Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dagen før forsamlingsforbuddet bliver hævet til 30-50 personer, planlægger Erik Holm Larsen med familie at holde barnedåbsfest i haven. Men må de det?
præcisering
En bruger har stillet spørgsmålstegn ved, om det faktisk er korrekt, at private haver ikke er omfattet af forsamlingsforbuddet, sådan som det blev oplyst under tilblivelsen af denne artikel. TV 2/Fyn har derfor 22. maj rettet henvendelse til Fyns Politi, der oplyser følgende:
"Der er ved midnatstid blevet lavet en ændringsbekendtgørelse, som betyder, at forsamlingsforbuddet ej heller gælder i private haver."
45 gæster i et partytelt. Det er scenariet, som Erik Holm Larsen og hans familie håber at skabe i haven den 7. juni, hvor Eriks barnebarn efter planen skal døbes. Men den 7. juni er dagen før, at forsamlingsforbuddet forventeligt bliver hævet til 30-50 personer. Så er det overhovedet tilladt?
Spørgsmål fra en fynbo
Må man holde en privat fest i et partytelt med 45 personer i privat have?
Erik Holm Larsen
Svaret til det andet spørgsmål er enkelt: Ja! Da festen skal holdes i en privat have, gælder forsamlingsforbuddet ikke. Det fremgår blandt andet af retningslinjerne på Politiets corona-informationsside. Erik og familien kan invitere masser af mennesker, hvis de har lyst, så længe de bliver på privat grund.
Men er det så en god idé?
Sommeren vi aldrig glemmer: Skal vi i karantæne, hvis vi kommer fra weekend i Tyskland?
Mens politikerne diskuterer en mulig grænseåbning for turister, er mindst én fynbo allerede begyndt at drømme om en weekendtur til Tyskland.
Lastbilerne suser forbi grænsen i Sønderjylland for at levere og hente varer. Men hvis bilen er pakket med en weekendtaske og drømmen om en smuttur sydover, må man vende om igen.
Sådan har det været siden 16. marts, hvor Tyskland ligesom Danmark lukkede sine grænser. Men i takt med, at de store elever igen kommer ind i skolerne, at butikscentrene åbner, og hjemmearbejdspladserne så småt pakkes sammen, er snakken om en mulig grænseåbning blusset op.
Og det har fået Bodil Kolding-Jacobsen til at kontakte TV 2/Fyn med spørgsmålet: Skal vi i karantæne, hvis vi i næste uge får mulighed for at tage på weekendophold i Tyskland?
En fynbo får svar
Hej. Skal vi i karantæne efter et weekendophold i Tyskland i næste uge, hvis grænsen lukkes op?
Bodil Kolding-Jacobsen
Bliv helst hjemme
Spørgsmålet kan, desværre, Bodil, ikke besvares, så længe vi ikke ved, om grænsen faktisk bliver genåbnet - og under hvilke betingelser.
Lige i øjeblikket opfordrer Udenrigsministeriet "kraftigt" til, at man holder sig hjemme i 14 dage efter hjemkomst fra et hvilket som helst land. Og også ,at man efter hjemkomst "nøje følger Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet."
Med andre ord har der altså på intet tidspunkt været et decideret krav om karantæne, sådan som man har set i en række andre lande. Men Udenrigsministeriet fraråder stadig alle ikke-nødvendige rejser til både Tyskland og alle andre lande.
Og det er der jo ikke noget nyt i.
Højere smittetryk i Tyskland
Det er der til gengæld i, at Tyskland for en uge siden skabte overskrifter og bekymrede miner, da det kom frem, at smittetrykket i landet er steget, og nu er over den kritiske grænse på én. Det vil sige, at hver coronapatient nu i gennemsnit smitter mere end én person, og det er desværre opskriften på, hvordan man ikke udrydder pandemien.
- Smittetrykket er steget, efter at en række restriktioner er lempet, sagde Robert Koch Instituttet (RKI), sidste weekend. Det er den tyske stats organ for infektionssygdomme.
Det er da også nogle høje smittetal. de opererer med hos vores store nabo mod syd. Alene i Hamburg har der været halvt så mange smittede som i hele Danmark. 5.017 smittede mod 10.858 i hele Danmark, fremgår det af Johns Hopkins Universitys globale corona-statistik.
Til gengæld er Tyskland og Danmark næsten identisk, når det handler om det relative antal af dødsfald. I følge Johns Hopkins Universitetet har Tyskland indtil nu haft 95 personer per 1 million indbyggere, som er døde med corona. I Danmark er tallet 93.
EU åbner langsomt op
Der bliver mange steder i EU netop nu arbejdet med forskellige løsninger på, hvordan EU-borgere igen kan bevæge sig rundt imellem landene indenfor EUs grænser. Længst fremme er de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, som har åbnet grænserne imellem sig og afskaffet alle regler om karantæne. Det skete natten til fredag og blev kaldt "Europas første rejseboble".
Nogle, blandt andre minister for industri, handel og turisme i Spanien, Reyes Maroto, mener, at det er vigtigt, at EU lægger en fælles plan for, hvordan borgerne kan bevæge sig rundt igen. Men Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked og turisme, har udtalt, at det er ”sandsynligt”, at visse dele af EU vil åbne for turister, mens andre vil forblive lukkede. Samtidig er der fra EU-kommisionens side lagt op til, at EU-landene kan åbne og lukke grænserne løbende.
I den kommende uge - og senest 1. juni - bliver vi klogere på, hvad der sker med Danmark og Tysklands grænse. Og dermed, om Bodil Kolding-Jacobsen kan komme på den weekendtur til Tyskland, som hun håber på.
Sommeren vi aldrig glemmer
Denne uge sætter TV 2/Fyn fokus på den meget anderledes sommer, som vi alle sammen går i møde. Udlandsrejser er aflyst. De udenlandske turister bliver væk.
Er der noget, du undrer dig over, eller spekulerer på, vil vi meget gerne høre fra dig.
Opkald til hotline
TV 2/Fyn ringede til statens corona-hotline, og her er svaret også krystalklart: Nej!
- Det fraråder vi på det kraftigste, siger den medarbejder, vi får i røret.
Men det er jo dagen før, at forsamlingsforbuddet alligevel hæves til 30-50 personer?
- Jamen det kan jo ændre sig mange gange inden da, replicerer medarbejderen.
Han henviser til, at statsministeren gang på gang har understreget, at de planlagte lempelser og gennemførelse af åbningsfaserne kun sker, så længe smittetallene er acceptable.
Erik Holm Larsen er ikke spor overrasket, da han får svarene at vide.
- Alt det ved vi godt, siger han.
Familien har selv fundet frem til de samme oplysninger på egen hånd.
Men tror du så, I holder festen?
- Vi ved det ikke. Vi er jo ikke helt enige, indrømmer Erik.
Marianne har hus i Frankrig:
- Jeg bliver nødt til at tage derned
I 20 år har Marianne Reimann fra Odense haft et hus i Frankrig. Hun havde håbet på en grænseåbning, men i stedet har Marianne et problem.
I Languedoc-området i Sydfrankrig oppe i bjerglandskabet har 55-årige Marianne Reimann fra Odense et hus, som hun normalt besøger om sommeren.
Her går tiden med at holde fri og slappe af i den franske varme og ikke mindst med at renovere det gamle hus, der trænger til en kærlig hånd løbende.
- Jeg er nødt til at tage derned i år, fordi jeg ikke har været der i to år, da jeg har været syg, siger Marianne Reimann, der har haft huset i 20 år.
Spørgsmål fra en fynbo
Jeg har et hus i Frankrig. På grund af sygdom har jeg ikke været der cirka to år. Men det skal passes. Hvordan gør jeg det?
Marianne Reimann
Vil gerne se til huset
Huset har stået ubeboet siden sommeren 2018, hvor Marianne Reimann kørte sydpå med hunden sidst for at bruge tiden i det franske. Det har ikke været muligt for hende i 2019 at tage ned og være i huset, og derfor skulle sommeren 2020 have været året, hvor huset igen blev besøgt og ikke mindst renoveret.
- Det er et gammelt hus, og det kræver, at jeg besøger det, så det ikke bare står og forfalder, siger hun.
“Hvis jeg må vente et år, er der jo ikke noget at gøre ved det, men det er ærgerligt. ”
Normalt tager Marianne Reimann til Frankrig og laver noget selv på huset. Resten får hun hjælp af håndværkere til, og sådan skulle det også være i år. Men hun tør ikke at sende håndværkere forbi huset uden selv at være i landet.
- Jeg har det bedst med, at jeg også selv er der også.
Grænserestriktioner lempes
Onsdag blev Folketingets partier ellers enige om en aftale om en udvidelse af genåbningens fase 2.
Den betyder blandt andet, at regeringen har besluttet at udvide listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark fra 25. maj.
Eksempelvis må udlændinge, som ejer et sommerhus i Danmark, fra 25. maj tage til i Danmark. Desuden må kærester og bedsteforældre også få lov at rejse ind over grænsen til Danmark. Derudover får forretningsfolk lov til at rejse ind og ud af Danmark.
Det er træls
Derfor bliver det altså ikke nu, at Marianne Reimann kan køre til Frankrig igen og se til huset. Hvis der bliver åbnet, skal det senest være i september, hun skal afsted, hvis det skal give mening at lave noget på huset.
- Jeg har et problem, hvis ikke de åbner landene op igen i løbet af sommeren.
Men hvor stort er dit problem egentligt i forhold til så meget andet?
- Jamen huset ender måske med at stå og forfalde i tre år, og det er ikke godt. Men jeg må ligesom alle andre tage konsekvenserne af, at jeg har et hus dernede. Men det er da træls, at det er sådan her, siger Marianne Reimann.
- Hvis jeg må vente et år, er der jo ikke noget at gøre ved det, men det er ærgerligt.
Denne uge sætter TV 2/Fyn fokus på den meget anderledes sommer, som vi alle sammen går i møde. Udlandsrejser er aflyst. De udenlandske turister bliver væk.
Hjælp familien med at træffe beslutningen
Hvad synes du? Skal Erik og familien holde barnedåb i haven for alle de 45 gæster eller udskyde festen til senere på året?
Deltag i afstemningen i TV 2/Fyns Facebookgruppe Den Fynske Redaktion og hjælp familien Holm Larsen med at træffe beslutningen. Du finder afstemningen her.
(OBS: Du skal melde dig ind i gruppen for at deltage i afstemningen).
Korte videoer
kopieret!
Fyns Politi er lige nu massivt til stede på en parkeringsplads ved Gasværksgade i Nyborg, hvor flere mænd i DNA-dragter er blevet ført væk.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og Nina Jensen, der er bosat på Slotsgade, som ligger tæt på parkeringspladsen, bekræfter hændelsen over for TV 2 Fyn.
- Det eneste, jeg kan sige, er, at der holder en sort bil med åbne døre. Der er fire mænd, der er blevet ført væk i DNA-dragter, siger Nina Jensen og tilføjer, at der foruden Fyns Politi er en ambulance til stede.
- Politiet kører til og fra stedet. Der er desuden tilkaldt en hundepatrulje, lyder det videre.
Bil taget med
Ifølge Fyens Stiftstidende er der mindst otte betjente til stede på parkeringspladsen, som Fyns Politi har spærret af med afspærringstape.
Mediet fortæller, at politiet har givet “en mand” en DNA-dragt på.
Klokken 17.44 fortæller TV 2 Fyns reporter fra stedet, at Fyns Politi har fjernet afspærringen og forladt parkeringspladsen.
- En kranbil fra Falck har desuden har taget en sort Ford med, siger TV 2 Fyns reporter, der har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politis indsatsleder på stedet, der ikke ønsker at udtale sig.
Artiklen fortsætter under billedet …
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi. Det har ikke været muligt, men i en pressemeddelelse skriver det, at:
- Fyns Politi kan bekræfte, at vi har været tilstede i Nyborg i eftermiddagstimerne 30. januar 2026 i forbindelse med en politiforretning. Mere info følger snarest fra anden politikreds.
TV 2 Fyn følger sagen
kopieret!
Regeringen vil udvise udlændinge med en dom på mindst ét års fængsel.
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeriet, da man fredag indkaldte til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Og ifølge retsreporter hos TV 2 Fyn Peter Frausing så er det et klart signal, der kommer fra regeringen.
- De sender et klart signal til kriminelle udlændinge, som vi også gang på gang har set i Odense, om, at det er ikke acceptabel adfærd, fortæller han.
Regeringen vil udvise alle udlændinge efter dom på mindst et års fængsel
Statsministeriet indkaldte fredag til pressemøde om kriminelle udlændinge.
Til stede ved pressemødet var statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund.
Blandt andet skal flere kriminelle udlændinge udvises. Er man idømt mindst et års ubetinget fængsel for alvorlig kriminalitet som for eksempel grov vold og voldtægt, skal man som klart udgangspunkt udvises.
Der skal også genåbnes en ambassade i Syrien med udpegning af en udsendelsesambassadør, og så skal der flere penge i hånden til afviste asylansøgere og flygtninge og familiesammenførte, der har fået deres opholdstilladelse inddraget og som udrejser frivilligt til Syrien eller Afghanistan i resten af 2026.
Allerede før præsentationen er udvisningsreformen blevet heftigt omdiskuteret, særligt i forbindelse med, at udvisning af udlændinge kan komme i karambolage med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, som sikrer retten til privat- og familieliv.
Får konsekvenser
Ifølge Peter Frausing, der har befundet sig tæt på mange retssager, har man tydeligt kunnet mærke, at de kriminelle udlændinge, han har kendt til, har været ret overbeviste om, at de ikke kunne blive sendt ud af landet.
- Indtil nu har de måske taget det mere “laissez faire”, når de har siddet i retten, selvom de har risikeret fængselsstraf, fortæller han videre.
Spørgsmålet er så, om den opfattelse kommer til at ændre sig på baggrund af dagens pressemøde.
- De bliver jo sandsynligvis udvist nu efter en dom på mere end et års fængsel. Men det næste spørgsmål, der rejses, det er jo så, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol rent faktisk, når de her klagesager sandsynligvis kommer om nogle år, kan nikke genkendende til, at det er den fortolkning, vi skal have, afrunder Peter Frausing.
Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.
Det første offer: Biskorup Haveforening.
Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.
Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).
- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.
Hjælp fra folketinget
Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.
Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.
Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.
Ikke længere i hvert fald.
Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.
Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.
TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.
Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver
Juli 2025
Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.
Februar 2025
Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.
Juli 2024
To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.
December 2023
En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.
August 2021
I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.
August 2021
Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.
Juli 2021
I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.
Maj 2018
Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.
August 2017
Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.
Maj 2017
I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.
November 2016
I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.
Oktober 2016
En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.
Januar 2016
Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.
Borgmester har ad flere omgange lovet handling
I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.
- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.
I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer.
- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.
Sådan er det ikke gået.
I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.
Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.
For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.
- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.
Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.
- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.
By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.
Torsdag aften væltede to unge mænd på et el-løbehjul en kvindelig cyklist, der var på vej hjem, og stjal hendes taske.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Episoden fandt sted på Munkemaen i Odense N klokken 18.15, hvor kvinden blev væltet omkuld og skubbet ind i en busk.
Herpå stjal de to unge mænd tasken, der var placeret i cykelkurven, og flygtede fra stedet.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Fyns Politi om hændelsen. Det har ikke været muligt.
Der er godt gang i kuglepinden i Ådalen.
OB har nemlig netop skrevet kontrakt med Ester Dahlmann, der vender retur til Odense, skriver klubben på sin hjemmeside.
- Ester Dahlmann vender tilbage til OB - en klub hun kender særdeles godt fra sin tid på Akademiet. Hun er en spiller, der kombinerer teknisk kvalitet med stor spilintelligens og en udpræget dynamik i sine positioneringer på banen, siger sportschef Mikkel Bo Mikkelsen.
Den 20-årige midtbanespiller kommer til fra Esbjerg fB.
Sportschefen beskriver Dahlmann som en spiller med stor teknisk kvalitet og spilforståelse, der passer perfekt ind i klubbens DNA.
Hun har lavet en aftale med fynboerne, der løber til sommeren 2027.
OB henter ungdomslandsholdsspiller
Hvis fans af OB Q går og smiler ekstra bredt for tiden, er det med god grund. Klubben har nemlig netop tegnet kontrakt med ungdomslandsholdsspilleren Camilla Hjortsø.
Den 24-årige forsvarsspiller kommer til fra ASA fra Aarhus, men har derudover et fornemt CV bestående af norske FK Haugesund, Team Viborg, Vildbjerg SF og Thy-Thisted Q.
- Camilla Hjortsø kommer til OB som en stærk og moderne back, der bringer både erfaring, vindermentalitet og markant fysisk power ind i truppen. Med kampe på både nationalt og internationalt niveau har hun opbygget en robusthed og modenhed, siger sportschef hos OB til klubbens hjemmeside.
Hjortsø har erfaring fra syv U16-kampe og to U17-kampe.
Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.
Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.
Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.
- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.
Kamp om pladserne
- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.
Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.
Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.
Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.
Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.
Træner ikke fløjposition
Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.
- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.
Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.
- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.
Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.
Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.
- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.
- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.
I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her