Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Onsdag blev det officielt meldt ud, at åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret. Men problemer med at få godkendt testkørsler har været kendt længe, og det får blå blok til undre sig over timingen i kommunikationen til offentligheden.
Ifølge Odense Letbane var det først efter et møde med den spanske hovedentreprenør onsdag den 17. november, at det stod klart, at det ikke ville være muligt at åbne til årsskiftet, som ellers har været den officielle åbningsdato siden marts i år.
Her stod det ifølge Odense Letbane endelig klart, at den spanske hovedentreprenør COMSA stadig ikke havde de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark på plads, og der ikke var nogen tidsplan for, hvornår tilladelserne ville være i hus.
Åbningen af Odense Letbane udskydes endnu en gang
Odense Letbane åbner ikke ved årsskiftet som tidligere meddelt. Onsdag meddeler Odense Letbane, at åbningen er udskudt til foråret næste år.
Åbningen af Odense Letbane er udskudt til foråret næste år. Ifølge en pressemeddelelse fra Odense Letbane skyldes den nye forsinkelse, at projektets entreprenør, Comsa, endnu ikke har opnået endelig godkendelse fra Banedanmark til at strømsætte de dele af letbanestrækningen, der grænser op mod Banedanmarks anlæg.
- Det er en ærgerlig og utilfredsstillende situation, at Comsa, som ansvarlig for anlægsarbejdet, ikke i rette tid har formået at sikre projektets fremdrift i henhold til den aftalte tidsplan, siger Mogens Hagelskær, der administrerende direktør ved Odense Letbane.
At tidsplanen med en åbning omkring årsskiftet ikke kunne overholdes, blev klart efter et partnerskabsmøde 17. november.
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
- Her stod det klart, at mulighederne for at indhente tabt terræn i tidsplanen var udtømte. Og da der fortsat ikke er opnået endelig godkendelse til at strømsætte hele letbanestrækingen, tager vi nu konsekvensen ved at meddele denne forsinkelse, uddyber Mogens Hagelskær og fortsætter:
- Vi har meddelt vores ejerkreds, at letbanen ikke når en åbningsdato inden for rammerne af den tidsplan, som Comsa præsenterede for os tidligere i år. Der er brug for ekstra tid til at færdiggøre projektet og afvikle de test- og træningsforløb, der går forud for driftsstart med passagerer, siger Mogens Hagelskær.
Ville presse Comsa
Arbejdet med at færdiggøre og få Odense Letbane i drift har i længere været kendt. Men hidtil har letbanen fastholdt, at Odense Letbane kunne åbne ved årsskiftet. I pressemeddelelsen oplyser direktøren for letbanen, at det blandt andet har været formålet at presse Comsa til at overholde tidsplanen.
- Fra Odense Letbane P/S' side har vi over de seneste måneder bistået Comsa med yderligere ressourcer og teknisk bistand, ligesom vi har taget en mere aktiv rolle i kontakten med Banedanmark. Det har medvirket til, at der nu er skabt en tæt og konstruktiv dialog med Banedanmark, siger direktøren.
Stadig ingen åbningsdato
Mogens Hagelskær understreger, at godkendelsen er den afgørende forudsætning for, at Comsa kan udforme en revideret tidsplan for den resterende del af projektet.
- Vi forventer, at letbanen åbner i løbet af foråret 2022. Heldigvis er selve anlægsarbejdet tæt på afsluttet, hvilket er tydeligt for alle, der bevæger sig gennem Odense. Letbanens åbning kommer tættere på for hver dag, men jeg vil samtidig pointere, at sikkerhed er vigtigere end datoer - vi bruger den tid, der skal til for at udføre et godt og sikkert testforløb frem mod driftsstart, fastslår Mogens Hagelskær.
- Det vores forventning, at vi inden for den nærmeste tid vil opnå endelig godkendelse til at køre på hele letbanestrækningen. Når vi har tog på hele strækningen, har vi også forudsætninger for at melde ud om et mere præcist åbningstidspunkt.
Holder budgettet - indtil videre
Det er Odense Letbane P/S' vurdering, at omkostninger ved den forsinkede driftsstart vil kunne afholdes inden for rammerne af det eksisterende budget, inklusive reserver. Dette med udgangspunkt i, at meromkostninger ved en forlænget anlægsfase i et vist omfang modsvares af dagsboder til Comsa som følge af den misligholdte tidsplan.
Christoffer Lilleholt (V) er ked af, at letbanen endnu en gang bliver forsinket.
- Det er trist og ærgerligt, at vi nu får endnu en markant forsinkelse af letbanen. Vi kan kun gisne om det også kommer til at koste flere penge, siger Christoffer Lilleholt.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra borgmester Peter Rahbæk Juel(S).
Herefter traf Odense Letbane beslutningen om at udskyde åbningen til foråret, og onsdag morgen blev økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om den nye forsinkelse.
Skuffet, alvorligt og uskønt
- Jeg blev gal. Det her forløb har været uskønt. Vi sad til et møde 13. oktober, hvor vi fik en tidsplan, der sagde årsskiftet. Og så kommer man i dag og fortæller, at vi har en forsinkelse på fire til seks måneder. Jeg føler, at jeg er blevet holdt for nar, og det tror jeg også, at mange odenseanere føler, siger Søren Windell (K), der er medlem af økonomiudvalget.
- Det er alvorligt. Det er alvorligt ligesom første, anden og tredje gang letbanen blev forsinket. Og nu står vi her igen, og det der er det slemme, det er ikke at vi skal vente, men at odenseanerne skal leve med de store udfordringer, der er med letbanen, siger Christoffer Lilleholt (V).
Odense Letbane er et selvstændigt selskab med egen bestyrelse. Selskabet er ejet 100 procent af Odense Kommune, og Odense Kommunes økonomiudvalg bliver løbende orienteret om fremdriften i projektet. Så sent som 13. oktober fik økonomiudvalget at vide, at letbanen kunne åbne omkring årsskiftet.
Derfor er Odenses borgmester også overrasket og skuffet over den nye forsinkelse.
- Det er dybt skuffende. Og at vi endnu ikke kan få en klar dato for åbningen, det er dybt utilfredsstillende. Det har vi meldt tilbage til letbanen. Det tror jeg hele byen har brug for at få svar på, siger Peter Rahbæk Juel (S).
Tidsplanen skrider
Sådan har udmeldingerne om åbningen af letbanen været:
- Oprindeligt skulle Odense Letbane være åbnet i slutningen 2020
- I februar 2019 blev åbningen udskudt med otte måneder til september 2021
- I marts 2021 blev åbningen udskudt til årskskiftet 2021/22
- 1. december 2021 meddeler Letbanen, at åbningen er udskudt til foråret 2022
Kendte problemer
Problemerne for hovedentreprenøren COMSA med at få de nødvendige tilladelser fra BaneDanmark til at lave testkørsler har været kendt af letbanen i månedsvis.
Blandt andet har Fyens Stiftstidende talt med flere kilder, der har kaldt det urealistisk, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
Men alligevel har Odense Letbane troet på forsikringer fra entreprenøren om, at åbningen kunne finde sted ved årsskiftet.
- Man kan kun gisne
De borgerlige politikere finder det dog påfaldende, at beslutningen om at udskyde åbningen til foråret 2022 først blev truffet efter kommunalvalget.
- Det kommer som en overraskelse for mig, at det først bliver meldt ud efter kommunalvalget. Så kan man gisne om, hvad man har gemt på, og hvorfor det skal tage så lang tid, før vi får noget at vide. Det er ikke tilfredsstilende, lyder det fra Christoffer Lilleholt.
Søren Windell ved ikke om der er foregået noget fordækt, men siger:
- Der er ikke noget, der indikerer, at vi skulle have en mistanke, men der er heller ikke noget, der indikerer, at vi ikke skulle have en mistanke, siger han.
Letbanen kolliderer med bil i Odense
Tirsdag eftermiddag er et letbanetog i Odense kollideret med en bil. Ingen personer er kommet til skade, oplyser politiet, men der er materielle skader på både bil og tog.
Et letbanetog i Odense er kollideret med en bil i krydset ved Ørbækvej og Stærmosegårdsvej. Det bekræfter Flemming Ø. Pedersen, der er presseansvarlig for Odense Letbane.
- Som jeg har forstået, er der en kollision med en bil. Det er det eneste, jeg ved lige nu. Vi skal undersøge, hvad der er sket, før vi kan sige mere, siger Flemming Ø. Pedersen til TV 2 Fyn.
Episoden skete omkring klokken 12.30 tirsdag.
Testkører med lav fart
Odense Letbane oplyser, at letbanetogene kører med lav fart, så der formentlig ikke er sket alvorlig skade, men det skal undersøges.
- Jeg har ikke hørt om, at der er personskade, men det kan jeg ikke sige med sikkerhed lige nu, siger Flemming Ø. Pedersen kort efter uheldet.
- Det er første gang, at der er en decideret kollision, understreger han.
Odense Letbanes folk er på vej til uheldsstedet. Det er operatørens folk, der står for testkørslen.
Opdatering klokken 14.30
Odense Letbane har klokken 14.30 - to timer efter uheldet - udsendt en skriftlig kommentar til uheldet i Odense:
Tirsdag cirka klokken 12.30 skete en mindre kollision mellem en personbil og et testkørende letbanetog i krydset mellem Stærmosegårdsvej og Ørbækvej.
Politiet var hurtigt til stede – og har konstateret, at hverken bilisten eller passagererne i bilen eller letbaneføreren er kommet noget til. Der er alene tale om materiel skade.
- Det vigtigste er, at der ikke er sket personskade. Nu er det op til politiet at undersøge hændelsesforløbet, og her er vi naturligvis til rådighed med relevante oplysninger, som kan bidrage til at klarlægge, hvad der præcist er sket, siger Dan Ravn, der er chef for Drift og Vedligehold ved Odense Letbane.
Det involverede letbanetog er tirsdag eftermiddag kørt væk fra ulykkesstedet ved egen drift. Planlagte test- og træningskørsler på strækningen vil blive genoptaget snarest.
Politi: Ingen er kommet til skade
Fyns Politi bekræfter uheldet. Der er betjente til stede i krydset, hvor uheldet skete.
- I forbindelse med testkørsel med letbanetog har der været et sammenstød med en personbil i krydset Ørbækvej/Stærmosegårdsvej, skriver Fyns Politi på Twitter.
- Ingen er kommet til skade. Kun materielle skader. Politi er på stedet og i fuld gang med at undersøge anledningen til uheldet, oplyser politiet.
Som følge af uheldet er der kø i området omkring krydset, som ligger tæt ved Ikea og Rosengårdcentret.
Letbanen i Odense er i disse måneder ved at blive testkørt. Det er endnu uvist, hvornår letbanen tages i brug, men ifølge letbanedirektøren bliver det "omkring årsskiftet", altså om en måned.
Borgmester Peter Rahbæk Juel forstår godt, at politikerne og odenseanerne kan undre sig over timingen i udmeldingen om den nye forsinkelse.
- Det er jeg sikker på, at mange vil spekulere i, men det må man spørge letbanen om. Jeg tror, alle vil have så klart svar så tidligt som muligt. Men jeg har gået i den klare tro, at letbanen ville åbne til årsskiftet indtil i morges, for det er det letbanen har meldt ud i de orienteringer, vi har fået, siger borgmesteren.
Manglende tilladelser
Ifølge et notat fra letbanedirektør Mogens Hagelskjær til Odense Kommune fremgår det, at den spanske entreprenør 7. september meddelte, at overdragelse af letbanen kunne finde sted 17. november. Efter overdragelsen går der 4-6 uger før letbanen kan være i drift, hvilket ville have muliggjort en igangsættelse omkring årsskiftet.
Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde om letbanen
At politikerne holder tilbage med oplysninger om Odense Letbane, undrer flere borgere i Odense, men det giver god mening, vurderer juraprofessor.
Flere odenseanere undrer sig over, at politikerne er så hemmelighedsfulde med oplysninger om letbanen og dens fremtid.
Onsdag mødtes Økonomiudvalget i Odense Kommune til en ekstraordinær og fortrolig orientering om letbaneprojektets fremtid.
Efterfølgende ønskede ingen af politikerne at fortælle, hvad de fik at vide om letbanen.
- Der er lige præcis den åbenhed, der skal være, så selskabet på ene side har en god mulighed for at passe på skatteborgernes penge over for underentreprenører, der gerne vil se, om de kan få så meget som muligt ud af kontrakten som overhovedet muligt, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- På den anden side skal der være en offentlighed om rammer, retning og fremdrift i et projekt som Odense Letbane, fortsætter borgmesteren.
Juraprofessor: Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde
Uden at vide konkret hvilke oplysninger der kom frem mødet, fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, at offentlighedsloven er indviklet, når det gælder, hvad borgerne må få at vide og ikke må få at vide.
Hvad er offentlighedsloven?
Formålet med loven er at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.
Loven skal medvirke til at skabe interesse for forvaltningen, men også til at styrke tilliden til myndighederne.
Der er en lang række undtagelser til, hvad borgerne i Odense kan kræve at få at vide om et offentligt projekt som Odense Letbane.
- Det lyder umiddelbart rigtig, at der kan være en helt velbegrundet årsag til, at der skal være hemmelighed omkring oplysningerne, siger Sten Schaumburg-Müller.
De seneste dage, uger og måneder har der i medierne været historier om problemer med letbanens værksted, en konflikt med Banedanmark og nye krav fra den spanske entreprenør Comsa, og her skal politikerne ikke melde detaljer om konflikterne ud til borgerne i Odense.
- Det vil sige, at der kan ligge nogle forhandlinger med en underentreprenør, og det vil typisk være undtaget af offentlighedsloven, siger Sten Schaumburg-Müller.
Med andre ord kan udsigten til en retssag gøre, at politikerne ikke må videregive oplysningerne, der er kommet frem på mødet.
- Jeg kan godt forstå, der er stor interesse. Vi har som ejere fået en fortrolig orientering, som vi ikke må eller kan videregive, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
- Som politikere har vi en fortrolig viden, som vi skal forvalte bedst muligt til glæde og gavn for odenseanerne, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K).
Holder mere hemmeligt
Når det er sagt, fortæller juraprofessoren, at forvaltninger generelt i Danmark har en tendens til at holde på flere oplysninger, end hvad nødvendigt er.
- Der er en vis tradition for at holde mere hemmeligt, end der er hjemmel til i loven, siger Sten Schaumburg-Müller, der dog ikke kender detaljerne i letbanesagen godt nok til at vurdere, om det kan være tilfældet her.
Efter mødet forsikrede Peter Rahbæk Juel, at han fortsat har tillid til letbaneselskabet, og at man forventer, at den holder sig inden for både budget og tidsplan.
Odense Letbane skulle oprindeligt have åbnet i 2020, men den blev i første omgang forsinket til 1. september 2021 og senere igen til “årsskiftet”. Det er stadig uvist, præcist hvornår Odense Letbane kører med passagerer for første gang .
Men 3. november kan COMSA stadig ikke redegøre for om tilladelserne fra BaneDanmark er på plads, og om selskabet har det nødvendige mandskab til testkørsler, når tilladelserne forelægger.
Ifølge notatet bliver politikerne ikke orienteret om situationen.
Indikationer på udskydelse
På et nyt møde 17. november har COMSA stadig ikke klarhed over, hvornår de nødvendige godkendelser er på plads, og hvordan entreprenøren vil skaffe mandskab til at gennemføre testkørsler, når godkendelserne er på plads.
I notatet konkluderer Mogens Hagelskjær, at ”der er tydelige indikationer, dog uden fasthed, fra COMSA´s side på, at ”handover”(overdragelse, red) er udskudt til det tidlige foråret 2022.”
På baggrund af dette møde anbefaler Odense Letbane søndag den 28. november til sin bestyrelse, at åbningen udskydes til medio foråret 2022.
Onsdag morgen bliver først stadsdirektøren i Odense Kommune orienteret og efterfølgende bliver økonomiudvalget i Odense Kommune orienteret om forsinkelsen, der gør, at letbanen formenligt først kommer i drift halvanden år efter den dato der var fastsat i den oprindelige tidsplan.
Korte videoer
En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.
TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.
Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.
NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.
Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.
Vild udvikling efter påkørsel
Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.
Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.
Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.
Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.
Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.
Hemmeligt retsmøde
Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.
Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.
Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.
For andet år i træk er Danmark europamester i 4000 meter holdforfølgelsesløb.
Efter at have sat verdensrekord i semifinalen mandag eftermiddag vandt den danske kvartet bestående af Frederik Rodenberg og fynboerne Lasse Normann Leth, Rasmus Lund og Tobias Aagaard finalen over Schweiz mandag aften.
Denne gang blev der imidlertid ikke tale om verdensrekord.
Danskerne kørte de fire kilometer på cykelbanen i tyrkiske Konya i tiden 3 minutter og 42,330 sekunder. Verdensrekorden, der blev sat tidligere på dagen, lød på 3 minutter og 39,977 sekunder.
Overlegen sejr
Det danske hold var favorit mod Schweiz, og der var da heller ikke tvivl om, hvor guldet skulle havne mandag aften.
Det danske hold skabte sig hurtigt et komfortabelt forspring og vandt finaleræset med næsten fem sekunder ned til Schweiz.
Foruden Lasse Normann Leth, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund og Tobias Aagaard har Robin Skivild også været en del af 4000 meter-holdet i Konya. Han var således blandt de fire, der søndag kørte kvalifikationsheat.
Til semifinalen blev han skiftet ud med Tobias Aagaard, som søndag brugte kræfterne på at vinde guld i udskilningsløbet. Og Aagaard fik altså genvalg i finalen.
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.
Mellem frakørsel 48 Tietgenbyen og motorvejskrydset mellem E20 og Svendborgmotorvejen i retning mod Odense ligger der nogle dækrester i det venstre spor.
Derfor advarer Vejdirektoratet bilister på strækningen.
- Pas på, advarer direktoratet.
Vejhjælp er på vej til stedet.
En beboer i Tranekær på Langeland var ude for lidt af en skræmmende oplevelse natten til søndag.
Tre indbrudstyve var nemlig brudt ind i vedkommendes hjem på Østergade, hvor de havde stjålet stole og forsøgt at stjæle lamper.
Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.
Politikredsen skriver videre, at beboeren overraskede de tre gerningspersoner, der flygtede fra stedet.
Indbrudstyvene var brudt ind i hjemmet via et opbrudt vindue.
Episoden fandt sted klokken klokken 00.55.
Bilister, som skal krydse Svendborgsundbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.
På grund af den kraftige blæst advarer Vejdirektoratet nemlig bilister på strækningen, fremgår det af direktoratets trafikkort.
Advarslen gælder i begge retninger, og direktoratet tilføjer, at blæsten forventes at aftage i løbet af denne uge.
Svendborgsundbroen er ikke den eneste fynske bro, som er påvirket af den kraftige blæst.
Mandag blev der nemlig udstedt forbud mod at krydse Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer.
Kraftig blæst udløser udvidet forbud på Storebæltsbroen
Opdateret klokken 18.42
Forbuddet er blevet nedgraderet, så det nu gælder lette påhængskøretøjer på under 750 kilo.
Bilister, der skal en tur fra Fyn til Sjælland eller omvendt, bør være ekstra opmærksomme.
Den kraftige blæst har nemlig udløst et forbud mod at passere Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer, skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet klokken 17.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her