Emnet velfærd fylder meget de fleste steder i Danmark - særligt når et valg står for døren. Men alligevel er det, som om det har en lidt mere prominent plads på dagsordenen i Assens Kommune.

Sådan bliver det sandsynligvis også i valgkampen op til kommunalvalget 16. november. 

For selvom samtlige partier i byrådet i to år i træk har kunnet nå til enighed om at øge budgettet på ældreområdet, så kaster det lange skygger, at der både tidligere og mere nyligt har været dårlige sager på området.

- Det er helt sikkert det, der har fyldt de seneste år. Det har også fyldt på byrådsmøderne, hvor socialdemokraterne har forsøgt sig med at fremsætte forslag, der handler om, om man dog ikke kan gøre et eller andet for de ældre, siger Daniel Kofoed, der er lokalredaktør på Fyens Stiftstidende i Assens.

- Den store forskel på Venstre og Socialdemokraterne er, at Venstre absolut ikke vil ud i en ny sparerunde. Det er Socialdemokraterne heller ikke interesserede i, men de er mere villige til at gå lige til grænsen.

De to første år af den nuværende borgmesters periode bar præg af en økonomisk trængt kommune, og det er fra den tid, at nogle af de førnævnte lange skygger stammer.

Rengøring hver femte uge 

Assens Kommunes serviceniveau var udsat for nedskæringer igennem en årrække, og kommunen skrabede bunden i 2019, hvor et flertal i byrådet besluttede at skære markant ned på den kommunale service på ældreområdet.

Byrådet besluttede blandt andet at spare 4.225.000 kroner på rengøring og pleje til kommunens ældre. Besparelserne medførte, at de ældre kun ville få gjort rent ti gange om året, altså omtrent hver femte uge. De fik ikke længere vasket gulv, tøjvask foregik hver anden uge, og de ældre fik kun få ryddet op og vasket op fire gange om ugen. Toiletbesøg blev skåret ned fra seks-otte gange i døgnet til fem-syv gange i døgnet.

Besparelserne udløste protester blandt kommunens personale. Sådan her lød det fra Gitte Schmidt, social- og sundhedshjælper og fællestillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Assens, i Fagbladet FOA:

”Det her kommer til at gå ud over borgerne. Jeg er nervøs for, om der skal dødsfald til, før politikerne finder ud af, hvor alvorligt det er.”

Også kommunens sygeplejersker slog alarm:

”Vi er allerede enormt pressede og får svært ved at arbejde fagligt forsvarligt. Jeg forudser, at flere borgere kommer til at lide funktionstab og i værste fald dør, sagde Katrin Johannsdottir, sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Assens Kommune.

”Jeg synes hverken, det er værdigt eller i orden,” udtalte borgmester Søren Steen Andersen på det tidspunkt til Jyllands-Posten. Men samtidig hævdede borgmesteren, at det var samfundsstrukturerne og ikke kommunens politikere, der var skyld i kommunens økonomiske situation.

Modsagt fra Christianborg

Fra Christiansborg blev det imidlertid slået fast, at pengene til en værdig ældrepleje rent faktisk var til stede i Assens Kommune. Da der blev rejst en debat om Assens Kommunes serviceniveau ved en såkaldt spørgetime i Folketinget i februar 2019 lød det fra den daværende ældreminister Thyra Frank (LA):

- Jeg anerkender ikke, at man ikke har økonomi til at finde nogle bedre måder at gøre rent på i Assens Kommune, da regeringen har prioriteret ældreområdet. Det er op til det kommunale selvstyre at finde ud af, hvordan de vil prioritere pengene. Men de har fået pengene ud. Så jeg anerkender ikke, at Assens Kommune har valgt den her fremgangsmåde, fordi de ikke har haft andre muligheder, fastslog ældreministeren.

De samfundsstrukturer, borgmesteren henviste til, handlede blandt andet om, hvordan pengene til kommunernes budgetter bliver fordelt rundt i landet. Derfor er han også en af de fynske borgmestre, der i lang til slog til lyd for en ny udligningsreform. Den landede i foråret 2020, og vurderes at give en samlet gevinst på 423 millioner kroner til de fynske kommuner.

Men det var ikke kun i 2019, at ældreområdet i Assens tiltrak opmærksomhed. Tidligere i år har fortalte Tine Jensen fra Assens om, hvordan hun havde fundet sin farmors sengetøj smurt ind i afføring og generelt kunne beskrive en mangelfuld pleje. 

Samtidig har kommunen haft problemer med at fastholde sosu-assistenter, og flere har sagt op, fordi de har været utilfreds med arbejdsforholdene. 

Kedelige tal

Til trods for at en del af spareplanen i 2019 blev rullet tilbage, så de ældre igen fik rengøring hver tredje uge, så er der en del kedelig læsning for borgerne i Assens Kommune, hvis man kigger på tal for ældreområdet.

Blandt andet er man den kommune på Fyn, der bruger færrest penge per person på 67 år eller ældre. Kun tre kommuner i landet bruger færre, end de 36.701 kroner, man bruger i Assens. Kommunen er også det sted, hvor hjemmehjælpsmodtagere i gennemsnit har mindst tid med deres hjemmehjælpere. 

- I forhold til sådan noget som hjemmehjælp skraber vi helt klart bunden. Derfor ligger der en opgave om at øge hjemmehjælpstimer og generelt på ældreområdet. Alle vil jo gerne hjælpe de ældre. Det er en opgave, man står over for, uanset hvem det ender med.

Det kommende byråd vil altså stå over for meget konkrete problemer, ligesom man vil skulle forsøge at rette op på det blakkede ry, at velfærden i den vestfynske kommune har fået. 

- Der vil sikkert også blive snakket arbejdspladser og bosætning undervejs i valgkampen. Men man har et dårlig omdømme på ældreområdet, og det hænger ved, så det er det, der fylder, siger Daniel Kofoed.

Gode chancer til Søren Steen

Den siddende borgmester Søren Steen Andersen (V) var den politiker i kommunen, der trak suverænt flest personlige stemmer med 4.223. 

Og selvom udfordreren fra Socialdemokratiet, Poul-Erik Svendsen, har stor politisk erfaring efter mere end et årti i regionsrådet, og er kendt i kommunen efter mange år som skoleleder i Aarup, så er det den siddende borgmester, der har de bedste kort på hånden, vurderer lokalredaktøren. 

- Søren Steen Andersen står rigtig, rigtig stærkt. Så hvis Poul-Erik Svendsen skal have en chance, så har han en stor opgave foran sig i at komme ud i alle mulige forskellige sammenhænge og gøre sig bemærket. Der kan selvfølgelig ske noget uventet, men det er sådan, det ser ud lige nu. 

- Der er rigtig mange, der kender Søren Steen Andersen, fordi han stiller op til et hav af ting. Det handler selvfølgelig også om, at han er borgmester. Den fordel har Poul-Erik Svendsen ikke, så han har en opgave i at blive kendt i Assens, siger Daniel Kofoed.

Borgmestereffekten til trods er det dog ikke givet, at den nuværende borgmester får lov at blive i sædet. Fra kommunesammenlægningen i 2007 og frem til 2013 sad socialdemokratiske Finn Brunse i borgmesterstolen, og ved sidste valg gik Dansk Folkepartis stemmesluger i Assens, Jens Henrik Thulesen Dahl, efter borgmesterposten. 

Det glippede dog for ham, og valgnatten endte med en konstituering bestående af Venstre, Radikale Venstre, Konservative, SF og Socialdemokratiet. Men selvom Søren Steen Andersen sandsynligvis kan se frem til et pænt antal personlige stemmer, kan den endelige afgørelse også komme til at ligge i, hvordan partierne konstituerer sig på valgnatten. 

50-årige Søren Steen Andersen har været borgmester i Assens Kommune siden 2014, mens den 70-årige Poul-Erik Svendsen har siddet i regionsrådet siden 2005.

Den radikale Poul Poulsen er stort set den eneste politiker fra Assens, som har meldt klart ud, at han bakker op om planerne om en kæmpestor havmøllepark i Lillebælt tæt på den vestfynske kyst.

Og det gør han med åben pande, selv om synspunktet er upopulært og kun møder hovedrysten på Helnæs, som bliver nærmeste nabo til havmøllerne.

Der er dog enkelte andre i det 29 mand store byråd, som deler hans synspunkt. Men Poul Poulsen er den, som har været mest aktiv i læserbreve og på sociale medier, når det gælder om at bakke projektet op.

Stævne i vandkanten

Det er blevet bemærket på Helnæs, hvor en af øens fastboende, Jens Zimmer Rasmussen, har sagt ja til at møde den radikale politiker.

Opfordringen kommer fra TV 2/Fyn, som har sat dem stævne ved Helnæs Fyr, hvor argumenterne for og imod projektet denne tidlige forårsdag overdøver de svage bølgeskvulp i vandkanten.

- Jeg kan godt lide Poul Poulsen, og jeg har arbejdet sammen med ham i mange år omkring miljø og bevaringsværdige huse. Han er en begavet mand, som plejer at lade sig styre af fakta og viden. Men det gør han ikke i denne sag, siger Jens Zimmer Rasmussen, som er professor emeritus og i en årrække har boet på Helnæs i et smukt restaureret bindingsværks-stuehus fra 1826.

Livlig debat

Det er tydeligt, at begge kender og respekterer hinanden. Men det afholder dem ikke fra at gå til stålet i debatten, der finder sted med udsigt over den del af Lillebælt, som om få år skal bidrage til Sønderborg Kommunes ambitioner om at være CO2-neutral allerede i 2029.

- Vindmøller er nødvendige for den grønne omstilling. Jeg kan huske, at vi havde samme diskussion om møller på land for nogle år siden i Barløse. Dér gik jeg en tidlig vintermorgen i det frosne terræn og blev lidt blød i knæene over landskabet. På samme måde, som man også bliver, når man står her og kigger ud over Lillebælt. Men det er nødvendigt at give køb, hvis vi vil den grønne omstilling, siger Poul Poulsen.

Jens Zimmer Rasmussen nikker til sidste del af sætningen, men så hører enigheden også op.

- Ja, vi skal nå målene med den grønne omstilling.  Men her har vi et enestående kystlandskab. Det er helt misforstået at placere så store havmøller så tæt på kysten, når der er alternative muligheder. Møllerne skal væk fra fjord og bælt og ud på det åbne hav. Og der ER alternative muligheder, det er et spørgsmål om politisk vilje.

- Vi har nogle stærke bekymringer, som politikerne skal tage alvorligt, hvis vi skal fastholde opbakningen til den grønne omstilling, siger Jens Zimmer Rasmussen

Vindmøller er smukke

De har begge talt sig varme, og diskussionen bølger frem og tilbage, da Poul Poulsen smider en lille bombe i debatten:

- Jeg synes, at vindmøller er flotte. Og jeg tror ikke på, at de skræmmer turisterne væk. Hvis vi politikere forstår at udnytte situationen positivt, kan det blive en gevinst for os allesammen, siger Poul Poulsen.

Synspunktet er nok det, som møder allermindst forståelse hos Jens Zimmer Rasmussen, som ikke lægger skjul på, at den radikale politiker i hans øjne nærmest har indtaget en religiøs holdning.

- Du har en trossag. Det er her vi er forskellige. Du er ligeglad med effekten på området og med modstanden fra Danmarks Naturfredningsforening og de andre partier, siger Jens Zimmer Rasmussen.

Poul Poulsen afviser, men anerkender, at der er forskellige opfattelser af, hvordan havmøllerne vil virke på landskabet.

- Jeg synes, at havmøllerne er smukke og skulpturelle. Det gør du ikke. Jeg tænker det hele ind i en større målestok, hvor lille Danmark skal bidrage til den grønne omstilling i den store verden.

Jens Zimmer Rasmussen ryster på hovedet.

- Hør nu her. Det er prisværdigt, at Sønderborg vil grøn omstilling. Men de havmøller var aldrig blevet godkendt i dag, hvor afstandskravet til kysten er langt større end dengang ansøgningen om møllerne i Lillebælt blev godkendt. Så må man kompensere dem for de udgifter, de har haft her i planlægningsfasen og få de havmøller flyttet ud i Nordsøen langt fra kysten.

Enige bliver de aldrig

Efter en lille halv times tid erkender de begge, at de nok aldrig bliver enige. Men at udsigten er enestående, som den tager sig ud denne martsdag, er de fælles om at mene, da vi forlader pladsen ved fyret.

Om det samme så også gælder, hvis der opføres en skov af havmøller på måske op til knap 200 meter i højden tæt på kysten, - ja det afhænger helt åbenlyst af øjet, der ser.

Projektet har netop været i teknisk myndighedshøring, og i løbet af få måneder går den offentlige høring i gang.

I sidste ende er det så Energistyrelsen, som kommer til at afgøre, hvorvidt projektet skal realiseres.