kl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Odense-imamen trækker et spor af dårlige sager efter sig.

Han har været i mediernes søgelys flere gange. Oftest ikke for noget positivt. Nu er Odense-imamen, Abu Bashar, med det borgerlige navn Mohamad Al Khaled Samha, igen hovedperson i en sag som politikere kalder "grim læsning" og "forrykt".

Gå tilbage Del
kl.

Odense-imam stod bag: Skilsmissedokument afslører sharialov i Vollsmose

Berlingske er i besiddelse af et skilsmissepapir, hvor en kvinde fra Vollsmose blandt andet mister retten til sine børn, hvis hun gifter sig igen. Dokumentet er udfærdiget af en imam fra Vollsmose.


- Hvis du bliver gift med en anden mand, mister du retten til dine børn.

- Hvis du opfører dig på en måde, så din eller familiens ære bliver krænket, mister du retten til børnene.

Dette er bare to af formuleringerne i et skilsmissepapir mellem to beboere fra Vollsmose. Dokumentet er udarbejdet af Odense-imamen Mohamad Al Khaled Samha, bedre kendt som Abu Bashar.

Dokumentet, som Berlingske er kommet i besiddelse af, er behandlet efter sharialov og ikke den danske skilsmisselovgivning.

Dokumentet er skrevet på arabisk, og Berlingske har fået oversat skilsmissepapiret til dansk. Kvinden har underskrevet dokumentet, som også er underskrevet af imam Abu Bashar.

Her er skilsmissekravene underskrevet af imam Abu Bashar:

Kvinden kan blive skilt på betingelse af:

  • Hun skal betale 75.000 kroner til eksmanden. Det modsvarer medgiften ved ægteskabets indgåelse.
  • Hvis hun bliver gift med en anden mand, mister hun retten til parrets to børn.
  • Hvis hun flytter længere end 130 kilometer væk fra Vollsmose, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun opfører sig på en måde, så hendes eller familiens ære bliver krænket, mister hun retten til børnene.
  • Hun skal bekræfte, at hun vil lære børnene koranen, det arabiske sprog og at bede fem gange om dagen, ellers annulleres skilsmissen.
  • Hvis hun bliver alvorligt psykisk syg, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun bliver fysisk syg og for eksempel skal bruge kørestol, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun slår sine børn eller ikke giver dem mad, mister hun retten til børnene.

Kilde: Berlingske

Religiøst råd eksisterer i Odense

Afsløringen kommer, efter at Berlingske tidligere på ugen fortalte, at der eksisterer et 'religiøst råd' i Odense, som servicerer borgere i Vollsmose.

“Hun skal bekræfte, at hun vil lære børnene koranen, det arabiske sprog og at bede fem gange om dagen, ellers annulleres skilsmissen.”

— Fra skilsmisssaftalen udfærdiget af Odense-imam Abu Bashar.

- Det er et religiøst råd, hvor man trækker på autoriteter, der er fokuseret på islamiske skilsmisser, men som også foretager mægling i andre sager, sagde ph.d. Jesper Petersen. Han er medforfatter på en stor VIVE-undersøgelse fra januar i år, der undersøgte muslimske kvinders besvær med at blive skilt.

Det var første gang, at det kom frem, at der reelt eksisterer et sådant råd i Odense. Rådet har ifølge Berlingske både håndteret skilsmissesager, kriminelle forhold og har ageret mægler i en konflikt mellem kriminelle familier i Odense.

Odense Kommune sender sagen til politiet

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er forfærdet over brevet, som Berlingske nu har afsløret.

- Det er jo psykisk vold, udført ved hjælp af sharialov. Det er utilstedeligt, og det gør ondt i maven at læse de her ting.  Kvinden er jo ikke blevet skilt, hun er stavnsbundet og underlagt mandens og imamens kontrol, siger Rahbæk Juel.

Odense Kommune har valgt at sende sagen videre til politiet.

-  Jeg er også bekymret for, hvor mange af den slags aftaler, der er indgået. Og hvem er det lige, der afgør, hvad der er æreskrænkende? Det er nok ikke kvinden selv. Derfor vil vi også sende et klart samfundsmæssigt signal til imamer og prædikanter, der udøver sharialovgivning, at det er strafbart i Danmark, siger Peter Rahbæk Juel.

I har i årevis kæmpet for at komme problemer med parallelsamfund i Vollsmose til livs. Er disse historier ikke tegn på, at I ikke er lykkedes med den opgave?

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle kulturer og skrupskøre imamer, som fortsat forhindrer, at kvinder i ægteskab kan leve et frit liv. Der er en ukæmpet frihedskamp, som vi skal hjælpe de unge kvinder og mænd med tage, siger den socialdemokratiske borgmester.

I går indledte Odense Kommune ifølge Rahbæk Juel et arbejde med at kortlægge, hvem der er med i det religiøse råd i Odense. Samtidig besluttede et rødt flertal i Odense i sidste uge at nedsætte en enhed, som skal styrke kommunens indsats mod negativ social kontrol. Det var en del af budgetforliget for 2021.

Minister vil undersøge om der kan gøres mere

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er på orlov, og den vikarierende minister, Kåre Dybvad kalder det forrykt og uacceptabelt, at en kvinde er blevet presset til at underskrive en sådan aftale.

- Vi er parate til at se på, om der kan gøres endnu mere for at bekæmpe social kontrol. For vi vil ikke acceptere, at det finder sted i et frit og demokratisk land som Danmark, skriver ministeren i et svar til TV 2 Fyn.

TV 2 Fyn har forsøgt og forsøger fortsat at få en kommentar fra Abu Bashar.

Berlingske har afsløret, hvordan Abu Bashar har udarbejdet et skilsmissepapir, hvor kvinden - udover at skulle betale 75.000 kroner - bliver underlagt en lang række krav for at kunne beholde børnene. Blandt andet må hun ikke gifte sig igen, og "hun skal bekræfte, at hun vil lære børnene koranen, det arabiske sprog og at bede fem gange om dagen, ellers annulleres skilsmissen."

Papiret er underskrevet af Abu Bashar og ifølge Berlingske har en fond med navnet Familie Fonden stemplet kontrakten. Overfor Berlingske gør fondens bestyrelse det klart, at Abu Bashar har lavet skilsmissedokumentet. 

Her er skilsmissekravene underskrevet af imam Abu Bashar:

Kvinden kan blive skilt på betingelse af:

  • Hun skal betale 75.000 kroner til eksmanden. Det modsvarer medgiften ved ægteskabets indgåelse.
  • Hvis hun bliver gift med en anden mand, mister hun retten til parrets to børn.
  • Hvis hun flytter længere end 130 kilometer væk fra Vollsmose, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun opfører sig på en måde, så hendes eller familiens ære bliver krænket, mister hun retten til børnene.
  • Hun skal bekræfte, at hun vil lære børnene koranen, det arabiske sprog og at bede fem gange om dagen, ellers annulleres skilsmissen.
  • Hvis hun bliver alvorligt psykisk syg, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun bliver fysisk syg og for eksempel skal bruge kørestol, mister hun retten til børnene.
  • Hvis hun slår sine børn eller ikke giver dem mad, mister hun retten til børnene.

Kilde: Berlingske

Dom for jødehad og støttede protester mod Muhammed-tegninger

Imamen er altså igen i problemer. Men det er langt fra første gang. I 2017 fik Abu Bashar en dom på 14 dages betinget fængsel for under en prædiken i 2014 at have omtalt jøder som "børn af aber og svin".

- Det er en skærpende omstændighed, at du har optrådt som leder - som religiøs leder, lød det fra dommer Birgitte Thorsen ved domsafsigelsen.

Odense-imamen blev for alvor landkendt allerede i 2005. Her rejste han sammen med en række andre imamer til Mellemøsten for at få støtte til en protest mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.

- Han var leder af delegationen, der rejste rundt i Mellemøsten, har Brian Arly Jacobsen, lektor ved København Universitet udtalt til BT.

Kriminalredaktør: Bashar en central figur

Det er ikke mange interviews Abu Bashar stiller op til. Én af dem, der har interviewet den omstridte imam, er Bjarke Vestesen, kriminalredaktør på Fyens Stiftstidende.

Gå tilbage Del
kl.

Negativ social kontrol: Odense Kommune går målrettet efter religiøse råd

Odense Kommune iværksætter nu en målrettet indsats for at få gjort unge kvinder og unge mænd uafhængige af religiøse råd og andre, som styrer deres liv.


Onsdag blev det fastslået, at der er religiøse råd i Odense, som mødes og håndterer blandt andet islamiske ægteskaber og skilsmisser.

Det fortæller Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Forleden oplyste borgmesteren, at han havde indkaldt Fyns Politi og en række aktører fra civilsamfundet i Odense til et hastemøde om, at det er kommet kommunen til kendskab, at tre imamer i Odense har startet netop et religiøst råd.

Peter Rahbæk siger, at det religiøse råd - udover ægteskaber og skilsmisser - formentlig også håndterer andre ting i det islamiske miljø.

Det skal nu kortlægges.

- Hvad er disse råd? Hvor mange er der? Hvad er det for en personkreds, der er involveret? Det er det første, vi skal gøre for, at vi kan begynde at gøre noget ved det, siger Peter Rahbæk Juel.

Han har tidligere været meget kontant omkring sagen og har blandt andet sagt, at han ikke vil acceptere, at nogen laver et selvbestaltet råd og etablerer en parallel retsinstans eller begynder at styre menneskers liv.

- Der er kun ét sæt regler i Danmark, og det er dem, vi alle sammen skal leve efter, sagde han søndag i et interview med TV 2 Fyn.

Dertil er kommunen bekendt med, at der udøves negativ social kontrol, hvor kvinder bliver fastholdt i ægteskaber, ligesom der er erfaringer med, at imamer har rådgivet om, hvordan man kan omgås sociallovgivningen for at få udbetalt ydelser uretmæssigt.

Problemet er negativ social kontrol

Næste skridt bliver at få sat konkrete indsatser i gang, blandt andet hos såkaldt "frontpersonale", som bevæger sig i miljøerne. Her skal der arbejdes videre med anbefalinger, som en ekspertgruppe kom med i foråret.

- Det bedste i hele verden ville være, hvis vi kan få gjort kvinder og unge mænd fri af, at de skal være afhængige af religiøse råd og andre, som styrer deres liv, siger Peter Rahbæk Juel.

- Problemet er negativ social kontrol, og så længe at der er nogen, der bliver styret socialt på den måde, så har rådet også en autoritet. På den måde er det vigtigt, for vi får forebygget, og vi får sikret, at de her kvinder og mænd kender deres rettigheder, og at de også får en opbakning og styrke til, at de ikke skal være afhængige af ældre imamer og søge råd om, hvem de skal være gift med, og hvordan de skal leve deres liv - også selv om det er voldelige ægteskaber, uddyber borgmesteren.

- Dybest set virker de religiøse råd kun, fordi de har en autoritet hos nogen, og det er dem, der er fanget i de strukturer, hvor familier og religiøse skikke kan pådutte nogen en særlig levevis.

Ressourcestærke unge kvinder i Vollsmose og andre steder i Odense siger dog fra over for imamerne, fortæller borgmesteren.

- Men vi ved også, der er mange, der ikke har kræfterne og overskuddet til at tage opgøret med de strukturer og kulturer, de er de født ind i. Sammen skal vi hjælpe med at tage det oprør.

Det gjorde han i 2006, dagen før Odense Politi stormede en række adresser i det der senere blev kendt som terrorsagen fra Vollsmose. Her blev tre personer fra Odense-bydelen dømt for planlægning af terrorhandlinger mod blandt andet Folketinget, Jyllands-Posten og Københavns Hovedbanegård. Alle bekendte til imamen.

- Da jeg interviewede Abu Bashar, sagde han rent faktisk, at han mente, at Danmark godt kunne være Al Qaidas næste terrormål. Det viste sig så, at Bashar kendte flere af de anholdte i den sag, og han kendte også alle tre som senere blev dømt, fortæller Vestesen.

Via sit arbejde har Bjarke Vestesen også fået et solidt kendskab til de sociale strukturer i Vollsmose.

- Abu Bashar har i mange år været en central figur i forskellige problematikker i Vollsmose og på Fyn. Han har en høj status i forhold til de arabere og palæstinensere, som han prædiker for, siger kriminalredaktøren.

Fyret som fængselsimam og koblet til mislykket terrorforsøg i Tyskland

I 2006 var Abu Bashar også imam i Nyborg Statsfængsel. Her blev han fyret, officelt på grund af nedskæringer. Men mediet 24timer kunne på baggrund af højtstående kilder i fængslet fortælle, at Abu Bashar både havde »hetzet mod Vesten og Danmark« og »opfordret til jihad« i fredagsbønnerne i fængslet.

Gå tilbage Del
kl.

Negativ social kontrol:
  • Jeg hører stadig, at jeg skal få styr på mit liv

Roya Moore blev juridisk skilt i Danmark i 2014. Alligevel får hun stadig at vide, at hun skal få styr på den religiøse skilsmisse hos en imam.


Tilbage i 2014 søgte Roya Moore om skilsmisse i Danmark. Hun blev juridisk skilt ifølge den danske lovgivning, men flere mente, at det ikke var nok.

- Da min danske skilsmisse var på plads, fik jeg spørgsmålet igen og igen om, hvornår får du styr på din religiøse skilsmisse, siger hun.

Selv efter så mange år siger nogle stadig til hende, at hun skal få styr på sit liv.

- De siger, at jeg er en ordentlig kvinde, og at det ikke er i orden, at jeg ikke har den religiøse skilsmisse på plads. De siger, jeg skal tage til min moske, opsøge en imam og få det i orden, siger hun.

En parallel retsinstans

I fredags udtalte Ph.d. Jesper Petersen, en af landets førende eksperter inden for religiøse råd, til Berlingske, at der i Odense er indført en parallel retsinstans, der tager sig af konflikter og skilsmissesager.

Det har ifølge Roya Moore haft store konsekvenser for muslimske kvinder i Odense.

- De føler, at deres frihed er afhængig af at få en godkendelse fra en imam. De kan sådan set ikke gå videre med deres liv, før det sker, siger hun og fortsætter:

- Det er det, der bliver problematisk. At deres frihedsrettigheder bliver begrænset og gjort afhængige af en imam.

Spiller en stor rolle

Helle Lykke Nielsen, der er lektor og Ph.d. på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, mener, at imamerne i Vollsmose har en stor autoritet.

- De spiller en rigtig stor rolle. Deres grund til at være der er, at de skal vejlede de muslimer, der bor i et vestligt land, altså her i Vollsmose, til at leve et rigtigt muslimsk liv.

Hun mener, det kan have konsekvenser, når der bliver brugt social kontrol mod kvinder.

- Det er ekstremt dramatisk for de kvinder, det går ud over, som lever i et svært ægteskab, hvor der er psykisk vold, siger hun og fortsætter:

-Der kan være alle mulige ting, som gør, at kvinden vil ud af det og ikke kan komme det religiøst. Det er da en katastrofe.

Ifølge Roya Moore er det kvinderne selv, der skal være bedre til at råbe højt, når der foregår negativ social kontrol i de muslimske miljøer.

- Det er ikke sjovt at stå i den situation. Jeg har efterhånden opbygget en indre styrke for at kunne sige det højt. Det er ikke alle, der har det, siger hun

Hun mener, at samfundet skal være bedre til at sige fra og støtte op omkring de mennesker, som siger fra overfor den sociale kontrol.

Noget kan dog tyde på, at problemet med social kontrol er mindre i dag end tidligere. Det mener i hvert fald Mette Severin, der er kontaktperson for unge i Vollsmose.

- Jeg får ikke i samme grad henvendelser omkring negativ social kontrol, som jeg gjorde for ti år siden. Hermed sagt, at jeg selvfølgelig tror på de mennesker, der står frem, og de kvinder, der står frem og fortæller, at det er et problem, siger hun.

- Han var altså på lønningslisten i statens kriminalforsorg, imens han opfordrede til jihad, fortæller Vestesen.

Men Bashar blev også koblet sammen med et mislykket terrorforsøg i Tyskland samme år. Ekstra Bladet kunne ud fra oplysninger fra det tyske forbunds-kriminalpoliti fortælle, at det var planen, at Odense-imamen skulle skjule en ung terrorist på flugt efter et mislykket bombeattentat mod tyske tog den 31. juli 2006.

Gerningsmanden, en 21-årige libaneser med navnet Youssef Mohamed El Hajdib, blev få dage senere anholdt i den nordtyske by Kiel. På sig havde han en togbillet til Odense, og i hans mobiltelefon fandt man Abu Bashars telefonnummer gemt.

- Jeg har aldrig talt med den unge mand eller hørt om ham. At den unge mand har mit telefonnummer er der ikke noget mærkeligt i. Det er der mange rundt omkring i verden, der har, sagde imam Abu Bashar dengang.

Og nu står Abu Bashar så igen i ny sag, hvor han er på kant med det danske samfund.

TV 2 Fyn forsøger fortsat at få en kommentar fra Abu Bashar.

I går kl.
Tophistorie
Anton Kranf

Tre mænd er blevet anholdt på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg i en større politiaktion fredag eftermiddag og aften.


Mændene bliver sat i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse af en mand i 50’erne, skrev Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse fredag aften.


I forbindelse med politiaktionen var Fyns Politi massivt til stede på parkeringspladsen, hvor mændene blev ført væk i DNA-dragter.


Det berettede Nina Jensen, der overværede politiaktionen, og som er bosat på Slotsgade tæt på parkeringspladsen.


- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Mænd er blevet ført væk i DNA-dragter, sagde Nina Jensen til TV 2 Fyn.


Ford fjernet

Nina Jensen oplyser videre, at der desuden var en hundepatrulje og en ambulance til stede på parkeringspladsen, der blev afspærret, mens politiaktionen pågik.

TV 2 Fyns reporter, der befandt sig på stedet, fortalte, at aktionen var færdig sent fredag eftermiddag, og at afspærringen blev taget ned igen.

- En kranbil fra Falck har desuden taget en sort Ford med, sagde TV 2 Fyns reporter, der forsøgte at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønskede at udtale sig.

Købehavns Vestegns Politi skrev i pressemeddelelsen, at de tre mænd ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup lørdag med begæring om lukkede døre.

Politikredsen havde desuden ikke flere kommentarer til sagen, da den fortsat efterforskes.

TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt.

Privatfoto
Privatfoto

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
I går kl.
For
Tophistorie
Emil Selmer Hjernø

En bred, tværpolitisk gruppe af byrødderne i Kerteminde Kommune er enige.


Enige om at sige nej til udvidelen af Odense Havn, som var kommunens helt store emne ved kommunalvalget.


Fredag eftermiddag mødtes de for igen at diskutere havneudvidelsen.


- Vi har kunnet konstatere, at en udvidelse af havnen vil få store konsekvenser for vores natur og vores miljø, siger Toke Kristensen fra Radikale Venstre.


Kan blive trumfet af regeringen

Gruppen, som består af Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Lars Hansborg-Sørensen fra Socialdemokratiet, sætter spørgsmålstegn ved, om der reelt er behov for en udvidelse af Odense Havn, og om gevinsterne ved udvidelsen kan svare sig, i forhold til de konsekvenser det kan have for borgere, natur og lokalsamfund i kommunen.

Udvidelsen af Odense Havn handler blandt andet om at gøre mere plads til, at der kan transporteres komponenter ud af havnen til at skabe vindmølleparker rundt omkring i Europa. Og det kan kræve et stort byggeprojekt ved blandt andet udvidelser af vejene mellem Odense og Munkebo.

Men den tværpolitiske gruppe har kigget i lokalplaner og mener at have fundet op mod 890.000 uudnyttede kvadratmeter ejet af Odense Havn, som med fordel kunne inddrages, før man begynder at pille for meget ved lokalområderne i Kerteminde Kommune.

- Vi er ikke imod, at havnen er aktiv, og vi får vindmøller og alt muligt andet. Men vi synes jo, de skal udnytte de arealer, de har i forvejen, inden noget som helst andet, siger Alex Haurand fra SF.

Generelt mener gruppen, at havneudvidelsen ikke er godt nok belyst.

- Jo mere vi får det her belyst, og når information og viden kommer frem omkring, hvilke konsekvenser vi kigger ind til. Så er det vores håb, at der er andre, der får øjnene op for, at det er en dårlig løsning at udvide Odense Havn.

Det er stadigvæk et mindretal på 12 ud af 25 mandater i Kerteminde Byråd, som er imod havneudvidelsen. Og selv hvis de får overtalt en af de byrødder, som støtter op om havneudvidelsen, er det ikke sikkert, Kerteminde selv bestemmer, om havneudvidelsen kommer eller ej.

Men ifølge Dansk Folkepartis Morten Haubro er det alligevel vigtigt at kæmpe kampen, selvom den kan være tabt på forhånd.

- Hvis regeringen i sidste ende kommer og siger, at den skal udvides, så kan vi jo ikke gøre så meget. Men så har vi stadig vist vores utilfredshed, og derfor tænker jeg også, vi har et meget større ord at skulle have sagt i forhold til omgivelserne for borgerne og naturen derude, siger han.

For
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Siden torsdag har det været forbudt at krydse Storebæltsbroen med lette påhængskøretøjer, men nu er forbuddet blevet udvidet, så det gælder alle påhængskøretøjer på under 2.500 kilo.

Det skriver Storebaelt.dk.

- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.

Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet lørdag klokken 10.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Danmarks håndboldherrer spiller i skrivende stund EM-semifinale mod Island i Herning, men det er uden odenseanske Kaja Gulbæk på lægterne.

Den 58-årige kvinde er nemlig blevet snydt af en billethaj, der har franarret hende 2.750 kroner, skriver DR.

- Jeg føler mig snydt, og jeg føler mig dum. Men mest af alt er jeg ærgerlig over, at jeg ikke kommer over og ser den kamp fredag aften. Det er trist, siger hun.

Torsdag faldt hun over en på Facebook, der udgav sig for sælge billetter. Hun overførte penge til en lettisk bank, men så aldrig de to billetter.

Herefter prøvede Kaja Gulbæks islandske kæreste at skrive til selvsamme person, der forsøgte at lave nummeret på ham, men uden held.

For
Anton Kranf

Fredag åbnede SwopShop i hjertet af Odense med et modeshow fyldt med genbrug, upcyclet og repareret tøj.

Og der var da også helt fyldt i butikken i Kongensgade, hvor der var hyret DJ til at sætte gang i festen.

Hele weekenden kan alle gratis bytte deres brugte tøj til ”nyt” og være en del af et fællesskab, der sætter fokus på genbrug, kreativitet og et mindre CO2-aftryk.

Her foregår det

Adresse:

Kongensgade 26, 5000 Odense C


Åbningstider:

Fredag 30.1. kl. 15.00 - 19.00 (modeshow kl. 16.30)
Lørdag 31.1. kl. 10.00 - 16.00
Søndag 1.2. kl. 10.00 - 15.00

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her