kl.
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

PORTRÆT: Snart vil virksomheder lave deres egne små shitstorms, spår Jim Lyngvild, som gerne selv går imod den såkaldte politiske korrekthed.

Længe før Youtube slog igennem herhjemme, har designeren Jim Lyngvild gjort en forretning ud af bare at være sig selv.

Ofte bliver der talt med store bogstaver, når den høje, velklædte, skaldede mand toner frem på skærmen for at sige sin mening.

Det kan være for at reklamere for herreundertøj fra Netto, eller for at rase mod noget, han finder foragteligt.

Gå tilbage Del
kl.

Jim Lyngvild forener jul og vikinger med stort julemarked

Jim Lyngvild åbnede lørdag portene til sit julemarked på Ravnsborg ved Faaborg for femte år i træk.


På sidste dag i november begyndte julen på Ravnsborg ved Faaborg, hvor Jim Lyngvild endnu engang inviterede til julemarked.

Temaet er vikinger og jul, og det lader til at være en populær kombination.

- Opbakningen har været fuldstændig overvældende. Det er jo væltet ind med mennesker. Der var en stor kø, da vi åbnede i morges. Næsten 3.000 mennesker har der været igennem, og det er vi fuldstændig lykkelige over. Men vi har også været heldige med vejret. Det håber jeg også, vi er i morgen, siger Jim Lyngvild til TV 2/Fyn.

Markedet var badet i sol det meste af dagen, og mellem de mange stande kunne man støde på vikinger i fuld mundering med uldtøj og flettet skæg, men også på den klassiske julemand med hvidt skæg og rødt tøj.

Vikinger og jul passer sammen

Og ifølge Jim Lyngvild går de to ting godt i spænd.

- Jul og vikinger hænger fantastisk sammen. Vi skal jo huske på, at jul er en gammel hedensk tradition. Vi er jo et af de eneste lande i verden, hvor det hedder jul og ikke krist-messe, så det er en gammel lysfest for de nordiske guders ære og solen, der skal komme tilbage, siger han.

Derudover er det også en mulighed for at tilfredsstille nysgerrige blikke, der er interesseret i at se den store vikingeborg Ravnsborg, som Jim Lyngvild sammen med sin mand selv har bygget.

De har boet på borgen siden 2014.

- Vi har så mange turister, der kommer herned og rigtig gerne vil se, hvordan Morten (Jim Lyngvilds mand red.) og jeg bor.

- To gange om året - til vores vikingemarkeder og til vores julemarkeder - åbner vi op. Det er simpelthen måden, at vi kan vise det her frem på en måde, hvor alle får lov til at være med.

Jim og Ghita på scenen

Et af punkterne på julemarkedets program er et foredrag med Ghita Nørby. Hvad det skal handle om, kan hun dog ikke løfte sløret for.

- Det ved vi, når vi står på scenen, siger hun og bakkes op af Jim Lyngvild:

- Ghita har faktisk sagt til mig "Jeg vil helst ikke forberede mig for meget, og du skal ikke spørge mig om nogen spørgsmål på forhånd." Så når vi sidder nede i sofaen dernede ...

- Så finder vi ud af det. Det skal jo helst være levende, skal det ikke, siger Ghita Nørby.

Jim Lyngvild og Ghita Nørby har de seneste måneder rullet over tv-skærmene i programmet "Jim og Ghita", hvor de har besøgt kulturperler rundt omkring i Danmark.

Hun er stor fan af julemarkedet, og kommer også igen, når det åbner igen næste weekend.

- Det er så kærligt, og det er så rigt. Det er så velkomment at være her. Det er jo også derfor, at alle mennesker kommer. Det er der da ikke noget at sige til, siger hun.

Ravnsborg Julemarked har åbent 1. december og 7. og 8. december.

For eksempel da han i august kom med en bredside til alle de danskere, der stiller sig i kø for at få en selfie med kronprinsparret.

Men uanset, hvad debattøren, modeskaberen og forretningsmanden Jim Lyngvild gør, er det aldrig en rolle, han påtager sig.

- Jeg har ikke opfundet mig selv en persona, som jeg bruger udadtil. Det er bare 100 procent mig, fortæller han.

Og netop det "bare at være sig selv", mener Jim Lyngvild, der bor nord for Korinth ved Faaborg, er hemmeligheden bag sin millonforretning, der blandt andet tæller foredrag, bøger og medvirken i TV-programmer.

Vil være mere end bare en profession

Det var i programmet 'Skøn, som du er' på Kanal 4 fra 2007, at danskerne første gang lærte Jim Lyngvild at kende. Efterfølgende har den uddannede designer været med i utallige tv- og realityprogrammer. Mest foran, men også bag kameraet.

Han har ofte delt ud af sin viden som modeekspert. Senest foran 200 millioner seere i Kina, hvor han dystede mod andre designere i realityprogrammet Muse Dress. Sideløbende med TV-karrieren har Jim Lyngvild dog også haft travlt som forretningsmand, men han vil ikke have det mærkat på sig.

- Jeg synes, det er fjollet, at man skal have et eller andet stempel på sig, så man bliver sat i en kasse, og så er det så det, du er.

Jim Lyngvild påpeger, at han har mange facetter og er kendt fra forskellige sammenhænge. Og det giver hans CV ham ret i. Udover at have et designsamarbejde kørende med Kopenhagen Fur og Highland Park, har han sammen med familievirksomheden Plum udviklet cremelinjen Raunsborg. Og så er han forfatter til to dusin bøger.

Virksomhederne vil have en god historiefortæller

Hvis Jim Lyngvild endelig skal sætte et mærkat på sig selv, vil det være historiefortæller.

- Jeg er god til at fortælle historier, og jeg fortæller tingene, som de er, lige ud ad posen. Så folk kan stole på, at jeg siger min ærlige mening, Og det er der mange, der rigtig godt kan lide.

Gå tilbage Del
kl.

Populær familiefilm skal indspilles på Lyngvilds vikingeborg

Jim Lyngvilds vikingeborg ved Korinth lægger kulisse til, når filmen Far til fire og vikingerne skal indspilles på Fyn i september.


Tusindkunstneren Jim Lyngvild lægger hus til, når næste film i rækken om Lille Per og hans familie skal optages på vikingeborgen Ravnsborg denne måned.

Denne gang ender Per, Onkel Anders og resten af familien med at tage på familieterapi sammen, hvor de skal leve som vikinger i en uge. Det kommer ikke til at gå stille for sig, lover folkene bag filmen.

Jim Lyngvild, som selv bor på Ravnsborg, er blandt andet kendt som designer, fotograf og modekommentator. Nu kan han snart tilføje, at han også bor i en filmkulisse.

Premiere næste år

Optagelserne til Far til fire og vikingerne, som får premiere til efterårsferien næste år, begynder den 25. september på Ravnsborg.

Filmen har blandt andet modtaget støtte fra FilmFyn og har Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen på rollelisten som henholdsvis Far og Onkel Anders. Elton Rokahaim Møller indtager rollen som Lille Per.

Far til fire og Vikingerne bliver film nummer 20 i rækken om Lille Per og hans familie. Den første udkom i 1953 og hed Far til Fire.

De seneste år har Jim Lyngvild da også tjent en del på at være frontfigur i en række virksomheders reklamefremstød. Senest er han gået sammen med Vestfyens Bryggeri om at lave øl-bryggeriet Frejdahl. Det kan du høre mere om i programmet 'Min første million' på TV 2 Play.

Der kommer et oprør mod den politiske korrekthed

Jim Lyngvilds succes som historiefortæller skyldes ifølge ham selv, at han siger tingene i et sprog, folk kan forstå.

Det manglende filter mellem ham selv og omverdenen har dog også givet ham et ry for at være højrøstet.

- Men det gør mig absolut ikke noget. For det er jo sandt. Jeg larmer meget. Det bliver man nødt til nu om dage, hvis man vil have succes.

Og i et samfund, hvor alle kan komme til orde på de sociale medier, mener Jim Lyngvild, at denne filosofi giver ham mere kontrol over sin kommunikation.

- Jeg kontrollerer selv mine shitstorms, fordi jeg selv skaber dem. Og det støder ofte nogen, men dem, som følger mig, kan jo lide min ligefremme attitude. Dem, der ikke kan, synes i forvejen, jeg er en idiot, og det kan jeg ikke ændre ved. Og hvorfor skulle jeg det? Jeg vil da hellere bruge min energi på mine følgere.

Iværksætterkendissen mener, at virksomhederne kan vinde meget ved at gå mod strømmen og turde provokere.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 26. apr. 2019 kl. 5:58
Fyn

Efter tre år med underskud: Nu tjener Jim Lyngvild endelig penge på sine cremer

Reza Saharei
Reza Saharei

For fire år siden stiftede modemanden Jim Lyngvild selskabet Raunsborg, som udvikler og sælger kosmetik og cremer. Seneste regnskab er netop offentliggjort og viser første overskud nogensinde.


Efter fire år kan den fynsk bosatte modemand, provokatør og forretningsmand, Jim Lyngvild, endelig konstatere fremgang i sit cremefirma Raunsborg.

“Det har været et år hvor fokus har været på: udvikling og fremdrift. Resultatet betragtes som delvis tilfredsstillende, idet selskabet laver et overskud, men lever ikke op til det budgetterede overskud.”

— Fra Raunsborg-regnskabets ledelsesberetning.

Raunsborgs regnskab for 2018 er netop offentliggjort. Det viser et overskud på 362.000 kroner før skat.

Det er første gang, at firmaet, som Jim Lyngvild ejer sammen med blandt andre den fynske erhvervsmand og tidligere Plum-direktør Poul Bertelsen, giver overskud.

Årets overskud er en betragtelig forbedring i forhold til underskuddet på lige knap en million kroner i 2017.

Bruttofortjenesten er også vokset fra 2,7 millioner kroner i 2017 til 3,9 millioner i 2018.

Alligevel er tilfredsheden med årets resultat kun delvis.

- Det har været et år hvor fokus har været på: udvikling og fremdrift. Resultatet betragtes som delvis tilfredsstillende, idet selskabet laver et overskud, men lever ikke op til det budgetterede overskud, står der i regnskabets ledelsesberetning.

Har tabt egenkapitalen

Selvom Raunsborg økonomisk bevæger sig i den rigtige retning, så er der stadig økonomiske kvaler. Den sløje start har sat selskabets egenkapital over styr.

Egenkapitalen er således negativ med en million kroner.

Jim Lyngvild og de øvrige investorer bag Raunsborg agter dog på ingen måde at trække stikket, fremgår det af ledelsesberetningen.

I 2019 forventer Raunsborg at fortsætte den gode udvikling med blandt andet et ambitiøst fokus på at øge eksporten og blive et internationalt brand. Der investeres i tre skønheds kosttilskud, som er et nyt forretningssegment for Raunsborg, står der i ledelsesberetningen.

- Jeg tror faktisk, at vi i 2020 vil se nogle virksomheder, der selv opfinder små shitstorms. 2018 og 2019 har folk været bange for at krænke og blive stemplet som politisk ukorrekt. Og det er folk ved at være trætte af.

Brandingekspert: - En modreaktion er under opsejling

Der vil uden tvivl komme en modbevægelse mod den politiske korrekthed. Det mener Frederik Preisler, der er brandingekspert og kreativ direktør i reklamevirksomheden Mensch.

- Det er klart, at når der har været så markant en tendens, hvor mange er meget forsigtige med deres budskaber, så kommer der på et tidspunkt også en modreaktion. Det behøver man ikke være særlig velbevandret i historien for at kunne se.

Brandingeksperten vurderer dog, at Jim Lyngvild er for tidligt ude med sin spådom. Han forventer, at vi skal lidt længere ud i fremtiden, før en modreaktion vil slå igennem.

- Men når den kommer, skal det ikke forstås sådan, at nogle vil forsøge at gøre noget vanvittigt politisk ukorrekt. Men at nogle virksomheder vil stille spørgsmål til, hvorfor det hele skal være så overbornert og derved score nogle point hos forbrugerne på det.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Kamplysten viking: Lyngvild åbner kontroversiel udstilling på Nationalmuseet

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild

Efter flere ugers heftig debat slår Nationalmuseet i København mandag dørene op for Jim Lyngvilds udstilling "Mød vikingerne". Den fynske modedesigner har kun hån til overs over for de seneste ugers mange hårde ord.


- De har lagt sig ud med den forkerte viking, lyder det fra Jim Lyngvild, der mandag drager til København for at deltage i indvielsen af og debat om hans nye udstilling på Nationalmuseet.

Siden Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, afslørede, at det bliver den fynske modedesigner, der skal stå bag et scenografisk løft til Nationalmuseets vikingeudstilling, har en lang række historikere og museumsfolk raset mod Nationalmuseet og Jim Lyngvild.

“De har lagt sig ud med den forkerte viking”

— Jim Lyngvild

Blandt kritikerne er museumsinspektør Jacob Seerup, der i netmediet POV International skrev:

- For Lyngvild er der nemlig kun et projekt, der tæller, og det er projektet Jim Lyngvild. Han er et sandt barn af Donald Trumps tidsalder. Fakta og kendsgerninger er ikke væsentlige, så længe han tjener penge på sit ”brand”, skrev Jacob Seerup.

Kommentator og foredragsholder Torben Steno fulgte trop i forargelsen:

- Jeg synes, det er fuldstændig idiotisk, at man brander Nationalmuseet ved at lave det om en infantil tivolipark, hvor man er med til at desavouere ethvert akademisk niveau, udtalte Torben Steno til Ekstra Bladet. 

 

Men den barske kritik kan ikke tage glæden og stoltheden fra Jim Lyngvild over, at han mandag for første gang får lov at udstille på landets fineste museum.

- Man får jo det indtryk, at jeg er ondskaben selv og spiser børn til morgenmad. Men kritikken er så skinger og kommer fra folk, der ikke en gang har set udstillingen, så det påvirker mig overhovedet ikke, siger Jim Lyngvild.

Fynboen skal mandag klokken 16 debattere og åbne udstillingen, der viser, hvordan vikinger så ud fra år 750 frem til 1050. Jim Lyngvild har brugt skuespillere og rollespillere i sin udstilling. Han har sminket dem, sat deres hår og iklædt dem tøj fra vikingetiden, og herefter er de alle blevet fotograferet.

- Det er en meget, meget stor dag. Alverdens eksperter har jo gjort alt muligt for at ødelægge denne festdag, men det er heldigvis ikke lykkedes. Kritikken er komplet inkompetent og fejet væk som dug fra solen, siger den vikingeglade fynbo.

Jim Lyngvild sammen med Nationalmuseets direktør Rane Willerslev

Lørdag gav Berlingske udstilingen fire stjerner, og mandag bliver udstillingen anmeldt i Politiken, og her får Jim Lyngvild også ros og fire ud af seks stjerner for sin underholdende fremstilling af vikingetiden.

Preben Dahl
Preben Dahl
Der var stort fremmøde til pressemødet i forbindelse med åbningen af udstillingen.

Frederik Preisler har ikke lavet nogen professionel analyse af Jim Lyngvild som brand, og kan derfor ikke vurdere, om han rent faktisk er i stand til at styre sine egne shitstorms. Men han mener, at Jim Lyngvild bruger ordet forkert.

- Ordet "shitstorm" er gået hen og blevet et modeord. Det er overbrugt, og der er efterhånden en smule begrebsforvirring omkring det. Men grundlæggende er det sådan, at du ikke kan styre en shitstorm.

- Det, man derimod kan, er at blive dygtig til at skræddersy sine budskaber til sin målgruppe gennem sociale medier og derved styrke sit brand, tilføjer reklamemanden, som anerkender, at Jim Lyngvild tilsyneladende har et flair for det.

For
Tophistorie
Ida Alstrup

Nu starter kampen mod ulovlig helårsbeboelse, overbebyggelse, kriminalitet og socialt snyd i kolonihaver i Odense Kommune.


Det første offer: Biskorup Haveforening.


Men det stopper ikke der. Kolonihaverne i Odense Kommune har længe været en verserende sag, og efter budgetforhandlingerne i fjor er der nu afsat ni millioner kroner i perioden 2026 til 2028 for at komme problemerne til livs.


Og det er en god start mener formand for By- og Kulturudvalget Lars Christian Lilleholt (V).


- Hovedsageligt skal der løses de udfordringer, der er med overbebyggelse, helårsbeboelse, kriminalitet og socialt snyd. Vi har ikke alle redskaberne endnu, men det arbejder vi på, og så arbejder vi på, at folketinget skal hjælpe os i kampen, siger han til TV 2 Fyn.


Hjælp fra folketinget

Og udfordringer har der været nok af. TV 2 Fyn har tidligere kunne berette om masseslagsmål i Biskorup Haveforening, et kolonihavehus, der blev gennemhullet af 15 skud samme sted, og en 4,4 kilo tung dynamitbombe, der blev opbevaret i en af haverne.

Og listen af eksempler stopper ikke der. Mange andre kolonihaveforeninger rundt omkring i kommunen har oplevet lignende ting.

Gå tilbage Del
kl.
Opdateret: 11. jul. 2025 kl. 11:42

Narko, skud og knivstik: Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Arkiv TV 2 Fyn

I Odense er kolonihaverne ikke kendt for at være et sted, hvor du kan nyde solen, lave lidt havearbejde eller dyrke gulerødder.


Ikke længere i hvert fald.


Nu rimer de små haver mere på mindre idylliske ord som bandekriminalitet, ulovlig helårsbeboelse og stråmandsvirksomhed.


Der har ellers været bred politisk interesse for at bekæmpe kriminaliteten i kolonihaverne.


TV 2 Fyn giver i artiklen et overblik over nogle af de mest opsigtsvækkende historier fra de odenseanske kolonihaver de seneste ti år.


Her er 13 møgsager fra de odenseanske kolonihaver

Juli 2025

1

Under en ekstraordinær generalforsamling for haveforeningen i Biskorup udbrød der masseslagsmål. Politiet vurderede at 20 til 30 mennesker var involveret, da slag og stole fløj gennem et lejet lokale på Odense Havn. To mænd er sigtet i sagen.

Februar 2025

2

Et kolonihavehus bliver gennemhullet af 15 skud, og det er blot den seneste af mange sager fra Biskorup Havekoloni. Stedet er en rotterede, siger byrådspolitiker Tommy Hummelmose.

Juli 2024

3

To personer bliver stukket med en kniv i Havekolonien Vibelund, og i den forbindelse bliver en 24-årig anholdt og sigtet for drabsforsøg. Ifølge politiet var der tale om et familieopgør og ikke et bandeopgør. Begge ofre overlevede.

December 2023

4

En 4,4 kilo tung dynamitbombe blev opbevaret i et kolonihavehus i Biskorup. Bomben blev brugt i et forsøg på at sprænge en opgang på Nyborgvej som led i en konflikt om narkogæld. Det kom frem i den efterfølgende retsag.

August 2021

5

I haveforeningen Martinsminde i det nordøstlige Odense er der medlemmer, der er bange for bander, der hærger i kolonihaveområdet. De frygter, at hvis de siger noget til politiet om banderne, vil deres biler eller deres kolonihaver blive brændt af, siger foreningens formand, Tina Christensen.

August 2021

6

Det kommer frem, at udenlandske arbejdere fra blandt andet Rumænien og Polen bor i kolonihaver, mens de arbejder på letbanebyggeriet. Der er ikke gode nok el- og toiletforhold, og det er ulovligt, fastslår kommunen.

Juli 2021

7

I haveforeningen Vibelund og mange andre steder vækker det opsigt, da den siddende formand i foreningen opfordrer foreningens medlemmer til kun at stemme på etniske danskere til bestyrelsen. Ved generalforsamlingen bliver formanden dog væltet.

Maj 2018

8

Ved en stor politiaktion omkring haveforeningen Martinsminde finder politiet både stoffer og ammunition.

August 2017

9

Selv om kolonihaverne ifølge loven højest må være 60 kvadratmeter, er der eksempler på, at nogle ejere bygger swimmingpools eller bygger store bygninger i strid med loven.

Maj 2017

10

I Søndergårds Haver får en ung mand punkteret sin lunge i forbindelse med et knivstikkeri. Manden overlever, men kommer også til skade på sin arm.

November 2016

11

I forbindelse med en ransagning i Løkkegårdshaverne bliver en 21-årig mand med relationer til Hell’s Angels’ støttegruppe, AK81, anholdt. Under ransagningen finder man et oversavet gevær med tilhørende patroner.

Oktober 2016

12

En 24-årig mand bliver anholdt og sigtet af politiet for at have skudt en 52-årig mand i benet i Søndergaards Haver ved Ejbygade i det sydøstlige Odense. Episoden er ifølge politiet ikke banderelateret.

Januar 2016

13

Omkring 600 kolonihavehuse i 30 kolonihaver er for store og bruges ulovligt som helårsbeboelse. Det vil kommunen have lavet om på og lægger opgaven over på haveforeningerne. Det gælder blandt andet Grønløkken, Løkkegaards Haver og Martinsminde, hvor 40 procent af haverne er overbygget i strid med loven.

Borgmester har ad flere omgange lovet handling

I 2018 slog borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast, at han ville have de kriminelle aktiviteter ud af kolonihaverne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave. Man skal ikke kigge sig over skulderen og være bange for, hvad naboen opbevarer, eller om der bliver handlet med stoffer, sagde Peter Rahbæk Juel til TV 2 Fyn i 2018.

I 2021 lovede han, at der vil blive fundet løsninger efter flere års problemer. 

- Kolonihaver skal ikke være et fristed for kriminelle og bandeaktiviteter, forsikrede borgmesteren.

Sådan er det ikke gået. 

I februar udspillede sig en skudepisode i en kolonihave i Odense. Et hus blev gennemhullet af 15 skud. Torsdag blev der skrevet et nyt kapitel i sagaen om kolonihaverne, da der udbrød masseslagsmål ved en ekstraordinær generalforsamling for Haveforeningen Biskorup.

Én ting ligger fast: Kolonihaverne er stadig hærget af kriminalitet, frygt, trusler, vold og hærværk.

For føromtalte “kolonihavernes fjende nummer ét” Claus Skjoldborg (S) er de penge, som er blevet afsat, også en god start, men mere hjælp skal til, hvis rødderne for alvor skal rives op.

- Det er vigtigt, fordi der skal ryddes gevaldigt op i de her kolonihaver. Det er en start, men det er slet ikke nok penge. Vi må forhåbentligt kunne finde nogle flere penge til næste budgetforlig.

Samtidigt håber Claus Skjoldborg også på hjælp fra Christiansborg.

- Håbet er, at regeringen kommer med ny lovgivning på området, så det bliver nemmere at bevise, at folk ikke bor der fast, og at vi samtidig får beføjelser til at smide dem ud, hvis de gør, siger han.

By-, Land- og Kirkeministeriet proklamerede, at arbejdet mod problemerne i kolonihaver skulle begynde i midten af november sidste år.

For
Tophistorie
Fyns Politi
Fyns Politi

1.328 gange har Fyns Politi haft bødeblokken fremme, i forbindelse med at de har fanget bilister i at overtræde loven på Fyn.

Det oplyser ordensmagten i et opslag på Facebook, hvor det skriver, at trafikken er kommet “skidt fra start i 2026”.

Kigger man på fordelingen af bøder er det særligt et problem, at folk bruger deres mobiltelefon, mens de kører bil. Det har politiet slået ned på intet mindre end 195 gang i januar måned - som ikke er ovre endnu.

Lederen af færdselsafdeling hos Fyns Politi ser med bekymring over de mange sager på bare en enkelt måned, fremgår det af opslaget.

Politiet afslutter opslaget med en bøn til alle trafikanter om at følge reglerne “for alles sikkerheds skyld”.

Sådan fordeler bøderne sig

  • 55 for at køre påvirket af euforiserende stoffer.

  • 195 for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel.

  • 59 for manglende brug af sikkerhedssele.

  • 52 for at køre uden førerret.

  • 30 for at køre over for rødt lys.

Søn reagerer voldsomt, da han ser Rasmus uden skæg for første gang

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på...

Nyborg Slot genåbner i 2028, hvor du kan se Rasmus’ og andres skæg og hår på figurerne i forskellige sale og værelser.

Læs mere
For
For
Tophistorie
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er svært at få meget spilletid, når man spiller samme plads som verdens bedste håndboldspiller. Det har Niclas Kirkeløkke fra Ringe måttet sande, efter at Mathias Gidsel i 2021 gjorde sit indtog på det danske landshold.


Både Gidsels manglende størrelse i forsvaret og behovet for, at han kan bruge mest muligt energi i angrebsspillet, gjorde, at landstræner Nikolaj Jacobsen omskolede Kirkeløkke til at spille fløj.


Så kunne han dække back i forsvaret, men de to byttede plads i angrebet. I den rolle har Kirkeløkke vundet to verdensmesterskaber og olympisk guld, men han kommer ikke til at se sig selv som fløjspiller.


- Jeg er klart back stadigvæk. Der er ikke nogen tvivl i mit sind, lyder det fra Flensburg-spilleren.


Kamp om pladserne

- Jeg føler stadig, jeg er bedre til at spille back, og det er også sjovere. Og så er det bare den plads, jeg altid har spillet. Det ligger dybere i mig.

Det er da også kun på det danske landshold, han bliver parkeret ude på fløjen i angrebet. Dagligdagen i Flensburg bruges også som back, og det er vigtigt for ham.

Han ønsker ikke at spille fløj til hverdag, men på det stjernespækkede danske hold tager han gerne rollen på fløjen, fordi det er til holdets bedste.

Der er kamp om pladserne på landsholdet. Danmark har formentlig aldrig haft flere dygtigere håndboldspillere på herresiden, og især på højre back er holdet godt besat som aldrig før.

Emil Madsen fra THW Kiel er skadet, men ville formentlig have været med som backup for Gidsel, hvis han var klar. Derudover er der Mads Hoxer på samme plads, og han bruges som Kirkeløkke også i rollen som fløj indimellem.

Træner ikke fløjposition

Men den intense kamp om pladserne i Nikolaj Jacobsens trup får ikke Kirkeløkke til at spekulere i at lægge ekstra træning i fløjpositionen til daglig.

- Jeg har ikke rigtig tid til at træne på fløjen i Flensburg. Vi har så mange kampe, at jeg har hverken tid eller fysisk overskud til det, så jeg træner det ikke, siger han.

Derfor er samlingen op til slutrunderne også ekstra vigtig for en spiller som Kirkeløkke, som spiller ude af position på nationalmandskabet.

- Jeg skal lige ind i flowet igen, når jeg kommer ind på landsholdet. Jeg kan godt mærke, det tager nogle dage eller måske en uge, før jeg føler mig sikker fra fløjen igen. Men det kommer heldigvis hurtigere og hurtigere, synes jeg.

Han er på ingen måde utilfreds med sin rolle på landsholdet. Han er holdets mand, og han nyder at være med til at skrive historie i rødt og hvidt.

Men selv om han har været en stor succes som fløj på det danske hold gennem flere år, så vil han fortsat have en dagligdag på sin foretrukne position.

- Som back er man mere med i spillet i angrebet, man skal tage nogle lidt større chancer og har et større ansvar i spillet.

- Man skal søge ind til skud, spille mand mod mand og spille folk fri. Som fløj skal man mest bare stå og og håbe, at man er fri nok til at kunne score, når man får bolden, siger Kirkeløkke.

I sommeren 2027 vender han hjem til Danmark efter otte år i Tyskland. Han skal tørne ud for Fredericia.

For
Peter Salomon
Peter Salomon

I næste uge skal Friluftsbadets videre skæbne til debat i By- og Kulturudvalget, når udvalgsmedlemmerne skal tage stilling til, om badet skal lukkes permanent.

Det fremgår af dagsordenen for udvalgets møde 4. februar.

Odense Friluftsbad, der er fra 1933, er ved at være udtjent og en renovering af badet i dets nuværende form anslås at koste 77 millioner kroner i 2022-priser.

Samtidig har der de forgangne år været færre og færre gæster. Således var der i 2017 17.333, mens det tal er faldet til 9.148 sidste år. Der har dog været en lille opblomstring i antallet af besøgende de sidste to år.

Forvaltningen anbefaler, at friluftsbadet ikke genåbner i 2026, og at friluftsbadet nedlægges permanent. 

For
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dyrevelfærdsenheden hos Fyns Politi rykkede for nyligt ud til en kvægbesætning, der var så udmagrede, at 41 kreaturer måtte aflives.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Det får nu Fyns Politi til at opfordre ejere af dyrehold til at sikre, at udegående dyr har læ, ly og tørt leje samt adgang til foder og vand.

Derudover er det vigtigt med de kolde temperaturer, der er i øjeblikket, at kontrollere, at alle dyr har tilpas pelslag samt er i godt huld.

Fyns Politi understreger, at det er ejerens forpligtelse at tilse udegående dyr en gang i døgnet for at kontrollere, at alle dyr trives – hele året rundt.

I januar har Fyns Politi fået 17 anmeldelser om forhold vedrørende udegående dyr.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her