7. okt. 2021 kl. 8:08
Fyn
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nu begynder afhøringerne om den kontroversielle aflivning af mink

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Blå blok øjner en ny rigsret. Det kommer dog næppe til at ske, siger TV 2's politiske redaktør, Hans Redder.

Torsdag morgen begynder de første afhøringer i Minkkommissionen. Første centrale vidne er tidligere direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Kommissionen er nedsat af Folketinget og skal undersøge forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

Læs også: Da minkerhvervet lukkede, begyndte Mortens krise - en weekend kulminerede det hele
Gå tilbage Del
30. sep. 2021 kl. 13:18

Da minkerhvervet lukkede, begyndte Mortens krise - en weekend kulminerede det hele

Minkpasserfaget var hele hans verden, og da regeringen lukkede det, kom Morten Hedegaard i dyb krise. I dag ville han ønske, han havde søgt hjælp noget før.

Det var som at få en hammer i hovedet. 

Sådan beskriver Morten Hedegaard 4. november 2020. Dagen hvor statsminister Mette Frederiksen (S) trak stikket på det danske minkerhverv.

Siden har den 57-årige tidligere minkpasser kæmpet med en ny tilværelse uden det erhverv, han har levet og åndet for i mere end tre årtier.

- Jeg har brændt for mink altid, det har været mit et og alt. Jeg passede minkfarmen, som var den min egen, siger Morten Hedegaard, der fortsat er ansat som driftsleder på den nedlukkede farm, Farstrup Pelsdyrfarm, der tidligere husede mink.

- Jeg havde regnet med at gå på pension som minkpasser, så jeg føler, det har spoleret min fremtid. Det er meget svært for mig at tale om.

“Jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig råbte jeg”

— Morten Hedegaard, tidligere minkpasser, Farstrup Pelsdyrfarm

Det har den tidligere minkpasser dog besluttet sig for at gøre alligevel. Han føler, at der mangler fokus på det personale under minkavleren, der også blev ramt af regeringens beslutning.

Inden den skæbnesvangre dag beskæftigede minkbedrifter i Danmark omkring 3.000 personer. Og Morten Hedegaard er sikker på, at et større fokus på dem havde fået ham til at søge hjælp, inden det hele ramlede for ham for 14 dage siden.

Troede, han kunne klare det selv

Selvom aflivningen af erhvervet for knapt et år siden ramte minkpasseren både personligt og økonomisk, var tingene okay på overfladen til at begynde med. 

Men Morten Hedegaard trak sig længere og længere væk fra venner og familie. Han havde ikke overskuddet.

- Jeg har tænkt: Det her klarer jeg selv. I vores familie plejer vi at klare tingene selv. Man jeg blev mere og mere irritabel og ked af det og kunne ikke tage mig sammen til noget derhjemme, siger han.

Ole Holbech
Morten Hedegaard anslår, at han har mistet 150-200.000 kroner af sin årsindtægt, efter at pelsdyrsfarmen kræver mindre af hans tid.

Bekymringer, tanker om fremtiden og en generel modløshed prægede Morten Hedegaards hverdag. Kun når han arbejdede 14 timer i streg på sit bijob og efterfølgende faldt om af træthed, kunne han få ro.

Kulminerede på familieweekend

Trods den svære tid var der tidligere på måneden lagt op til en hyggelig weekend med børn, svigersøn og barnebarn.

Hyggen fik dog en brat ende, efter det der begyndte som en mindre konflikt. Her kulminerede det hele for den tidligere minkpasser.

- Vi var oppe at diskutere over et kaninbur, der skulle laves. Jeg ved ikke, hvad der skete, men pludselig råbte jeg. De har aldrig set mig sådan før, siger Morten Hedegaard, der er tydeligt påvirket af episoden.

- Jeg ødelagde weekenden for min familie. Når man først begynder at såre sine nærmeste, går det op for en, at der skal gøres noget.

Mandag morgen tog han til lægen.

Bliver til det er slut

Lægen anbefalede Morten Hedegaard at søge psykologhjælp gennem sin forsikring. Her har han nu været flere gange, men der er lang vej igen.

Alligevel tøver han ikke, da han bliver spurgt til, om han kunne finde på at vende tilbage til minkerhvervet. 

- Ja, det kunne jeg. Men kun på Fyn, og det tror jeg desværre ikke bliver en realitet, siger Morten Hedegaard. 

Ole Holbech
Morten Hedegaard tror, at der har været så lidt fokus på minkavlernes medarbejdere, da mange af dem er fra Polen og Litauen og tog hjem, da erhvervet lukkede ned.

Han kan heller ikke holde til et knæk mere, lyder det.

- Jeg tror bare, at jeg skal ud af denne her krise, jeg er i nu. Det kan tage lang tid, siger Morten Hedegaard.

Han er blevet tilbudt andet arbejde, men har lovet at blive på sin arbejdsplads, Farstrup Pelsdyrfarm, til det er helt slut.

Det fik blandt andet konsekvenser for de 42 minkavlere på Fyn, der måtte slå deres besætninger ned, selvom der ikke var konstateret smitte.

Til april skal kommissionen være færdig med sin beretning.

Hvis den indeholder alvorlig kritik, kan det få konsekvenser for både embedsmænd og ministre.

Hvorfor blev kommissionen nedsat?

Det er næsten et år siden, Mette Frederiksen gjorde det klart, at alle mink skulle slås ihjel. Det skulle de af frygt for coronasmitte og efter en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI) om, at særligt smitte i mink ville kunne nedsætte effekten af kommende vacciner.

Den vurdering byggede dog på "foreløbige" undersøgelser, og flere førende forskere var stærkt kritiske over for SSI's konklusion.

Få dage efter pressemødet erkendte regeringen, at der ikke var grundlag i loven til at beordre de mange millioner mink aflivet.

- Det er en fejl. Det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde, vi ville komme til at begå fejl, og det her er en af dem, sagde Mette Frederiksen tilbage i november.

Statsministeren slap dog ikke med en beklagelse. Heller ikke selv om Mogens Jensen endte med at trække sig som fødevareminister.

En særlig granskningskommission blev nedsat af et flertal i Folketinget for at få undersøgt forløbet, og den begynder nu for alvor sit arbejde.

Hvem skal afhøres?

I toppen af Minkkommissionens afhøringsliste er embedsmænd fra de ministerier, der var involveret i forløbet.

Tidligere direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, der var til stede på pressemødet 4. november, er en af de første, der indtager vidneskranken torsdag.

Fredag skal blandt andre direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og politiinspektør Uffe Stormly afhøres.

Først til november begynder afhøringerne på politisk niveau. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen er den første og Mette Frederiksen foreløbigt den sidste 9. december.

Hvad skal kommissionen undersøge?

Når afhøringerne er afsluttet, går Minkkommissionens medlemmer i gang med at skrive en beretning.

I beretningen vil de komme med en endelig vurdering af forløbet op til pressemødet.

Havde regeringen lovgivningen på plads, da de beordrede alle mink slået ihjel? Vidste nogle af ministrene, at det muligvis ikke var tilfældet? Og hvordan reagerede de i så fald på det?

Læs også: Lille guldskat med stor betydning:
  • Vi var her i sidste øjeblik
Gå tilbage Del
6. okt. 2021 kl. 7:55

Lille guldskat med stor betydning:
  • Vi var her i sidste øjeblik

Fem guldgenstande fundet nord for Odense vejer kun 24 gram tilsammen, men til gengæld bærer de historisk tyngde.

De har omkring 1.500 år på bagen, de fem guldgenstande, som Odense Bys Museer fra denne uge kan udstille. 

De er for nylig blevet taget op af jorden, og det var lige præcis i tide, mener Mogens Bo Henriksen, der er museumsinspektør på Odense Bys Museer. 

- Vi var her i sidste øjeblik, for det, vi kan se, er, at en plov har været hård ved genstandene. Dels har den trukket dem op, og dels er de blevet beskadiget af at have været i kontakt med plovjernet, siger han. 

Guldskatten består af tre dele af et smykke, en mønt og såkaldt betalingsguld. Det består af en lille spiral af omsmeltet guld, som blev brugt som skillemønt. Genstandene blev fundet af amatørarkæologer, som over en årrække minutiøst har gennemsøgt en mark nord for Odense, kvadratcentimeter for kvadratcentimeter. 

Kejsermønt og smykker

Efter amatørerne havde fundet fire guldgenstande, blev en større arkæologisk undersøgelse sat i gang. Det betød, at man fandt en femte genstand, og man kunne konstatere, at de er lagt i jorden med vilje. 

Desuden gav den arkæologiske undersøgelse svar på, hvor gamle guldgenstandene er.

- Dels har vi en mønt fra den byzantinske kejser Zeno, som fortæller os præcis, hvornår vi er i tiden, nemlig engang efter 470'erne, og dels har vi lokalt fremstillede smykker, som fortæller noget om den stilart, man var ved at udvikle herhjemme, siger Mogens Bo Henriksen. 

- Vi får rigtig mange informationer ud af det her lillebitte fund, selvom der kun er fem genstande og 24 gram. 

Der er tidligere fundet større guldskatte på Fyn, og faktisk er der i alt blevet fundet 18 kilo guld fordelt på Fyn. Fundene har særligt været koncentreret omkring Gudme, som i tiden, hvor skattene stammer fra, var en centralmagt på Fyn.

Ole Holbech
Skatten består af en mønt, tre stykker af et smykke og en spiral af betalingsguld.

 Derfor er det meget sandsynligt, at guldet har været der forbi. 

- Det er blevet distribueret fra den magthaver, der har siddet på flæsket i kongehallen i Gudme, ud til de alliancer han måtte have rundtomkring. Der må vi så tro, at han har haft en samarbejdspartner heroppe nord for Odense. Det havde vi en fornemmelse af, men her har vi ligesom den rygende pistol, siger museumsinspektøren.

Truet kulturarv

De fem arkæologiske museer på Fyn har for nylig opfordret de fynske kommuner til at sige nej, når amatørarkæologer ansøger om at få lov til at gå offentlig grund efter med metaldetektor.

Det er dog kun bestemte områder, man opfordrer til, at man holder sig fra. 

- Det er de områder, der ikke er under plov, for der er der simpelthen ikke nogen akut trussel mod fortidsminderne. På samme måde går vi som arkæologer ikke ind og graver i skovene, hvor der ligger gravhøje og alt muligt, selvom vi ved, at man kunne gøre gode arkæologiske fund. 

Til gengæld ser man gerne, at opdyrket land bliver finkæmmet med metaldetektorer. 

- Vi er rigtig glade for, når de går ude i dyrkede landskaber - altså pløjemarkerne - hvor vi ved at genstandene er under nedbrydning. Det gælder i høj grad metalgenstandene, som ligger i pløjeland. Det er vores råstof til at skrive Danmarkshistorie ned, siger Mogens Bo Henriksen. 

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Minkkommissionen skal tage stilling til.

Regeringen har allerede erkendt, at lovgrundlaget manglede, da de traf beslutningen om at alle mink skulle aflives, men flere eksperter har udfordret den konklusion.

For eksempel skrev en forhenværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen en kronik i Politiken, hvor han redegjorde for, hvorfor han mente, at lovgrundlaget var på plads.

Derfor er Minkkommissionen også blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om manglende lovgrundlag.

Hvad kan blive efterspillet?

Minkkommissionen kommer hverken med en endelig afgørelse eller dom.

Men hvis kritikken i beretningen er hård nok, kan den føre til yderligere tiltag.

Eksempelvis kan der blive rejst en tjenestemandssag mod en eller flere embedsmænd, eller et flertal Folketinget kan beslutte, at der skal rejses en rigsretssag som den, der i øjeblikket kører mod tidligere venstreminister Inger Støjberg.

Næppe store konsekvenser

TV 2's politiske redaktør Hans Redder forventer dog ikke, at det kommer til at ske.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de blå partier har en forhåbning om, at det her kan blive en gamechanger i dansk politik. De taler allerede nu om, at Mette Frederiksen skal for Rigsretten, men her er det vigtigt at forstå, at Rigsretten jo ikke er noget, Minkkommissionen kan beslutte, siger han og tilføjer, at det kræver et flertal i Folketinget.

- Jeg har svært ved at se for mig, at et af regeringens støttepartier vil sende den siddende statsminister for Rigsretten, siger Hans Redder og understreger, at det selvfølgelig er med forbehold for, at der kan komme helt nye oplysninger frem under Minkkommissionens afhøringer.

- Lige nu har jeg dog svært ved at se, at minksagen skulle vende op og ned på dansk politik.

15. dec. 2024 kl. 12:07
Tophistorie
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Johnny forsvarede ung kassemedarbejder - så eskalerede det fuldstændig

LYT
Del
Link
kopieret!

- Hvis vi skal slås, skal du skynde dig, for Brugsen lukker snart, hørte Johnny Lind-Rasmussen sig selv sige kort efter, han havde konfronteret en vred kunde i supermarkedet.

Næse mod næse stod de to helt tæt. Johnny Lind-Rasmussen med favnen fuld af varer.

Inden da havde den vrede kunde givet en ung kassemedarbejder det, Johnny Lind-Rasmussen kalder verbale tæsk.

- Jeg følte virkelig, han rev den unge pige fra hinanden. Det var simpelthen ikke okay. For mig handlede det om at få ham væk fra hende og flytte fokus over på mig, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Det hele begyndte et par minutter før.

Fysisk konfrontation

En undersøgelse fra HK handel viser, at 80 procent af de adspurgte butiksansatte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedladende til dem inden for det seneste år.

Ifølge Johnny Lind-Rasmussen var oplevelsen i Super Brugsen “langt over alle grænser”.

Optrinnet begyndte, da mandens varer var kørt gennem kassebåndet. Lige bag ham stod Johnny Lind-Rasmussen med sine varer.

- Hun siger beløbet, og så kigger han ondskabsfuldt på hende og læner sig frem mod hende, så hun rykker sig tilbage. “Roastbeefen står til 12 kroner, den er gået ind til 14”, siger han så, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Læs også: Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder
Gå tilbage Del
10. aug. 2024 kl. 18:37
Tophistorie

Nok er nok - købmand siger fra og deler "grisebillede" af kunder

Købmanden i Meny i Bogense følte sig i denne uge nødsaget til at lægge et opslag på Facebook, hvor han forsvarer en af sine unge medarbejdere.

Kassemedarbejderen var blevet overfuset af to vrede kunder. Købmanden kalder optrinnet helt urimeligt, og opfordrer til at man behandler hans ansatte med respekt.

På Facebook har købmanden delt et billede fra butikkens overvågning, hvor han har sløret kundernes ansigt med - grisehoveder. Opslaget er lige nu delt 468 gange og har fået næsten 900 likes.

Den unge kassemedarbejder henviste kunden til bageren med beskeden om, at hun ikke kunne ændre prisen.

- “Er det, fordi du ikke gider”, siger han surt, og så afbryder jeg, for jeg kan se, at hendes underlæbe dirrer, og hænderne ryster.

- Jeg tror ikke, hun kan eller må tage penge ud af kassen, siger jeg. Og så stiller han sig næse mod næse og siger, jeg ikke skal blande mig. Allerede der havde jeg fået nok af ham, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Undskyldning

Da begge kunder var igennem kasseområdet, konfronterede Johnny Lind-Rasmussen kunden. Han bad ham gå over og give den unge pige en undskyldning.

- Det eskalerede fuldstændig. Jeg var også i chok, men jeg var sgu sur på ham.

Johnny Lind-Rasmussen forlod Super Brugsen. Uden at være blevet slået, men også uden en undskyldning.

Læs også: Mathilde overfuset af kunde midt under interview
Gå tilbage Del
24. jan. 2024 kl. 19:11
Tophistorie

Mathilde overfuset af kunde midt under interview

Midt under et interview om chikane på arbejdspladsen blev Mathilde Johansen skældt ud og talt grimt til af to kunder.

Tal fra arbejdstilsynet viser, at hver tredje kassemedarbejder oplevede chikane i 2023.

En af dem er Mathilde Johansen, der er servicemedarbejder i Bilka Odense. 

TV 2 Fyn besøgte hende tidligere i dag under hendes vagt i Bilka for at høre om de mange episoder, som medarbejderne oplever på ugentlig basis.

Under optagelserne, hvor Mathilde Johansen betjente en ældre mand og hans mor, opstod der endnu et eksempel på en episode, hvor kunden lader sin utilfredshed gå ud over en medarbejder, der ikke har indflydelse på reglerne. 

Den ældre mand bad Mathilde Johansen om ”at tænde det lange lys og komme fremad”, da han var uforstående over for nogle regler i forbindelse med et købekort. Episoden kan ses i videoen ovenover:

Derfor anonymiserer vi

De medvirkende i videooptagelsen har givet TV 2 Fyn tilladelse til at anvende klippet. For at beskytte deres privatliv har vi valgt at sløre kundernes ansigter i optagelsen.

- Her fik I et vaskeægte eksempel på, hvordan det er at arbejde i kundeservice, siger Mathilde Johansen efter episoden.  

Hvor mange af sådan nogle episoder opstår der i løbet af en dag?

- Der er i hvert fald mindst én af os, der får sådan en kunde dér. Hver dag. Og det er eksklusiv dem, der banker i bordet, og er sure over, at der er kø, siger hun.  

Der er derimod også eksempler på episoder, hvor Mathilde Johansen efterfølgende har haft brug for at sunde sig. Især én episode, husker hun tydeligt, hvor en kunde spyttede efter hende.

- Der skete det, at jeg forsøgte at hjælpe en kunde med at finde en vare, som hun var kørt herud efter. Jeg måtte meddele hende, at varen var udsolgt, og der skete et eller andet i den situation, hvor hun så havde behov for at spytte efter mig. Jeg blev heldigvis ikke ramt af spytklatten, men det giver lige sådan et sug i maven, hvor man tænker ”wow, jeg er aldrig blevet spyttet på at nogen før og havde heller ikke regnet med at blive det", fortæller Mathilde Johansen.

- Vi har brug for politisk hjælp 

En undersøgelse foretaget af HK handel viser, at 80 procent af deres medlemmer har oplevet negativ kundekontakt de sidste 12 måneder. Derudover er 14 procent blevet udsat for trusler og vold. 

- Det er jo typisk i situationer, hvor kunderne føler, at de har ret, men ikke har ret. Det er, når kassepersonalet sidder og møder kunder, hvor en vare måske er prisgivet forkert, og det kan få kunder til at reagere meget voldsomt, og det samme sker i returafdelingen, fortæller HK's sektorformand, Mette Høgh. 

Ifølge Mette Høgh har de hos HK handel haft meget fokus på at skabe opmærksomhed omkring den hårde tone overfor servicemedarbejdere. 

- Vi har prøvet alt i forhold til oplysningskampagner. Vi har simpelthen forsøgt alt, der er muligt. Nu har vi gået til politikerne og sagt: Nu må I gøre noget, som kan beskytte medarbejderne i detailhandlen.

Anders Høgh

Mette Høgh fortæller, at det er et arbejdsmiljøproblem, og at det som udgangspunkt er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsmiljøet både er fysisk og psykisk sundhedsforsvarligt. Det ændrer imidlertid ikke adfærden hos kunderne. 

- Lige meget hvad de stiller op, og hvor godt de klæder medarbejderen på, så ved vi bare, at der er kunder, der reagerer negativt. Vi har brug for politisk hjælp. Det vi kan se rundt om i verden er, at det bliver endnu mere strafbart at agere både med trusler og vold overfor de butiksansatte, fortæller Mette Høgh. 

- Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det her skal være hverdagskost for medarbejdere i detailhandlen. Det er fuldstændig uacceptabelt.

Selvom det er hverdagskost for Mathilde Johansen og hendes kollegaer i Bilka, har kampagner fra HK Handel og Salling Group været med til at ruste medarbejderne bedre i ubehagelige situationer. 

- Jeg synes kampagnerne har hjulpet. Det er det vigtigt, at vi får snakket om det. Vi har skabt et trygt rum, hvor der også er plads til at man godt må blive ked af det og sige: Av det gjorde ondt i maven, og det var ikke sjovt. Der er plads til, at man godt lige må tage fem minutter. Der er vi bare mega gode til at være der for hinanden og holde lidt øje, fortæller Mathilde Johansen. 

Han har efterfølgende tænkt over, om han var skyld i, at det endte, som det gjorde.

- Var det rigtigt at konfrontere ham? Hans reaktion mod mig har sikkert også taget voldsomt på pigen. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi skal blande os. Det er vi for få, der gør. Jeg er ikke skyld i, at det eskalerede. Det er han, fortæller Johnny Lind-Rasmussen.

Den unge piges mor har efterfølgende skrevet en kommentar til Johnny Lind-Rasmussens facebookopslag. Her takker hun ham for at sige fra på hendes datters vegne.

Ligeledes har brugsuddeler Flemming Larsen skrevet tak for opbakningen til medarbejderen. Han skriver, at han vil følge op på sagen.

15. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Mobbere stjal hans selvtillid: - Man er alene mod hele verden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).

Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.

Nu fortæller han om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.

Om mobningen, der tærede på hans selvtillid igennem mange år.

Startede med en lærer

Alex Ahrendtsen (DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.

På billedet her er Alex Ahrendtsen(DF) 18 år gammel.

Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.

Og som det har taget mange år at give slip på.

Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.

Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk? 

- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.

Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?

- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen.

Mange elever oplever mobning i dag

I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.

Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.

Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.

- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.

TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen.

De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.

15. dec. 2024 kl. 10:54

Prisbelønnet fynsk destilleri lukker

LYT
Del
Link
kopieret!

Mosgaard Whisky i Oure lukker efter ni år med økologisk produktion af whisky.

Det skriver Mosgaard Whisky på Facebook.

Her forklarer indehaverne Jes og Gitte, at årsagen skyldes sygdom.

- De sidste to år har Jes været syg, og situationen har hele tiden forværret sig. Jes er udbrændt efter mange års arbejde i alt for højt gear, og det har givet nogle permanente kognitive skader som gør, at han ikke kan være med mere, står der.

Mosgaard Whisky har gennem årene vundet flere priser. Senest i 2024, hvor whiskyen Peated Bourbon Cask fik en femteplads ved Jim Murrays Whisky Bible - Best European Single Malt Whisky.

Facebook
15. dec. 2024 kl. 10:03
Fyn
Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Hunde aflivet efter mærkelig opførsel – disse symptomer skal du reagere på

LYT
Del
Link
kopieret!

De seneste uger er flere hunde blevet indlagt og sågar aflivet, efter de pludselig har udvist en atypisk og mistænkelig adfærd - også på TV 2 Fyn er vi blevet kontaktet af flere bekymrede hundeejere.

Lige nu er mistanken rettet mod tyggeben, som den danske virksomhed Chrisco får produceret i Kina, og som der sælges 155.000 af årligt.

De er på grund af mange henvendelser fra hundeejere nu blevet trukket tilbage, mens det bliver undersøgt, om de er kilden til problemerne.

Men uanset om ens hund har spist de pågældende "tyggeruller" eller ej, er der nogle symptomer, som er vigtige at reagere på, siger dyrlæge Martin Vedel på Vestermose Dyreklinik ved Slagelse.

- Vi skal ikke træde virksomheder over tæerne unødigt, men det er vigtigt at få belyst, hvis der også er dyr, der oplever det her, selvom de ikke har spist lige præcis de her produkter, så det kan være med til at klarlægge, hvis der er et større problem.

På klinikken har de fået mange henvendelser fra hundeejere, efter de fortalte om episoderne på Facebook og i TV 2 ØST.

Alene ved at tale med en håndfuld klinikker har klinikken hørt om over 20 tilfælde på Sjælland, siger Martin Vedel, mens Chrisco fredag oplyste til TV 2, at virksomheden kendte til 18 tilfælde.

Chrisco/Fødevarestyrelsen
Det er disse tyggeruller i pakker à ti styk, som er blevet tilbagekaldt. De er solgt i Coop-butikker, Løvbjerg, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Harald Nyborg og Wolt-butikker i hele landet samt gennem Nemlig.com, oplyser Fødevarestyrelsen

Det skal du reagere på

Torsdag skrev TV 2 ØST en artikel om episoderne på Vestermose Dyreklinik, og siden har TV 2 også fået flere henvendelser fra hundeejere, der beskriver lignende symptomer.

De symptomer, der går igen, er, at hundene pludselig begynder at opføre sig meget anderledes, end den plejer, fortæller Martin Vedel.

For eksempel kan hunden virke psykotisk og skør, blive urolig, blive bange for sin egen skygge, fare op, bide ud efter andre og ikke kende folk samt begynde at gø.

- Man skal reagere, hvis man kan mærke, at ens hund ikke er sig selv og begynder at vise nogle af de symptomer. Det kan godt være, at vi ikke finder nogen årsag, men så er vi opmærksomme på problemet og kan give behandling, siger Martin Vedel.

Normalt kan sådanne symptomer være et tegn på epilepsi eller tumorer, men i de tilfælde, Martin Vedel selv har arbejdet med eller hørt om, er der ikke fundet noget opsigtsvækkende i hverken scanninger, blodprøver eller andre undersøgelser.

Dyrlægerne kan dog dæmpe opfarenhed og urolighed med angstdæmpende midler og give hundenes nervesystem en tiltrængt pause, siger han.

Det siger virksomheden bag tyggerullerne

Chrisco A/S har oplyst til TV 2, at tyggerullerne er blevet tilbagekaldt ud fra et "forsigtighedsprincip", da det endnu ikke vides, om de er årsag til, at hundene er blevet syge.

Virksomheden er nu i færd med at indsamle prøver på de tyggeruller, som måske har gjort hundene syge. Det forventes, at der kommer en afklaring i januar, da prøverne først skal indsamles og derefter sendes videre til laboratoriet, hvor de skal analyseres.

For nogle hunde forsvinder symptomerne efter nogle dage, og i de dage kan de være hos dyrlægen, så man undgår, at adfærden går ud over ejeren, børn eller fremmede, lyder det.

Men hvis prøverne alligevel ikke viser noget, risikerer man så ikke en stor regning uden en egentlig løsning?

- Det koster noget, særligt i weekenden, men det er også et stort ansvar at bære som lægmand at vurdere behovet selv. Derfor råder vi folk til at ringe ind, og så kan de sammen med dyrlægen vurdere, om det er nødvendigt med behandling. Så har man i hvert fald gjort sit – og mange har heldigvis forsikring.

Kan aflivning komme i spil?

Tyggerullerne fra Chrisco er lavet af tørret kylling og oksekød, og hvis det er dem, der er årsagen, kan det skyldes såkaldte mykotoksiner eller svampespore i kødet, forklarer Martin Vedel.

Men da man endnu ikke kender årsagen, kan man heller ikke vide, hvad der ellers kan komme af symptomer, og om den mærkelige adfærd udvikler sig til langsigtede bivirkninger, siger han.

I de episoder, han har hørt de seneste par uger, er symptomerne "heldigvis" gået over efter nogle dage i langt de fleste tilfælde.

Men der er også nogle, som har valgt at aflive deres hund, fordi symptomerne blev ved, siger Martin Vedel.

TV 2 har talt med Jens Ole Bertram, der med stor sorg måtte træffe beslutningen om at aflive sin hund, Loui, efter han havde haft gentagne anfald. Han havde også spist tyggerullerne fra Chrisco.

Martin Vedel forstår godt, at det er den rette beslutning for nogle hunde, hvis de enten bliver ved med at have det dårligt eller bider efter andre, selvom det altså ikke er sikkert, at det kommer dertil.

- Man vil bare gerne gøre det bedste for sin hund, og det er svært at vurdere, hvornår nok er nok. I de tilfælde er aflivning en behandlingsmulighed, men det er jo bestemt også en dyb sorg.

15. dec. 2024 kl. 8:49
Grafik Vejdirektoratet

Saltbiler på arbejde - pas på glatte veje

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er melding om isglatte veje over store dele af Fyn søndag morgen.

Det oplyser Vejdirektoratet på hjemmesiden trafikinfo.dk.

I ni ud af ti fynske kommuner har saltbilerne været ude og sprede salt sent lørdag aften. Alligevel er der fortsat varsel om glatte veje.

Opfordringen lyder derfor at køre forsigtigt og i god tid.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
15. dec. 2024 kl. 8:37
Joe Klamar/AFP/Ritzau Scanpix

Helena Elver: Vi kan tage Danmark med storm som herrerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er 20 år siden, det danske kvindelandshold i håndbold fik hængt et sæt guldmedaljer om halsen. Det var ved OL i Athen i 2004 efter et årti, hvor holdet vadede i succes og skabte håndboldeufori i Danmark.

Siden trådte holdet ind i et dødvande, og siden deres mandlige modstykker i 2008 tog EM-guld har de overtaget den danske håndboldscene med endnu et EM-guld, tre VM-titler og to olympiske triumfer.

Søndag har de danske kvinder mulighed for EM-guld med en finalesejr over Norge. Og ifølge playmaker Helena Elver er det tid til, at mændene skal til at dele tronen i Danmark.

- Jeg er sikker på, at kvindehåndbold kan blive endnu mere attraktivt for unge mennesker, hvis vi også begynder at vinde. Vi har vundet en masse medaljer, men hvis vi kan vinde dem af guld, vil det skabe genklang, tror jeg, siger hun.

- Ligesom man har set herrelandsholdet tage Håndbolddanmark med storm, så føler jeg, at det er det, vi er på vej til at gøre nu. Vi kan blive et endnu større forbillede for unge piger, end vi allerede er nu.

Seks semifinaler på stribe under Jesper Jensen har for længst trukket holdet ud af dødvandet, hvor man i et par årtier oftest var at finde blandt de fem-otte bedste hold i verden.

Fast top-4

Fem semifinaler er blevet tabt, men man har været fast top-4-hold ved slutrunder fra EM 2020 og frem, og det har givet medaljer ved både OL, VM og EM.

I 2022 var det lige ved og næsten med EM-sølv, og kun Norge og Frankrig har været en my stærkere end Danmark i nogle år nu. Selv om det kan være marginaler, der adskiller sølv fra guld i en finale, så er der stor forskel på den efterfølgende hype.

- Det vil være et kæmpe stempel, hvor vi beviser, mest over for os selv, men også omverdenen, at vi har taget det sidste skridt, lyder det fra bagspiller Mette Tranborg.

- Guldet er jo lidt en materiel ting, man kan sætte på alt det arbejde, der har været de senest mange år, men man kan jo ikke undervurdere, den betydning det har.

Der er finalestart klokken 18 i Wien søndag.

15. dec. 2024 kl. 8:00

Julehjælp til udsatte familier firedobles

LYT
Del
Link
kopieret!

Stadig flere og flere søger om julehjælp. Derfor har et flertal i Folketinget besluttet at give flere penge til de organisationer, der uddeler julehjælp.

Der bliver tilført 20 millioner kroner mere, så der i alt gives 25,7 millioner kroner. Det svarer til mere end en firedobling af det oprindeligt afsatte beløb.

- Julen skal ikke handle om familiens bekymringer om, hvordan man får råd til julemad og gaver. Ved at forhøje julehjælpen kan flere udsatte familier holde en god jul, siger social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i en pressemeddelelse.

Det er blandt andet Blå Kors, Frelsens Hær, Røde Kors og Mødrehjælpen, der uddeler julehjælp til økonomisk trængte familier.

15. dec. 2024 kl. 5:15

Våd og blæsende søndag venter fynboerne

LYT
Del
Link
kopieret!

Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.

Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.

Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.

I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
14. dec. 2024 kl. 19:35
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

  • Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig

LYT
Del
Link
kopieret!

Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.

Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.

- Jeg sagde det jo.

Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.

- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”

- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.

En svær slutrunde for Højlund

Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.

Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.

Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.

- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.

- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.

- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.

Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.

14. dec. 2024 kl. 18:10

Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange

LYT
Del
Link
kopieret!

Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.

- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.

GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.

I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.

Burde ikke kunne lade sig gøre

I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.

- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.

I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.

- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.

Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.

14. dec. 2024 kl. 17:59

GOG vinder sidste kamp i Gudme

LYT
Del
Link
kopieret!

De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.

GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.

Dermed fører GOG ligaen.

Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.

14. dec. 2024 kl. 16:56

Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt

LYT
Del
Link
kopieret!

Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.

- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.

Læs også: Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Gå tilbage Del
28. sep. 2024 kl. 18:30

Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten

Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.

Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.

- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.

Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang. 

12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og 

Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.

Peter Salomon
Bryderne i kamp.

Mobbet som barn

Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.

- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:

- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.

Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.

- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.

Peter Salomon
Jonas Heydari stiftede Brydeklubben Odin i 2015.

Vendepunktet

En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.

- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse. 

Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen. 

- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.

- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.

Peter Salomon
Jonas Heydari i færd med at give instrukser til en af klubbens yngste brydere.

At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.

- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.

- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.   

Ikke motiveret af medaljer

Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.

- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.    

Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.

Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.

- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her