kl.
Arkiv / Alexander Aagaard
Arkiv / Alexander Aagaard

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter lange forhandlinger blev Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF fredag enige om budgettet for 2021. Der afsættes blandt andet 180 millioner kroner til den specialiserede velfærd.

Forhandlingerne om budgettet for 2021 i Odense Kommune blev indledt allerede torsdag.

Men efter 12 timers intense forhandlinger brød det hele sammen, da Venstre og Konservative forlod forhandlingerne. Også Dansk Folkeparti havde på det tidspunkt forladt forhandlingerne.

Fredag morgen gik forhandlingerne i gang igen, og efter yderligere snakke frem og tilbage kunne Socialdemokratiet, Radikale, Enhedslisten og SF omsider indgå en aftale for det kommende års budget. Budgetforliget har fået navnet 'Velfærd og vækst i Odense'.

Stort millionbeløb til velfærd

Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel fordeler budgetforliget omkring 800 millioner kroner over de næste fire år til velfærd i kommunen.

Men det er særligt de mange millioner, der er sat af til den specialiserede velfærd, som borgmesteren glæder sig over.

I budgettet er der således afsat 186 millioner i 2021, 170 millioner i 2022 og 150 millioner i 2023 og 2024.

- Det, der betyder allermest for mig i det her budget, er, at vi får løftet den specialiserede velfærd. Det er et område, der i flere år har været presset. Det er mennesker med handicap, børn, der skal anbringes og have ekstra hjælp. Det er senhjerneskadede. Det er psykisk sårbare, forklarer borgmesteren.

Gå tilbage Del
kl.

Flertal siger ja: Odense Kommune klar til at lægge 35 millioner for nyt stadion

Flertal i Odense Byråd har landet budgetaftale, der blandt andet har sat 35 mio. kr. af til realisering af stadionprojekt.


Opdatering:

  1. Det endelige budget indeholder en aftale om at sætte 35 mio. kr. af til stadionprojekt. 17 mio. kr. næste år og 18 mio. kr. i 2022.

Et flertal i byrådet er klar til at spytte 35 millioner kroner kroner på bordet for at realisere planen om et nyt og moderne Odense Stadion. Det står klart, efter der nu er landet en budgetaftale.

Tidligere erfarede vi på TV 2 Fyn, at der var tale om et beløb på 40 millioner kroner, men det er altså fem millioner lavere.

Et tilskud til en modernisering af Odense Stadion var én af de ting, partierne i Odense Byråd drøftede torsdag, da man forhandlede budget for næste år. Efter 12 timers forhandling brød det sammen, da Venstre og Konservative udvandrede fra maratonforhandlingerne.

Fredag morgen begyndte man så at forhandle igen - uden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Og nu er der så landet en aftale. Pengene er sat af med 17 millioner næste år og 18 millioner i 2023. De 35 millioner kroner udmøntes tidligst, når der foreligger en samlet og politisk godkendt helhedsplan.

"Det er af væsentlig betydning for forligspartierne, at idrætsbydelen i Bolbro udvikler sig de kommende år. Udviklingen af Odense Stadion er en væsentlig brik heri," står der i forligsteksten, som TV 2 Fyn har fået fingrene i.

Bag forliget står Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten.

Det er fortsat planen, som Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel også sagde til TV 2 Fyn torsdag, at Odense Kommune kun skal stå for en del af finansieringen. Ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event, forventes også af kommunen at lægge penge på bordet, og så håber man på at kunne involvere en eller flere investorer i projektet.

Det gjorde man blandt andet i Silkeborg. Det nye stadion Jysk Park, der stod færdigt i 2017, kostede 130 millioner kroner. Heraf betalte Silkeborg Kommune 60 millioner kroner, mens Silkeborg IF Invest A/S og investorer betalte resten.

OM ODENSE STADION:

  • Odense Stadion blev oprindeligt bygget i 1941.
  • Efter "Miraklet i Madrid", hvor OB i 1994 slog Real Madrid ud af Europa Cuppen, besluttede politikerne i Odense Kommune i 1996, at stadion skulle bygges om og renoveres.
  • Det nye Odense Stadion stod klar i september 1997 med en kapacitet på 18.790 tilskuere.
  • Under ombygningen blev der af økonomiske årsager ikke lagt varme i banen, så i 2004 blev det gjort, så man kunne leve op til kravene.
  • Året efter købte OB hovedtribunen af Odense Kommune og byggede den om med flere og bedre faciliteter for sponsorer. Odense Kommune ejer de resterende tre tribuner og banen.

Prisen kan blive højere

Der har i næsten et år været seriøs dialog mellem Odense Kommune og ejerselskabet bag fodboldklubben OB, Odense Sport & Event, om en modernisering af Odense Stadion. Det kunne vi torsdag fortælle her på tv2fyn.dk.

Af mailkorrespondance mellem parterne fremgik det, at parterne, efter en fælles gennemgang af stadion og efter snakke med stadionkyndige folk fra de to stadions i Silkeborg og Haderslev, kom frem til en anslået pris på knap 100 millioner kroner for at bringe Odense Stadion op til moderne standarder.

Blandt andet kunne det koste op mod 60 millioner kroner at lukke hjørnerne. Og et nyt tag ville løbe op i 22 millioner kroner.

Nu har det, ifølge TV 2 Fyns oplysninger, vist sig, at en forbedring af tagkonstruktionen kan blive meget dyrere. Det er nemlig ikke sikkert, at de eksisterende tribuner kan holde til et nyt tag. Og derfor kan det blive nødvendigt at jævne tribuner med jorden for at bygge op påny. Det er man blandt andet lykkedes med i Haderslev, hvor et nyt stadion er blevet bygget op i etaper. Sådan at man stadig kan fortsætte med at spille Superliga, mens renoveringen står på.

Et nyt tag er helt afgørende, hvis man vil leve op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa. Lige nu er kun en tredjedel af tilskuerpladserne dækket af tag. Fra 2028 vil det ikke leve op til kravene fra Divisionsforeningen.

Gennemgangen af stadion viste et kæmpe efterslæb på Odense Stadion. Kun græstæppet og lyset lever op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa.

De ekstra millioner til området, som dækker over blandt andet udsatte børn og unge, voksne med handicap, borgere med sindslidende eller senhjerneskadede borgere, glæder også Susanne Crawley fra Radikale.

- I årevis har jeg råbt op om, at budgettet i Odense Kommune til at hjælpe de allermest sårbare børn, unge og voksne var alt for lille. Det tilfører vi nu et meget stort millionbeløb – næsten 200 millioner. Det er nok et af de højeste beløb, man nogensinde har tilført velfærden i Odense, siger Susanne Crawley.

Kritik af prioriteringer

I det nye budget blev der også afsat 35 millioner kroner til renovering af Odense Stadion, hvor OB spiller sine hjemmekampe i Superligaen.

Gå tilbage Del
kl.

Kim drømmer om moderniseret stadion:
  • Et af de mest utidssvarende i Danmark

Odense Kommune og ejerskabet bag OB er i seriøs dialog om en renovering af Odense Stadion. Det er på høje tid, mener en af klubbens fans.


Kim Thiilborg Petersen har været OB-fan, siden han var dreng. Han er jævnligt gæst på Odense Stadion, og han mener, der er plads til forbedringer.

- Vi har nogle meget åbne hjørner. Al stemningen fiser lige ud af stadion, siger han.

Det tyder på, at Kim Thiilborg Petersen snart kan få sin vilje. En aktindsigt, TV 2 Fyn har fået, viser, at Odense Kommune og ejerselskabet bag OB, Odense Sport & Event, i næsten et år har været i seriøs dialog om, hvordan Odense Stadion kan renoveres, og hvor mange penge der skal lægges i det.

Bilagene viser desuden et kæmpe efterslæb på faciliteterne på stadion. Lige nu er det kun græstæppet og lyset, der lever op til kravene fra Divisionsforeningen og Uefa.

- Der er ingen tvivl om, at vi har et af de mest utidssvarende stadioner i Danmark, og vi er slet ikke på niveau med de klubber, vi gerne vil sammenligne os med, siger Kim Thiilborg Petersen.

Mange fordele

Byrådets partier tog torsdag fat på forhandlingerne om næste års budget, herunder også en mulig modernisering af Odense Stadion.

Hvis det stod til Kim Thiilborg Petersen, ville der være penge på vej. Der er nemlig mange fordele i sigte, mener han.

- Det vil løfte fansene. Det vil løfte tilskuertallet på længere sigt, at fansene får nogle bedre forhold. Det vil betyde, at der kommer flere fans, og det vil skabe en bedre stemning og dermed løfte spillet på banen.

Op mod 100 millioner kroner

Af bilag i aktindsigten fremgår det, at der konkret arbejdes ud fra forbedringer på stadion til en samlet pris op mod 100 millioner kroner. Det med afstand største projekt er den længe efterspurgte lukning af hjørnetribuerne. Det alene vurderes at koste 60 millioner kroner, hvis man bygger reelle tribuner. Det kan dog bygges "væsentligt billigere", som det står i bilagene, hvis det alene er vindskærme, man tilkøber.

Et tribunetag anslås i bilagene at løbe op i en pris på 22 millioner kroner. Lige nu er kun en tredjedel af tilskuerpladserne dækket af tag.

Derudover overvejer man en slags salgsgade til en pris på 8-10 millioner kroner og nye toiletter til samlet 5,5 millioner kroner.

Samlet pris for alle renoveringsprojekter anslås til en pris på 99,9 millioner kroner ud fra de grove overslag, der er lavet på hvert enkelt projekt.

Hvis hjørnerne bliver lukket, og tag, toiletter og omklædningsrum bliver opgraderet, har Kim Thiilborg Petersen et enkelt ekstra ønske.

- Nogle lokaler til fans på stadion. Rigtig mange klubber, som vi gerne vil måle os med, også klubber, som vi mener er foran, har allerede sådan nogle faciliteter, siger Kim Thiilborg Petersen.

Netop den prioritering var medvirkende til, at Konservative forlod budgetforhandlingerne allerede fredag.
Det forklarer Søren Windell (K), som ikke mener, der i fredagens forhandlinger blev lagt nok vægt på at tilføre penge til ældreplejen.

- Til gengæld var der en masse penge til stadion. Vi har lige solgt fjernvarmen, og kommunekassen er fuldstændig tømt. Så jeg synes, det er en forkert prioritering, forklarer han.

I aftalen for budgettet skriver forligspartierne, at man ser udviklingen af stadionområdet som en vigtig del af den bystrategiske udvikling af området, herunder også at skabe vækst i bydelen.

I går kl.
Tophistorie
Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
I går kl.
For
Tophistorie
Emil Selmer Hjernø

En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.


Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.


Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.


- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.


Kan blive trumfet af regeringen

Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.

Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.

Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.

- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.

Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.

- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.

Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.

Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.

- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.

Det skriver Storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.

Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.

- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.

Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.

Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.

I går kl.
Anton Kranf

Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.

Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.

Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.

Her foregår det

Adresse:

Kongensgade 26, 5000 Odense C


Åbningstider:

Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her