Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regionsrådsformand Stephanie Lose svarede undvigende på, hvem vælgerne skal stemme på ved det kommende folketingsvalg på grund af striden i Venstre om ny sundhedsreform og nedlæggelsen af regionerne.
Formanden for Region Syddanmark, venstrekvinden Stephanie Lose, vil ikke anbefale vælgerne at stemme på Venstre, til det kommende folketingsvalg.
Det kom frem, da hun i et interview med TV 2/Fyn blev spurgt om, hvem hun syntes, at vælgerne skal stemme på til det kommende folketingsvalg.
Stephanie Lose blev interviewet om den aftale om en ny sundhedsreform, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om. En reform der nedlægger regionerne.
Sådan ser sundhedsreformen ud på Fyn
Det er endnu uvist, hvor mange nye sundhedshuse, stillinger og lægestuderende, der lander på Fyn som resultat af sundhedsreformen. Kommunerne skal selv medfinansiere de nye sundhedshuse.
254 millioner kroner. Det er hvad regeringen og Dansk Folkeparti, har afsat til nye moderne sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af de ni fynske kommuner uden Middelfart Kommune. Samtidig skal kommunerne selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
Det fremgår af den aftale, som bliver præsenteret på Christiansborg kl. 9.30.
Hvor mange sundhedshuse regeringen og Dansk Folkeparti forventer at kunne bygge for de penge er endnu uvist.
To nye akutberedskaber på Fyn er der også afsat penge til. Men om det bliver ambulancer, akutlægebiler eller akutbiler er ikke fastlagt. De tre typer biler har forskellige udgifter, og det skal bagefter besluttes lokalt hvordan pengene skal bruges.
Artiklen fortsætter under videoklippet ...
Hvad er forskellen på beredskaberne?
Ambulance:
- En bil som kan transportere patienter. Ambulancen er typisk bemandet med to personer, hvor af den ene har uddannelsesniveau af enten behandler eller paramediciner. Må give nogle typer medicin.
Akutbil:
- Bil bemandet med paramediciner, som rykker ud til eksempelvis patienter med blodpropper og hjertestop. Må give mere medicin end en behandler- / assistentbemandet ambulance. Akutbilen kan ikke tage patienter med.
Akutlægebil:
- Bil med læge og behandler eller paramediciner. Rykker også ud til eksempelvis patienter med blodpropper, hjertestop og andre alvorlige situationer. Må give mere medicin end en ambulance og akutbil. Akutlægebilen kan ikke tage patienter med.
Uvist hvor introduktionsstillinger og sygeplejerskestuderende ender henne
I aftalen er der også lagt op til, at der skal skabes 320 introduktionsstillinger - her er de 200 nye stillinger, da de allerede er planlagt i forbindelse med regeringens udspil: "En læge tæt på dig." Hvor i landet disse stillinger bliver placeret er endnu ikke endeligt fastlagt.
Det samme gælder de 2000 nye sygeplejerskestuderende, som skal optages fra 2019-2022. Hvordan de bliver fordelt, skal aftales med professionshøjskoler, KL og Danske Regioner.
Regionerne bliver fortsat nedlagt
Akkurat som det hele tiden har været planlagt, vil aftalepartierne nedlægge regionerne, som afløses af nye sundhedsforvaltninger. Her skal tre politikere fra de i alt 22 kommuner nu - ifølge aftalen - styrke kommunernes rolle i det kommende sundhedsvæsen.
Hvad er en introduktionsstilling?
Når en lægestuderende har afsluttet den kliniske basisuddannelse, skal han eller hun have en introduktionsstilling. Formålet er en introduktion til specialet, hvor den studerende finder ud af, om specialet har den studerendes interesse.
Kilde: Lægeforeningen
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Ingen opfordring til at stemme på Venstre
Under interviewet med regionsrådsformanden blev hun spurgt: "Synes du, at man skal stemme på rød eller blå blok til det valg, der er på trapperne?" Hertil svarede Stephanie Lose:
- Det synes jeg man skal gøre helt op med sig selv. Det er det demokratiet er. Og så er det jo sådan, at så må vi se, hvordan vælgerne har stemt, når valgdagen har været der.
Heller ikke på det opfølgende spørgsmål fra værten, ville Stephanie Lose opfordre vælgerne til at stemme på blå blok.
Hun blev spurgt: "Så jeg kan ikke få en venstrekvinde til at sige, at man skal stemme på den blå blok?" Til det lød det undvigende svar fra Stephanie Lose:
- Der er ingen tvivl om, at jeg er medlem af Venstre, og selvom vi ikke er enige om alting i det her tilfælde, så vil jeg hellere true med at blive end med at gå. Derfor håber jeg stadigvæk på, at vi får en borgerlig regering. Også fordi der er andre ting end sundhed. Handlede det kun om sundhed, så ønsker jeg mig ikke, at alt det der ligger på bordet nu, det bliver gennemført.
Stephanie Lose har gennem længere tid være på konfrontationskurs med sit parti, Venstre, der har arbejdet for, at regionerne skulle nedlægges. Opgaven med at styre sundhedssystemet skal i stedet ligge hos en række sundhedsforvaltninger, som bliver styret af en professionel bestyrelse, hvor der også indgår enkelte kommunalpolitikere.
Onsdag forklarer Stephanie Lose situationen således:
Hvad mente du med de svar du gav tirsdag aften i TV?
- Jeg sagde, at jeg ønsker mig stadig en blå regering. Det er klart, at det her er en rigtig svær situation for mig, der har været medlem af Venstre i 22 år. Lige pludselig står jeg i en situation, hvor der bliver ændret på nogle ting, som betyder rigtig meget for mig. Men jeg håber selvfølgelig på at Venstres får et godt valg ved det kommende folketingsvalg.
Hvorfor tøvede du med at opfordre til at stemme på Venstre?
- Det ved jeg heller ikke om jeg gjorde. Det er jo op til en selv, hvem man vil stemme på. Jeg håber på en blå regering og dermed siger jeg, at jeg håber på, at man vil gå ned og stemme på mit parti.
Sundhedsaftale skal få dig til at ringe 113
Akutberedskabet skal styrkes med et nyt akutnummer og 20 nye beredskaber. Det er regeringen og DF enige om.
Når en borger får akut brug for lægevagten, skal man i fremtiden taste 113 på telefonen, uanset hvor man befinder sig i landet.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt med den sundhedsreform, som tirsdag morgen er blevet præsenteret.
- Der er stor forskel på, hvor god hjælpen er i de forskellige landsdele. Derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer, som er ens i hele landet, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på et pressemøde i Statsministeriet.
Fakta: Sådan vil regeringen finansiere sundhedsreform
Regeringen og Dansk Folkeparti vil med en ny sundhedsaftale poste ni milliarder kroner i et forbedret sundhedsvæsen.
Der findes ni milliarder kroner til finansiering af den sundhedsreform, som regeringen og DF vil gennemføre.
Det sker blandt andet ved at nedlægge regionsrådene, hvorved der spares milliarder kroner på eksempelvis reduceret administration. Det politiske niveau reduceres fra tre til to.
Den økonomiske ramme går fra 2019-2025.
- Knap to milliarder kroner stammer fra penge, der allerede er afsat på finansloven.
- Regionsrådene nedlægges ifølge aftalen, og det frigiver sammenlagt 1,5 milliarder kroner i sparet administration.
- Danske Regioners formue frigøres til sundhed, hvilket giver 0,3 milliarder kroner.
- 3,3 milliarder kroner hentes fra den offentlige investeringsramme.
- Beskæftigelses- og integrationsområdet beskæres med 250 millioner årligt som følge af faldende asyltilstrømning og lavere ledighed. Det giver sammenlagt 1,5 milliarder kroner hen over de seks år.
Kilde: Sundhedsaftalen "Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig", indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Danske Regioner har allerede i september annonceret, at den vil indføre 113 som ét fælles akutnummer. Det bliver sat i værk i efteråret, oplyser Danske Regioner.
Nummeret skal ikke forveksles med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.
I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.
Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført.
Parterne bag aftalen vil også styrke akutberedskabet ved at oprette 20 nye akutberedskaber.
De skal særligt placeres i de områder af landet, hvor der er behov at forbedre responstiderne. Altså tidsrummet for, hvornår man kalder en ambulance, akut- eller lægebil, til den når frem.
Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.
Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.
Statsministeren forstår kritik
Udover at være formand for Region Syddanmark er Stephanie Lose også formand for foreningen Danske Regioner, som samler de fem danske regioner.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glædede sig tirsdag aften over, at Stephanie Lose bakker op om indholdet og mener, at det er naturligt, at Lose er utilfreds med, at regionerne bliver nedlagt.
- Jeg synes ikke, at der er noget overraskende over, at Stephanie Lose som formand for en interesseorganisation, som vi nu fjerner, ikke er tilfreds med den del af det.
Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen er det nødvendigt, at lukke regionerne for at få råd til at lave fremtidens sundhedsvæsen.
Vild melding
TV 2/Fyns politiske analytiker, Jesper Buch, er særdeles overrasket over meldingen fra Stephanie Lose.
- Det er ret vildt, at en så fremtrædende V-politiker på et så direkte spørgsmål ikke kan få sig selv til at opfordre vælgerne til at stemme på blå blok til det kommende folketingsvalg. Vi taler om formanden for Danske Regioner og en af partiets stærkeste stemmer i Sydjylland, som i øvrigt blev farvet gult ved folketingsvalget. Det er helt åbenlyst, at det ikke bliver med Loses hjælp at Venstre skal genvinde nogle af de tabte vælgere i det område af landet, som Løkke tabte i 2015, siger Jesper Buch.
Fynsk politiker garanterer:
- Hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene
Regionernes liv hænger i en tynd tråd, efter regeringen og DF præsenterede den nye sundhedsreform. Men Dan Jørgensen står klar med førstehjælp til regionerne efter valget.
Tirsdag præsenterede VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti den nye sundhedsreform, hvor man vil sætte ni milliarder kroner af til sundhedsvæsenet fra 2020-2025.
“Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene.”
Med aftalen vil regeringen skrotte regionerne og erstatte dem med nye sundhedsforvaltninger. Men den ide kritiseres af flere politikere.
- Jeg havde til det sidste håbet, at man havde lyttet til den kritik, der har været. Men det har man så åbenbart ikke, siger socialdemokraternes folketingsmedlem Dan Jørgensen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Nu har man besluttet sig for at nedlægge regionsrådene, hvilket jeg synes er meget, meget forkert. Det fratager jo borgernes mulighed for at få demokratisk indflydelse på de rigtige beslutninger som: Skal sygehuset lukkes eller ikke lukkes, eller hvad der skal ske med sundheden i ens lokalområde.
Formanden for regionerne, Stephanie Lose (V) forstår heller ikke, hvorfor det er nødvendigt at nedlægge regionerne.
- Der er en masse gode konkrete tiltag, som mange sikkert gerne vil være med til at føre ud i livet. Men der er ikke noget af det, som kræver en strukturreform, der forudsætter, at man skipper den direkte, folkevalgte forankring, siger hun til Ritzau.
Et af argumenterne for at nedlægge regionsrådene har været, at man på den måde kunne spare de penge, der bliver brugt på at administrere dem.
Bureaukrater og regneark
Dan Jørgensen mener, at der er flere tendenser i sundhedsaftalen, der læner sig op ad socialdemokraternes linje, og som partiet kan støtte op om. Det gælder for eksempel idéen om at uddanne flere læger og sygeplejersker.
Men når det kommer til at aflive regionsrådene, så er det fynske folketingsmedlem klar til at gå ud med en garanti:
- Vi kan også garantere, at hvis vi vinder valget, så nedlægger vi ikke regionsrådene. For vi synes, at det er godt, at der sidder folkevalgte politikere - og ikke bureaukrater med regneark og træffer nogle af de her vigtige beslutninger.
Sundhedsreformen på Fyn:
- To nye akutberedskaber er på vej til Fyn. Den konkrete placering og om det skal være ambulancer, akutbiler eller akutlægebiler er endnu ikke afgjort.
- Der bliver afsat 254 millioner kroner til nye sundhedshuse i det sundhedsfællesskab, som består af ni fynske kommuner.
- Middelfart Kommune er ikke med i det sundhedsfællesskab.
- Kommunerne skal selv finansiere omkring 25 procent af byggeomkostningerne til sundhedshusene.
- Der skal flere læger i almen praksis. Ifølge Venstre kommer der 32 nye introduktionsstillinger på Fyn.
- Der skal uddannes op mod 2000 nye sygeplejersker. Der bliver mulighed for, at Lillebælt University College får 310 nye sygeplejestuderende.
- Et fælles landsdækkende lægevagtnummer, 113, indføres
Korte videoer
En lejlighedsopgang i Korsløkkeparken i Odense blev natten til søndag udsat for en kraftig eksplosion. Trykket fra sprængningen var så voldsomt, at vinduer, mursten og tagplader blev blæst flere meter væk fra bygningen.
TV 2 Fyn kan nu erfare, at det er medlemmer af banden Loyal to Familia i Odense, der står bag eksplosionen, som var rettet mod et tidligere medlem af banden NBV.
Den information viderebringer vi på baggrund af flere kilder i det kriminelle miljø og politiet.
NBV holder til på Nyborgvej - netop i samme område som eksplosionen skete.
Aktionen var endnu én i en lang række af hævnaktioner, som banderne har udført mod hinanden. Denne gang var hævnen udløst af en episode 27. januar på Rosengårdcentrets parkeringsplads.
Vild udvikling efter påkørsel
Eksplosionen menes ifølge politiet at kunne kobles sammen med en bevidst påkørsel med bil, der skete på Rosengårdcentrets parkeringsplads 27. januar.
Ifølge TV 2 Fyns kilder var der i den ene bil medlemmer af Loyal to Familia, og i den anden var det føromtalte tidligere NBV-medlem.
Mødet mellem bilerne var tilfældigt, men grundet gammelt nag endte det i en regulær biljagt. Den ene bil havarerede på parkeringspladsen, og det tidligere NBV-medlem flygtede fra rivalerne.
Allerede natten mellem 28. og 29. januar ville Loyal to Familia have ram på det tidligere bandemedlem, som lykkedes med at stikke af 27. januar.
Loyal to Familia har for alvor gjort indtog i Odense, efter at medlemmer af Vollsmose-banden 9hunna har ladet sig opsluge, og er ifølge TV 2 Fyns oplysninger den suverænt mest magtfulde bande i Odense i øjeblikket.
Hemmeligt retsmøde
Flere medier, blandt andet Fyens Stiftstidende, var mandag til stede ved et hemmeligt retsmøde i Retten i Odense, der ud fra journalnummeret at dømme handlede om en eksplosion. Pressen blev dog nægtet adgang til retsmødet.
Mandag eftermiddag har Fyns Politi ingen anholdte i forbindelse med eksplosionen. På mirakuløs vis er ingen kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.
Fyns Politi har ikke ønsket at kommentere på de konkrete oplysninger i artiklen, men oplyser, at det arbejder med flere hypoteser - blandt andet bandekriminalitet.
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
I dag er hun en af Danmarks mest læste og anerkendte forfattere for børn og unge med over 100 bogudgivelser. Men det tog mange år før Josefine Ottesen følte sig som en rigtig forfatter.
- Jeg skulle i hvert fald ikke skrive store bøger og stensikkert ikke serier.
Men hun tog fejl. Også i dén grad.
Da hun fyldte 12 år, fik hun nemlig af sin mor en bog med blanke sider. Først studsede hun, men bogen blev afgørende for hende:
- Jeg kunne vågne om morgenen og være vildt sur på min mor. Kort efter blev jeg så ked af det og ville sidde på skødet. Det var som om, nogen skiftede stemning på mig med en remote, og jeg forstod intet.
- Men hvis jeg fik lavet det til ord og skrevet det ned i bogen, fik jeg det bedre, fortæller Josefine Ottesen i TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Netop den erfaring blev afgørende for Josefine Ottesen, og for den måde hun håndterede sit liv på:
- Når der var noget, som jeg ikke forstod eller var bange for, så skrev jeg det ned og gjorde det til en fortælling. Så kunne jeg se på det udefra, og bedre forstå hvad der foregik i mig selv. Det fik kollossal betydning for mig op gennem puberteten.
At bruge ord og fortællinger som et middel til at få det bedre fortsatte ind i voksenlivet for den knap 70-årige forfatter:
- Det er stadig det, jeg skriver ud fra. Hvis jeg bliver bekymret eller provokeret eller bange, så skriver jeg. At formulere mig sprogligt har været - og er stadig - helt afgørende for at forstå mig selv og forstå, hvorfor jeg reagerer, som jeg gør.
Læserne har åbenbart også haft brug for for de mange fortællinger fra Josefines hånd. Siden 2011 har hun ligget fast på top-ti listen over modtagere af bibliotekspenge. I flere af årene på en andenplads, kun overgået af Bjarne Reuter.
Kvoten brugt op
Josefine Ottesen voksede op i et hjem, hvor både moderen og søsteren var forfattere. Derfor styrede hun ikke selv den vej:
- Jeg troede, at kvoten for forfattere i min familie var brugt op.
Hun brugte i stedet de første tyve år af sit voksne liv på at arbejde som skuespiller og instruktør med sin anden store passion: teater, især for børn. Det var givende, men også hårde år, hvor der altid skulle søges penge til næste projekt, og hvor alle deltagere var medbestemmende. Det var krævende for en type som Josefine Ottesen, der trives bedst med selv at stå ved roret og bestemme det hele.
Parallelt med teaterarbejdet fortsatte Josefine Ottesen da også med at skrive. I 1983 debuterede hun med "Prinsesse Morgenrøde og Lindormen": En bog, der blev til af omveje, fordi en redaktør tilfældigvis læste historien og ønskede at udgive den, men det blev et nej tak fra Josefine Ottesen.
- Den skulle ikke udgives. Jeg skulle ikke være forfatter. Tænk, hvis det var den eneste historie, jeg havde i mig! Det ville være for fladt.
Hul på ballonen
Men ud kom eventyret, og så var der gået hul på ballonen, der viste sig at være propfyldt af historier. Både de korte, men senere også de lange og ikke mindst serier for børn og unge. Det store gennembrud blev “Eventyret om fjeren og rosen”, som hun i 1987 modtog Kulturministeriets Forfatterpris for.
- Da jeg hørte det, var min reaktion: Hvorfor det, jeg er jo ikke forfatter! Det var ikke det billede, jeg havde af mig selv.
I dag hersker der ingen tvivl om, at Josefine Ottesen er forfatter. Heller ikke for hende selv. Og historierne ruller fortsat ud af hende. Lige nu er hun for eksempel i gang med et omfattende researcharbejde til en ny serie, “Gudernes guld”, der foregår ved Gudme og Lundborg på Fyn hen over adskillige århundreder.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
En skelsættende fødselsdag
Den 4. februar 2026 sker der noget ganske særligt. Josefine Ottesen har fødselsdag, og hun fylder 70 år. Den runde dag er ikke bare en fødselsdag som alle andre.
- Den er skelsættende for mig, og der skal ske nogle store forandringer.
For eksempel har Josefine Ottesen af praktiske grunde solgt sit elskede skrivehus på Nordlangeland, hvor hun har skrevet metervis af bøger. Hun har også solgt hele sit digitale forfatterskab til forlaget Saga efter selv at stået for udgivelserne i alle årene.
Desuden sælger hun det forsamlingshus i Svendborg, som hun købte i 2017 og sammen med en stor flok entusiaster fra det sydfynske har bygget et kulturelt medborgerhus op omkring. Men nu kommer nye tider.
- Jeg mærker, at der er en udløbsdato, og jeg vil have færre bolde i luften. Jeg vil fokusere på det vigtigste: min familie og at skrive. For jeg kan ikke lave noget halvt.
En beboer i Tranekær på Langeland var ude for lidt af en skræmmende oplevelse natten til søndag.
Tre indbrudstyve var nemlig brudt ind i vedkommendes hjem på Østergade, hvor de havde stjålet stole og forsøgt at stjæle lamper.
Det skriver Fyns Politi i sin døgnrapport.
Politikredsen skriver videre, at beboeren overraskede de tre gerningspersoner, der flygtede fra stedet.
Indbrudstyvene havde brudt ind i hjemmet via et opbrudt vindue.
Episoden fandt sted klokken klokken 00.55.
Bilister, som skal krydse Svendborgsundbroen, bør være ekstra opmærksomme lige nu.
På grund af den kraftige blæst advarer Vejdirektoratet nemlig bilister på strækningen, fremgår det af direktoratets trafikkort.
Advarslen gælder i begge retninger, og direktoratet tilføjer, at blæsten forventes at aftage i løbet af denne uge.
Svendborgsundbroen er ikke den eneste fynske bro, som er påvirket af den kraftige blæst.
Mandag blev der nemlig udstedt forbud mod at krydse Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer.
Kraftig blæst udløser udvidet forbud på Storebæltsbroen
Opdateret klokken 18.42
Forbuddet er blevet nedgraderet, så det nu gælder lette påhængskøretøjer på under 750 kilo.
Bilister, der skal en tur fra Fyn til Sjælland eller omvendt, bør være ekstra opmærksomme.
Den kraftige blæst har nemlig udløst et forbud mod at passere Storebæltsbroen med både lette og tunge påhængshængskøretøjer, skriver Storebaelt.dk.
- På Storebælt advares der imod kraftig blæst, der kan påvirke kørslen. Påhængskøretøjer med vægt under 2,5 ton forbudt, lyder det.
Forbuddet gælder i begge retninger, og det forventes ophævet klokken 17.
Alle letbaneførere har været tæt på ulykker
Odense Letbane har valgt at sænke farten på en central strækning i byen....
Odense Letbane har valgt at sænke farten på en central strækning i byen. Alle letbaneførere har nemlig været i såkaldte "nærved-hændelser", siger Torben Asmussen, som er en af dem.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her