Der er vrede og forundring blandt flere af Venstres politikere i regionerne, efter at et medlem af Folketinget fra samme parti anonymt stillede en lang række spørgsmål, der kan ses som led i en smædekampagne mod dem. Det skriver Jyllands-Posten mandag aften.

- Det når ned på et utroligt lavt niveau, siger Lone Sonnerup, gruppeformand for Venstre i Region Nordjylland, til avisen med henvisning til spørgsmålene.

Sagen er en del af den debat om regionernes fremtid, der har kørt i flere måneder. Som led i regeringens sundhedsudspil foreslås det, at regionerne nedlægges.

Midt i den debat blev der stillet 19 spørgsmål uden afsender til økonomi- og indenrigsministeren om alt fra rejser for regionspolitikere, lønninger, udgifter til taxakørsel og administration.'

Spørgsmålene var stillet anonymt, men det kom frem, at der var tale om Venstres egen sundhedsordfører i Folketinget, Jane Heitmann.

Det får en lang række af Venstres politikere til at undre sig.

- Det er vel for at sætte regionsrådene i miskredit, men det er en mærkelig facon at gøre det på.

- Man kunne jo bare ringe rundt til sine partifæller i regionerne og spørge: Hvordan er kutymen hos jer i forhold til at bruge offentlige midler?, siger gruppeformand for Venstre i Region Sjælland Kirsten Devantier til Jyllands-Posten.

Ib Bjerregaard, formand for Venstres gruppe i Region Midtjylland, siger til avisen:

- Mine kritiske spørgsmål om regeringens reform går på, om kvaliteten bliver bedre af, at embedsmændene skal træffe beslutninger i stedet for politikerne.

- De her spørgsmål handler om at fjerne fokus fra det, så man bagefter måske kan lave en sensationel overskrift om, at regionsrådsmedlemmerne fråser med pengene. Det er direkte forkasteligt.

Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V) kalder det for en "sørgelig tilgang". Jane Heitmann oplyser til Jyllands-Posten, at hun ikke har nogle kommentarer til artiklen.

TV 2/Fyn har været i kontakt med Jane Heitmann, der tirsdag ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn.

Når regeringen onsdag præsenterer sin længe ventede sundhedsreform, lægges der op til, at regionsrådene skal nedlægges.

Det erfarer TV 2.

Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur. Blandt andet på følgende måde:

• En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi. Bestyrelsen består af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.

• Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.

• Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse. I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.

Uenighed i blå blok

Regionerne har især ansvaret for sundhedsvæsnet, men i blå blok har der længe været et ønske om at nedlægge dem. I hvert fald fra flere partier.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil have dem lukket. De mener, regionerne udgør et unødvendigt bureaukratisk led, og der har været kritik af, at der i dag kan være store regionale forskelle i behandlingerne.

I Venstres bagland og helt ind i folketingsgruppen har der dog været stor modstand mod at fjerne de folkevalgte regionsrådspolitikere. Især i den jyske og fynske del af baglandet har der har været frygt for, at den lokale forankring forsvinder, og at sundhedsvæsnet skal styres fra København.

En af kritikerne har været Venstres tidligere forsvarsminister Søren Gade.

Regionsformand tror på lukning

I kølvandet på den interne kritik svarede Lars Løkke Rasmussen (V) i fredags på spørgsmål fra baglandet. Det skete på et hovedbestyrelsesmøde i Venstre.

Efter mødet ville statsministeren ikke afsløre, hvad der skal ske med regionerne, men han sagde, at der skal ses på opgavefordelingen i sundhedsvæsnet, så opgaverne bliver rykket tættere på der, hvor borgerne bor.

Stephanie Lose, der er regionsrådsformand for Venstre i Regions Syddanmark og formand for Danske Regioner, er imod en lukning af regionsrådene. Efter mødet i Venstres hovedbestyrelse fredag, troede hun, at det ender med en lukning af dem.

- Jeg tror, der er en klar risiko for, at det ender uden det folkevalgte led i regionerne. Uden at det er sådan, at jeg har set det endelige reformforslag, sagde hun til DR.

Løkke: Vi tager chancen

Under en debat i Folketingssalen tirsdag ville Lars Løkke Rasmussen ikke blive mere konkret om planerne.

 - Socialdemokratiet og De Radikale var imod at oprette regionerne. Nu mener man så, at det er det eneste rigtige, og at der ikke må røres ved regionerne.

- Jeg siger ikke, at I tog fejl dengang, og at I så også tager fejl nu. Men vi tager chancen og vil foreslå ændringer af vores sundhedsvæsen, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge TV 2's oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.00.

Anonyme spørgsmål om landets regionsrådspolitikere vækker undren og vrede. Jyllands-Posten har kunnet fortælle, at spørgsmålene blev stillet af Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann - og det bekymrer regionernes venstre-politikere.

Regionsrådsmedlem og gruppeformand i Region Syddanmark Bo Libergren frygter, at spørgsmålene er stillet for at skabe splid mellem regionens politikere og befolkningen, efter regionerne er foreslået nedlagt.

 - Jeg bemærker særligt, at de er stillet anonymt, og det undrer mig i den grad. Så kan man kun spekulere over, om formålet med at få samlet de her oplysninger er at udstille folkevalgte og prøve at appellere til en lille misundelse.

Han kalder det både "mærkeligt" og "fordækt", at spørgsmålene er stillet anonymt.

- Jeg bliver både forbavset og forarget, når jeg ser en partifælle og politisk kollega prøve at appellere til politikerleden og småligheden, siger Bo Libergren til TV 2/Fyn.

De 19 spørgsmål

Jane Heitmann har i alt stillet 19 spørgsmål. Langt de fleste handler om regionspolitikernes udgifter, og Bo Libergren konstaterer, at langt de fleste svar ligger tilgængelige på internettet.

- Der er ikke noget mærkeligt i, at når man modtager sine dagsordener elektronisk, skal man bruge en iPad for at kunne læse dem og have dem med til et møde. Hvis man kører til et møde, får man kørselsgodtgørelse. Det er jo arbejdsredskaber, der jævnt hen bliver spurgt til. Meget af det kan findes på regionernes hjemmesider.

- Det er selvfølgelig lettere at bruge embedsværkets tid og ressourcer på det end på selv at gøre et stykke arbejde, men langt de fleste oplysninger, kan man slå op, siger Bo Libergren.

Han understreger, at det ikke er mærkeligt at sætte spørgsmåltegn ved brugen af offentlige midler. Blot ved at gøre det anonymt.

- Hvis man har en god sag, hvorfor stiller man dem så ikke med navns nævnelse? Som sagt, der er ikke noget fordækt i nogen af disse oplysninger. Det, der er mærkeligt og fordækt, er at stille spørgsmålene anonymt, mener han.

TV 2/Fyn har været i kontakt med Jane Heitmann, der tirsdag ikke ønsker at stille op til et TV-interview, fordi hun er på ferie.

Men tirsdag eftermiddag kom hun med en udtalelse på SMS til TV 2/Fyn.