Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Hjemmeplejen i Assens skal fremover køre på strøm, efter kommunen har indkøbt 66 elbiler. De første bliver leveret om få uger.
Da Assens Kommune sidste år skulle udskifte biler i hjemmeplejen, faldt valget på benzinbiler frem for elbiler. Det var til trods for, at Assens er en klimakommune, som har aftalt at reducere sit CO2-udslip med to procent årligt.
De afstande, som den kommunale hjemmepleje tilbagelægger i bil, blev dengang vurderet til at være for store til, at elbiler ville give mening.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, sagde borgmester Søren Steen Andersen (V) blandt andet til TV 2 Fyn i oktober sidste år.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Han understregede dengang, at det ikke var viljen, der manglede, men at man først ville skifte til elbiler, når det praktisk og økonomisk gav mening, hvilket det altså ikke gjorde i oktober sidste år ifølge borgmesteren.
- Hvis vi lignede Frederiksberg, hvor folk bor ovenpå hinanden i stedet for ved siden af hinanden, så havde vi også kunnet have elbiler til det hele, som for eksempel til hjemmeplejen, som jo har en stor del af vores flåde, lød det blandt andet.
Kunne have købt 100
Selvom geografien ikke har ændret sig det store i Assens, har man alligevel fundet det fornuftigt nu at omlægge en støre del af bilflåden til elbiler. Kommunen har netop indgået aftale om indkøb af 66 nye elbiler til hjemmeplejen. De første bliver leveret om få uger.
Klimakommune siger nej til elbiler:
- Vi skal undgå fantasiprojekter
Regeringen vil have kommunerne til at skifte til elbiler. Men landkommuner som Assens fortsætter indtil videre på benzin og diesel.
Assens Kommune har for nylig skiftet alle biler ud i kommunens hjemmepleje. Elbiler blev overvejet, men alligevel endte det med benzinbiler.
- På nogle fronter kan man være længere fremme end andre, lyder det fra borgmester Søren Steen Andersen (V).
Regeringen har ellers opfordret alle landets kommuner til at skifte til elbiler. Det skal bidrage til at nå den nationale målsætning om at mindske udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.
Klimakommune
Assens Kommune er en af de såkaldte klimakommuner, der har underskrevet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO2-udledningen med to procent per år. To ud af tre af de danske kommuner er klimakommuner.
I perioden 2008-2013 har Assens Kommune reduceret sin CO2-udledning med 25 procent ved at investere i energiforbedring af kommunens bygninger, mindske kørselsforbrug og ved at indføre energibesparende gadebelysning.
Kilde: DN og Assens Kommune
Men landkommuner som Assens hænger i bremsen med den grønne omstilling, når det kommer til køretøjer.
- Som kommune er vi nødt til at holde begge ben på jorden. Vi kan komme til at gennemføre nogle fantasiprojekter, der falder til jorden, fordi det viser sig, at det i virkeligheden ikke kan lade sig gøre, siger Søren Steen Andersen.
Borgmesteren understreger dog, at det ikke er viljen, der mangler i Assens. Kommunen vil gerne skifte til el, så snart man vurderer, at det giver mening praktisk og økonomisk.
- Formentlig vil der ikke gå mange år, før vi også er med, siger Søren Steen Andersen.
Assens kører på benzin og diesel
Assens Kommunes vognpark består udelukkende af benzin- og dieselbiler. Først her i oktober har kommunen taget det første lille skridt hen imod en grøn omstilling. Det er sket i form af en bestilling af fire elektriske varevogne.
Et helt andet billede tegner sig i Odense, hvor man i flere år har satset på elbiler i den kommunale bilflåde. Her råder kommunens hjemmepleje over 100 elbiler. Ifølge social- og sundhedsassistent Rikke Bruun fungerer det fint.
- Jeg var da også lidt skeptisk i starten. Hvordan var det at køre i en elbil, kunne de nu holde strøm og den slags, men det kan de sagtens. Vi dækker et stort distrikt, og vi kører rigtig meget, siger hun.
Odense-rådmand: Vi har et kæmpe ansvar
Rådmand i Odense Kommuens ældre- og handicapforvaltning Søren Windell (K) mener, at kommunen har en særlig pligt til at gå forrest i den grønne omstilling.
- Som kommune har vi et kæmpe ansvar for at gøre byen og Danmark mere grøn. Vi er en af de største indkøbere, og derfor sender vi også et signal til borgerne, når vi køber og kører elbiler, om at det godt kan lade sig gøre, siger Søren Windell.
I Assens Kommune har Søren Steen Andersen svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at skifte til elbiler. Især på grund af de store afstande i landkommunen.
- Klinger det ikke lidt hult, når I udråber jer selv til at være klimakommune og så undlader at investere i elbiler, som andre kommuner gør - er det ikke lidt pinligt?
- Nej, overhovedet ikke. Hvis vi havde været en bykommune som for eksempel Frederiksberg, hvor folk nærmest bor oven på hinanden, kunne vi også have haft elbiler i vores hjemmepleje. Men vi kører mange kilometer, så vi skulle i givet fald investere i mange ekstra elbiler, fordi bilerne vil stå stille meget af tiden og lade op, siger Søren Steen Andersen.
Ifølge FDM som er interesseorganisationen for danske bilister, så kører en fuldt opladet elbil mellem 100 og 500 kilometer på en opladning.
Hvor bilen ligger på det bredde spænd afhænger blandt andet af, om man kører på landeveje eller i byen, om man bruger funktioner, der bruger strøm såsom sædevarme og ventilationssystem, og om vejret er koldt eller varmt. I kolde temperaturer har elbilers batterier lavere kapacitet.
Også i forhold til opladning er der flere faktorer, der spiller ind. En såkaldt hurtiglader, der har en effekt på 50 kW kan lade op til omkring 250 kilometers kørsel på en time. En almindelig lader med en effekt på 11 kW lader dog kun op til 55 kilometers kørsel på samme tid ifølge FDM.
ASSENS KOMMUNES VOGNPARK
Assens Kommune råder i øjeblikket udelukkende over køretøjer, der kører på enten benzin eller diesel.
140 personbiler (primært benzin, enkelte diesel)
70 varebiler (den ene halvdel benzin, den anden halvdel diesel)
6 lastbiler (diesel)
Kommunen har bestilt fire nye elektriske varebiler, som leveres i slutningen af oktober.
Samtidig har man indgået en aftale med den lokale virksomhed Base2Charge om indkøb af 35 ladestandere til de nye biler. Man er dog ikke klar til at gå helt over til elbiler endnu ifølge borgmesteren.
Hvad har ændret sig?
- Vi køber 66 biler, men vi kunne jo godt have købt 100 biler. Der vil være et vist hjørne i den flåde her af hybridbiler og benzinbiler, fordi nogen steder ikke egner sig til det (elbiler red.). Men nu tager vi fat så meget, som vi kan. Udviklingen er jo også gået ganske stærkt på det år, siger Søren Steen Andersen.
- Vi er stærkt fokuserede på at reducere udledningen af CO2, og at overhale de nationale mål. Så skal vi også starte med os selv.
Glæder sig til automatgear
En af de ansatte i hjemmeplejen, som fremover kommer til at køre på strøm, er Heidi Mikkelsen, der er social- og sundhedsassistent. Hun kører i gennemsnit 70 kilometer dagligt på sit job.
- Vi kan jo så håbe på, at batterierne gør, at vi kan køre langt på en ladning, så de kan blive ladet i løbet af natten, siger hun.
DF'er vil sende signal: Smider valgplakater ud inden valgkamp
Lokalpolitiker vil sætte fokus på klimaet ved at sende sine 1.000 valgplakater til genbrug. Men det kan være en dårlig idé, mener valgforsker.
En stor stak valgplakater står klar hjemme hos René Dyrberg Jørgensen (DF), byrådspolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Ikke klar til lygtepælene, men derimod til en tur på genbrugspladsen.
Plakaterne har han fra det seneste valg, og selvom de allerede er produceret, mener DF'eren, at der er noget at vinde for klimaet ved ikke at hænge dem op.
- Du tager jo din dieselbil og kører ud og hænger valgplakaterne op, så kører du rundt i valgperioden og ser, om de hænger rigtigt. Der bruger du også diesel og tid. Så skal du også ud og tage dem med ned. Der bruger du også diesel, siger René Dyrberg Jørgensen.
“Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet”
Respekt for beslutningen
Spørger man seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Kaare Press-Kristensen, er klimagevinsten dog forsvindende lille.
Plakaterne er fremstillet i plastmaterialet PP, og den samlede CO2-udledning i produktionen var cirka 1,4 ton CO2, svarende til 10.000 kilometer i en personbil.
- Det svarer til at gå ind på en restaurant, bestille en steak og så smide den ud for at passe på klimaet, siger Kaare Press-Kristensen.
Men René Jørgensen mener alligevel, at der er en mening med det.
- Det er jo besparelsen og signalværdien i, at man viser, at man godt tør gøre det, og så få nogle andre til at tænke: Nå ja, det kunne da være, jeg måske skulle prøve det, siger han.
Seniorrådgiveren har da også respekt for DF-politikerens beslutning.
- Det er fedt, at han er blevet klogere, siden han fik dem produceret. Det er altid godt, når nogen sætter fokus på klimaet og forsøger at gøre noget, siger Kaare Press-Kristensen.
Kan påvirke valget negativt
Selvom det måske kan være med til at sætte mere fokus på klimaet, kan de manglende plakater også betyde mindre fokus på René Dyrberg Jørgensen under valgkampen.
Det fortæller valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen til TV 2 Fyn.
- Der er risiko for, at han bliver glemt i valgkampen og ikke får så mange personlige stemmer, som han ellers ville have fået, siger han.
Ifølge valgforskeren spiller plakaterne da også en rolle på flere punkter. For det første er de med til at gøre borgerne opmærksomme på, at der er valg.
- Det kan være med til at øge valgdeltagelsen for grupper, som måske ikke er så opmærksomme på det. Og så giver det flere personlige stemmer, jo flere valgplakater man får sat op, siger han.
Kasper Møller Hansen tvivler på, at der er mange, der vil følge eksemplet med ikke at hænge plakater op i gadebilledet.
- Det, der egentlig bare vil ske, er, at de få kandidater, der vælger at give platformen videre til alle andre, risikerer at blive glemt og få færre stemmer, siger Kasper Møller Hansen, der heller ikke mener, at det er muligt at indhente det manglende på sociale medier, hvor konkurrencen også er hård.
Valgplakaterne til kommunalvalget må hænges op fra lørdag den 23. oktober klokken 12. Plakater, strips og andre ophængningsmaterialer skal senest være fjernet igen 24. november klokken 23.59.
Kommunalvalget er 16. november.
De 35 ladestandere bliver fordelt på flere områder i kommunen. De første 14 skal stå klar 1. november 2021. Otte vil være at finde i Tommerup og seks i Haarby.
- Man kører også ud til akutte opgaver som social- og sundhedshjælper, og der skal man have den sikkerhed, at der er strøm nok på bilen til at komme hjem igen eller ud til borgeren, siger Heidi Mikkelsen.
Men om der er strøm eller benzin, der driver værket, er ikke nødvendigvis det mest afgørende mener Jeanette Johansen, der er leder af hjemmeplejen i Tommerup.
- Jeg tror faktisk, at automatgearet er det, de glæder sig mest til, fordi det manuelle laver slitage på ben og arme, og så er det selvfølgelig også rart at køre rundt og være miljøbevidst, siger hun.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her