Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag indfører Fynbus ekstra rengøring af busserne for at minimere smitterisikoen. En af passagerne undrer sig dog over, hvorfor det sker så sent.
Duften af tequila spreder sig, da Nanna Madsen sprøjter rigeligt med håndsprit på de blå og gule mikrofiberklude, hun holder i hånden.
Selv er hun iført mundbind, blå gummihandsker og gul Fynbus-vest. Bussen holder stille i fire minutter. Nu går hun i krig med at tørre alle overflader af.
Og det kommer hun til at gøre mange gange.
Nyt busselskab: Tag til hovedstaden for 100 kroner
I næste uge lanceres en ny lynbusforbindelse med flere ruter tværs over Fyn. Billetterne til både hovedstaden og Jylland kommer til ligge på en fast pris mellem 75 og 100 kroner per tur, uanset hvornår de købes.
Snart bliver det muligt at komme fra Odense til enten Aarhus eller København for kun 75 kroner per tur.
Det sker, når selskabet Lynbussen 19. juni lancerer det nye busselskab Lynbussen, der får to fjernbusruter på tværs af Danmark.
- Returbilletten kan bruges i op til tre måneder, så den koster 75 kroner uanset, om du køber den fem uger før eller på dagen foran døren, siger direktør i Lynbussen, Steen Petersen til TV 2/Fyn.
København før 08.00 med et rundstykke
Steen Petersen har over 40 års erfaring med bus og taxa-kørsel og ser frem til at få gang i Lynbussen, hvor der lægges masser af planer for ruterne.
Efter sommerferien håber han at kunne sætte en bus ind fra Svendborg via Odense til København, så passagererne stiger på bussen i Svendborg 5.30 og er fremme inden klokken otte. Og så kan man se frem til morgenmad på bussen.
“Returbilletten kan bruges i op til tre måneder, så den koster 75 kroner uanset, om du køber den fem uger før eller på dagen foran døren.”
- Jeg er selv b-menneske, og jeg ved, hvordan det er at stå op klokken 4 og skulle med bussen. Så derfor vil man få et rundstykke på turen, forklarer Steen Petersen.
Han fortæller, at et månedligt pendlerkort fra Svendborg til København vil koste 2750 kroner med Lynbussen, mens et tilsvarende kort med DSB koster 3660 kroner.
Hjælp med ruten
Lynbussen får et koncept, hvor kunderne selv kan bidrage aktivt til rutenettet.
- Kunderne har mulighed for at udtrykke deres ønsker til ruter og afgangstider, samt tilmelde sig en rute, siger Steen Petersen.
Derefter vil Lynbussen oprette en rute, der passer til kundens ønske. Her skal maksimalt betales 200 kroner per rejse.
Mulige ruter med otte ugers opstart
- Odense-Hjallese-Årslev-Ringe-Kværndrup-Kirkeby-Svendborg-Vindeby-Rudkøbing-Spodsbjerg.
- Esbjerg-Varde-Grindsted-Sønderomme-Sønder-Felding-Kibæk-Herning-Sunds-Karup-Viborg-Bjerregrav-Møldrup-Aalestrup-Aalborg.
- Esbjerg-Tjæreborg-Bramming -Gredstedbro-Ribe-Hviding-Rejsby-Brøns-Skærbæk-Bredebro-Løgumkloster-Tønder.
- Aalborg-Hobro-Randers-Aarhus
- Holstebro-Aulum-Herning-Brande-Middelfart-Odense
- Viborg-Kjellerup-Silkeborg-Middelfart-Odense
- Sønderborg-Aabenraa-Haderslev-Christiansfeld-Kolding-Middelfart-Odense
For nu er der planlagt to fjernbusruter. Rute et forbinder Aarhus og København. Rute to forbinder Esbjerg og København. Begge ruter kommer til at køre fra klokken 09.00 til klokken 21.00.
Bussen kommer til at holde ved Ørbækvej i Odense, hvor også Flixbus stopper.
Klar til start
Da Steen Petersen fra 1971 til 1973 gik på ungdomsuddannelse mellem Viborg og Skive, skulle han og klassekammeraterne med de blå busser for at komme frem. Det var ret dyrt, og derfor begyndte den unge Steen Petersen at undersøge alternativer til den kollektive trafik.
På den måde blev både interessen for busserne og en fair pris grundlagt, og det har han taget med sig ind i det nye selskab.
- Alle uanset økonomi skal have rådighed til at rejse i Danmark. Kunden skal kende billetprisen, allerede før der bestilles, for ingen skal føle sig snydt, fordi man bestiller sin billet senere end andre, fortæller han.
Selskabet tager maksimalt 200 kroner for at foretage en fjernbusrejse på mindst 75 km, mens en rejse på hovedruterne højest vil koste 300 kroner for en returbillet.
Han glæder sig til at få gang i rutekørslen i næste uge.
- Jeg er fortrøstningsfuld, og busserne står klar. Så fra fredag i næste uge kan vi proppe 78 passagerer i busserne, siger Steen Petersen.
Hun er nemlig en af de 13 rengøringsassistenter, der fra onsdag skal gøre ekstra rent i Fynbus' busser for at minimere smitterisikoen, når de i myldretiden holder stille ved for eksempel Odense Banegårdsplads.
- Vi gør det for passagernes skyld. Der er mange mennesker, der er utrygge ved at bevæge sig i det offentlige rum, for eksempel i butikker. Vi vil gerne være med til at give noget mere tryghed i forhold til den kollektive trafik, siger Carsten Hyldborg Jensen, der er direktør for Fynbus.
En busafgang for sent
Og netop en af passagerne undrer sig over, hvorfor der ikke har været ekstra rengøring noget tidligere. Busserne har kørt for fuld drift siden 14. april.
- De kunne godt være startet noget før, synes jeg. Der kan godt være nogen, der ikke har tænkt sig om, siger passager Torvig Madsen.
Busserne har jo kørt hele tiden. Skulle det ikke være startet noget før?
- Jo, det kan du sige. Men vi har haft et meget lavt passagertal. Vi har været nede på 20 til 30 procent. Nu er vi oppe på 50 procent, og så lukker vi i dag også op for fordørene, siger Carsten Hyldborg Jensen.
Selvom Torvig Madsen mener, det er for sent, så er han stadig glad for, at der kommer ekstra rengøring, da han er en af de passagerer, der har isoleret sig hjemme på grund af sygdom.
- Jeg er selv i risikogruppen på grund af sygdom, så jeg synes alligevel, det er dejligt, det kommer nu. Det gør, at jeg føler mig mere tryg, siger passager Torvig Madsen.
Fynbus hæver bøde for at køre uden billet:
- Skuffende, at der er så mange, der snyder
For mange har snydt i perioden, hvor der ikke har været kontrollører i Fynbus, og det får nu en kontant konsekvens med en markant stigning i bødeafgiften for at rejse uden billet.
Har du ikke indløst billet til bussen, når du stiger på den mandag morgen, koster det nu 1.200 kroner.
Det oplyser Fynbus, som dermed har hævet kontrolafgiften fra 750 kroner med hele 450 kroner.
I marts og april har der på grund af risikoen for at sprede smitte med coronavirus ikke været billetkontrollører i busserne. Da kontrollørerne vendte tilbage i maj, kunne de konstatere, at snydeprocenten var steget en del.
- Det er faktisk et ret foruroligende billede, der møder kontrollørerne, da de vender tilbage her i maj, for andelen af passagerer, der kører uden billet er steget fra to til ti procent, siger formanden for FynBus, Morten Andersen (V).
Uacceptabelt og skuffende
Normalt kalkulerer busselskaber som Fynbus med, at omkring to procent af de rejsende snyder. Fraværet af kontrollører har fået den andel til at stige for meget.
- Det siger sig selv, at en snydeprocent på ti er totalt uacceptabelt, og for mig at se, er det også skuffende, at der er så mange, der udnytter den situation, siger Morten Andersen.
De mange ekstra, der har taget chancen, får nu den konsekvens, at bestyrelsen i Fynbus har besluttet, at taksterne hæves i sådan en grad, at det måske vil få potentielle snydere til at tænke sig om en ekstra gang.
Involvering af politi koster ekstra
Samtidig med den stigende snydeprocent, så ses der også en stigende kreativitet hos de passagerer, der vil undgå en bøde, og det får en yderligere økonomisk konsekvens.
I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at påkalde politiet, hvis en passager eksempelvis ikke vil vise sin billet, så koster det 800 kroner ekstra, og bøden ender altså på 2.000 kroner.
- Sørg nu for at betale jeres billet, inden i stiger ombord, for vi ønsker ikke at opkræve en bøde, men vi ser ingen reel anden mulighed for at slå ned på det her, for vi er nødt til at køre med en nul-tolerance, siger Morten Andersen.
Hvis snydeprocenten falder igen til normalen på to, så vil taksterne også normalisere sig, lover Fynbus.
Stopper i juli
Efter planen skal den ekstra rengøring vare måneden ud og stoppe i juli.
- Selvom vi har stigende passagertal, så er det en måned, der som regel er kraftigt faldende, fordi eleverne på uddannelserne går til eksamen, og flere folk cykler. Der er ikke nær så meget pres på, så vi gør det ikke i juli, siger direktør for Fynbus Carsten Hyldborg Jensen.
Fynbus appellerer i forvejen til, at passagere passer på sig selv og hinanden og tager egen håndsprit med, når man rejser med offentlig transport. Og så vil de over sommeren overveje, om det bliver nødvendigt at genoptage den ekstra rengøring.
Rengøringsordningen:
- 13 ekstra rengøringsassistenter
- De gør rent i tidsrummet kl. 07.00 til 08.30 og igen fra kl. 13.30 til 16.00
- Der er rengøringsassistenter ved Odense Banegård Center, Svendborg Station, Nyborg Station, Middelfart Station og Kerteminde Rutebilstation
- Foregår i juni måned
Korte videoer
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.
Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.
Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.
PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.
Postkasser solgt for millioner
Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.
Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.
Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.
De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.
Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.
I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.
Går til godt formål
Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.
- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.
Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.
I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.
De blev udsolgt på tre timer.
De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.
kopieret!
Tre gange om dagen.
Eller 1.089 gange i hele 2025.
Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.
Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.
- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.
- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.
Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.
Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.
- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.
Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.
Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.
- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.
Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.
Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.
Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.
Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).
De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:
* OL-guld (2024).
* OL-sølv (2021).
* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).
* EM-sølv (2024).
Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her