser fra 7 til 9 medlemmer for, at alle partier er repræsenteret i den nye konstituering.
Der indføres samtidig honoraraflønning til alle næstformand med cirka 40.000 kroner om året.
Socialdemokratiets byrådsgruppe mødes først på søndag for at sætte navne på, hvilke seks socialdemokrater, der skal repræsentere partiet på de forskellige poster, og om forskudsopgørelsen skal laves helt om.
Formandsposten hos FH-Fyn aflønnes med 49.000 kroner om måneden. Det samme gør næstformandsposten.
Kritik af “dobbeltjob”
Både i forretningsudvalget og eksternt har der været debat om, hvorvidt Lone Smidt både kan passe jobbet som byrådsmedlem, 1. viceborgmester, ældre- og sundheds-udvalgsformand i Nyborg Kommune, som medlem af Sundhedsråd Fyn og formandsposten i FH Fyn.
I forbindelse med Lone Smidts kandidatur, siger Carsten Kringelum Duus, næstformand i Blik & Rør Kreds Sydjylland-Fyn og medlem af FH Fyns forretningsudvalg, at flere fagforeninger har været kritiske over for Lone Smidts “dobbeltjob”.
– For os i Blik & Rør er det afgørende, at en ny FH-formand sætter lønmodtagerne allerførst og går helhjertet ind i tillidshvervet. Det er ingen hemmelighed, at der blandt flere i bevægelsen er en betydelig bekymring for, om Lone fuldt ud kan løfte opgaven som ny FH-formand, når hun samtidig sidder tungt i byrådet i Nyborg.
- Det er et arbejde, der i høj grad kræver tid og fokus – ikke mindst set i lyset af den økonomiske situation, Nyborg befinder sig i. Når alt dette er sagt, står Lone Smidt til at blive valgt som ny FH Fyn-formand. Hun skal have muligheden for at vise sit lederskab og naturligvis have den fulde opbakning – og det er jeg overbevist om, at hun vil få, siger Carsten Kringelum Duus.
Datter til afdød FH-formand advarer: To så magtfulde job kan ingen varetage på én gang
Kan man både være 1. viceborgmester i Nyborg, formand for ældre- og sundhedsudvalget, næstformand i økonomiudvalget og byrådsmedlem samtidig med, at man har et fuldtidsjob som formand for de fynske fagforeningers hovedorganisation FH Fyn.
Nej, det mener Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard ikke, man kan.
Hun tvivler på baggrund af hendes indsigt i, hvad formandskabet krævede af hendes mor.
Derfor reagerer hun nu på TV 2 Fyns omtale af Nyborgs socialdemokratiske borgmesterkandidat ved kommunalvalget, Lone Smidts, planer om at stille op som FH-formand.
Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard er datter af netop afdøde FH-formand Helle Nielsen, og så har hun i øvrigt været suppleant til Nyborg Byråd for Socialdemokratiet.
Ville ikke have tunge poster
Hendes mor, Helle Nielsen, sad ikke i byrådet, mens hun fra 2020 til 2025 var FH-formand, men tidligere, mens hun var LO-formand, havde hun en enkelt udvalgspost, og det var som ulønnet menigt medlem eller ulønnet næstformand i ældre- og handicapudvalget, viser en gennemgang af udvalgsoversigten fra 2014-2020 på Odense Kommune hjemmeside.
Hun sad også som kommunal repræsentant i bevillingsnævnet og Fonden for Syddanske Forskerparker.
- Min mor var meget bevidst om, at det var jobbet som først LO-formand og siden FH-formand, der havde hendes hoved-fokus, og hun var opmærksom på ikke påtage sig for tunge politiske poster samtidig, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Det er især Lone Smidts poster som 1. viceborgmester og ikke mindst formandsposten i et nyt sammenlagt ældre- og sundhedsudvalg, hun synes er en udfordring.
Det nye sammenlagte ældre- og sundhedsudvalg har et sammenlagt budget på over 700 millioner kroner - altså næsten trekvart milliard kroner.
Hvis man ser på de vederlagsdækkede byrådsmøder og udvalg, Lone Smidt kommer til at skulle passe, så har der alene i år indtil nu været afholdt 12 byrådsmøder, 19 økonomiudvalgsmøder, og 12 ældreudvalgsmøder.
Dertil kommer som nævnt en post som 1. viceborgmester.
Om FH Fyn
Fagbevægelsens Hovedorganisation blev stiftet i december 2020 med 60.000 lønmodtagere, der gik sammen i en ny organisation, FH-sektion Fyn.
FH-Fyn består af de tidligere LO Fyn, LO Vestfyn og FTF Region Syddanmark, der var fordelt på seks fynske kommuner.
- Jeg mener ikke, at man kan passe to så magtfulde, vigtige og krævende stillinger på samme tid, uanset hvem man, er eller hvilket stof, man er gjort af. Jeg synes, man skylder både FH Fyns medlemmer og borgerne i Nyborg Kommune mere, og jeg håber, at vedkommende, der bliver valgt som FH-formand vil være 110 procent dedikeret til fagbevægelsen, for det har Fagbevægelsen brug for. Men begge steder er der brug for en stærk indsats - i fagbevægelsen ikke mindst på grund af faldende medlemstal, siger Maria Lykke Nielsen-Løkkegaard.
Pegede på Venstre-borgmester
Hun undrer sig i øvrigt over, at Lone Smidt som eventuelt ny formand samtidig i Nyborg har peget på en Venstre-borgmester, når der var alternativer, og Socialdemokratiet gik til valg på at få en ny borgmester.
I FH’s forretningsudvalg har Blik og Rør repræsentant Carsten Kringelum Duus, der stillede op til byrådet for Socialdemokratiet i Odense, tidligere gjort opmærksom på, at Lone Smidt kan have en udfordring med både at passe en politisk karriere og et fuldtids formandsjob for fagbevægelsen.
I Lone Smidts nyborgensiske bagland siger formanden for 3F Østfyn, Tonny Fejerskov, der er medlem af FH’s bestyrelse, at han vil tage en samtale med Lone Smidt.
Men at han også har tiltro til, at Lone Smidt selv kan vurdere, om hun kan klare begge dele, da hun er næstformand - og i øjeblikket konstitueret formand for FH Fyn.
Ved hvad det kræver
Forretningsudvalgsmedlem Nina Skov Lauridsen, der er formand for FOA i Odense, vil ikke offentligt kommentere på drøftelser i forretningsudvalget, men mener også, at Lone Smidt som næstformand selv har en fornemmelse af, hvad jobbet kræver.
- Jeg ønsker ikke at gå i pressen med min holdning. Men Lone Smidt har siddet som næstformand og har selv indsigt i, hvad jobbet kræver, siger Nina Skov Lauridsen.
Hovedpersonen selv, Lone Smidt, skriver i et skriftligt svar, at hun er hamrende stolt af de forhandlinger hun indgik med Venstre.
- Det blev det stærkeste resultat jeg kunne ønske mig næstefter borgmester posten. Vi skal ikke glemme at det nye byråd er med blåt flertal, og S nu står med tre formandsposter, to næstformandsposter og en viceborgmesterpost. Foruden de 11 fagudvalgspladser så sætter det et stærkt socialdemokratisk afsæt for de næste fire år. Det var et meget pragmatisk forhandlingsrum med Venstre, skriver Lone Smidt.
Går ned i udvalgsposter
Hun understreger, at hun nu går ned i udvalgsposter, som er fordelt til politiske partifæller.
- Jeg forsætter som næstformand i økonomiudvalget og ser frem til min nye formandsplads i sundhed og ældre - et område jeg kender særdeles godt. Jeg er opdraget i fagbevægelsen - jeg har de sidste fire år som næstformand i FH Fyn navigeret samtidig med at være byrådsvalgt - og det er lykkedes alene ved at have flid og forståelse for at arbejdet godt kan forene sig med et borgerligt ombud, skriver hun.
Jobbet som formand for FH Fyn indebærer en månedsløn på 49.000 kroner. Næstformanden aflønnes på samme niveau.
FH Fyn har bestyrelsesmøde mandag, og formandsvalget forventes afgjort på et repræsentantskabsmøde i 1. kvartal af 2026.
Ser frem til drøftelser
Lone Smidt mener godt, hun kan overkomme både den politiske karriere og formandsjobbet i FH Fyn.
- Jeg er bekendt med den kritik, der er rejst, men jeg ville ikke have påtaget mig begge roller, hvis jeg ikke havde tillid til, at jeg kan varetage dem forsvarligt og med det nødvendige arbejdstempo, siger hun og uddyber:
- Efter repræsentantskabsmødet 18. februar ser jeg meget frem til sammen med forretningsudvalget og bestyrelsen at drøfte opgaverne politisk og administrativt i FH sektion Fyn og samle os om vores kerneopgaver med fokus på lønmodtagernes løn og arbejdsvilkår, oplyser hun i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
Nye tal, som Cepos har trukket for DR Nyheder, viser, at 32.000 personer, som har en årsløn under 300.000 kroner – svarende til en månedsløn under 25.000 kroner – ikke modtager en fødevarecheck.
Det skyldes, at de pågældende lavtlønnede personer på arbejdsmarkedet ikke har børn under 18 år, som er en betingelse for at få fødevarechecken.
Det er urimeligt, lyder det fra fagforeningen HK.
- Vi er også nødt til at se på nogle andre løsninger for de lavtlønnede medarbejdere, som altså ikke får del i fødevarechecken. Det kunne for eksempel være ved at øge jobfradraget, siger Mads Samsing, forbundsformand for HK.
Over to millioner danskere står til at modtage en fødevarecheck.
Både politi og beredskab har lørdag middag været til stede ved Polenskajen og Tysklandskajen på Odense Havn, hvor de har undersøgt en melding om en mulig drukneulykke.
Det bekræfter vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller over for TV 2 Fyn.
Han fortæller, at der er fundet en rollator ved havnekajen, mens en støvle er set flyde rundt i vandet. Det fik myndighederne til at sende dykkere i vandet.
- Men vi har ikke fundet noget relevant i vandet, oplyser Johni Müller, der videre fortæller, at eftersøgningen nu er indstillet.
Derfor efterlyser politiet nu ejeren – eller andre der måtte have kendskab til rollatoren på billedet herunder.
Fyns Politi kan kontaktes på 114.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her