For et år siden var elbiler et "fantasiprojekt" - nu har kommune købt 66 styks
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjemmeplejen i Assens skal fremover køre på strøm, efter kommunen har indkøbt 66 elbiler. De første bliver leveret om få uger.
Da Assens Kommune sidste år skulle udskifte biler i hjemmeplejen, faldt valget på benzinbiler frem for elbiler. Det var til trods for, at Assens er en klimakommune, som har aftalt at reducere sit CO2-udslip med to procent årligt.
De afstande, som den kommunale hjemmepleje tilbagelægger i bil, blev dengang vurderet til at være for store til, at elbiler ville give mening.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, sagde borgmester Søren Steen Andersen (V) blandt andet til TV 2 Fyn i oktober sidste år.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Han understregede dengang, at det ikke var viljen, der manglede, men at man først ville skifte til elbiler, når det praktisk og økonomisk gav mening, hvilket det altså ikke gjorde i oktober sidste år ifølge borgmesteren.
- Hvis vi lignede Frederiksberg, hvor folk bor ovenpå hinanden i stedet for ved siden af hinanden, så havde vi også kunnet have elbiler til det hele, som for eksempel til hjemmeplejen, som jo har en stor del af vores flåde, lød det blandt andet.
Kunne have købt 100
Selvom geografien ikke har ændret sig det store i Assens, har man alligevel fundet det fornuftigt nu at omlægge en støre del af bilflåden til elbiler. Kommunen har netop indgået aftale om indkøb af 66 nye elbiler til hjemmeplejen. De første bliver leveret om få uger.
Klimakommune siger nej til elbiler:
- Vi skal undgå fantasiprojekter
Regeringen vil have kommunerne til at skifte til elbiler. Men landkommuner som Assens fortsætter indtil videre på benzin og diesel.
Assens Kommune har for nylig skiftet alle biler ud i kommunens hjemmepleje. Elbiler blev overvejet, men alligevel endte det med benzinbiler.
- På nogle fronter kan man være længere fremme end andre, lyder det fra borgmester Søren Steen Andersen (V).
Regeringen har ellers opfordret alle landets kommuner til at skifte til elbiler. Det skal bidrage til at nå den nationale målsætning om at mindske udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Men landkommuner som Assens hænger i bremsen med den grønne omstilling, når det kommer til køretøjer.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, siger Søren Steen Andersen.
Borgmesteren understreger dog, at det ikke er viljen, der mangler i Assens. Kommunen vil gerne skifte til el, så snart man vurderer, at det giver mening praktisk og økonomisk.
- Formentlig vil der ikke gå mange år, før vi også er med, siger Søren Steen Andersen.
Assens kører på benzin og diesel
Assens Kommunes vognpark består udelukkende af benzin- og dieselbiler. Først her i oktober har kommunen taget det første lille skridt hen imod en grøn omstilling. Det er sket i form af en bestilling af fire elektriske varevogne.
Et helt andet billede tegner sig i Odense, hvor man i flere år har satset på elbiler i den kommunale bilflåde. Her råder kommunens hjemmepleje over 100 elbiler. Ifølge social- og sundhedsassistent Rikke Bruun fungerer det fint.
- Jeg var da også lidt skeptisk i starten. Hvordan var det at køre i en elbil, kunne de nu holde strøm og den slags, men det kan de sagtens. Vi dækker et stort distrikt, og vi kører rigtig meget, siger hun.
Odense-rådmand: Vi har et kæmpe ansvar
Rådmand i Odense Kommuens ældre- og handicapforvaltning Søren Windell (K) mener, at kommunen har en særlig pligt til at gå forrest i den grønne omstilling.
- Som kommune har vi et kæmpe ansvar for at gøre byen og Danmark mere grøn. Vi er en af de største indkøbere, og derfor sender vi også et signal til borgerne, når vi køber og kører elbiler, om at det godt kan lade sig gøre, siger Søren Windell.
I Assens Kommune har Søren Steen Andersen svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at skifte til elbiler. Især på grund af de store afstande i landkommunen.
- Klinger det ikke lidt hult, når I udråber jer selv til at være klimakommune og så undlader at investere i elbiler, som andre kommuner gør - er det ikke lidt pinligt?
- Nej, overhovedet ikke. Hvis vi havde været en bykommune som for eksempel Frederiksberg, hvor folk nærmest bor oven på hinanden, kunne vi også have haft elbiler i vores hjemmepleje. Men vi kører mange kilometer, så vi skulle i givet fald investere i mange ekstra elbiler, fordi bilerne vil stå stille meget af tiden og lade op, siger Søren Steen Andersen.
Ifølge FDM som er interesseorganisationen for danske bilister, så kører en fuldt opladet elbil mellem 100 og 500 kilometer på en opladning.
Hvor bilen ligger på det bredde spænd afhænger blandt andet af, om man kører på landeveje eller i byen, om man bruger funktioner, der bruger strøm såsom sædevarme og ventilationssystem, og om vejret er koldt eller varmt. I kolde temperaturer har elbilers batterier lavere kapacitet.
Også i forhold til opladning er der flere faktorer, der spiller ind. En såkaldt hurtiglader, der har en effekt på 50 kW kan lade op til omkring 250 kilometers kørsel på en time. En almindelig lader med en effekt på 11 kW lader dog kun op til 55 kilometers kørsel på samme tid ifølge FDM.
ASSENS KOMMUNES VOGNPARK
Assens Kommune råder i øjeblikket udelukkende over køretøjer, der kører på enten benzin eller diesel.
140 personbiler (primært benzin, enkelte diesel)
70 varebiler (den ene halvdel benzin, den anden halvdel diesel)
6 lastbiler (diesel)
Kommunen har bestilt fire nye elektriske varebiler, som leveres i slutningen af oktober.
Samtidig har man indgået en aftale med den lokale virksomhed Base2Charge om indkøb af 35 ladestandere til de nye biler. Man er dog ikke klar til at gå helt over til elbiler endnu ifølge borgmesteren.
Hvad har ændret sig?
- Vi køber 66 biler, men vi kunne jo godt have købt 100 biler. Der vil være et vist hjørne i den flåde her af hybridbiler og benzinbiler, fordi nogen steder ikke egner sig til det (elbiler red.). Men nu tager vi fat så meget, som vi kan. Udviklingen er jo også gået ganske stærkt på det år, siger Søren Steen Andersen.
- Vi er stærkt fokuserede på at reducere udledningen af CO2, og at overhale de nationale mål. Så skal vi også starte med os selv.
Glæder sig til automatgear
En af de ansatte i hjemmeplejen, som fremover kommer til at køre på strøm, er Heidi Mikkelsen, der er social- og sundhedsassistent. Hun kører i gennemsnit 70 kilometer dagligt på sit job.
- Vi kan jo så håbe på, at batterierne gør, at vi kan køre langt på en ladning, så de kan blive ladet i løbet af natten, siger hun.
DF'er vil sende signal: Smider valgplakater ud inden valgkamp
Lokalpolitiker vil sætte fokus på klimaet ved at sende sine 1.000 valgplakater til genbrug. Men det kan være en dårlig idé, mener valgforsker.
En stor stak valgplakater står klar hjemme hos René Dyrberg Jørgensen (DF), byrådspolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ikke klar til lygtepælene, men derimod til en tur på genbrugspladsen.
Plakaterne har han fra det seneste valg, og selvom de allerede er produceret, mener DF'eren, at der er noget at vinde for klimaet ved ikke at hænge dem op.
- Du tager jo din dieselbil og kører ud og hænger valgplakaterne op, så kører du rundt i valgperioden og ser, om de hænger rigtigt. Der bruger du også diesel og tid. Så skal du også ud og tage dem med ned. Der bruger du også diesel, siger René Dyrberg Jørgensen.
“Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet”
Respekt for beslutningen
Spørger man seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kaare Press-Kristensen, er klimagevinsten dog forsvindende lille.
Plakaterne er fremstillet i plastmaterialet PP, og den samlede CO2-udledning i produktionen var cirka 1,4 ton CO2, svarende til 10.000 kilometer i en personbil.
- Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet, siger Kaare Press-Kristensen.
Men René Jørgensen mener alligevel, at der er en mening med det.
- Det er jo besparelsen og signalværdien i, at man viser, at man godt tør gøre det, og så få nogle andre til at tænke: Nå ja, det kunne da være, jeg måske skulle prøve det, siger han.
Seniorrådgiveren har da også respekt for DF-politikerens beslutning.
- Det er fedt, at han er blevet klogere, siden han fik dem produceret. Det er altid godt, når nogen sætter fokus på klimaet og forsøger at gøre noget, siger Kaare Press-Kristensen.
Kan påvirke valget negativt
Selvom det måske kan være med til at sætte mere fokus på klimaet, kan de manglende plakater også betyde mindre fokus på René Dyrberg Jørgensen under valgkampen.
Det fortæller valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til TV 2 Fyn.
- Der er risiko for, at han bliver glemt i valgkampen og ikke får så mange personlige stemmer, som han ellers ville have fået, siger han.
Ifølge valgforskeren spiller plakaterne da også en rolle på flere punkter. For det første er de med til at gøre borgerne opmærksomme på, at der er valg.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, siger han.
Kasper Møller Hansen tvivler på, at der er mange, der vil følge eksemplet med ikke at hænge plakater op i gadebilledet.
- Det, der egentlig bare vil ske, er, at de få kandidater, der vælger at give platformen videre til alle andre, risikerer at blive glemt og få færre stemmer, siger Kasper Møller Hansen, der heller ikke mener, at det er muligt at indhente det manglende på sociale medier, hvor konkurrencen også er hård.
Valgplakaterne til kommunalvalget må hænges op fra lørdag den 23. oktober klokken 12. Plakater, strips og andre ophængningsmaterialer skal senest være fjernet igen 24. november klokken 23.59.
Kommunalvalget er 16. november.
De 35 ladestandere bliver fordelt på flere områder i kommunen. De første 14 skal stå klar 1. november 2021. Otte vil være at finde i Tommerup og seks i Haarby.
- Man kører også ud til akutte opgaver som social- og sundhedshjælper, og der skal man have den sikkerhed, at der er strøm nok på bilen til at komme hjem igen eller ud til borgeren, siger Heidi Mikkelsen.
Men om der er strøm eller benzin, der driver værket, er ikke nødvendigvis det mest afgørende mener Jeanette Johansen, der er leder af hjemmeplejen i Tommerup.
- Jeg tror faktisk, at automatgearet er det, de glæder sig mest til, fordi det manuelle laver slitage på ben og arme, og så er det selvfølgelig også rart at køre rundt og være miljøbevidst, siger hun.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Krisitiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved, at de er julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Blæsevejr er godt nyt for dagens elpriser
kopieret!
Ugen har stort set været præget af fænomenet dunkelflaute, som er et tysk ord, der beskriver gråvejr og rolige vindforhold.
Det har sat pres på den grønne strøm fra sol og vind, og torsdag toppede elpriserne på 8,73 kroner per kilowatttime (inklusiv moms, men uden afgifter), skriver TV 2 Vejret.
Nu venter nogle blæsende dage og regnfulde dage, og særligt blæsten sender elpriserne et godt stykke nedad.
Lørdag kommer elprisen under 50 øre per kilowatttime.
En koldfront med regn bevæger sig over Fyn midt på dagen, så husk også regntøj, hvis du skal ud i det tidsrum.
Fødevarestyrelsen advarer hundeejere om tilbagekaldt produkt
kopieret!
Firmaet Chrisco A/S tilbagekalder Chrisco Tyggeruller med kylling.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse sendt til TV 2.
Virksomheden har fået indberetninger om adfærdsændringer hos hunde efter, at de har spist produktet.
De opfordrer til at kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt.
Forening vil lave safehouse i Odense
kopieret!
Signe Vedersø Keldorffs bytur en novembernat i 2021 var en ubehagelig oplevelse, som endte med et overfald. Men den blev også startskuddet til en forening, som netop har set dagens lys.
Foreningen hedder Safehouse Odense, og vil lave et trygt sted i nattelivet for gæster i byen.
- Alt for mange oplever utryghed, når de færdes i nattelivet, For mange står alene, når de har brug for hjælp. Med Safehouse Odense skaber vi en løsning. Vi skaber et sted, hvor alle kan søge tryghed og få dem hjælp som de har brug for. Det er et sted som bygger på tryghed, ansvar og fællesskab, , siger Signe Vedersø Keldorff, som er blevet formand i foreningen.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her