Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En flok elever fra Rantzausminde Skole omdanner gammelt stof til nye indkøbsposer. Poserne skal deles ud i den lokale brugs, så der kan spares på plastikposerne.
En hel årgang på Rantzausminde Skole ved Svendborg er lige nu i fuld gang med at sy. Som en del af undervisningen producerer de nemlig indkøbsposer, der er lavet ud af blandt andet gamle skjorter, duge og dynebetræk.
- Det er et projekt, vi er i gang med at lave, for at kunne gøre en forskel for klimaet, siger Julie Vinding Vinderup fra 7.v.
Hendes klassekammerat er enig i den holdning.
- Vi har valgt at gøre det for at hjælpe miljøet, siger Oline Nissen.
Det er eleverne fra syvende klasse, der i et valgfag har brugt tiden på et såkaldt recycling-projekt. Altså et projekt, hvor affald bliver omdannet til nye materialer eller ting med en ny værdi.
I det her tilfælde blev gammelt stof genanvendt og omdannet til nye indkøbsposer.
- Det er sindsygt godt, og så kan man samtidig gøre en forskel. Det er jo det fede, ved det hele, fortæller Julie Vinding Vinderup.
- Det her med at vi står frem og gør noget ved det, gør, at vi kan sætte et eksempel for den yngre generation og måske endda den ældre, og sige "vi kan godt gøre noget, det behøver ikke være det store", siger Ida Riis Jørgensen fra 7.v.
I august delte eleverne sedler ud til en masse postkasser i skoledistriktet, hvor de fortalte om projektet og opfordrede borgerne til at donere deres gamle stof, så det kunne få et nyt liv. Derefter samlede eleverne selv de donerede tekstiler ind.
Og det var ikke så lidt, de fik samlet.
- Vi satser på at lave mellem 100 og 200 indkøbsposer, men vi har stof til mere, så er der mulighed for det, så syr vi selvfølgelig flere, fortæller Lone Østergaard, der er lærer på Rantzausminde Skole.
Deles ud i den lokale brugs
Skolen har lavet en aftale med Rantzausminde Brugs om, at de vil dele indkøbsposerne ud til kunderne, så eleverne på den måde kan være med til at spare på plastikposerne.
Det store klimadilemma: Hvornår udleder jeg mindst CO2?
I 10 dage har fem unge fynboer levet efter en række råd til gavn for klimaet. Det har været svært og fyldt med dilemmaer. Nogle af dem giver vi svarene på her.
(Artiklen har tidligere været udgivet, men er 9. august genudgivet efter publiceringen af den store klimarapport.)
- Jeg tror ikke, at jeg kan ændre noget, siger 17-årige Alberte Sørensen inden hendes deltagelse i 'Klimaudfordringen'.
“Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket.”
Netop dét udfordrer TV 2 Fyns ungedomsredaktion, Bemærk, i et eksperiment, hvor fem unge i ti dage bliver kastet ud i 'Klimaudfordringen', hvor de skal leve efter 'de 10 klimabud'.
Det skal de, fordi vi lever i en verden, hvor hver syddansker udleder 14,6 ton CO2 om året, og hvor klimaforandringerne ifølge eksperter har flere konsekvenser, end vi kan tåle at leve med.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet. Det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
De 10 klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, lyder det fra Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn omstilling.
Når det er svært at tage cyklen
Men når man følger disse råd, løber man også ind i udfordringer, hvor man er i tvivl om, hvad der er smartest at gøre af hensyn til at udlede mindst muligt CO2. Man står også i dilemmaer, hvor man bliver udfordret på dét, man plejer at gøre, og det som er bekvemmeligt at gøre. Som for eksempel at tage bilen i stedet for cyklen, når man bor langt ude på landet, hvor det kan være svært at tage bussen.
Dilemma 1: Hvordan får jeg overbevist mine forældre om, at vi skal ændre vaner?
Det kan være rigtig svært at overbevise sine forældre om, at det er en god idé med kødfrie dage, genbrug af tøj og ingen streamning af tv, fordi de har tillagt sig mange vaner gennem tiden, der er svære at slippe. Men det er muligt at gøre en forskel:
- Beslut om du vil accepteres, eller om du vil overbevise dine forældre.
- Dine forældre kan godt se det som en kritik af deres livsstil - italesæt det og forklar, hvorfor klimaet er vigtigt for dig.
- I skal forstå hinanden, så vis interesse for dine forældres holdninger, så er de måske mere imødekommende overfor dine forslag.
- Fortæl hvad du ønsker, i stedet for hvad du ikke vil have eller gøre.
Kilde: De fynske familieterapeuter Glennie Steenberg og Anne Cathrine Krabek.
- En elcykel gør det let at komme rundt uden benzin. Det kan gøre en tur på for eksempel 12 kilometer helt ok, siger Jeppe Juul, seniorrådgiver i klima og transport hos Rådet for Grøn omstilling, der også henviser til, at det er en god idé at køre sammen eller købe sig en lille bil, fordi den som tommelfingerregel udleder mindre CO2 end en stor bil.
Når Alberte Sørensens veninder taler om klimaet, tier Alberte ofte stille. Hun synes - modsat sine veninder - at klimaforandringerne er for hypet. Hun tror ikke, at hverken hun eller et lille land som Danmark kan ændre noget.
Alligevel er hun med i 'Klimaudfordringen', fordi hun gerne vil prøve at opleve at have fokus på klimaet i sin hverdag, så hun har noget nyt at byde ind med, når hendes veninder næste gang bringer klima på banen.
Dilemma 2: Hvordan undgår jeg klimaangst?
Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtighedspsykologi, giver dig her nogle råd til at tackle følelsen at klimaangst, som er et reelt fænomen blandt unge, fordi klimaforandringerne er så stor en del af bevidstheden:
- Vær optimistisk og tænk, at uanset hvor skidt det ser ud, er der altid håb.
- Fordyb dig i klimaforandringerne og gør din viden til en styrke, du kan bruge for eksempel på arbejdsmarkedet. Men giv også dig selv en pause fra fordybelsen en gang imellem.
- Vær bevidst om, hvad der trigger din angst og brems den adfærd
- Vær forberedt på, hvad du kan gøre, når angsten kommer.
- Find en rollemodel, som har de samme holdninger til klimaet som dig, men tackler det uden samme niveau af angst og bekymring.
Alberte spiser kød hver aften, hun bliver kørt i skole og onlineshopper en del, men hun vil også gøre sit bedste for ikke at omgås klimabuddene. Men allerede på eksperimentets første dag bliver Alberte udfordret, fordi hun skal tage cyklen for første gang siden 6. klasse.
- Jeg er allerede lidt udmattet, men jeg synes faktisk, at det var meget rart. Jeg er positivt overrasket, siger hun og glæder sig allerede til dag to i eksperimentet, hvor det dog bliver regnvejr.
- Hvis det regner, tager jeg bare en paraply med.
Alberte endte dog med at blive kørt i skole, fordi hun kom for sent op. Turen hjem fra skole blev på gåben med en paraply i regnvejret.
Dilemma 3: Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan undvære kød?
Vi er vant til, at kød er en del af madpyramiden og ikke mindst en del af måltidet, når vi spiser aftensmad. Derfor er det for mange en ting, der ikke kan undværes, men det er faktisk muligt at spise kød på en måde, hvor det udleder mindre CO2:
Du lader nogle af ugedagene være kødfrie.
Du mindsker mængden af kød i måltiderne og spæde til med grøntsager.
Du prioriterer de typer kød, der udleder mindst CO2, som fisk og kylling.
Kilde: Ditte Ingemann, ejer af madbloggen The Food Club og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
De mest klimavenlige grønsager
Når man handler ind til madpakken i skolen eller aftensmaden med familien, kan det være svært at vide, hvilke grønsager, der er de bedste at hive ned fra hylderne, hvis man også skal tænke på klimaet.
- Du udleder for eksempel ikke mindre CO2 ved at købe økologisk, men økologisk landbrug er bedre for miljøet og biodiversiteten, siger Marie Trydemann Knudsen, forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer ved Aarhus Universitet og Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Institut.
Derudover er det som tommelfingerregel bedre at købe danske råvarer med emballage end udenlandske råvarer uden emballage. Fødevareemballage udleder gennemsnitligt 50-100 gram CO2 per kilo fødevare. Transporten udleder gennemsnitligt 200 gram CO2 per kilo fødevare, lyder det Concito, Danmarks grønne tænketank, og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs tabel over fødevarers klimaaftryk.
Dilemma 4: Hvordan kan jeg spise klimavenligt på et stramt budget?
- Handl én gang om ugen.
- Gå eller tag cyklen ud og handle.
- Køb mindre mængder mad - og spis det hele, så du undgår madspild.
- Spis flere grøntsager og mindre kød.
- Vælg det lyse kød som kylling, når du skal have kød.
- Dyrk dine egne planter, grøntsager og frugter.
- Drik postevand.
Kilde: Fie Fabricius Winther, ejer af madbloggen Mad For Fattigrøve.
Netop dét tænkte Alberte Sørensen meget over, da hun under eksperimentet handlede ind til sine madpakker i skolen, hvor pasta var en indgrediens. Her blev hun enig med sig selv om, at pasta produceret i land tæt på Danmark var det klogeste valg.
- Transporten udleder mere CO2, jo større afstand der er mellem produktionslandet og Danmark, siger Jørgen Eivind Olesen, der er klimaforsker og institutleder ved Institut for Akroøkologi på Aarhus Universitet, uddyber dog, at transporten ikke spiller en stor rolle i klimaregnskabet, medmindre produkterne er importeret med fly.
“Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før.”
Genbrugstøj er det klimavenlige valg
22 procent af fynske unge køber nyt tøj månedligt eller oftere, viser en undersøgelse Bemærk har lavet blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år. Det samme gør Alberte Sørensen, som har svært ved at lade være med at supplere klædeskabet med nyeste mode. Og på eksperimentets dag syv bryder Alberte et af de 10 klimabud i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg har bestil tøj fra Zalando. Det skulle jeg jo helst ikke have gjort, men det når nok først at komme, når eksperimentet er slut, siger Alberte Sørensen.
I de 10 bud står der, at Alberte Sørensen skal klæde sig CO2-neutralt, hvilket hun blandt andet gør ved at bruge det, hun allerede har i skabet, kun at anskaffe sig nyt tøj ved at bytte eller købe fra genbrugsbutikker og ved at købe i genbrug eller på salgssider med brugte varer.
- Jeg tror bare, jeg prøver på at retfærdiggøre, at jeg har købt nyt tøj på Zalando, siger hun med tre dage tilbage i eksperimentet.
Dilemma 5: Hvordan gør jeg min streaming lidt 'grønnere'?
Ifølge Toke Haunstrup Christensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet, kan du gøre følgende, når du skal se serier eller tv:
- Stream på din mobil eller iPad i stedet for fjernsynet - jo mindre skærmen er, des mindre CO2 udleder du.
- Stream sammen med dine venner, så I er flere om skærmen.
- Vælg en lavere videoopløsning på streamingtjenesterne.
Selvom Alberte Søren i løbet af de 10 dage brød en del klimabud i eksperimentet, har det 14 dage eksperimentet gjort indtryk på hende.
- Det har ændret mit syn på at leve sådan, fordi jeg var meget snæversynet før. Jeg tænkte før, at jeg ikke kunne gøre en forskel. Nu tænker jeg, at det kan jeg sagtens, fordi jeg også kan få andre til at ændre vaner, siger hun.
- Jeg ved godt, eksperimentet kun var 10 dage, men nu har jeg ligesom prøvet at leve sådan. Og nu tænker jeg, "at jeg faktisk i skole, fordi jeg godt kan undvære at køre."
Rantzausminde Skole har i dagligdagen fokus på den grønne omstilling og de 17 verdensmål. Derfor giver projektet med indkøbsposerne også god mening ifølge elevernes lærer.
- Viden om genbrug er ret vigtigt, når man også er den generation, der skal være med til at bære klimaet i den rigtige retning. Det her med at tage helt konkrete ting ind giver god mening i vores hverdag, siger Lone Østergaard.
Og hos eleverne er der også tro på, at deres projekt, kan gøre en lille forskel.
- Jeg tror, vi sætter et eksempel. Jeg tror ikke, at folk gør præcis det samme, som vi gør, men det kan være, at folk kigger på os og bliver inspireret, forklarer Ida Riis Jørgensen.
Kan fynske unge forandre sig hurtigere end klimaet?
Sammenligner man unge med andre generationer, er der generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, lyder det fra ekspert.
- Jeg vil ikke sige, det var svært at være med. Men det var heller ikke let, siger 19-årige Danny Madsen, der i ti dage var en del af Bemærks klimaudfordring, hvor han skulle leve efter ti klimabud, der er med til at nedsætte udledningen af drivhusgasser.
“Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget.”
Sofie Halvorsen har også været med i eksperimentet henover ti dage. Hun er blevet positivt overrasket over, hvordan hun nemt kunne ændre vaner.
- Det har ikke været en kæmpe omvæltning på samme måde, som jeg have forventet. Det handler om at være opmærksom og lave ændringer, når man kan, og så acceptere, at det ikke altid er muligt, siger hun.
De 10 klimabud
Undgå transportmidler, der udleder CO2.
Spis CO2-neutralt.
Minimer dit energiforbrug derhjemme.
Producer ikke unødvendigt affald.
Sorter alt dit affald.
Klæd dig CO2-neutralt.
Minimer dit forbrug.
Minimer dit dataforbrug.
Prioriter deling og genbrug.
Inspirer andre til en mere CO2-neutral hverdag.
De ti klimabud rækker ind i store og små CO2-aftryk i hverdagen og er lavet sammen med en række eksperter fra Niels Bohr Instituttet, Aarhus Universitet, Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Care.
- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt, siger Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Unge er villige til at ændre vaner
Generelt er der blandt unge stor forskel på, hvor villig man er til at ændre vaner i hverdagen for klimaets skyld.
Det fortæller Anders Blok, der er lektor på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, der har set på en række undersøgelser på området.
- Der er ikke et entydigt billede for alle unge. Overordnet er det typisk mellem 30-40% af unge, der siger, at de vil tage forskellige klimavenlige ændringer til sig i deres hverdag. Men det betyder så også, at flertallet ikke umiddelbart vil det.
“- Hvis alle nu gjorde sig rigtig meget umage med alle de her ti bud, så ville vi komme enormt langt. ”
Sammenligner man unge med andre generationer, er der dog generelt en højere tilbøjelighed blandt unge til at ændre vaner for klimaet, fortæller Anders Blok.
Før Klimaudfordringen lavede Bemærk en spørgeskemaundersøgelse blandt fynske 15-25-årige om deres holdninger til klimaet. Her svarede 74 procent, at de er villige til at ændre vaner for at bremse klimaforandringerne.
Flest fynske unge har ændret disse tre vaner
I Bemærks undersøgelse blandt 1251 fynske unge mellem 15-25 år, svarede 58,7 % ja til, at de har ændret på vaner for at mindske deres CO2-udledning:
42 % har ændret på deres madvaner
35,6 % har ændret på deres købevaner
(indkøb af nye produkter som fx tøj, sko og elektronik)
24,1 % har ændret på deres transportvaner
Særligt tre ting kan spille ind i, hvorfor flere i den unge generation er klar til at ændre på deres vaner for klimaet end i andre generationer, forklarer Anders Blok:
Årsag 1: Unge opfatter sig selv som særligt udsatte for klimaforandringernes konsekvenser i fremtiden.
Årsag 2: Der er opstået en mere kollektiv identitet omkring at være ung og klimaengageret, som folk kan spejle sig i.
Årsag 3: Unge befinder sig i en situation, hvor man skal til at etablere nye rutiner, når man flytter hjemmefra. Det gør, at unges vaner naturligt er mere til forhandling end hos andre generationer.
- Klimaet er en del af samfundsdebatten, man ikke længere kan slippe udenom: “Hvad for noget mad køber jeg? Er det okay for mig at købe kød? Er det okay at købe en bil, eller skal jeg hellere lade være med det for aktivt at vise, at jeg går op i klimaet?”, forklarer Anders Blok om nogle af de spørgsmål, som unge i dag skal forholde sig til.
70 procents reduktion i Danmark
Danmark udleder 54,5 mio. ton CO2e om året, ifølge de seneste tal fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.
I 2030 skal det været reduceret med 70 procent, hvis det står til politikerne.
“- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen. ”
Et bredt politisk flertal i Folketinget lavede i december 2019 en aftale om, at Danmark skulle have en bindende klimalov med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 i forhold til år 1990. Danmark har desuden sat sig et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.
- Danmark står udmærket på mange måder. Vi opfylder vores 2020-forpligtelser, men der er vej lang vej igen, hvis vi skal i mål med vores 2030-forpligtelser og mål om klimaneutralitet i 2050, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet.
I juni 2020 kom så en klimahandlingsplan fra et bredt flertal i Folketinget. Bag aftalen står regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Alternativet.
Den politiske aftale vil ifølge finansminister Nicolai Wammen (Soc.) kunne nedbringe CO2-udledningen med 3,4 milioner ton, sagde han i juni til TV 2.
Forud for dette kom Klimarådet i marts 2020 med en rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan nå 70 procent reduktionsmålet i 2030.
Klimarådets anbefalinger
Overordnet kan anbefalingerne fra Klimarådet deles i to spor:
- Et implementeringsspor der kan hjælpe os frem til de 60 procent med løsninger og teknologier, vi kender. For eksempel ved at lukke kulværker som Fynsværket og gå over til vedvarende energikilder.
- Og et udviklingsspor, hvor vi skal finde nye veje, der kan få os i mål. For eksempel lagring af CO2.
Den helt centrale anbefaling fra Klimarådet er at indføre en drivhusgasafgift på alle former for drivhusgasser ud fra et princip om, at forureneren betaler. Desuden anbefaler Klimarådet blandt andet afgifter på flybilletter, at vi skal have én million elbiler på vejene i 2030 og stoppe salg af benzin- og dieselbiler.
Andre anbefalinger handler om, at landbruget skal være væsentligt anderledes i fremtiden, og at danskernes madvaner ændres, så vi mindsker madspild, og planter eksempelvis bliver en større del af kosten.
Hvilken forskel kan jeg gøre?
Ifølge projektleder Mikael Bellers Madsen fra den grønne tænketank Concito, har vi allesammen et ansvar.
- Alt skal i spil. Både teknologier, den personlige indsats og politiske tiltag.
Spørger du Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling, leder ansvaret i sidste ende tilbage til os som enkeltpersoner, fordi vi har muligheden for både at vælge politikerne og påvirke producenter.
- Vi ser rigtig mange steder i dag, at det faktisk er forbrugerne, der er med til at skubbe industrien i den rigtige retning gennem deres forbrug, siger Claus Ekman.
- Hvis forbrugerne for eksempel lader være med at spise kød, så skruer producenterne ned for kødproduktionen og producerer nogle andre varer i stedet. Det er forbrugerne, der i sidste ende styrer, hvad der bliver produceret.
Ifølge Mikael Bellers Madsen fra Concito har det en direkte effekt på ens personlige udledning, hvis man følger nogle af tiltagene i de ti klimabud fra Klimaudfordringen. Han påpeger, at det især er ved transportvaner, madvaner og købevaner, der er meget CO2e at spare.
Betyder mere, end du tror
Det, du gør i din hverdag, kan have en større effekt i det store billede, end du lige umiddelbart selv kan fornemme. Claus Ekman sammenligner vores personlige klimaindsats med, når vi stemmer til Folketingsvalget.
- Dén ene stemme betyder jo ikke noget i det store billede, men det er mængden, og det er alle de små bække og små forbrugere, der sammen gør den store forskel.
“- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen.”
Som flere af deltagerne i Klimaudfordringen opdagede, er der nogle ting i hverdagen, som føles noget nær umulige at undvære som ung i 2020, som fx streaming og onlineliv.
Claus Ekman nikker genkendende til, at det som individ kan være svært at gå hele vejen på alle punkter, fordi vi også har andre behov at tage hensyn til i vores liv.
- Hvis man lever som et almindeligt menneske i Danmark, er det ekstremt vanskeligt at leve uden aftryk på klimaet. Den situation skal man acceptere og så gøre det så godt, man kan, derfra hvor man er, siger Claus Ekman.
Man kan gøre ret meget
Man skal ifølge Claus Ekman ikke se Klimaudfordringens 'ti klimabud' som en bibel, der skal følges til punkt og prikke på alle områder.
- Men alle skal se alvorligt på det og se på, hvad de kan gøre ud fra det tidspunkt, de er i deres liv. Jeg tror, de fleste vil finde frem til, at de klart kan gøre ret meget.
Det var også det, 19-årige Danny Madsen fra Svendborg erfarede, da han henover ti dage deltog i 'Klimaudfordringen'.
- Jeg spiser stadig ikke kød, og nu cykler jeg alle steder og tager ikke rigtig bussen. Kun hvis jeg skal hjem til mine forældre, siger Danny Madsen, som stadig har A5-arket med de ti klimabud hængende på væggen derhjemme. Han fortæller, at han bruger dem som en guideline til en grønnere hverdag.
- Jeg ville ikke lade dem styre mit liv, men jeg vil gerne have dem med i mine beslutninger hver dag, siger han og forklarer, at hvis man bare vil ofre lidt tid hver dag, er de fleste klimabud mulige at overholde. Det kan Sofie Halvorsen godt genkende.
- Du behøver ikke være den mest ekstreme aktivist for at kunne gøre noget. Gør noget, hvor du kan. Du handler om vaneændringer, og mange ting kan du sagtens ændre, siger hun.
Du kan se hele 'Klimaudfordringen' på Bemærks youtubekanal her.
Klimaudfordringen - et eksperiment
Hvad kan du egentlig gøre for at sænke dit CO2e-aftryk?
Det har vi forsøgt at finde svar på ved at give fem unge fynboer med forskellige klimaholdninger en klimaudfordring. I ti dage skal de i Klimaudfordringen leve under 'De ti klimabud', der tvinger dem til at ændre vaner i forsøget på at nedbringe deres CO2e-aftryk.
Bemærk har udarbejdet 'De ti klimabud' til Klimaudfordringen i samarbejde
med en række eksperter, der hver især har bidraget med forskelligt input.
CO2e er forkortelsen for CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for alle drivhusgassernes forurening. Det er nemlig ikke kun CO2, der påvirker klimaet, det gør CH4 (metan) og N2O (lattergas) også, men de påvirker klimaet i forskellig grad. For at kunne sammenligne dem omregnes de alle til CO2-ækvivalenter.
Korte videoer
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Ærøfærgerne oplyser søndag på dens hjemmeside, at alle afgange mellem Søby-Fynshav og Søby-Faaborg i begge retninger er aflyst.
Det skyldes kraftig vind.
Dermed må man finde alternative ruter til eller fra Ærø i løbet af mandagen.
Umiddelbart er der ikke aflysninger på ruterne, der sejler mellem Søby-Faaborg og Svendborg - Ærøskøbing.
Den sydfynske håndboldstjerne Simon Pytlick er eneste dansker på allstar-mandskabet, der består af spillere fra seks forskellige nationer.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Håndboldforbund.
I håndbold er der tradition for, at den mest værdifulde spiller ikke får plads på turneringens allstar-hold, og det er derfor, at hans landholds- og tidligere GOG-kollega, Mathias Gidsel, ikke er med på allstar-holdet.
Den 26-årige højreback er nemlig kåret til den mest værdifulde spiller ved det håndbold-EM, der slutter søndag.
Her er allstar-holdet:
Målmand: Andreas Wolff (Tyskland).
Venstre fløj: August Pedersen (Norge).
Venstre back: Simon Pytlick (Danmark).
Playmaker: Gisli Kristjansson (Island).
Højre back: Francisco Costa (Portugal).
Højre fløj: Mario Sostaric (Kroatien).
Stregspiller: Johannes Golla (Tyskland).
Forsvarsspiller: Salvador Salvador (Portugal).
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her