Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Byråd har netop bevilget to millioner kroner til udplantning af ålegræs i Odense Fjord. Professor er begejstret. Det er første konkrete skridt i genoplivningen af Odense Fjord.
Odense Fjord er lige så frodig som en ørken. Fiskene er væk, de fleste steder består fjordbunden af slam og sand.
Men nu markerer to millioner kroner og et bemærkelsesværdigt samarbejde begyndelsen på enden af den miljømæssige katastrofe.
Vi skruer tiden 60 år tilbage. Dengang så Odense Fjord markant anderledes ud end i dag.
Fjordbunden var lysegrøn. Et bølgende tæppe af den lille plante ålegræs levede i bedste velgående. Til stor gene for fiskerne, der kæmpede med at holde bådenes skruer fri af vandplanten. Men afgørende for iltningen af fjorden. Og bestanden af fisk.
“Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber”
Til maj går biologer fra Odense Universitet i gang med at plante ålegræs ud i fjorden igen. Det sker efter, Odense Byråd onsdag bevilgede to millioner kroner til projektet.
Professor Mogens Flindt er begejstret. Både for pengene og for ålegræs.
- Ålegræs er afgørende, hvis vi skal genoprette Odense Fjord. Det bidrager med vanvittig mange tjenester til økosystemet. Klimamæssigt optager ålegræs CO2. Miljømæssigt optager det næringsstofferne kvælstof og fosfor fra vandet. Det giver meget større biodiversitet og i sidste ende mange flere fisk, siger Mogens Flindt.
Biologisk Institut på Syddansk Universitet har på baggrund af omfattende data udarbejdet historiske kort, der viser udbredelsen af ålegræs i 1960-erne sammenlignet med i dag. Ålegræs er afgørende for at hindre iltsvind og sikre biodiversitet. Se på kortet, hvor slemt det står til i dag. Grafik: Daniel Oxholm Sørensen
Opsigtsvækkende redningsplan
I sommeren 2021 lancerede en række aktører rundt om Odense Fjord et opsigtsvækkende samarbejde.
Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn og Lindø, Odense Renovation, VandcenterSyd, SEGES og Syddansk Universitet gik sammen og præsenterede begyndelsen på en redningsplan for Odense Fjord.
Siden er Faaborg-Midtfyn-, Nordfyns-, og Kerteminde Kommune også kommet med.
- Ålegræsudplantningen, vi netop har fået penge til, bliver den første rigtige aktivitet ude i fjorden, siden vi lancerede samarbejdet, siger Mogens Flindt, som er forskningsleder på Odense Fjord-projektet.
Selskab udledte 1,6 millioner kubikmeter: Beskidt spildevand strømmer ud i fjorden
Sidste år ledte VandCenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb. Meget ender i Odense Fjord. Men måske kan det slet ikke betale sig at stoppe udledningen.
De seneste fire år har Odense og Nordfyns Kommunes vandselskab VandCenter Syd på årsbasis ledt lige omkring en million kubikmeter beskidt spildevand indeholdende skadelig kvælstof og fosfor ud i åer og vandløb.
Udledningerne sker på grund af overløb. Og det meste af spildevandet ender i Odense Fjord.
Og fra den gamle losseplads Stige Ø siver der hvert år små tre tons kvælstof ud i fjorden. Det skader fjorden, skaber iltsvind, og der er stort set ikke nogen fisk tilbage.
Men det er slet ikke sikkert, det kan betale sig at stoppe udslippene
“I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden”
Og første skridt i det samarbejde er altså et omfattende data- og analysearbejde.
For ud over, at udgangspunktet i det nye samarbejde er at finde nye løsninger, der kan hjælpe i kampen for at genoprette den gode økologiske tilstand i fjorden, så handler det også om at identificere netop de tiltag, der kan give mest sund fjord for pengene.
Unikt samarbejde
Som garant for objektiviteten i undersøgelserne er forskere fra Syddansk Universitet også med i samarbejdet.
Og i spidsen for forskerne står Mogens Flindt, der er lektor ved Biologisk Institut.
- Det er et helt unikt samarbejde, fordi der er så mange aktører. Ved at vi går ind og analyserer det her data, så får vi lavet det, vi kalder en kildeopsporing, så vi finder ud af præcis, hvor presset på fjorden stammer fra.
Med det nye samarbejde får forskerne for første gang mulighed for at sammenholde egen data med data fra de mange forurenere rundt om fjorden - altså industri, forsyningsselskaber og landbrug.
Målsætningen er altså at identificere de tiltag, der virkelig kan rykke fjorden i en sundere retning.
Regn skaber overløb
Selvom nogle løsninger synes oplagte, så er det ikke nødvendigvis dem, der er de bedste.
Et eksempel er VandCenter Syd, der håndterer spildevand i Odense og Nordfyns Kommune.
Her kunne man for eksempel tage fat på de såkaldte overløb, som i omfang løber op i cirka en million kubikmeter om året.
- Når de her tanke er fyldte, så kan vi ikke mere. Så går vi i overløb til åen, forklarer direktør Mads Leth, mens han peger ned i en række åbne beton-tanke som dog i disse uger står tomme på grund af de seneste regnfattige uger.
Når det regner meget, så er de fyldte. Af regnvand, der ledes via kloakkerne til spildevandsanlæggene, hvor det blandes sammen med husstandenes spildevand fra toiletter, opvaskemaskiner, håndvaske og meget mere.
“Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her”
Men når det regner ekstra meget, så kan VandCenter Syd ikke nå at rense alt spildevandet. Og så sendes det altså urenset ud i åer og vandløb.
- Vores opgave er at passe på miljøet. Men når det regner så meget, at vores rensningsanlæg ikke kan klare mere, så handler det ikke kun om miljøet længere. Så handler det også om at sikre værdier. For hvis vi ikke håndterer vandet, så ender det i folks kældre, siger Mads Leth.
Så meget udleder Vandcenter Syd i overløb
- Vandcenter Syd renser årligt cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. Herved tilbageholdt selskabet sidste år 1.304 tons kvælstof og 173 tons fosfor.
- Overløb sker, når det regner så meget, at selskabet ikke kan nå at rense alt vandet. Sidste år ledte Vandcenter Syd 1,6 millioner kubikmeter urenset spildevand ud i åer og vandløb på grund af overløb.
- En formildende omstændighed er, at ved overløb, så er det spildevand, der ledes ud fortyndet, idet store mængder af overløbet er regnvand. Der er dog stadig en væsentligt højere koncentration af kvælstof og fosfor i overløbsvandet end i det rensede vand.
- Renset vand er dog heller ikke rent. Sidste år indeholdt Vandcenter Syds rensede vand 120 ton kvælstof og otte ton fosfor.
- Kommuner i hele landet forsøger at komme overløb til liv ved at separere regnvand fra kloaknettet. Man etablerer også klimasøer for at forsinke vandets vej til kloaksystemerne. Men anlæggene er - især i de store byer - en dyr affære.
- Her er Vandcenter Syds overløb
- 2017: 0,94 millioner kubikmeter.
- 2018: 0,9 millioner kubikmeter.
- 2019: 1,77 millioner kubikmeter.
- 2020: 1,6 millioner kubikmeter.
Forskernes arbejde skal vise, om overløbene har så stor en negativ effekt på fjorden, at der skal investeres i forebyggende tiltag. Det kan blive en særdeles dyr affære.
- Men det er klart, at hvis det viser sig i den her kortlægning sammen med SDU, at det er overløbene, vi skal fokusere på, så er det selvfølgelig der, vi skal lægge indsatsen, siger Mads Leth.
Renset vand er ikke rent
Men for Mads Leth er det langt fra givet, at overløbene er den største synder.
For hvert år renser VandCenter Syd cirka 30 millioner kubikmeter spildevand. I den proces trak selskabet 1.304 ton kvælstof og 173 ton fosfor ud af vandet. Det fremgår af selskabets seneste ansvarlighedsrapport.
Men selvom vandet er renset, når det ledes ud i åer og vandløb, så indeholder det stadig mindre mængder af både fosfor og kvælstof. Sidste år ledte VandCenter Syd 120 ton kvælstof og otte ton fosfor ud i åer og vandløb med det rensede spildevand.
- Selvom det rensede vand ser rent ud, så er der stadig lidt opløst fosfor og kvælstof i det. Spørgsmålet er, om det har større effekt på vandmiljøet, at vi bliver bedre til at rense vandet, end at vi bliver bedre til at undgå overløb, siger Mads Leth.
Samme dilemma har Odense Renovation, som har ansvaret for den gamle losseplads Stige Ø.
Selvom et omfangsdræn rundt om øen samler det meste op, så siver der stadig hvert år små tre tons kvælstof fra øen og ud i fjorden. Det sker, når regnvand passerer igennem de årtier gamle affaldslag.
Odense Renovations direktør, Thomas B. Jørgensen, vurderer, at det vil koste mellem 30 og 40 millioner kroner at etablere et omfangsdræn, der samler alt udslip op.
Men spørgsmålet er, om det er en klog investering.
- I sidste ende er det jo forbrugerne, der skal betale regningen, og måske var det klogere at investere et mindre beløb i andre tiltag. Man kunne for eksempel plante ålegræs i fjorden, siger Thomas B. Jørgensen.
Danske forskere arbejder flere steder med udplantning af ålegræs i fjorde, fordi ålegræsset forbruger kvælstof og omdanner den til ilt. Det skaber bedre miljø for fisk og andre havdyr.
Slut med gætterier
Der bliver stadig gættet på de bedste løsninger. Men efter sommerferien er det slut. For der offentliggør SDU-forskerne deres fund - og de største forurenere udpeges.
- Det bliver fuldstændig evident, hvor presset på fjorden stammer fra, slår Mogens Flindt fast.
Men det er altså ikke noget, der skræmmer Odense Renovations direktør.
Er du ikke bange for pludselig at få en kæmpestor regning, fordi det viser sig, at der er et eller andet i dit revir, der skal laves om?
- Nej, vi er egentligt sikre på, at vi gør det så godt som muligt, siger Thomas B. Jørgensen.
Mads Leth har en helt anden frygt.
- Jeg er ikke bange for det her. Jeg er mere bange for at investere forkert. Vi investerer 200 millioner om året. Det er afgørende for os, at vi bruger pengene rigtigt. Og hvis pilen peger over på os, så har vi forpligtelse til at gøre noget ved det her, siger Mads Leth.
Tilbage ved fjorden henstår blot et spørgsmål til biolog Mogens Flindt.
Tror du helt seriøst, at de her aktører, der presser fjorden, er villige til at investere, hvad der skal til?
- Ja, det tror jeg på. Og jeg tror oven i købet, at nogle gange handler det ikke om, at der skal ekstra penge til. Hvis vi tænker smart og ud af boksen, og hvis vi får kombineret deres indsatser, så tror jeg vi kan komme et godt stykke.
Siden lanceringen har arbejdsgrupper indsamlet data for at finde ud af præcis, hvad det er, der forurener Odense Fjord. For at finde ud af, om den primære synder er landbruget, forsyningsselskaber, industrien, noget helt andet - eller måske en kombination af dem alle.
Men sideløbende med de undersøgelser, arbejder Syddansk Universitet altså også med ålegræs.
- Fjorden er efterhånden lidt en ørken. Vi kan jo bare se på lystfiskerne. De gider heller ikke fjorden mere. De fanger aldrig noget. Og hvis de endelig fanger en skrubbe, så er den helt skambidt af krabber. I gamle dage holdt fjordtorsken og skrubben krabbebestanden nede. Men de er væk, så krabbebestanden er stukket helt af, siger Mogens Flindt.
Ålegræs er en test
Udplantningen af ålegræs går i gang i midten af maj. Men man får ikke alverden for to millioner kroner. Derfor handler projektet i første omgang om at teste, hvor ålegræsset kan leve.
- Vi laver ti test-transplantationer, som vi kalder det. Vi planter ålegræs ud i både den indre og ydre fjord, siger Mogens Flindt og fortsætter:
- I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større. Men nu planter vi ud begge steder, for så får vi ligesom at se, hvor slemt det er, siger Mogens Flindt.
Hvis forskernes teori holder stik, så dør ålegræsset altså i den indre fjord.
“I den indre del af fjorden regner vi faktisk med, at tilstanden er så dårlig, at vi ikke kan få ålegræsset til at gro. I den ydre del af fjorden, som har det lidt bedre, er vores forhåbninger større”
Og det betyder, at nogle af de øvrige aktiviteter i Odense Fjord Samarbejdet for alvor kommer i spil. For så skal nogle af de værste udledere af næringsstoffer stoppes, inden det giver mening at plante ålegræs ud i stor skala.
Fjord mangler stadig penge
Ud over at finansiere test-udplantningen af ålegræs, går de to millioner kroner fra Odense Byråd også til en såkaldt oplandsanalyse.
- Oplandsanalysen er et afgørende punkt for at bringe projektet videre. Vi skal have slået fast, hvor meget kvælstof, der bliver udledt i fjorden. Og præcis hvor det sker. Vi er nødt til at stoppe udledningerne, før vi kan gå videre med ålegræsset, siger Tim Vermund (S), Odenses Klima- og Miljørådmand.
Men til både ålegræs og oplandsanalyse slår to millioner kroner langtfra til.
Derfor er det håbet i Odense, at nogle af de øvrige aktører i Odense Fjord Samarbejdet vil spytte i kassen.
- Til at starte med går vi i dialog med vores samarbejdspartnere i projektet og beder dem om medfinansiering. I første omgang spørger vi de øvrige kommuner. Men vi kommer også til at bede landbruget om at bidrage, siger Tim Vermund.
Lykkes det at identificere de store udledere og efterfølgende udarbejde konkrete handlingsplaner, så baner det ifølge rådmanden vejen for ny statslig - og fondsfinansiering.
Fynsk fjord skranter - i Jylland bruges søm til at lokke fiskene tilbage
Der er ifølge Danmarks Naturfredningsforening for lidt ålegræs og for dårligt vandmiljø i Odense Fjord. I Vejle er man allerede i gang med at trække kvælstof ud af vandet til gavn for fisk.
Odense Fjords tilstand er ikke, hvad den har været.
Der er for mange næringsstoffer, for lidt ålegræs og for meget mudder de forkerte steder, men det skal ændres fluks ifølge et nyt samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, landboforeningen Centrovice, Fjernvarme Fyn, Odense Havn, Odense Renovation, Vandcenter Syd, Seges og Syddansk Universitet.
Parterne holder i uge 26 deres første møde, hvor de blandt andet vil oprette arbejdsgrupper, som ud fra forskellige vinkler skal forbedre fjordens tilstand.
Men Vejle Fjord er allerede nu centrum for Danmarks største naturgenopretningsprojekt til havs. Her har de i halvandet år arbejdet på at genoprette et vandmiljø i balance - blandt andet ved at binde ålegræs på søm og pløkke dem i fjordbunden.
- Vores studier viser for eksempel, at når vi får ålegræs succesfuldt ud, kan det faktisk binde og immobilisere op til 300 kilo kvælstof per hektar, siger SDU-forsker Mogens Flindt.
Indtil videre er der plantet fire hektar ålegræs i Vejle Fjord, og arbejdet er langtfra slut. For når først ålegræsset vokser og trives, er det til stor gavn for vandmiljøet.
- Det er en evig service, om man så må sige, som fjorden vil yde, siger Mogens Flindt.
Ikke nok at begrænse udslip
Det nye samarbejdet for et bedre vandmiljø i Odense Fjord skal ligesom det i Vejle både sætte ind til lands og til vands.
For hvis en fjord skal have det bedre, er det ikke nok bare at stoppe landbrugets, industriens og forsyningsselskabernes forurening. Det er i hvert fald filosofien i Vejle.
- Ud over at arbejde hårdt inde på land med næringsstoffjernelse, så arbejder vi også aktivt med at gøre nogle fysiske forbedringer herude i fjorden. To plus to skulle gerne give fem, siger biolog Klaus Elmer Balleby.
I Vejle Fjord har man kombineret udplantningen af ålegræs med at etablere nye muslingebanker, som er med til at rense vandet og give planter og dermed fisk gode forhold. Indtil videre er 465 ton muslinger lagt ud i fjorden.
- Det, der begrænser ålegræs mest, er lysmangel. Og det hjælper muslinger altså med, siger SDU-forsker Timi Banke, der blandt andet står for plantearbejdet.
Efter halvandet års målrettet indsats er vandkvaliteten forbedret i Vejle Fjord. Der er mere liv, og vandet er mindre plumret. Men fiskene mangler stadig.
- Ålegræsset tiltrækker en masse smådyr, som fiskene godt kan lide at spise, så forhåbentlig får vi flere fisk, men også mange flere smådyr og meget mere biodiversitet, siger SDU-forsker Timi Banke.
Korte videoer
Fyns Politi har lørdag aften været til stede ved Hans Schacksvej i Kerteminde, efter de klokken 18:25 fik en anmeldelse om, at en person var blevet udsat for vold.
Det fortæller vagtchef Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Vi får en anmeldelse om, at en person er blevet udsat for vold, samt at tre unge personer i mørkt tøj var til stede.
Fanget af politiet
Da Fyns Politi får anmeldelsen eftersætter de de tre unge personer, fortæller vagtchefen videre.
Her fanger de en person, som passer på signalementet på den person, der skulle have slået offeret.
- Der er tale om en ung mand på 13 år fra Odense, forklarer Kenneth Taanquist.
Den 13-årige er nu sigtet for kvalificeret vold, og er blevet overgivet til forældre og sociale myndigheder, lyder det videre.
De to andre personer, der skulle have været til stede eftersøges stadig, men meldingen lyder på, at de kun har været til stede, og altså ikke har medvirket til volden.
Fyns Politi er færdige på stedet, fortæller Kenneth Taanquist afrundende.
kopieret!
Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg.
Valget skal afholdes 24. marts.
Du kan følge med i seneste nyt om valget i TV 2 Fyns liveblog herunder.
Undervejs så det rigtig godt ud, men en svag afslutning kostede en smule for Odense Håndbold, der dog er rigtig godt på vej mod en plads i Champions Leagues kvartfinale.
På udebane mod DVSC Schaeffler i Ungarn vandt fynboerne det første af to opgør med 37-32. Der er returkamp på Fyn om en uge.
I en forventelig kvartfinale skal Odense igen sætte kursen mod Ungarn. Her venter nemlig storklubben Györ.
Uden vigtige profiler
Mod DVSC Schaeffler nød fynboerne i første halvleg godt af en ganske velspillende Yara ten Holte mellem stængerne. Den hollandske keeper havde fuldstændig styr på flere af de ungarske stykker.
I den anden ende fik duoen med Helene Fauske og Thale Rushfeldt Deila begge godt gang i duellerne og skudarmen.
Odense er fortsat uden profiler som Mie Højlund, Ingvild Bakkerud og Louise Burgaard, og derfor var der lagt meget over på Fauske og Deila i bagkæden.
Men de to nordmænd tog ansvaret på sig med otte mål fordelt mellem dem i første halvleg, mens ten Holte stod med en redningsprocent på 50.
Det gav en fynsk pauseføring på 18-13.
Tendenserne fortsatte efter sidebyttet. Fauske og Deila fik mere hjælp fra kollegaerne i bagkæden, og så voksede føringen til ni mål.
I det sidste kvarter begyndte koncentrationen dog at svigte lidt. Afslutningerne begyndte at mangle kvalitet, mens et par defensive blundere kostede udvisninger for Odense.
Schaeffler udnyttede overtallet til at barbere forspringet ned på fem scoringer, og fortsatte koncentrationssvigt gjorde, at Odense ikke fik genetableret den helt store føring i de sidste minutter.
Kribler det i fingrene for at få blomster i haven eller på altanen, så er det muligt allerede, men ikke alle blomster vil overleve, hvis de plantes ud nu.
Der er stadig risiko for frost især om natten, og det vil få de fleste blomster til at gå ud. Men der er flere typer blomster, der ikke lader sig slå ud af frosten.
Forår og løgblomster er tæt forbundene, og mange forbinder forårets komme med netop disse blomster.
Vintergækkerne, som er de første løgblomster der blomstre kommer allerede frem i vinteren, og står endnu smuk blomstrende. Krokus er de næste, og de står også smukt lige nu. Derefter kommer påskeliljer, pinselinjer, hyacinter, perlehyacinter og vibeæg.
De er alle robuste og kan klare frosten, og kan derfor roligt plantes ud nu fortæller Bente Yde Enert, der er presse og kommunikationschef i Haveselskabet.
Haveselskabet
En landsdækkende forening for alle haveinteresserede i Danmark.
De deler viden og inspiration om planter, dyrkning og haveglæde - og skaber et fællesskab for både nybegyndere og erfarne haveejere.
Står løgblomsterne allerede i haven, kan de også graves op og tages med ind under blomstring. Når de er færdige med at blomstre kan de plantes ud igen, så de kommer igen næste år.
Nyserod kan blomstre både vinter og forår
Nyserod – også kaldet helleborus – er en fællesbetegnelse for juleroser og påskeklokker.
De findes i mere end 500 forskellige arter, og nogle af dem kan blomstre allerede fra december, mens andre først blomstre sidst på foråret. Så med en god planlægning kan man faktisk have blomstrende nyserod i haven halvdelen af året, fortæller Bente Yde Enert.
Planterne er stedsegrønne og giver dermed farve i haven – selv om vinteren.
Hornviol og Stedmoderblomster - det farverige valg
De flittigt blomstrende hornviol og stedmorderblomster er også særdeles populære på denne årstid. De tåler frosten og findes i mange farver.
Vælger man at plante hornviolen i haven, kommer den igen år efter år, mens stedmoderblomsterne kun er etårige og derfor ikke kommer igen.
Hornviolerne egner sig også godt som bunddække ifølge Haveselskabet - for eksempel mellem roser.
Stadig risiko for frost
Weekendens solskinsvejr indbyder til havearbejde, og der er også rig mulighed for at plante og få farver i haver, krukker og altankasser allerede nu.
Det er dog en god ide at have for øje, at vi stadig kan få frost om natten - både natten til lørdag og søndag. Der er derfor stadig mulighed for at blive slemt skuffede, hvis de planter, der plantes ud, ikke tåler frosten.
Der kan komme frost i Danmark i alle årets måneder, men efterhånden som foråret skrider frem, bliver risikoen mindre.
Der er tre dage til folketingsvalget endelig skal afgøres.
Og i dag kom Socialdemokratiet så med et nyt udspil om danskernes børne- og familieliv.
Et forslag om, at småbørnsforældre på fuldtid skal have en betalt mulighed for at gå ned i tid i en periode - for så til gengæld at arbejde fuldtid før og efter, de har små børn.
Men forslaget har ikke udelukkende mødt støtte i dag. Blandt andet folketingskandidat Amanda Heitmann (V) bed ikke på forslaget.
- Det kommer fem minutter i valg, og det undrer mig, at man har ventet helt til nu, fortæller hun indledende.
Sympatisk, men…
For selvom Amanda Heitmann indledende kalder forslaget fra Socialdemokratiet for sympatisk, så tøver hun med opbakningen.
- Der er fuld opbakning til mere fleksibilitet gennem hele arbejdslivet. Men der er ikke opbakning til sådan et forslag, der igen mangler finansiering, fortæller hun videre.
Der er heller ikke mange roser at finde om Socialdemokratiets børneudspil, når man spørger folketingskandidat Araz Khan (LA).
- Det lyder som panik før lukketid, lyder det indledende fra ham lørdag.
Og ifølge LA-politikeren er Socialdemokratiets forslag om at lade småbørnsforældre gå ned i tid blot valgflæsk.
- Det er et sympatisk forslag, men det er end ikke finansieret, og det koster jo massivt, forklarer han videre.
Skal give fleksibilitet
Heldigvis for Socialdemokratiet var der dog støtte at finde i egne rækker lørdag. Blandt andet hos folketingskandidat Trine Bramsen (S).
- Vi vil gerne give forældrene lidt mere fleksibilitet, sådan så man har retten til at gå ned i tid, når børnene er helt små.
Og hos hende er en særlig ting i fokus.
- Det skal ikke være sådan, at man går ned med stress, når man er børnefamilie, for det kan vi se, at rigtig mange gør.
- Vi bliver nødt til at have nogle faser i arbejdslivet, og børn er en af faserne, hvor vi synes, man skal have retten til at gå ned i tid, forklarer hun.
Trine Bramsen fortæller afrundende, at de præcise detaljer omkring aftalen skal forhandles på plads af arbejdsmarkedets parter, hvis forslaget bliver til virkelighed.
I anledning af FN’s internationale dag mod racisme, var en gruppe demonstranter lørdag mødt op i det centrale Odense for at gøre opmærk på emnet.
En af de fremmødte var Christian Ivan Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem i Racismefri By. Han kom i dag med et helt særligt budskab.
- Jeg mener, der er en voksende hetz imod muslimer her i det danske samfund, og derfor vil vi gerne oplyse om det.
- For os er det en form for oplysningskampagne, hvor vi tager fat på de statistikker, der er. Hvordan ser integrationen ud, og hvordan står det til, forklarer han.
Ifølge Christian Ivan Jacobsen er der lørdag demonstrationer i både København, Aarhus, Aalborg, Odense og Grenaa.
Lørdag eftermiddag kunne Middelfart Boldklub notere sig for det fjerde nederlag i træk i Betinia Ligaen. Det skete efter et hjemmebanenederlag på 1-0 mod Hobro IK.
Og skulle håbet om at forblive i landets næstbedste række holdes i live, så var en sejr næsten nødvendig denne weekend.
I stedet for befinder Middelfart Boldklub sig nu 13 point fra sikkerhed, imens de går ind i nedrykningsspillet som nummer sjok.
Med andre ord skal der ske mirakler i de 10 sidste kampe, men matematisk set er det stadig muligt for fynboerne at holde sig i Betinia Ligaen.
De skal kæmpe om overlevelsen mod AaB (28 point), B.93 (28 point), Aarhus Fremad (27 point), Hobro IK (25 point) og HB Køge (20 point).
Skæver du i øjeblikket til din plads i køen? Holder øje med, hvornår det mon bliver din tur til at logge ind hos Skat og se din årsopgørelse?
Måske har du endda svedige håndflader, mens ventetiden snegler sig afsted?
Allerede fredag morgen forsøgte så mange at logge ind på Skattestyrelsens hjemmeside, at et køsystem blev aktiveret.
Og det endda selvom det hed sig, at det først var på mandag, at man kunne se, om man skulle have penge tilbage i skat.
Først på aftenen åbnede Skattestyrelsen døren på klem, traditionen tro, og køen voksede nærmest eksponentielt for hvert minut. Fredag aften stod der således flere end 350.000 i kø for at få adgang til at se sin årsopgørelse.
Men hvad får hundredtusindvis af danskere til at sætte sig i en digital kø for at se et tal, de lige så godt kunne se i næste uge? Ifølge Danmarks eneste forsker med speciale i neuroøkonomi, Jon Sigurd Wegener, handler det om dopamin, risiko og magtesløshed:
- Det kan psykologisk minde om gambling, siger han.
Et element af risiko
Det siges om kasinoer, at huset altid vinder. Men sådan er det ikke med årsopgørelsen.
Typisk får omkring fire ud af fem penge tilbage, og sidste år var det mere end 25 milliarder kroner, der blev sendt retur til skatteborgere, der havde betalt for meget i løbet af året.
- Når der bliver introduceret et element af risiko, kan dopaminsystemet i hjernen blive mere aktivt, og det kan gøre os mere spændte, opmærksomme og følelsesmæssigt engagerede, forklarer Jon Sigurd Wegener, der er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS) og foredragsholder om penges effekt på hjernen.
Selvom udfaldet af ens årsopgørelse ikke er tilfældigt, har mange så svært ved at gennemskue, hvorfor deres resultat ser ud, som det gør, at det næsten kan opleves, som om at ”nogen har slået med en terning for én”, siger hjerneforskeren.
- Derfor føler mange sig magtesløse. Det kan næsten føles, som om at man får en dom af staten, som man ikke forstår, og som man ikke har mulighed for at appellere, siger han videre.
Dyrt købt ro i maven
Netop fordi mange har svært ved at gennemskue, hvor meget de egentlig skal betale i skat, vælger nogle at indbetale for meget i håbet om at undgå ubehagelige overraskelser, når årsopgørelsen kommer.
Ifølge Jon Sigurd Wegener er det ofte den samme type person, der gerne vil undgå risiko, som er økonomisk fornuftig, og som er god til at spare op.
Renten på overskydende skat er jo 0 procent. I mange tilfælde kan man jo få mere ud af pengene ved at sætte dem et andet sted end som opsparing hos Skat. Hvis folk ved det, hvorfor gør de så ikke det?
- Den viden betyder næsten ingenting med den måde, vores hjerne er indrettet på. Den er meget lidt modtagelig over for, hvad man kunne kalde rationel information. Det er dybest set følelser, der afgør det hele, uanset om vi vil stå ved det eller ej, siger Jon Sigurd Wegener.
Han påpeger at det for nogle også vil mærkes som en gave, fordi pengene kommer på én gang. Selvom det er ens egne penge bliver pengene ikke spredt ud over året, og derfor kan det ”psykologisk set føles som en gevinst”, forklarer neuroøkonomen.
Små beløb og store følelser
I dag beror en stor del af Skattestyrelsen beregninger på såkaldte automatiske indberetninger. Det vil sige oplysninger om ens skatteforhold, som eksempelvis arbejdsgiver, bank, realkreditinstitut eller andre, der har noget med ens økonomi at gøre, indberetter, uden at man selv skal forholde sig til det.
Det betyder, at selv hvis man ikke ændrer så meget som et komma i sin forskudsopgørelse, vil Skattestyrelsen ofte have en ret god idé om, hvor meget man skal betale i skat, og derfor er der sjældent meget store udsving på årsopgørelsen.
Sidste år var det beløb, som danskerne fik retur i overskydende skat, således omkring 6600 kroner per person i gennemsnit mens restskatten var lige under 10.000 kroner i gennemsnit.
- For ret mange mennesker er det et relativt beskeden beløb, man får enten tilbage, eller som man skal betale ekstra. Så rationelt set burde vi nærmest være ligeglade. Men der er mange følelser forbundet med det, siger Jon Sigurd Wegener.
Data, som revisionshuset BDO har fået fra Skattestyrelsen, viser, at når danskerne er igennem den ofte timelange kø for at komme ind til deres årsopgørelse, bruger de i gennemsnit kun 70 sekunder, inden de går videre.
- Der er nærmest en forventningens glæde eller nervøsitet på spil. Når først man får at vide, hvad årsopgørelsen siger, falder ens stressniveau. Selv hvis man skal betale penge tilbage, kommer der mere ro på, forklarer hjerneforskeren og fortsætter:
- Det er frustrerende for os, at den her information findes - den føles som meget vigtig for os - men at vi ikke kan få adgang til den med det samme. Det oplever vi nærmest ikke i andre sammenhænge.
Prisbelønnet forfatter: -Jeg skulle have været død mange gange
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i...
Han har været hjemløs, narkoman og alkoholiker. Ædru i 21 år og faldet i igen. I dag er den prisbelønnede forfatter og underviser Mikael Josephsen ædru, taknemmelig og mere produktiv end nogensinde.
Den fynske fodboldtræner Nils Nielsen fra Ærø har i spidsen for Japans fodboldkvinder sikret en stor international triumf.
Japan vandt lørdag finalen i Asian Cup over værtsnationen, Australien, og tog dermed sin tredje titel i den asiatiske fodboldturnering.
Maika Hamano, der på klubplan spiller for engelske Tottenham, stod for kampens eneste mål på Stadium Australia i Sydney, hvor Japan vandt 1-0 foran 74.357 tilskuere.
- Jeg føler mig lettet. Jeg synes, at det var en 50-50-kamp, ligesom jeg forudså, siger Nils Nielsen efter kampen til AFP.
- Det er meget svært at spille mod Australien i Australien, og jeg må sige, at de kan være stolte.
- I sidste ende er jeg bare glad. Pigerne kæmpede med alt, hvad de havde, tilføjer den danske træner.
Lang trænerkarriere
Fra 2013 til 2017 var Nils Nielsen landstræner for de danske fodboldkvinder med EM-sølv som højdepunkt.
Siden trænede han Schweiz, inden Japan ansatte ham som landets første udenlandske cheftræner i slutningen af 2024.
Under den 54-årige danskers ledelse har holdet, der var verdensmestre i 2011, fundet tilbage til topformen efter skuffende resultater ved VM i 2023 og OL i Paris, hvor Japan røg ud i kvartfinalerne af begge.
Japan var forrygende fra start til slut i årets Asian Cup og vandt alle seks kampe med en samlet målscore på 29-1.
For Australien var det snævre finalenederlag et velkendt scenarie. I 2014 og 2018 mødtes Japan og Australien også i finalen, og begge gange vandt Japan 1-0.
Finalen blev punktummet på en turnering, der også har tiltrukket opmærksomhed fra resten af verden af helt andre grunde end spillet på banen.
I gruppespillet nægtede Iran at synge nationalmelodien mod Sydkorea, hvilket skabte frygt for spillernes behandling hjemme.
Flere aktivistgrupper og politikere - herunder USA's præsident, Donald Trump - mente, at Australien burde tilbyde holdet asyl.
Seks spillere og et medlem af holdets stab tog først imod tilbuddet, men fem ændrede senere mening.
Torsdag vendte spillerne hjem og blev hyldet ved en hjemkomstceremoni i Irans hovedstad, Teheran.
Endnu en folketingskandidat kan nu skrive sig på listen, som en af dem der har valgplakater, som er blevet udsat for hærværk.
Denne gang er det gået ud over Malte Jãger (LA), der har fået påsat et klistermærke med teksten "RACISME FY FOR SATAN!".
- Jeg synes, det er virkelig langt ude, at vi lever et sted med nogle, der har så lidt forståelse for vores demokrati, fortæller han til TV 2 Fyn.
Og han er langt fra den eneste, der har oplevet lignende tilfælde.
Kim Aas"hole" i opråb efter hærværk på valgplakater
Da folketingsmedlem Kim Aas (S) fredag kom tilbage til Ringe mødte et uønsket syn ham.
På flere af hans valgplakater var der nemlig blevet tegnet med en sprittusch, hvor der var skrevet “hole” i forlængelse af hans efternavn.
- Point for både ordspil og vedholdenhed for der står nu “Hole” på samtlige mine plakater i Ringe, så der rundt omkring står Aas-Hole, skriver han selv i et opslag på Facebook.
Dog er han alligevel noget ærgerlig over, at hans plakater nu er ramt af hærværk.
Hærværk
For Kim Aas skriver selv, at han er klar over, at drillerier følger med, når man hedder Aas, men alligevel kommer han med en opsang.
- Det er selvfølgelig helt fair at være uenig i min politik eller at mene, jeg er helt galt på den. Det er jo selve pointen med demokrati.
- Det bliver bare lidt fattigt, når uenigheden ender med sprittusch på plakater i stedet for en samtale. Demokratiet har brug for debat ikke hærværk, fortsætter han.
Derfor er Kim Aas også gået videre med sagen.
- Sagen er anmeldt til politiet, så hvis nogen skulle have mødt en person i dag med lidt tuschrester på fingrene, så må I gerne sende mig en besked, afslutter han.
Ingen undskyldninger
LA-kandidaten forklarer selv, at han er gået til valg på en stram udlændingepolitik, men han mener ikke, at det på nogen måde betyder, at han er racist.
- Min politik har intet med racisme at gøre, jeg fører blot en stram udlændingepolitik.
- Der er kæmpe problemer med familieklaner, og det skal vi gøre noget ved. De skal ikke skabe utryghed ved, at de bekriger hinanden, forklarer han videre.
Unikt indblik: Odenses mest kriminelle familieklan er drevet af ære, had og hævn
Multikriminelle klaner er et af de varmeste politiske emner op til folketingsvalget. En meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har lavet for TV 2 Fyn viser, at Indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet er det tredjevigtigste emne for fynboerne ved valget.
Familieklanerne ernærer sig ved kriminalitet, lever efter andre regelsæt end de lovbestemte, og penge og ære vægter højere end sikkerhed og respekten for samfundet.
En række lovforslag og politiske udspil viser med al tydelighed, at klanerne er et samfundsproblem politikere er optaget af. Skal de udvises? Behandles på lige fod med bandemedlemmer? Kan man sanktionere hele familier? Det er spørgsmålene som lige nu melder sig.
Men hvem er de kriminelle familier, hvad er deres historik, og hvad er egentlig forskellen på dem og etablerede bandegrupperinger?
På baggrund af interviews med fem anonyme kilder med indgående eller god indsigt i Odenses kriminelle underverden, kan TV 2 Fyn nu give et indblik i de kriminelle klaner, som for offentligheden er omgærdet af stor mystik. To af kilderne er selv en del af den kriminelle underverden på Fyn.
Store familieforetagender
Klanerne er mange på Fyn, og mens nogle er dødelige rivaler, har andre sørget for giftemål på tværs af familierne og dermed sikret samarbejder og reduceret risikoen for at de falder hinanden i ryggen.
Magtforholdene mellem familieklanerne er også dynamisk. Mens én arabisk familie for bare ti år siden sad tungt på den kriminelle underverden i Odense, er det i dag en anden arabisk familie, der har overhånden.
Det er ikke bare kernefamilien der involverer sig i kriminaliteten: Det er brødre, onkler, fætre og venner af familien, mens konerne sørger for at holde deres mænd på dupperne med krav om at holde æren i behold, når der opstår intriger.
Der er en forventning om selvtægt internt mellem klanerne. Man går ikke til politiet, men klarer i stedet problemer med vold, afpresning og aftaler.
Den mest magtfulde familie
I Odense har der i mange år været en skarp opdeling mellem somaliske og arabiske familier. Den familie, som lige nu vurderes at være den mest magtfulde i byen, har palæstinensiske rødder.
Den palæstinensiske familie har haft styrende roller i bandemiljøet, eksempelvis i banden Black Army. De seneste år har familien dog udliciteret flere og flere af de “beskidte” opgaver, mens de ældre familiemedlemmer trækker i trådene i baglandet.
Derfor nævnes navn ikke
TV 2 Fyn vurderer, på baggrund af interviews med personer, som har dyb indsigt i Odenses kriminelle underverden, at den palæstinensiske familie er den mest magtfulde kriminelle familie på Fyn.
En offentliggørelse af navnet skaber dog en risiko for, at ikke-kriminelle familiemedlemmer og andre personer med samme efternavn fejlagtigt bliver set af offentligheden som kriminelle.
Derfor har TV 2 Fyn ud fra en samlet etisk vurdering ikke valgt at offentliggøre navnet.
Specifikke sager med domfældelse nævnes heller ikke i artiklen, da enkeltpersoner hermed vil kunne knyttes til familien.
Familien er dødeligt uvenner med de somaliske kriminelle i Odense, hvilket giver udslag i konflikter, der ofte har et ganske blodigt udfald. Årsagen til uvenskabet skal findes i årtiers nag til hinanden, og har ofte rod i racisme mellem dem.
Men det er ikke bare ære og racisme der adskiller familierne - narkomarkedet og muligheden for at tjene penge er motoren, der driver det hele.
Her bliver især unge teenagere brugt som stikirenddrenge for både narkosalg og til at udføre det beskidte arbejde, når der opstår konflikter.
Et friskt eksempel på dette er den unge mand, der står tiltalt for i 2025 at køre en bil gennem glasfacaden på en McDonalds i Odenses centrum. Målet var ifølge politiet at dræbe en anden ung mand, der kort forinden havde stukket et nært familiemedlem til bilens fører ned med kniv.
Mens man i bander ofte ville få prøvemedlemmer til den slags, er der noget andet på spil i familieklanerne. Her hævner man angreb på sine familiemedlemmer og forsvarer familiens blod og ære.
Tidligere på året stod en bande med stærke bånd til en somalisk familie i Vollsmose angiveligt bag eksplosionen, som ramte en boligblok i Korsløkkeparken. Her var målet et medlem af en rivaliserende bande
Årevis som hårdkogte
Det er ikke kun i nyere tid, at den føromtalte palæstinensiske familie har gjort sig bemærket som en utryghedsskabende gruppering i Odense.
På baggrund af aktindsigter i domme kan TV 2 Fyn datere familiens forbrydelser mere end 15 år tilbage med flere domme for lovovertrædelser som vold af særligt rå eller brutal karakter, knivstikkeri, trusler, hærværk, våbenbesiddelse, indbrud, tyveri, fareforvoldelse for andres liv og førlighed og narkobesiddelse.
Blandes i banderne
En kriminel familieklan er ikke det samme som en bande, selvom klanerne ofte blander sig i bandemiljøerne. Som lovgivningen er på stående fod, bliver familieklanerne heller ikke betragtet som en bandegruppering, og straffes derfor ikke efter bandeparagrafferne.
Den overvejende forskel er ikke kriminalitetsformen - den er ligeså hensynsløs og brutal i familierne som i banderne.
Men i familierne er medlemmerne ofte opvokset med kriminalitet som den eneste logiske karrierevej, og sådan har det været i generationer - også inden familierne fandt vej til Danmark.
I banderne er medlemmerne oftest mere eller mindre frivilligt blevet en del af en kriminel gruppering, som de ikke er født ind i.
Det store spørgsmål er så, om man kan slå alle i en familie over en kam.
Et oplagt eksempel er bandelederen Osman Ali Osman, der tidligere på måneden blev udvist af Danmark. Hans bror har også flere ubetingede udvisninger på CV’et, og selvom brødrene har en lang karriere som ledende figurer i skiftende bandegrupperinger, er det ingenlunde hele familien som har pletter på straffeattesten.
Sådan er det også med den palæstinensiske familie, der lige nu vurderes til at være den mest magtfulde i den fynske underverden. Her er der talrige familiemedlemmer, som har pletter på straffeattesten, men der er også flere med en ren straffeattest.
Odense er “Wild West”
Den fynske underverden er berømt blandt kriminelle i hele landet for at være det rene vilde vesten.
Her holder alliancer ikke længe, folk falder hinanden i ryggen, og hævnaktioner bliver så langstrakte, at ingen til sidst kan huske hvad konflikterne startede med.
Odense er placeret geografisk på en måde, hvor det giver mening for banderne at etablere sig, når de skal distribuere narkotika rundt i landet.
Efterhånden som paragraffer er blevet indført, der giver mulighed for at udstede geografiske forbud, har de kriminelle dog spredt sig på øen.
Især Kerteminde og Nordfyns kommuner er blevet yndede steder at bosætte sig, lyder det.
Nationalt set er der op mod 100 familier, som vurderes at være kriminelle klaner. Heriblandt vurderer Rigspolitiet at der er en hård kerne på 17 familier i toppen, som er de mest hårdkogte. Af disse 17, vurderes det at de fleste har bopæl i Fyns politikreds.
Fyns Politi oplyste i 2024, at der er cirka ti kriminelle familier på Fyn, som har karakter af at være et kriminelt netværk. De holder alle til i og omkring Odense.
Det vil politikerne gøre
Den 16. februar præsenterede justitsministeren en række indsatser mod kriminelle familieklaner på et pressemøde i Korsløkkeparken. Indsatserne er en del af et lovforslag som endnu ikke er vedtaget. Hovedpointerne i lovforslaget er:
Kriminelle familier skal betragtes som bander i lovgivningen.
Kriminelle familier skal overvåges systematisk af politiet.
Børn i kriminelle familier skal hjælpes bedre af det offentlige i præventivt arbejde.
Hårdere straffe mod bander og bestillingskriminalitet.
Bedre mulighed for at straffe personer der muliggør kriminaliteten.
Undersøgelse af kriminel infiltration i det offentlige.
Geografisk opholdsforbud skal udvides til nabokommuner.
Almene boligorganisationer skal underrettes om kriminelle beboere.
Ifølge Malte Jãger hænger valgplakaten på billedet i Allégade i Odense, hvor en af hans bekendte lykkedes med at pille klistermærket af.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her