12. jun. 2020 kl. 11:01
Ebbe Rosendahl

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

De største medievirksomheder på Fyn og Syddansk Universitet har i dag etableret Media City Odense med Odense Kommune som tæt samarbejdspartner


Ved et stiftende møde på Kvægtorvet i TV 2s hovedkontor har Odenses største medievirksomheder og Syddansk Universitet fredag indgået et samarbejde. Odense Kommune deltager som samarbejdspartner.

“Som by har Odense de helt rigtige forudsætninger for at skabe et unikt medieknudepunkt i Danmark”

— Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense, Socialdemokratiet

Sammen etablerer de Media City Odense, der har til formål at skabe en national førerposition for Odense inden for medier og medieteknologi.

Bag initiativet står Jysk Fynske Medier, TV 2 Danmark, TV 2/Fyn og Syddansk Universitet med Odense Kommune som samarbejdspartner. Parterne har lavet en aftale om at give projektet Media City Odense økonomisk og strategisk support gennem de kommende år.

Læs også: Glødende hjemmesider: Fynboerne var fans af digitale nyheder under coronakrisen
Gå tilbage Del
4. jun. 2020 kl. 20:00
Fyn

Glødende hjemmesider: Fynboerne var fans af digitale nyheder under coronakrisen

Maja Kærhus Jørgensen

Fynboerne skruede voldsomt op for deres forbrug af nyheder under corona. Det har givet glødende hjemmesider hos fynske medier.


Fynboerne konsumerede nyheder som aldrig før under coronakrisen.  Især på de digitale platforme har fynske medier oplevet stor fremgang.

På Fyens Stiftstidende  har efterspørgslen efter nyheder generelt  været massiv under coronakrisen.

- Vi har  overordnet  set  oplevet en markant, øget efterspørgsel på grundig og relevant journalistik, der giver klare svar på alle de spørgsmål, en coronakrise afstedkommer i de seneste to måneder,  fortæller chefredaktør Poul Kjærgaard.

“Krisen er kritisk for Danmark og for private medier som Fyens Stiftstidende. Men den har samtidig cementeret nødvendigheden af en grundig og uafhængig presse.”

— Poul Kjærgaard, chefredaktør, Fyens Stiftstidende

Livlig , digital trafik

Især på hjemmesiden har Fyens Stiftstidende oplevet stor tilstrømning.

- Aldrig før har vi haft så mange brugere på fyens.dk. Og vi oplever i endnu højere grad end før krisen, at de mere end 100.000 fynboer, der dagligt bruger fyens.dk, vender tilbage igen og igen, siger Poul Kjærgaard.

For et privat medie som Fyens Stiftstidende er salg af annoncer og abonnementer afgørende for avisens overlevelse.  Derfor er Poul Kjærgaard glad for at kunne fortælle, at der også har været en stigning i deres  salg af PLUS-abonnementer, der giver læserne adgang til alt indhold på fyens.dk.

- Krisen er kritisk for Danmark og for private medier som Fyens Stiftstidende. Men den har samtidig cementeret nødvendigheden af en grundig og uafhængig presse, siger Poul Kjærgaard.

“Det er en markant fremgang, der endnu en gang understreger, at der har været behov for præcis journalistisk formidling.”

— Mads Boel, redaktionschef, TV 2/Fyn

Fynboerne er sultne efter viden

På TV 2 Fyn fortæller redaktionschef Mads Boel,  at Fynboerne under coronakrisen er søgt mod de traditionelle og etablerede medier.

Især på de digitale platforme har TV 2/ Fyn har haft en markant fremgang og er gået 53 procent frem i brugere.

-  53 procent flere brugere vidner om et enormt informationsbehov hos fynboerne, og der er vi stolte af at kunne bidrage med nøgtern, præcis og grundig information under en national krise som corona har været, siger Mads Boel, der er redaktionschef på TV 2/Fyn.

Corona trak fynboerne tættere på medierne

TV 2/Fyn lancerede under coronakrisen et værktøj, hvor fynboerne kunne sende deres spørgsmål ind, og så sad en hel redaktion af journalister klar til at gå på jagt efter svar på borgernes vegne.

Stationen modtog langt over 700 spørgsmål, som bredte sig fra usikkerhed om sommerhusophold til, hvordan man skulle forholde sig til håndværkere i sit hjem.

- Det viste med alt tydelighed, at vi som klassisk medie har en relevans, og vi blev nærmest blæst bagover af de mange nysgerrige fynboer, siger Mads Boel.

Han mener,  at den store interesse viser, at  medierne skal åbne døren mere for borgerne.

- Det er ikke altid os, der skal definere, hvad der er vigtigt. Vi skal også lytte til borgerne. Og den læring tager vi med garanti med os videre. Det håber jeg også resten af mediebranchen gør, siger Mads Boel.

Mere flow-tv

Selvom der i årevis har været en tendens over hele verden til at se mindre af det gammeldags fjernsyn, såkaldt flow-tv, og mere nyheder på vores telefoner, så har det ændret sig under coronakrisen.  En undersøgelse fra SDU viser, at danskerne især har benyttet sig af traditionelle nyhedsmedier i de seneste måneder.

- Flere undersøgelser påviser, at især flow-tv har vundet stort indpas. Endelig er det også værd at bide mærke i, at så godt som ingen er overladt udelukkende til sociale medier og søgemaskiner, hvor misinformation og myter lettere florerer, siger Lene Heiselberg, adjunkt ved Medierns Forsknings- og Innovationscenter.

Også på TV 2/ Fyn har den traditionelle platform – TV –  haft en markant fremgang. I maj måned 2019 havde TV 2 Fyn en share på 43,6. I maj måned 2020 var det steget til 51,3.

Share er betegnelsen for den procentdel af seerne, som har tændt for fjernsynet, der ser TV 2 Fyn.

- Det er en markant fremgang, der endnu en gang understreger, at der har været behov for præcis journalistisk formidling, siger Mads Boel.

Tilfredshed på sydfyn

Sulten efter digitale nyheder under coronakrisen har også Fyns Amts avis mærket.  De har oplevet en ret stor stigning i brugertallet på www.faa.dk – og der har været en meget stor stigning i antallet af nye digitale abonnenter og plusabonnenter. Det fortæller chefredaktør Rikke Bekker.

- Samtidig har en helt ny læserundersøgelse vist, at Fyns Amts Avis har oplevet en markant stigning i tilfredsheden, og vi er utrolig glade for netop de gode nyheder midt i en krise, der ellers også bliver svær for os at komme igennem, siger Rikke Bekker.

I begyndelsen af coronakrisen troede Fyns Amts Avis, at stigningen skyldtes støtte-køb af  indholdet, for her havde de valgt ikke at tage penge for coronaartiklerne i avisen. Det gjorde de for at sikre,  at folk fik de sundhedsmæssige vigtige funktioner.

- Vi havde en klar publicistisk opgave i begyndelsen af sundhedskrisen, men tendensen fra april er blevet yderligere forstærket i maj måned, hvor det nu primært her er en økonomisk krise, og vi tager nu igen penge for vores almindelige, unikke historier, siger hun.

Kritiske overfor beslutningstagerne

Én ting er hvad medierne selv fortæller.  På Syddansk Universitet har blandt andet Morten Skovsgaard, professor ved Center for Journalistik, kigget særligt grundigt på både journalister og brugere under corona-krisen. Han mener, at  journalisterne i høj grad har styrket demokratiet.

- Hvis man kigger på, hvad journalister skal kunne udrette og bidrage med i et demokrati, skal man som noget af det grundlæggende videreformidle vigtig indformation fra myndighederne til borgerne. Det synes jeg, at de har været ret gode til, siger Morten Skovsgaard.

“Medierne har taget deres deres demokratiske rolle på sig - overordnet set.”

— Morten Skovsgaard, professor, SDU

Han fortæller, at der er tre grundpiller, som journalistikken står på. Udover at videreformidle vigtig information, så er det vigtigt for journalister at være at være kritiske for beslutningestagerne. Også her mener han, at journalisterne har gjort et hæderligt stykke arbejde under coronakrisen.

Vigtigt for ham er det, at journalisterne har været kritiske på en saglig måde med udgangspunkt i de reelle problemer. For eksemple ved at spørge ind til strategien for balancen mellem de økonomiske og sundhedsmæssige hensyn.

- Medierne har taget deres deres demokratiske rolle på sig - overordnet set. De har varetaget deres rolle ret fint og har taget udgangspunkt i noget substantielt frem for bare at ville fange håret i suppen. siger Morten Skovgaard.

Se med Grundlovsdag, når TV 2/Fyn Event inviterer til Grundlovsdag Live på Facebook: Journalistik under coronakrisen klokken 12.30-13.

  • Hjalp vi som journalister demokratiet på vej eller ej? Interview med constructive fellow på Aarhus Universitet, Jakob Risbro, der snart vender tilbage til jobbet som samfundsredaktør på TV 2/Fyn. Vært: Signe Ryge. Se med her. 

Et af de første skridt efter fredagens etablering bliver at ansætte en direktør for Media City Odense, som skal tiltræde inden udgangen af 2020.

Bergen og Hamborg som inspirationskilde

Det nyindgåede samarbejde er inspireret af lignende mediesamarbejder i Bergen og Hamborg. Især den succesfulde medieklynge i Bergen, der hyppigt får besøg af medievirksomheder fra hele Europa, har lagt grundstenene for samarbejdet.

Både TV 2 Danmark og TV 2/Fyn har været blandt de besøgende i Bergen. Og byen har mange fællestræk med Odense. Bergen er nemlig hovedsæde for en landsdækkende tv-station - TV 2 Norge - og hjemsted for to aviser, regional-tv og et universitet.

En anden inspiration har været den odenseanske robotklynge, hvor et strategisk samarbejde mellem private virksomheder, Odense Kommune og Syddansk Universitet har gjort Odense til Danmarks største og vigtigste hjemsted for robotindustri.

Læs også: Jysk Fynske Medier opkøber lokalaviser på Sjælland
Gå tilbage Del
20. apr. 2020 kl. 10:16
Fyn

Jysk Fynske Medier opkøber lokalaviser på Sjælland

Morten Grundholm

En række lokalaviser, herunder Helsingør Dagblad, skifter hænder med opkøb fra Jysk Fynske Medier.


Mediehuset Jysk Fynske Medier, der står bag en række af Danmarks største regional- og lokalaviser, har købt North Media Aviser, der blandt andet udgiver Helsingør Dagblad.

Det oplyser North Media til fondsbørsen.

Dermed ser Helsingør Dagblad umiddelbart ud til at være reddet. Dagbladet var sat til salg, og hvis ikke en køber meldte sig inden udgangen af april, ville avisen lukke.

Men i stedet for kun at købe Helsingør Dagblad har Jysk Fynske Medier altså købt hele North Medias avisafdeling, North Media Aviser.

Det er ud over Helsingør Dagblad også Lokalavisen Nordsjælland og en række lokalaviser i København.

Driften af North Medias avisafdeling gav sidste år et underskud på 5,6 millioner kroner før særlige poster såsom nedskrivninger ud af en omsætning på omkring 94 millioner kroner.

Jysk Fynske Medier har i forvejen 13 dagblade og 53 ugeaviser på Jylland og Fyn. Herunder JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende. Med de nye erhvervelser kan mediehuset dermed føje Sjælland til sin interessesfære.

- Vores virksomhed eksisterer for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i de lokale områder, og vi føler os forpligtet til at forsøge at løfte denne opgave i Helsingør, siger Jysk Fynske Mediers direktør, Jesper Rosener

Jysk Fynske Medier vil omgående tage kontakt til annoncører, læsere og abonnenter i alle lokalavisernes områder for "at sikre, at der findes opbakning til at fortsætte driften."

Der er tale om Vanløse Bladet, Frederiksberg Bladet, Nørrebro/Nordvest Bladet, Østerbro Avis, Valby Bladet/Kgs. Enghave Bladet, Vesterbro Bladet, Amager Bladet og City Avisen.

- Som by har Odense de helt rigtige forudsætninger for at skabe et unikt medieknudepunkt i Danmark. Vi har veletablerede, seriøse medier, en topklasse uddannelsesinstitution, globale techvirksomheder og en central placering midt i landet. Det er optimale forhold for at tiltrække dygtige folk og gøre Odense endnu stærkere som medieby, og det står kommunen naturligvis bag, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S) i en pressemeddelelse.

- Media City Odense er et ualmindeligt interessant samarbejde, og vi håber igen – i kraft af vores uddannelser inden for medievidenskab, journalistik og teknik samt forskning i blandt andet kunstig intelligens – at kunne medvirke i et projekt, der kan skabe markante resultater, siger Jens Ringsmose, der er dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Rekrutteringsmulighederne forbedres

Medievirksomhederne bag samarbejdet håber desuden, at etableringen af Media City Odense vil gøre det mere attraktivt for kompetent arbejdskraft at rette deres jobsøgning mod Fyn.

- Vi oplever allerede nu udfordringer med at tiltrække stærke, digitale kompetencer, og de udfordringer bliver større fremover. Vi tror og håber, at Media City Odense-samarbejdet og yderligere fokus på uddannelse kan gøre det endnu mere interessant for medarbejdere med digitale kompetencer at tage job i Odense, siger administrerende direktør for Jysk Fynsk Medier Jesper Rosener.

“Der opstår nye energier, muligheder og synergier, når man arbejder tæt på hinanden”

— Peter Zinck, bestyrelsesformand, TV 2/Fyn

TV 2s administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen glæder sig over, at Odenses medievirksomheder, universitetet og kommunen alle er gået sammen for at sætte et højt ambitionsniveuau for byens medieudvikling.

- Med hovedkontor i Odense har vi stor gavn af et velfungerende medielandskab i byen. Hos medieklyngerne i Bergen og Hamborg er det lykkedes at skabe vækst og dynamik, når kræfterne samles, og vi håber, at Media City Odense kan gøre det samme, siger Anne Engdal Stig Christensen.

- På den korte bane kan vi få bedre mulighed for at rekruttere kompetencer, der er svære at nå – eksempelvis inden for data og digital udvikling – og i næste fase håber vi at bidrage til, at der opstår selvstændige succesfulde projekter og for eksempel startup-virksomheder, som vi på den lange bane også kan få gavn af, siger hun.

Læs også: Kommuner afviser kontrol af elevers ferierejser
Gå tilbage Del
11. jun. 2020 kl. 12:09
Fyn

Kommuner afviser kontrol af elevers ferierejser

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Elever på Svendborg og Odenses skoler vil ikke blive kontrolleret for, om de har været i udlandet, selvom ministeriet mener, at elever bør afvises, hvis de har været i udlandet.


Når skolerne starter til august efter sommerferien, risikerer elever at blive sendt hjem i karantæne, hvis de inden for de sidste to uger har været i et land, som myndighederne fraråder rejser til.

Onsdag meldte Børne- og Undervisningsministeriet ud, at skoler og institutioner bør afvise børn, der har været på ferie i andre lande end Tyskland, Norge, Island og Danmark.

Elever bør afvises

I Svendborg har skolerne gennem et stykke tid forberedt sig på situationen ved skolestart.

- Vi henstiller til forældrene, at de respekterer myndighedernes anbefalinger, og vi regner med, at familierne ikke holder ferie i et ikke-anbefalelsværdigt land og lader deres børn starte i skole, siger skolechef Nanna Lohmann fra Svendborg Kommune.

Opdatering

  1. Artiklen er opdateret med kommentarer fra Odense Kommune

I Odense er forældre til børn i skolerne og daginstitutinerne endnu ikke orienteret.

- Vi er lige på trapperne med information til forældre i dagtilbud og skoler i forhold til  udmeldingen fra myndighederne. Som forældre vil man derfor få besked på Aula og Mitbarn eller e-boks for dagplejens vedkommende, siger skolechef Nikolaj Juul Jørgensen.

Meldingen  fra Børn- og Undervisningsministeriet lyder ifølge Jyllands-Posten, at daginstitutioner, skoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner 'kan og bør' afvise at modtage børn og elever, der har holdt ferie i udlandet.

- Vi gør egentlig som vi plejer. Vi har tillid til, at eleverne og deres forældre overholder anbefalingerne, og vi vil derfor ikke kontrollere eller undersøge, om børn har været i udlandet uden at fortælle det, siger Nanna Lohmann, og fortsætter:

- Hvis vi finder ud af, at et barn har holdt ferie i Sydeuropa inden for de sidste to uger, så kontakter vi forældrene, og tager en snak med dem, så anbefalinger om at blive hjemme,  bliver overholdt, siger hun.

Samme holdning har skolechefen i Odense:

- Hele kampen mod smittespredning af Covid-19 beror på, at vi alle som borgere i samfundet følger de anvisninger som bliver givet fra myndighedernes side. Vi har en grundlæggende tillid til at forældre selvfølgelig også fremadrettet følger disse anvisninger, siger Nikolaj Juul Jørgensen.

Ingen kontrol af Facebook

Heller ikke landets gymnasier vil lave kontrol af elevernes sommerferier. Her er der tillid til, at elever, der i sommerferien rejser til frarådede lande, først efter endt karantæne er tilbage i klasselokalet.

- Der bliver derfor ikke tjekket op på elevernes sommerferie på for eksempel Facebook, siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier.

De danske myndigheder har siden midten af marts frarådet al unødvendig rejse til resten af verden på grund af udbruddet af coronavirus.

Bliv hjemme i 14 dage

Fra mandag har myndighederne igen givet grønt lys til, at der kan rejses på ferie til Norge, Island, Færøerne og Tyskland. Dog fraråder myndighederne også  ferier i byer med mere end 750.000 indbyggere i for eksempel Tyskland.

Hvis danskerne alligevel holder ferie i Spanien eller Kroatien, skal de ifølge myndighederne blive hjemme i 14 dage.

Samarbejde giver ny energi

TV 2/Fyn er den mindste af virksomhederne blandt stifterne, men med direktør Esben Seerup og den nuværende bestyrelsesformand Peter Zinck i spidsen, har stationen været med til at drive idéen om Media City Odense frem. TV 2/Fyns ledelse og bestyrelse har også besøgt Bergen og har derfor med egne øjne set, hvad et klyngesamarbejde kan.

- Der opstår nye energier, muligheder og synergier, når man arbejder tæt på hinanden, og den slags kan ikke forudsiges fra et centralt placeret skrivebord eller planlægges via Excel-ark. Blandt virksomheder opleves det ofte, at man holder på hemmeligheder over for hinanden, men man glemmer, at når man åbner sig for samarbejde, får man også ting tilbage, siger TV 2/Fyn-formand Peter Zinck, der til daglig er forretningsudvikler og indehaver af Herman Zinck Holding ApS.

Læs også: Corona-kamp: Fynsk robot desinficerede helt hospital
Gå tilbage Del
24. mar. 2020 kl. 1:14

Corona-kamp: Fynsk robot desinficerede helt hospital

Blue Ocean Robotics/PR

Robot fra Odense blev sat ind i kampen mod coronavirussen covid-19 i Kina. Nu er rumænerne også blevet begejstret.


En selvkørende robot fra UVD Robots i Odense har med ultraviolet lys imponeret de rumænske myndigheder, skriver det rumænske erhvervsmagasin Business Review.

Robotten kan ved hjælp af det ultraviolette lys fjerne 99.999 procent af alle bakterier på en hospitalsstue inden for 10 til 15 minutter.

Robotten blev afprøvet i et projekt og ifølge Business Review rensede UVD-robotten et helt rumænsk hospital uden nogen form for indblanding fra mennesker.

Robotten kan bekæmpe bakterier, vira, svampe og andre patogener, og kan med sin effektivitet beskytte det medicinske personale på hospitaler.

UVD Robots, som er et datterselskab under Blue Ocean Robotics, vandt tidligere på måneden den prestigefyldte europæiske robotpris euRobotics Technology Transfer Award 2020.

De fynske desinfektionsrobotter fra UVD Robots er sat ind flere steder i kampen mod coronavirussen covid-19, og kører blandt andet på hospitaler i coronaudbruddets epicenter i den kinesiske by Wuhan.

Ifølge Business Review har netop Kina bestilt 200 UVD-robotter, mens Danmark og blandt andet hospitaler i Taiwan, Italien, Storbritannien, Japan og De Forenede Arabiske Emirater også har bestilt robotten.

Også Odenses største reklamebureau Nørgård Mikkelsen er engageret i arbejdet med Media City Odense. Herfra glæder bestyrelsesformand Erik Laumand sig over, at byens selvtillid og selvforståelse er kommet så langt, at Odense nu sætter gang i et strategisk mediesamarbejde.

- Alle virksomheder i mediebranchen – uanset størrelse – skal udvikle deres kompetencer inden for eksempelvis data, tech og kommunikation, hvor de ikke altid kan være på hjemmebane. Det er en voldsom opgave for den enkelte virksomhed, og det er et stort perspektiv i Media City Odense, at vi får mulighed for at udvikle og sikre de nødvendige kompetencer i fællesskab, siger Erik Laumand.

For 4 timer siden

En række beboere i nærområdet foreslår nu, at der kommer en ny og uvildig gennemgang af det gamle Sølyst i Nyborg.


Det sker efter, at byrådsflertallet i Nyborg har sat udarbejdelsen af en ny lokalplan i værk.


Og efter, at Bøg Madsen, der vil rive det bevaringsværdige Sølyst ned og bygge 75 luksusboliger, selv har udarbejdet en tilstandsrapport, der støtter beslutningen. Det skete i oktober 2022.


Ikke meget at bevare

Bøg Madsen har fået rådgivende ingeniørfirma Henry Jensen til at udarbejde en tilstandsrapport, og den kommer til samme konklusion, som Nyborg Kommunes egen undersøgelse tilbage i 2010.

Konklusionen er, at der ikke er meget bevaringsværdigt at bevare.

- Vi aner ikke, hvem der har udarbejdet rapporterne om Sølyst. De er aldrig blevet lagt offentligt frem. Som et forslag til en helt uvildig rådgiver vil vi gerne foreslå en repræsentant for den højeste sagkundskab i Danmark - et medlem af Det særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen.

- Og hvis rapporten mod vores forventning skulle komme frem til den konklusion, at Sølyst er kondemnerings- og nedrivningsmoden, bøjer vi os selvfølgelig for sagkundskaben, hedder det i et fælles læserbrev fra beboerne Per Nyegaard Olesen, Peter Jordhøj, Finn Jørgensen, Keld Clement, Ole Møller og Ivan Due Andersen.

Ingeniørfirma - drop renovering

TV 2 Fyn er i besiddelse af Bøg Madsens rapport, der fastslår, at den generelle vurdering er, at bygningen nedslidt og i dårlig stand, uisoleret med begyndende skimmelsvamp, som vil være kostbar af fjerne.

Konklusionen er, at en ombygning eller renovering vil overstige bygningens værdi betragteligt, og derfor vil firmaet ikke anbefale den løsning.

Hvis bygningen skal ajourføres til nutidens bygningsreglement vil det ændre bygningens udtryk markant, fastlås det.

Nina Bøg Madsen siger til TV 2 Fyn, at hun ikke ønsker at kommentere beboernes krav om en ny uvildig rapport, idet hun betragter rapporterne fra Nyborg Kommune og Henry Jensen som lavet af uvildige instanser.

Den danske ghettolov forskelsbehandler på baggrund af etnicitet.

Det skriver DR på baggrund af en vurdering fra generaladvokaten i EU.

For at gennemføre nedrivninger i et udsat boligområde, kræver det nemlig, at mindst halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.

Sagen startede, da beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København gik rettens vej for at undgå, at deres hjem blev solgt.

I dag blev sagen vurderet hos EU-domstolen.

Odense-bydelen Vollsmose er omfattet af ghetto-loven.

For 5 timer siden
Anders Høgh / Mai Mercado

- Vi har hørt det før - nu skal der ske handling.


Sådan lyder det fra den konservative retsordfører Mai Mercado i kølvandet på weekendens skyderi i Biskorup Havekoloni i Odense.


Det er efterhånden ved at være mange år siden, at byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, første gang nævnte, at han ville komme problemet til livs.


Siden har borgmesteren flere gange efterlyst redskaber fra Christiansborg til at bekæmpe banderne i kolonihaverne.


Men ifølge Mai Mercado er det ikke godt nok.


- Når man kan se, at Odenses borgmester ofte er ude at sige, at banderne skal have en med jernnæven, så lyder det jo godt, konstaterer folketingspolitikeren og fortsætter:


- Men der bliver også nødt til at være handling bag ordene.


Spild af seks år

Det var ellers med lovende ord, at Peter Rahbæk Juel tilbage i foråret 2018 besøgte Martinsminde haveforening ovenpå en ransagelse, hvor både stoffer og ammunition blev fundet af politiet.

- Man skal ikke have lov til at gemme sig med sin kriminelle virksomhed i en kolonihave, lød det dengang fra borgmesteren, som satte et mål om at få de banderne ud af haveforeningerne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave, lød det i 2018 fra Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Bandesagerne i kolonihaverne fortsatte imidlertid - og derfor var minister for by- og landdistrikter Morten Dahlin (V) for et år siden på besøg i Biskorup Havekoloni for at se på, hvordan Folketinget kunne hjælpe Odense Kommune med at bekæmpe kriminaliteten.

Men i søndags opstod der så atter uroligheder i selvsamme kolonihave.

- Så derfor synes jeg jo ikke, at man ligefrem har været hurtige, når vi stadig taler om den samme problematik her seks år efter, lyder kritikken fra Mai Mercado, der påpeger, at justitsministerposten siden 2019 har været besiddet af en socialdemokrat:

- Jeg synes, at den socialdemokratiske borgmester skulle have givet et kald til sin partifælle i Socialdemokratiet Peter Hummelgaard - eller til hans forgænger Mattias Tesfaye eller til Mattias’ forgænger Nick Hækkerup.

For med den nuværende situation mener Mai Mercado ikke, at borgmesteren lever ordentligt op til sine løfter.

- Når man ikke sætter sig for at løse problemerne, så synes jeg, det klinger lidt hult.

Borgmester uenig

Anklagerne om manglende ageren er dog ikke et billede, Peter Rahbæk Juel kan genkende.

- I Odense har vi haft et stort fokus på forskellige bekymrende forhold i udvalgte kolonihaveforeninger, skriver borgmesteren til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Derfor hilser jeg det velkommen, at den konservative retsordfører nu også vil hjælpe med til, at kommunerne får skarpere værktøjer til at kunne udsætte kriminelle fra kolonihaverne. Bedre sent end aldrig.

I sit skriftlige svar understreger Peter Rahbæk også, at han jævnligt siden 2019 har taget nyt initiativ til at bekæmpe bandekriminaliteten i haveforeningerne.

Mai Mercado mener, at Peter Rahbæk Juel burde have været bedre til at få fulgt op på ministerbesøget fra 2024.

Og det anerkender Mai Mercado - men ifølge hende kunne han have gjort meget mere.

- Helt konkret kunne borgmesteren have gjort det, man gjorde i Ballerup, hvor man har lavet et skrappere og stærkere tilsyn med kolonihaverne, så man virkelig får ryddet ud i ulovlighederne og får lavet de påbud, som skal laves, siger hun.

- Jeg har indtryk af, at Ballerup-modellen virker, og den er faktisk allerede blevet foreslået af en anden socialdemokrat i Odense Byråd, så egentligt kan man spørge: ‘Hvorfor snakker man stadig om det? Hvorfor gør man det ikke bare?’ Det kan kommunen gøre.

I går kl. 19:51

De vil frem i verden, og de er kendetegnet af power, kraft og gå-på-mod.


OB har en række unge spillere med på klubbens træningslejr i Albir nær Alicante på den spanske østkyst. Faktisk har de uhørt mange unge spillere med på træningslejren – hele 15 af de 29 spillere er 21 år eller derunder, og 12 spillere er stadig teenagere. Det er en markant satsning på unge spillere, som OB helt bevidst går ind til den kommende sæson med.


-Det er en fælles enhed, der er gået ind i det her. Vi vil gerne være en klub, der gør plads til vores egne drenge, så de kan gribe chancen, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Unge Nicolaj Juul-Sanberg (tv.) håber på et gennembrud i OB.

En af de unge spillere i truppen er 19-årige Marcus McCoy. Han kom til OB fra Højby som 10-årig og har siden da spillet på klubbens akademi med en drøm om at blive en del af førsteholdet.

- Siden dengang har man jo haft et mål om at komme op i truppen og få sin debut for OB. Som ungdomsspiller er det jo bare det, man gerne vil. Det er meget stort. Da jeg skrev under på en førsteholdskontrakt i sommer, var det altså lidt uvirkeligt, for man har spillet i klubben så mange år. Det er lidt vildt, men det er jo det, man drømmer om, siger Marcus McCoy, der føler sig klar til at spille på klubbens førstehold.

Læs også: Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 8:30

Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt

Martin Davidsen

Nicolas Bürgy er navnet på OB’s nye forsvarsspiller, der kom til klubben på transfervinduets sidste åbningsdag den 3. februar. Han har nu været OB-spiller i en uges tid, siden han forlod Viborg FF, og han føler sig allerede godt tilpas på sin nye arbejdsplads.


Pudsigt nok var Bürgy på træningslejr med Viborg på samme hotel i Alicante, som OB nu er indlogeret på, da han skrev kontrakt med OB. Derfor forlod Bürgy hotellet i Spanien for at være i Danmark i få dagen, inden han igen kunne checke ind på Albir Garden Resort på den spanske østkyst.


-De har gjort det meget let for mig at blive integreret. De har budt mig velkommen, og de har været meget søde. Jeg har haft en rigtig god tid indtil videre, siger Nicolas Bürgy til TV 2 Fyn.


OB’s strategi tiltaler Bürgy

Den 29-årige schweizer har underskrevet en kontrakt med OB, der løber frem til sommeren 2027, og han ser optimistisk på fremtiden i den fynske klub.  

- Det er et interessant projekt, og det er nogle dygtige og kloge mennesker, jeg har talt med fra klubben. De har også en god menneskelig side, og de har en god forståelse af mig som person. Min kontrakt i Viborg løb ud til sommer, og jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. OB’s strategi og perspektiv på tingene var meget som mine egne tanker, og derfor var det oplagt at finde sammen, siger Nicolas Bürgy.

Mandag eftermiddag var han i kamp for OB for første gang, da han startede inde og spillede 90 minutter i fynboernes træningskamp mod svenske Halmstad. Kampen endte 2-2, og selvom der var plads til forbedringer i den fynske defensiv, er den nye forsvarsgeneral fuld af fortrøstning.

Martin Davidsen
OB's nye forsvarsspiller Nicolas Bürgy i aktion i testkampen mod Halmstad.

Ligner en kommende leder

-Det var rigtig godt at spille. Jeg har set frem til det her den sidste uges tid, og nu har jeg fået en masse indsigt. Det er selvfølgelig et nyt system og nye spillere, og man skal bygge de her relationer op. Jeg har set gode ting i dag, som vi kan bygge på. Det var også vigtigt for mig at få mange minutter i benene på grund af fysikken, så jeg er glad for, at det gik godt, siger schweizeren, der under meget af kampen kunne høres med sine tilråb til holdkammeraterne.

Han ligner således en kommende leder på OB-holdet.

-Jeg håber, at jeg kan bidrage med min erfaring. Jeg er en af de ældre spillere nu, og jeg vil gerne være kommunikerende på banen og prøve at noget ansvar for holdet, siger Nicolas Bürgy.

OB er på træningsbanen i Alicante igen tirsdag formiddag, og senere på ugen skal fynboerne spille mod den islandske klub Stjarnan i en testkamp søndag.

- I starten skulle jeg vænne mig til tempoet og fysikken, men akademiet gør et super godt arbejde på U17- og U19-holdet, og vi bliver vænnet til det hele, inden vi kommer op i truppen. Der er flere af os, der har været med på træningslejr før, så vi kender spillerne og staben, så der er mange, der går et super stykke arbejde fo, at vi kan være klar, når vi kommer op, siger han.

- De vil Odense og klubben

Gennemsnitsalderen i hele OB-truppen er omkring 22,5 år, og kigger man på efterårets kampe i 1. division, gav OB 27 procent at spilletiden til spillere under 21 år. OB-holdet er altså ungt, men træner Søren Krogh er ikke bange for at sende de uerfarne spillere i aktion.

- De gør det også godt nok til at være med. Hvis de ikke havde været dygtige nok, ville de ikke være kommet igennem nåleøjet. Vi har mange dygtige spillere fra akademiet, som vi skal satse på af den simple årsag, at de er gode nok. Det er vi glade for, siger Søren Krogh, som ser flere positive kendetegn hos gruppen af unge spillere.

OB har 12 teenagere med i Spanien

Disse unge teenagere er med OB på træningslejr i Spanien:

William Martin, Julius Askou, Nicolaj Juul-Sanberg, Marcus McCoy, Markus Jensen, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Marcus Eskildsen, Tobias Elnegaard, Mads Abrahamsen, Viktor Bender, Valdemar Grymer.

Herudover er Max Ejdum, Yaya Bojang og Johannes Selvén alle 21 år eller derunder.

Han peger dog på, at den store gruppe unge spillere også kræver noget af erfarne spillere som Tom Trybull, Bjørn Paulsen og flere andre.

- Det er nogle fremdriftige unge mennekser, som vil det her. De vil Odense og de vil klubben. Det er ekstra let at tage fat i, når man tænker på det, vi kommer fra. Udfordringen er at finde balancen, hvor vi kan iscenesætte de erfarne spillere, så de unge drenge har et stillads omkring sig, som giver dem en tryghed og mulighed for at blomstre. Vi har nogle gode typer blandt de ældre, der kan give dem noget tryghed. De er vigtige, når vi har så mange, siger Søren Krogh.

Drømmen om minutter

Marcus McCoy er ikke den eneste unge spillere, der jagter et gennembrud for OB på træningslejren i Spanien.

Også 19-årige Nicolaj Juul-Sanberg drømmer om at spille sig tættere på spilletid.

 - Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan se lidt mere tilbage, end det var til i efteråret. Nu er Bunde jo gået ud med en skade, og vi er blevet lidt mindre spillere end på midtbanen. Så jeg håber selvfølgelig, at det er min tid, og jeg kan få lov til at byde mig lidt fast og bevise over for trænerne, at de godt kan sætte mig ind, og at jeg er god nok, siger han.

OB spiller næste træningskamp i Albir på søndag, hvor modstanderen er Stjarnan IK fra Island.

I går kl. 19:00
Local Eyes

To dage i træk i december 2023 forsøgte fire mænd ifølge Fyns Politi at sprænge en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof i en lejlighedsopgang i Odense.


En aktindsigt i sagens anklageskrift giver nu nye og hidtil ukendte detaljer om forsøget og de personer som står bag.


Mest opsigtsvækkende er det, at navnet og fødselsdatoen på den 18-årige svenske statsborger, som er tiltalt i sagen, er ens med navnet på et anklageskrift fra svensk politi, hvor han sættes i forbindelse med en grov mishandlingssag. Her blev en person blev slået flere gange i hovedet med et baseballbat.


Det viser dokumenter fra Hovretten Over Skåne og Blekinge.


Den 18-årige er senere frikendt, da det ikke kunne bevises han deltog i mishandlingen, selvom han opholdt sig på samme sted, på samme tidspunkt som mishandlingen fandt sted.


Importerede bombe

Fyns Politi har tidligere løftet sløret for, at bombesagen antages at være bestillingsarbejde i forbindelse med en konflikt mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø.

Den føromtalte 18-årige svensker skulle angiveligt være hyret til at fremskaffe de 4,4 kilo sprængstof i Sverige og transportere dem til Danmark.

Anklageskriftet fra Fyns Politis anklagere løfter nu sløret for, at alle de fire tiltalte mødtes i Nyborg og sammen transporterede bomben de sidste kilometer frem til Nyborgvej i Odense, hvor den skulle være eksploderet.

Selve eksplosionen mislykkedes. Første gang fordi de tiltalte ikke kunne komme ind i opgangen, og anden gang fordi en patrulje fra politiet dukkede op, netop som bomben var ved at blive forberedt ved opgangen. Bomben var lavet af det plastiske sprængstof “Fordyn”, som i ofte bruges til lovlige sprængninger ved minedrift, og skulle have været detoneret med et almindeligt kanonslag af typen “Cobra 8”.

Wikimedia Commons/Halen

- Skal jeg sætte det i relation til noget, vil mængden svare til en lille pansermine eller en mellemstor artillerigranat, Forsvaret bruger, har Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, fortalt til Ekstrabladet.

Ved det første sprængningsforsøg den 29. december 2023 var 19 personer hjemme i opgangen, mens 25 personer var hjemme, da de tiltalte forsøgte at detonere bomben den 30. december 2023.

Handlede med kokain

To af de tiltalte blev anholdt kort efter det andet sprængningsforsøg, og anklageskriftet løfter sløret for, at politiet her gjorde en anden opdagelse.

Den ene tiltalte var i besiddelse af tre salgsposer med samlet 2,38 kokain, og ved en efterfølgende ransagning i Biskorup Havekoloni blev der fundet yderligere 24 salgsposer med samlet 19,08 gram kokain, samt 128,05 gram skunk. De to mænd var desuden i besiddelse af 6.000 kroner, som ifølge anklageren stammer fra salg af mindst ti gram kokain.

Sagen er planlagt til at starte ved Byretten i Odense den 24. februar klokken 9.30, og her vil anklageren kræve alle fire mænd udvist af landet. Fyns Politi har tidligere fortalt, at forbrydelsen har en straframme på fængsel på livstid.

- Det er en meget alvorlig sag, hvor mange menneskers liv har været bragt i alvorlig fare. Sagen har krævet en intensiv efterforskning, og det er på baggrund af dens resultater, at vi nu ser frem til at bringe sagen for retten, sagde specialanklager Daniel Dokkedal i forbindelse med, at tiltalerne blev rejst.

August Mylenberg Sandberg

Det var med lige dele tristhed og nysgerrighed, at Jørgen Larsen torsdag morgen studerede en kalv på sin fold, der i løbet af natten var død og blevet spist af et endnu ukendt dyr. Selv teoretiserer han om, at det kunne være en ulv, der har været på spil.

- Det kan hverken være en hund eller en ræv, for den lille gut er faktisk større end en ræv eller en hund. Der ville have været tegn på kamp, siger Jørgen Larsen fra det sydvestlige Odense.

Eksperter på Naturama har set billederne af dyret, og har en anden teori.

- Vores bud er at kalven er selvdød og er blevet åbnet af ravn eller en rovfugl, som meget oplagt åbner et kadaver, der hvor det er lettest, siger seniorforsker Thomas Bjørneboe.

I går kl. 17:32
Fyn
Morten Albek

Thomas Lund Hansens byggeri på Vesterhavnen i Nyborg har kostet masser af kommunale arbejdstimer og skattekroner.


Det viser en aktindsigt i det materiale, som TV 2 Fyn har fået udleveret.


Situationen er den samme i Odense.


- Han har kostet masser af penge og ressourcer, sagde rådmand Søren Windell for få dage siden.


Rådmanden vil gerne sende de værste syndere, der udfører farligt byggesjusk, i fængsel.


Nu følger 1. viceborgmester i Nyborg, Michael Gertsen (K), trop.


Han efterlyser på Christiansborg, at kommunerne får redskaber, så de kan slå bremsen i, inden firmaer med et utal af beboerklager i kølvandet maser de kommunale forvaltninger flade og koster arbejdstimer i hobetal.


Vil udveksle synderegister

Ønsket er affødt af situationen torsdag i sidste uge, hvor 100 beboere på Vesterhavnen i Nyborg måtte evakueres på grund af brandfarlige kældre.

Han har derfor sammen med rådmand Søren Windell taget kontakt til folketingsmedlem Mai Mercado (K) for at få lovgivning, der letter arbejdet i kommunerne.

- Kommunerne skal have lov at lave et register over klager, påbud og bøder i forbindelse med bygge- og renoveringssager. Desuden bør de have adgang til at dele disse oplysninger med hinanden, og det skal være legalt for en kommune at afvise at sagsbehandle en ansøgning fra en entreprenør på denne liste, siger Gertsen.

Ingen timeoversigt i Nyborg

Ifølge Michael Gertsen er det vigtigt, at der gribes ind, inden taxameteret begynder at tikke, og kommunerne skal lappe huller og rydde op efter byggesjusk og boligspekulanter.

TV 2 Fyn har anmodet Nyborg Kommune om et skøn eller en løselig beregning på, hvor mange timer og samlede udgifter, Nyborg Kommune har anvendt på bygningsmæssige udfordringer, klager, redegørelser, rapporter og undersøgelser på adresserne Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19 siden bygningernes etablering.

Men selvom det står klart, at der er brugt mange timer, har kommunen afvist at lave et skøn med henvisning til, at kommunen ikke tidsregistrerer på en måde, der er anvendelig til at svare på spørgsmålet.

I går kl. 16:31
Martin Davidsen

Seks dage inde i træningslejren i Spanien er OB ramt af sygdom hos flere spillere. Ved torsdagens træning var markspillerne Julius Askou, Don Deedson og Nicolas Bürgy fraværende med sygdom. Tidligere på ugen har Elias Hansborg også været ramt.


Træner Søren Krogh er ærgerlig over spillerfraværet, men OB er ikke eneste klub, der har døjet med sygdom i Spanien.


- Det er et issue. Vi har haft et relativt stort sygdomsfrafald. Julius Askou er ude, Don Deedson er ude og Nicolas Bürgy er ude nu, og det er problematisk, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Maden er ikke problemet

Han kender ikke årsagen til sygefraværet.

- Jeg ved ikke, om det er på grund af aircondition på værelserne, men det er i hvert fald ikke maden. Maden er god. Men vi har slidt med sygdom, og det har nogle af de andre klubber, der har været af sted, også – Viborg og SønderjyskE har også haft sygdom hernede, siger Søren Krogh.

OB har desuden Jakob Bonde under genoptræning, og så arbejder nyindkøbet Adam Sørensen fortsat på at blive klar efter den voldsomme tackling, han blev udsat for i søndags.

- Der blev lavet et klokkeklart rødt kort mod ham i Halmstad-kampen. Det var en svinestreg. Status er, at det er uvist omkring ham. Han har det godt, men han har ondt. Når man får sådan en skade med skulderen, der går af led, handler det om smertegrænsen. Hvor meget tør han gå i dueller og hvor ondt gør det? Lige nu forventer jeg ikke, at han kan spille på søndag, men jeg håber, at han kan mod Hillerød 21.februar, siger Krogh.

Trods udfordringerne er træneren tilfreds med OB’s træningslejr indtil videre.

- Vi har nogle fantastiske omgivelser, god bane og sultne spillere, der elsker at træne meget og træne hårdt, så jeg er glad, siger han.

 

Privat/Jonas Hammer Larsen

I næste uge ændrer hierarkiet sig i REMA 1000 på Havnegade i Odense.

Her indtræder 25-årige Jonas Hammer Larsen som købmand. Når han gør det, vil han være Fyns yngste købmand, men det bekymrer ham ikke.

- Jeg har ikke lige så meget erfaring som de ældre købmænd, men jeg har været i branchen i 10 år, og jeg har lært af de bedste, fortæller han til TV 2 Fyn.

- Til gengæld har jeg en masse ung energi og en spand frisk gåpåmod, tilføjer Jonas Hammer Larsen.

Og ambitionerne er store hos den 25-årige.

- På sigt vil jeg gå efter at have Danmarks bedste Rema 1000. Jeg sætter altid høje målsætninger, og siger jeg a, så siger jeg også b, afrunder han.

Fredag den 21. februar er der overdragelsesfest.

I går kl. 15:08

Årets bedste single malt whisky bliver lavet på Fyn

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her