Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Kommune anslår, at der årligt er op mod 70 sager om negativ social kontrol af primært unge piger. Tallet kan dog være væsentligt højere. Fredag præsenterede Odense Kommune en ny ekspertgrppe, der skal undersøge omfanget af kontrollen af børn og unge i kommunen.
“Jeg er sikker på, at de tal, vi ser her, er toppen af isbjerget.”
Fredag har Odense Kommune præsenteret en ekspertgruppe bestående af tre fagpersoner, der skal undersøge omfanget af negativ social kontrol i kommunen.
- Vi har indtil videre sat to millioner kroner af til at styrke indsatsen mod social kontrol. En lille del af beløbet bruger vi på at blive klogere på det, så vi kan komme til bunds i de mørketal, der er, fortæller Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
Kamp mod social kontrol: Mænd må ikke forhindre kvinder i at arbejde
Social kontrol i hjemmet hører ikke til i Odense Kommune. Derfor har kommunen afsat to millioner til kortlægge problemets omfang.
Det er uacceptabelt at særligt kvinder med anden etnisk baggrund oplever at være udsat for social kontrol, hvor en ægtefælle eller andre i familien fratager kvinden muligheden for at komme ud på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse.
Det mener flere politikere i Odense Byråd, som nu har afsat to millioner kroner til at kortlægge problemets omfang.
Fakta
Eksempler på social kontrol?
- Omfattende sladder
- Familien overvåger brug af mobil og computer
- Adfærdsbegrænsning fx krav om bestemt påklædning eller forbud om ikke at gå andre
- steder hen end i skole
- Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd
- Psykisk pres fx trusler, verbal chikane og fysisk vold
- Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger barnet/den unge skyld- og skam
- - følelser, hvilket får barnet/den unge til at ændre opførsel
- Familien isolerer og ekskluderer den unge
Kilde: Udlændinge- og integrationsministeriet
Det fortæller Peter Rahbæk Juel (S), der er borgmester i Odense Kommune.
- Vi har sat to millioner af til at arbejde med social kontrol, fordi vi anerkender, at det er et problem - også i Odense. Vi er i gang med nedsætte en ekspertgruppe, hvor vi kan få hjælp fra nogen, der har indsigt i det her nyere fænomen i Danmark. Vi skal også arbejde med, hvordan vi kan klæde vores frontmedarbejdere bedre på, så de ved, hvad de skal kigge efter, siger borgmesteren til TV2 Fyn.
Hver tredje udsat for social kontrol
Den nye indsats mod social kontrol skal ses i lyset af en stor undersøgelse i København, hvor der blev sat fokus på omfanget i hovedstaden.
I en spørgeskemaundersøgelse med 388 besvarelser blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for at være underlagt social kontrol. Det skriver TV2 Lorry.
I Odense Kommune er der ikke lavet lignende undersøgelser endnu, men borgmester Peter Rahbæk Juel vurderer, at omfanget i Odense er på et lignende niveau.
En stor samfundsudfordring
- Den her undersøgelse siger noget om, hvor stort omfanget er i København. Jeg tror ikke nødvendigvis, omfanget er væsentligt anderledes i Odense. Så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi har en stor samfundsudfordring, vi skal tage fat på, siger han.
Den nye indsats mod social kontrol bakkes op af rådmand Brian Dybro fra SF.
- Vi skal under ingen omstændigheder acceptere negativ social kontrol eller forældede familiemønstre. Overhovedet ikke. Der må jeg bare sige, at her i landet er det sådan, at der er ligestilling mellem kønnene. Det er rigtig godt - både for den enkelte og for en familie - at komme ud og blive en del af arbejdsmarkedet, siger rådmanden.
Børne- og Ungerådgivningen fik omkring 4.200 underretninger i 2019, og af dem menes 60-70 at omhandle negativ social kontrol. Og det tal tager ikke højde for de mørketal, der menes at være.
Negativ social kontrol
Social kontrol beskrives som adfærdsregulering, der sikrer, at bestemte sociale normer opretholdes. Forskellige former for social kontrol findes i alle samfund på tværs af etnicitet, kultur, religion og social status.
Social kontrol bidrager til at opretholde almindelige samfundsmæssige normer og love. Negativ eller ekstrem social kontrol hæmmer den enkeltes udfoldelsesmuligheder.
I daglig tale betegnes negativ eller ekstrem social kontrol slet og ret som social kontrol.
Negativ social kontrol kan være restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Kontrollen kan udmønte sig som pres, trusler, sanktioner, overvågning og vold. Negativ social kontrol kan få alvorlige konsekvenser for den enkelte i form af manglende frihed, ligestilling og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter.
Charlotte Jensen, der er centerchef i Børn- og Ungerådgivningen i Odense, fortæller, at negativ social kontrol er noget, de selv finder frem til.
- Det er ikke sådan, at der i underretningernes overskrift står, at det har med negativ social kontrol at gøre. Det er noget, vi selv finder frem til via vores undersøgelser, siger Charlotte Jensen og fortsætter:
- Vi får typisk underretninger, der handler om noget helt andet. Når vi så påbegynder vores undersøgelser, så dukker det op.
- Vi må tage en frihedskamp med kvinderne
Det er typisk unge kvinder med ikke-vestlig baggrund, der oplever at have markant mindre selvbestemmelse. Det viser en undersøgelse foretaget af Als Research i 2016.
Charlotte Jensen oplever også et overtal af kvinder, der har oplevet eller oplever negativ social kontrol i Odense Kommune.
- Der er en overvægt af piger i den her type sager. Selvfølgelig kan der også være drenge, for eksempel hvis de er homoseksuelle, og det er skamfuldt for familien, men det er typisk piger, der oplever negativ social kontrol, fortæller Charlotte Jensen.
Og med den nye ekspertgruppe og investering i området er Odenses borgmester klar til at tage kampen op sammen med kvinderne.
- Der er brug for, at vi tager et opgør og en frihedskamp sammen med de her kvinder i Odense, for jeg ved, at der er mange af dem, mener Peter Rahbæk Juel.
Mørketal giver usikkerhed
De mørketal, kommunen er sikker på eksisterer, skaber mange usikkerheder.
- Vi har heldigvis flest velfungerende familier i Odense, men der er et enormt stort mørketal, vi ikke kender til, siger Charlotte Jensen og fortsætter:
- Vi kan se det på vores krisecentre, for der lander de typisk som voksne og fortæller om deres barndom og ungdom. Så 60-70 sager er et skøn, og det er svært at sige, hvor mange der reelt er.
Antallet af sager gør også tydeligt indtryk hos borgmesteren, der dog ikke er overrasket.
- Jeg er sikker på, at de tal, vi ser her, er toppen af isbjerget. Social kontrol foregår typisk i familierne, og det er svært at se udefra. Vi skal have mere hjælp til at trænge igennem til de familier, siger Peter Rahbæk Juel.
Konsekvensen af negativ social kontrol
Social kontrol kan komme i mange forskellige afskyginger. Undersøgelsen foretaget af Als Research peger på, at der er en tæt sammenhæng mellem mistrivsel og negativ social kontrol.
Unge, der er udsat for negativ social kontrol i form af overvågning, trusler og vold, har større statistisk risiko for psykisk mistrivsel i form af for eksempel depression eller langvarige stresstilstande.
Ny idrætsforening for psykisk sårbare
Bolbro IFS - Idræt For Sindet - er nu en realitet. Klubben er rettet mod psykisk sårbare, som ønsker at mødes om idræt i et socialt fællesskab.
- Det er fint, at vi ikke bare bliver gemt væk. Vi har også mange ting at byde på.
Selv om Eva Jakobsen serverer sætningen med et grin, er der også alvor i blikket.
Hun bor i Bolbro, har en sindslidelse og er glad for idræt. Men hun føler ikke, at der er plads til hende i en almindelig idrætsforening.
Derfor glæder hun sig over, at Bolbro GIF torsdag kunne offentliggøre klubbens nye afdeling, Bolbro IFS - Idræt For Sindet.
Afdelingen henvender sig særligt til psykisk sårbare og har som mål at skabe et fællesskab om idræt og motion.
- Det er godt, at det er blevet til noget. Nu har vi jo hørt om det i et stykke tid, så det er en dejlig ting, siger Eva Jakobsen.
Hun er klubbens allerførste medlem, og hun mener, at fællesskabet betyder endda rigtig meget - særligt i en klub som denne.
“Det her er en gruppe, som findes i alle kommuner, og det er vigtigt, at vi som samfund tager os af de svage, som har lidt svært ved at passe ind i de andre rammer”
- Hvis man siger 'arh, jeg gider ikke i dag', jamen så er der jo faktisk nogen, man har det hyggeligt sammen med, og så kommer man alligevel, forklarer Eva Jakobsen og understreger:
- Motion er selvfølgelig det vigtige - men fællesskabet er også vigtigt.
Dansk Arbejder Idræts Forbund har i forvejen 30 Idræt for sindet-foreninger rundt omkring i Danmark, men er første gang, der oprettes en forening for psykisk sårbare under en allerede etableret idrætsforening.
Den vigtige tredje halvleg
Lige præcis fællesskabet peger kommunens ældre- og handicaprådmand, Søren Windell (K), også på som en af de vigtigste elementer i den nye klub.
- Medlemmerne får det samme, som vi alle sammen får ud af motion; en bedre tilstand, de bliver gladere. Men de får også noget, som er rigtig vigtigt, nemlig den tredje halvleg, hvor man sidder og snakker bagefter og hygger sig. De bliver en del af et fællesskab, og det er virkelig vigtigt, siger Søren Windell.
Han mener, at tilbuddet i endnu højere grad gør Odense til en by, hvor der er plads til alle.
- Det her er en gruppe, som findes i alle kommuner, og det er vigtigt, at vi som samfund tager os af de svage, som har lidt svært ved at passe ind i de andre rammer. At vi også laver noget, der er specielt tilpasset dem, siger rådmanden, som var med til officielt at åbne foreningen torsdag eftermiddag.
Bolbro IFS er opstået i samarbejde med blandt andet Odense Kommune.
Her er Lisa Holm Rasmussen, der udover at være projektleder og sundhedskonsulent i Odense Kommune også er blandt initiativtagerne til den nye Bolbro-forening, er en af de medarbejdere, der kommer til at have tæt tilknytning til medlemmerne af foreningen.
Men egentlig er en del af hensigten den modsatte.
- Det er af altafgørende betydning, at vi kan lave det sammen med en forening som Bolbro GIF, fordi de kan favne alle, og fordi vi så som kommune måske kan trække os lidt mere, så det bliver en brobygning til civilsamfundet, forklarer Lisa Holm Rasmussen.
- Der kan være mange grunde til, at forældre vil præge deres børn i en bestemt retning, og det er vores opgave som myndighed at finde ud af, hvornår det går over en grænse og ikke længere er okay, siger Charlotte Jensen.
Ekspertgruppe skal styrke indsatsen
Ekspertgruppen, som Odense Kommune i dag har præsenteret, skal give et bedre indblik i den negative sociale kontrol i kommunen og derigennem styrke indsatsen overfor kontrollen.
- Ekspertgruppen skal hjælpe os med at give et indblik i den komplicerede dagsorden, så vi er sikre på, at vi tager hånd om problematikken på den rigtige måde, fortæller Peter Rahbæk Juel.
Ekspertgruppen består af:
Halima el-Abassi, forsker og rådgiver for Udlændinge- og Integrationsministeriet
Nina Groes, direktør i Divers og forhenværende direktør i Kvinfo
Aydin Soei, sociolog og forfatter
Der nedsættes desuden en intern arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, SSP og Borgmesterforvaltningen. Arbejdsgruppen skal skal betjene ekspertgruppen og også bidrage til arbejdet med social kontrol.
Kontakt kommunen, hvis du er udsat for negativ social kontrol
Er du bosat i Odense Kommuen og oplever du negativ social kontrol, kan du tage kontakt til kommunen på følgende måde:
Børn og unge:
Børne- og Ungerådgivningen:
I åbningstiden: 65 51 85 00
Uden for åbningstiden: 78 73 56 99
Unge og voksne:
CFU – Center for Familier og Unge:
40 20 65 26
Odense Krisecenter:
63 75 75 00
https://www.odense.dk/krisecenterodense
Oplever du noget alvorligt akut, så ring til politiet på 112.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her