Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Diskoteker og spillesteder er ikke i spil til en tidligere genåbning, og det undrer fynsk spillestedsleder, som gerne så, at små spillesteder kan åbne igen.
Fra mandag må caféer og restauranter igen holde åbent, mens spillesteder og diskoteker endnu ikke er i spil til en tidligere genåbning.
Dexter og Posten fortsætter med millionstøtte: - Det er altafgørende for os
Statens Kunstfond har igen givet millionstøtte til spillestederne Posten og Dexter, der også de næste fire år sammen er Fyns eneste regionale spillested.
Spillestederne Posten og Dexter i Odense fortsætter de næste fire år som de eneste regionale spillesteder på Fyn. Det har Statens Kunstfond offentliggjort onsdag.
Med titlen som regionalt spillested følger en årlig millionstøtte fra staten.
- Det er altafgørende for vores aktivitetsniveau og den strategi, vi har lagt for de næste fire år, siger Morten Østlund, der er spillestedsleder på både Posten og Dexter, til TV 2/Fyn.
Samarbejder med andre fynske spillesteder
De seneste fire år har Posten og Dexter som regionalt spillested modtaget 2,3 millioner kroner. De næste fire år får spillestederne i alt 2,4 millioner kroner om året, oplyser Statens Kunstfond, selv om de fynske spillesteder havde søgt om at få det øget til 3,5 millioner kroner.
Ud over de to spillesteder i Odense indgår Tobaksgaarden i Assens og Harders i Svendborg også i et partnerskab, som får del i pengene. Eksempelvis får Tobaksgaarden en halv million kroner af pengene fra Statens Kunstfond.
De næste fire år vil Posten og Dexter udvide og formalisere samarbejdet med Kansas City i Odense - et spillested primært for unge bands, der er på vej frem.
Musik i mange forskellige genrer
Med støtten fra Statens Kunstfond kan musikglade fynboer derfor se frem til at opleve mere forskellig og eksperimenterende musik inden for en bred vifte af genrer på de fynske musikscener i fremtiden.
- Det giver os mulighed for at hyre nogle kunstnere, der ikke har så stort et publikum og ikke er så kendt i medierne, siger Morten Østlund.
At de fynske spillesteder fortsat er et regionalt spillested, har stor betydning for udvalget af koncerter på Fyn.
- Publikum vil tydeligt kunne mærke forskel, fastslår han.
Særligt ansvar for regionale spillesteder
Med titlen som regionalt spillested følger et særligt ansvar for, at rytmisk live-musik af høj kvalitet og inden for mange forskellige genrer kommer tæt på borgerne i alle dele af landet. Det er især et ansvar, at nye talenter, vækstlag og smalle genrer får gode udviklingsmuligheder, og at mennesker, der måske ikke plejer at gå til koncert, også kommer til at opleve glæden ved musik.
Kilde: Statens Kunstfond
Torsdagskoncerter og tredagesfestival
Det er Odense Live Fonden, der driver Posten og Dexter. I sidste uge kom det frem, at fonden fremover skal stå for torsdagskoncerterne i Kongens Have i Odense.
- Vi har altid synes godt om torsdagskoncerterne og synes, det er en vigtig del af kulturlivet i Odense, siger Morten Østlund.
- Derfor mente vi i form af vores naboskab og opgave som regionalt spillested, at det ville være en god idé for os at overtage.
Med de forskellige tiltag ønsker Morten Østlund at styrke de små spillesteders position som nichested. Eksempelvis har han også planer om en ny tredages nichefestival.
På landsplan er 19 spillesteder udpeget som regionale spillesteder. Der er ingen andre fynske end Posten, Dexter og deres samarbejdspartere på listen. Samarbejdet udgør ét regionalt spillested.
Det undrer Morten Østlund, der er spillestedsleder på Dexter i Odense. Han mener ikke, at der er stor forskel på caféer og små spillesteder med siddende gæster – som for eksempel Dexter.
- Jeg synes, at man skulle kigge mere individuelt på spillestederne, og hvordan de er indrettet. Det virker skørt, at et sted som det her ikke kan åbne, når en café kan, mener Morten Østlund.
I begrundelsen for hvorfor spillesteder og diskoteker ikke kan åbnes endnu, vurderes det, at der er for stor risiko for ”sober smittespredning”, hvis sådanne steder genåbnes.
Må gerne servere for gæster, men ingen musik
På Dexter sidder publikum ned, og derfor kontaktede Morten Østlund fredag erhvervsministeriet for at spørge, om spillestedet måtte åbne sammen med caféer og restauranter.
- Det kunne vi ikke, da de betegner os som et spillested, hvilket vi selvfølgelig også er. Selvom vi indretningsmæssigt minder om en café eller bar, så må vi ikke åbne. Eller det vil sige, det må vi gerne - vi må gerne have gæster og servere for dem, men vi må ikke spille musik for dem, siger Morten Østlund.
Fitnesscentre og svømmehaller kan måske åbne tidligere:
- Vi er klar
Mette Frederiksen (S) er klar til at udvide genåbningens fase to. Det skal undersøges, om blandt andet kulturinstitutioner, svømmehaller og fitnesscentre kan åbne tidligere end planlagt. Og de er klar til at åbne.
Måske kan du snart gense søkoen i Odense Zoo, hoppe på spinningcyklen i fitnesscentret eller svømme en bane crawl i svømmehallen.
Statsministeren har nemlig bedt Statens Serum Institut (SSI) om at lave beregninger på flere nedlukkede områder, så man muligvis kan åbne dem tidligere end planlagt.
Det gælder blandt andet fitnesscentre og dermed også træningscentret OBBC i Odense. Og selvom de først står til at åbne til august i forbindelse med fase fire af genåbningen, så er centret allerede klar nu.
- Vi har bestilt klæbere til gulvet med afstandsremindere, plexiglas til receptionen, og vi kan sørge for kun at have hver anden eller tredje træningsmaskine i brug, hvis det er det, der skal til. Så vi er klar, siger Peter Mølhøj, der er centerchef i OBBC.
Listen over nedlukkede områder, der skal regnes på til hurtigere genåbning:
- Kultur og aktiviteter - herunder museer, kunsthaller, biografer, zoo, botaniske anlæg, sommeraktiviteter for børn og udendørs forlystelsesparker.
- Offentlig sektor, der er særligt udsat for "sagspukler".
- Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
- Voksenuddannelse målrettet ledige (for eksempel AMU) og sprogcentre.
- Indendørs idræts- og foreningsliv (for eksempel aftenskoler).
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser.
- Fuld åbning af DR og TV2.
- Alle øvrige uddannelser.
- Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter (for eksempel fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller
Afhængige af medlemmer
OBBC har valgt ikke at få del i en økonomisk støtteordning, og de er derfor helt afhængige af indtægterne fra deres medlemskaber.
- En hurtigere genåbning vil mindske antallet af medlemmer, der enten sætter medlemskabet på pause eller melder sig helt ud. Desto flere, der gør det, desto sværere bliver det at komme ud på den anden side og komme tilbage igen tids nok til at være med på et marked, som er benhårdt, siger centerchefen.
OBBC er delvist drevet af frivillige, som under nedlukningen har brugt tid på at rense udstyr, male maskiner og skifte bremser på spinningcyklerne. Og de har brug for pengene for at kunne investere i nyt træningsudstyr.
Flere livreddere, færre gæster
Svømmehaller er også på statsministerens liste, og i Svendborg Svømmeland, som er en del af Svendborg Idrætscenter, er man også klar til en hurtigere åbning.
- Vi tænker at have flere livreddere til at vejlede og føre tilsyn med, hvor mange gæster der er, for der kan nok ikke komme så mange ind, som der plejer. Desuden skal vi gøre ekstra rent og spritte af på berøringsfladerne, siger Peter Larsen, centerleder Svendborg Idrætspark.
I skrivende stund mister svømmehallen omkring 450.000 kroner om måneden i manglende billetindtægter. Alligevel har svømmehallen ikke planlagt noget endnu, da de man afventer klare retningslinjer for, hvordan man kan åbne igen.
Onsdag ventes Mette Frederiksen og de andre partiledere at forhandle om en hurtigere genåbning. Forud for forhandlingerne skal den nye SSI-rapport ligge klar.
Men den forklaring giver ikke meget mening, mener Morten Østlund.
- Det er jo lidt skørt, at vi gerne må have gæster i huset, men vi må ikke spille musik på scenen. Om der er musik på scenen eller i vores højtalere, det burde være det samme, siger han.
Opbakning fra brancheorganisation
Hos spillestedernes brancheorganisation, Dansk Live, er holdningen også, at der bør være forskel på spillesteder med siddende publikum og stående publikum.
Det forklarer Esben Marcher, der er sekretariatschef i Dansk Live.
- Spillesteder er bare meget mere. Det er også siddende koncerter, hvor der godt kan skabes afstand, siger han.
Fase tre af genåbningen klar
Fredag kan partilederne præsentere fase tre, mens fase fire forventes senere på dagen.
Partilederne er blevet enige om fase tre og fase fire i genåbningen af Danmark.
Her til morgen har regeringen præsenteret tredje fase af genåbningen, som træder i kraft fra 8. juni, hvis smitteforholdende tillader det.
Forsamlingsforbuddet vil i fase tre blive hævet til 30-50 personer, og der vil komme en udmelding angående bryllupper, konfirmationer og andre større begivenheder.
Der vil være retningslinjer om afstand og hygiejne for alle de virksomheder og organisationer, som åbner. De helt præcise retningslinjer herom, er ikke blevet fremlagt endnu, ligesom det heller ikke ligger helt klart for fase to endnu.
Følgende kan åbne i fase tre:
Kultur og aktiviteter: For eksempel museer, teatre, kunsthaller, biografer, akvarier. Udendørs forlystelsesparker. Øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. Sommeraktiviteter for børn og unge.
Offentlig sektor der er særligt udsat for 'sagspukler'
Fuld åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
Voksenuddannelse målrettet ledige (fx AMU) og sprogcentre
Højskoler mv.
Indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler) På baggrund af sektorpartnerskab vurderes, hvilke aktiviteter der kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ikke afklaret endnu:
Hvis udviklingen i smitten er mere gunstig end ventet, og de matematiske modeller viser plads til en større genåbning i fase 3, vil følgende kunne overvejes:
Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fuld åbning af DR og TV2
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase 4, som starter primo august: o Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Må ikke åbne:
Følgende restriktioner vil blive opretholdt indtil fase fire, som er planlagt til start august:
Alle øvrige uddannelser
Diskoteker, spillesteder og natteliv
Yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. (fx fitnesscentre, badelande, legelande, svømmehaller)
Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer tilstede, fastholdes til minimum 31. august
Forskellig åbning geografisk
I aftalen ligger der også en mulighed for, at åbningen kan differentieres geografisk, alt efter hvor udbredt coronasmitten er i området.
Det vil foregå ved, at partierne ved hver overgang til en ny fase diskuterer, om der er belæg for at åbne forskelligt mellem landsdelene.
Eksempelvis er der ikke særlig udbredt smitte på Fyn kontra hovedstadsområdet, så det kan være en mulighed, at der bliver en anderledes åbning på Fyn end på Sjælland.
Samtidig er der aftalt, at faserne kan annulleres, hvis coronaepidemien blusser op igen.
I yderste konsekvens kan det føre til store økonomiske problemer for spillestederne, hvis de fortsat skal holde lukket i en lang periode, frygter Esben Marcher.
- Det er jo ikke, fordi spillestederne på den måde vil presse noget igennem, men omvendt er der også en økonomisk bekymring for mange spillesteder. For jo længere man holder lukket, jo større udgifter er der, siger han.
Kulturordfører åbner døren på klem
Hos regeringspartiet, Socialdemokratiet, understreger den fynske kulturordfører, Jan Johansen, at det er vigtigt, at indsatsen mod coronavirus ikke bliver slået tilbage til start ved at åbne for mange ting for hurtigt.
Men han vil gerne være med til at undersøge, om små spillesteder som Dexter kan få lov at åbne tidligere, siger han til TV 2/Fyn.
- Hvis man kan gøre det, så det er fuldstændig forsvarligt, at man har musikere til at spille inde i cafeen, så vil det være en håndsrækning til kulturen. Det vil jeg gerne bære med over på borgen, siger Jan Johansen.
Håb hos Den Fynske Landsby: Kulturen kan vende tilbage før tid
Partilederne skal forhandle om en mulig større genåbning i fase to end først annonceret. Det kan betyde godt nyt for kulturlivet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag indkaldt partilederne til en yderligere forhandling om en mulig større genåbning af landet i fase to.
Det har hun gjort, fordi der er kommet et nyt notat fra Statens Serum Institut, hvor der står, at man kan åbne landet mere, end det hidtil er besluttet.
I den forbindelse foreslår statsministeren selv, at kulturinstitutioner bliver inddraget i genåbningsplanerne tidligere end ellers forventet.
- I ser en mere optimistisk statsminister nu end på noget tidspunkt under denne krise. Det går - takke være danskernes fantastiske indsats - så godt, at vi har smitten under kontrol og kan åbne mere op, sagde Mette Frederiksen under torsdagens partilederdebat.
Klar til at åbne igen
Beskeden fra statsministeren vækker håb hos Den Fynske Landsby, der er klar, hvis det besluttes, at museer kan genåbne før tid.
“Bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk”
- Vi har været i gang et stykke tid med forberedelser. Vi skal selvfølgelig lige have hjemkaldt nogle kolleger og have de sidste ting på plads. Men vi vil ret hurtigt være klar, når der bliver sagt ”go”, siger Lise Gerda Knudsen, der er overinspektør i Den Fynske Landsby.
Hidtil var det ellers forventet, at museer og andre kulturinstitutioner først var en del af genåbningens 3. fase 8. juni. Og selvom der ikke længere er så lang tid til den 3. fase, så håber Lise Gerda Knudsen stadig, at de kan åbne før.
- Vi vil gerne åbne op og have gæster ind og se den fynske landsby, for der er så smukt lige nu, så jo før at det bliver meldt ud, at det er forsvarligt, så bliver vi bare glade, siger hun.
Brug for kultur til sjælen
By- og kulturrådmand i Odense Jane Jegind (V) er også glad for statsministerens udmelding om, at kulturlivet muligvis kan få lov at åbne før end ellers planlagt.
- Vi savner at få kulturelle indspark og få fællesskab og nye oplevelser. Så jo før vi kan komme i gang jo bedre, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun håber, at Den Fynske Landsby, Odense Zoo, Brandts Klædefabrik, Møntergaarden eller Odense Symfoniorkester snart kan åbne.
- Om der så skal være en stol i mellem os, så går det også. Men bare det, at vi kan få lov til at komme tilbage og få noget kultur ind i sjælen. Det ville være fantastisk, siger Jane Jegind.
Hvis der bliver åbnet før tid for kulturlivet, så ser det umiddelbart ud til, at det første, fynboerne kan vende tilbage til, bliver netop Den Fynske Landsby. Her er man nemlig ifølge Lise Gerda Knudsen længst med planlægningen.
- Odense By og Museer har jo en del attraktioner, så vi skal selvfølgelige have udarbejdet en form for rækkefølge, men Den Fynske Landsby er den, som ville være hurtigst at kunne åbne, siger hun.
På spillestedet Dexter er musikerne i første omgang blevet ombooket til august, hvor Morten Østlund håber, at der igen kan spilles musik livemusik for gæsterne.
- Vi glæder os til at komme i gang med at spille musik igen og have både glade musikere og gæster. Men det ser ud til, at vi desværre skal vente lang tid endnu, siger spillestedslederen.
De danske spillesteder har, som flere andre ting, været lukket ned siden 11. marts på grund af coronavirus.
Korte videoer
kopieret!
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
I nat vågnede Madelaine Lundsby-Thomsen ved et højt brag, der rungede gennem hendes lejlighed på Nyborgvej.
Hun fandt så ud af, at det var eksplosionen på Korsløkkevej, hun hørte. Og så kom flammerne.
Vinduer og døre blæst ud af lejligheder - Rådmand vil udfordre lovgivning
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen.
Og det er utrygt, siger hun om hændelsen.
- Det er uroligt at tænke på, for vi havde lige fået en konklusion for bombetruslen på Nyborgvej for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have påvirket, siger Madelaine Lundsby-Thomsen.
Natten til søndag klokken 02.29 skete der en eksplosion og en efterfølgende brand på Korsløkkevej i Odense.
Det viser billeder fra stedet, og Fyns Politi oplyser, at der er tale om en “eksplosionsbrand”.
Fyns Politi efterforsker på stedet, hvor flere ruder og døre er blevet blæst ud af eksplosionen. Lejlighederne er evakueret, og politiet mistænker en kriminel handling, som ligger bag eksplosionen.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra det sted, hvor der flere gange blev forsøgt at sprænge en dynamit-bombe i december 2023.
Politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen er til stede ved lejlighedskomplekset, hvor flere vinduer hænger ned fra bygningen, og glasskår ligger spredt over asfalten, fortæller TV 2 Fyns reporter på stedet.
Eksplosionen er ifølge TV 2 Fyns reporter øjensynligt sket på anden sal i opgangen, men vinduer og døre er blæst ud helt ned til stueetagen på både forsiden og bagsiden af bygningen.
Ifølge politiet er ingen kommet til skade i forbindelse med eksplosionen, og der er ikke fare på færde på stedet.
Fyns Politi vil gerne høre fra folk der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionen. Politikredsen vil også gerne have billeder, videoer eller overvågning fra stedet.
Politiet kan kontaktes på 114.
Der var i 2025 rekordmange rejser over Storebælt med DSB's tog.
Det oplyser DSB i en mail til Ritzau.
Det blev til 9,72 millioner rejser i 2025 mod 9 millioner rejser i 2024, hvilket hidtil var rekorden.
Det svarer til en stigning på 8,2 procent. Det er især på lyntog, at der har været flere rejsende, skriver DSB.
Stigningen i rejsende over Storebælt er en del af en generel vækst i rejser på DSB's fjern- og regionaltog, der i 2025 steg med fire procent.
- Det bidrager vores billige Orange-billetter til, ligesom vi i 2025 sænkede priserne over Storebælt, udtaler Charlotte Kjærulff, der er kundechef i DSB.
Opjusterede forventningerne
Den øgede togtrafik over Storebælt medførte blandt andet, at DSB i sommer opjusterede sine forventninger til årets indtjening.
DSB meddelte i slutningen af august, at man forventede at tjene mellem 300 og 400 millioner kroner før skat i 2025.
I november opjusterede selskabet igen forventningerne til et resultat før skat på mellem 600 og 700 millioner kroner.
Togtrafikken over Storebælt var særlig travl den 23. december, hvor der var omkring 45.000 rejser.
Også den generelle trafik over Storebælt slog rekord i 2025.
I alt kørte 14.148.000 køretøjer over broen. Det er det højeste antal, siden forbindelsen åbnede.
Passagerer mellem Odense og Nyborg i begge retninger må søndag væbne sig med tålmodighed.
Der er i øjeblikket længere rejsetid mellem stationerne på grund af en signalfejl på strækningen.
Det oplyser Banedanmark via mittog.dk.
Banedanmark oplyser ikke, hvornår de forventer, at der igen er normal drift på strækningen, eller hvad der er årsag til signalfejlen.
kopieret!
Fredag var den gal igen.
En cyklist kom for tæt på den odenseanske letbane på Ørbækvej.
Heldigvis uden større personskade.
Og sådan er det lykkeligvis gået de fleste gange, selvom letbanen er en tung dame at danse med - 40 ton vejer togsættet.
Sidste år var letbanen involveret i 22 ulykker.
Bare i dagtimerne krydser letbanen de odenseanske gader og stræder 3,6 millioner gange om året.
Det giver en ulykkesfrekvens på 0,6 promille, og tallet er nedadgående siden starten i 2022- for odenseanerne er så småt begyndt at vænne sig til letbanen.
Det viser en opgørelse, som TV 2 Fyn har fået hos transportfirmaet Keolis, der bemander letbanetogene.
Farlig start
Ofte skyldes ulykkerne bilister, der ikke ser sig for, når de skal krydse letbanesporene.
Det skete otte gange i 2025, og det er en klar forbedring siden letbane-starten i 2022, hvor 18 biler kolliderede med letbanen, og der i alt var 27 ulykker på bare syv måneder.
Her gik det galt: 13 letbaneulykker på knap fire måneder
Det tager tid at vænne sig til nye ting i trafikken. Også når det nye er et 30 meter langt og op mod 60 tons tungt letbanetog.
Fra 27. april til 19. august er der sket 13 ulykker, hvor et tog fra Odense Letbane har været involveret - og hele 323 gange har det været tæt på at gå galt.
Det viser tal fra en ny rapport fra Keolis, som står for driften af Odense Letbane.
161 gange har det været tæt på at gå galt med en bilist som modpart, 88 gange har en cyklist været involveret, 60 gange har det været med en fodgænger, ni gange har det været et løbehjul, og fem gange har hændelsen involveret en knallert.
På de knap fire måneder er det endt i ulykker 13 gange. Seks af dem er sket efter letbanen gik i drift 28. maj.
De 13 ulykker kan du læse om herunder:
13 ulykker med Odense Letbane
27. april: Sammenstød med varebil
Sammenstød med varebil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Varebil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
28. april: Sammenstød med kassevogn
Sammenstød med kassevogn i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej.
Kassevognen kører frem for rødt lys og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
10. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil i krydset Østre Stationsvej / Jernbanegade.
Personbilen kører frem for rød svingpil og drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Kun materielle skader og ingen personskade.
12. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Stadionvej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
13. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved udkørsel fra parkeringsplads ved Odense Idrætspark.
Personbil køre frem for ubetinget vigepligt og ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
14. maj: Sammenstød med personbil
Sammenstød med personbil ved privat indkørsel på Østre Stationsvej mellem Hans Tausens Gade og Klostervej.
Personbil og letbanekøretøj kører parallelt og personbil drejer til venstre ind foran letbanekøretøj. Mindre materielle skader og ingen personskade.
18. maj: Ulykke med bus
Sidespejl på bus, som holder forbi stoplinjen ved krydset Rismarksvej / Højstrupvej, er ikke udenfor letbanens fritrumsprofil og knuser det yderste lag glas i to af letbanekøretøjets sideruder.
3. juni: Passager mister fodfæste
Passager mister fodfæste og falder i forbindelse med passage af harmonikaled i letbanekøretøj i bevægelse.
Passageren køres til observation på skadestuen.
15. juni: Sammenstød med person
Person, som arbejder tæt på letbanen, er ikke tilstrækkelig opmærksom på sikkerhedsafstanden til letbanen og kommer ved en hændelig fejl for tæt på sporet.
Pågældende får mindre knubs.
17. juni: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører over for rødt lys ved Cortex Park Vest.
Venstre front af letbanekøretøjet får kontakt med cyklens baghjul og cyklisten vælter. Ingen personskade.
2. juli: Sammenstød med bilist
Bilist drejer til venstre for rød svingpil fra Ørbækvej mod Stæremosegårdsvej og kører ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
18. juli: Sammenstød med knallert
Knallert kører over for rødt lys på cykelstien ved Søndre Hospitalsvej, og ind i højre side af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
20. august: Sammenstød med cyklist
Cyklist kører på fortovet fra Rosengårdscentret og svinger derefter til højre for rødt lys ved Munkerisvej og ind i siden af fronten på letbanekøretøj.
Kun materielle skader og ingen personskade.
Kilde: Rapport fra Keolis om ulykker og nærvedhændelser
Siden driftstarten er antallet af hændelser, hvor det har været tæt på at ende i en ulykke eller et uheld med Odense Letbane som den ene part, faldet markant.
Keolis har på TV 2 Fyns foranledning inddelt ulykkerne i gående, cyklister, knallerter og bilister og fordelt på ulykker i kryds og øvrige ulykker, hvor ulykken ikke er sket ved et kryds.
Ulykker Odense Letbane
Krydsulykke | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 18 | 12 | 10 | 8 |
Knallert | 0 | 0 | 1 | 1 |
Cyklist | 4 | 4 | 2 | 1 |
Fodgænger | 1 | 1 | 1 | 2 |
Øvrige typer ulykker | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 |
Bilist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Knallert | 0 | 0 | 0 | 0 |
Cyklist | 0 | 0 | 0 | 1 |
Fodgænger/passager | 4 | 1 | 9 | 8 |
Kilde: Keolis
Og oversigten viser også, at der de sidste to år har været flere ulykker med gående/passagerer uden for kryds - henholdsvis ni og otte i 2024 og 2025.
- Udviklingen i ulykker ligner meget det, vi har set i resten af Keolis-familien rundt om i Europa. Cirka 70 procent af ulykkerne sker netop i krydsene, hvor folk desværre ofte ikke overholder færdselsreglerne. Der er tale om trafikanter, som kører over for rødt lys, kører ind hvor der er venstresving forbudt, kører ind foran letbanetoget eller ind i siden af letbanetoget. Så det handler rigtig meget om opmærksomhed, siger letbanedirektør hos Keolis, Thomas Friis Brændstrup.
Og uopmærksomhed er også et problem for cyklister, knallerter og gående.
- Vi ser desværre folk, der går med deres mobiltelefoner helt oppe i hovedet, med høretelefoner eller airpods i ørene eller personer, der er berusede. Vi oplever folk, der går direkte ud foran et tog, ind i siden af toget eller kører frontalt ind i et holdende tog, fortæller Thomas Friis Brændstrup.
Odense Kommune har forsøgt at lære odenseanerne gode letbanevaner, når de færdes i trafikken.
Og erfaringer viser, at der er tale om tid, før de øvrige trafikanter vænner sig til den nye transportform i bybilledet.
Har odenseanerne vænnet sig til letbanen? Så mange uheld er der sket på et år
Mindst 11 gange har letbanen i Odense det seneste år været involveret i uheld med potentielt personskade.
Det viser en optælling, TV 2 Fyn har lavet.
Senest i onsdags kørte letbanen sammen med en bybus. Kollisionen var så voldsom, at letbanetoget skubbede bussen flere meter op ad Østre Stationsvej, inden det endte med at holde afsporet over skinnerne.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men enkelte blev tilset af læge efter uheldet.
Odense Letbane har kørt i byen siden 2022 - og spørgsmålet er, om odenseanerne har vænnet sig til letbanen endnu.
Vænnet sig til letbanen
Vi har spurgt Odense Letbane, hvor mange uheld og såkaldte nærvedhændelser, der er sket siden 2022. Her henviser man til Keolis, der står for driften af togene.
Det har endnu ikke været muligt at få de præcise tal fra Keolis, og optællingen er således lavet alene på TV 2 Fyns hjemmeside. Derfor er der tale om mindst 11 egentlige uheld.
Uheldene er dog ikke ensbetydende med, at odenseanerne ikke har lært letbanen at kende, mener by- og kulturrådmand Søren Windell (K).
- Jeg synes generelt, vi ser, at det kører ret fornuftigt, og at vi har vænnet os til, at den er en del af bybilledet, siger han.
Samtidigt mener rådmanden, at forvaltningen gør alt, hvad den kan for alligevel at få nedbragt ulykkerne.
- Jeg vil altid gerne have bragt alle farlige situationer ned. Sammen med Odense Letbane vurderer vi hver gang, om der er nogle installationer, vejens forløb eller signaler, der skal ændres. Så det bliver analyseret, og der er en dialog hver gang for at sikre, om der er noget, vi kan gøre bedre, siger Søren Windell.
Potentielt farlige letbane-uheld
7. august 2024: Letbane i sammenstød med personbil - ingen personskade.
24. september 2024: Person ramt af letbane
28. december 2024: Cyklist påkørt
22. januar 2025: Politibil kørt sammen med letbane - ingen personskade
9. februar 2025: Hård opbremsning var skyld i, at kvinde brækkede armen tre steder
5. april 2025: Letbane påkører bil - ingen personskade
2. maj 2025: Cyklist ramt af letbane
21. maj 2025: Kvinde ramt af letbane
15. august 2025: Uheld tæt på Ikea - formentlig mindre og formentlig ingen personskade.
18. august 2025: 66-årig påkørt af letbanen.
20. august 2025: Letbane og bus i sammenstød.
Andet trafik er langt farligere
Ifølge Harry Lahrmann, der er ekspert i trafiksikkerhed og ulykker ved Aalborg Universitet, er uheld dog noget, man må forvente.
- Det er klart, at når man har en letbane, må man forvente, at den en gang imellem vil støde ind i noget, siger han.
Uheldene kommer blandt andet af de mange forskellige trafiktyper, der findes i en by som Odense. Forskning viser nemlig, at jo flere trafiktyper man blander sammen, desto større er risikoen for uheld, fordi de opfører sig forskelligt hvert især.
Men hvis man spørger Harry Lahrmann, skal odenseanerne ikke gå rundt og være ekstra nervøse for letbanen, da den udgør en så lille del af trafikuheldene i Odense.
- Som borger skal man passe på og holde godt øje, men ikke gå rundt og være nervøs, for der sker i forvejen tusinde af farlige hændelser i trafikken i Odense om året, fortæller Harry Lahrmann.
Hver dag tager i gennemsnit 22.000 letbanen.
- Det er klart, at der kommer et helt nyt trafikelement ind i bybilledet, og det vi jo især så i de første måneder var en forholdsvis høj frekvens af ulykker, men allerede efter nogle måneder stilnede det af og fandt et ganske fornuftigt leje. Vores ulykkestal er faktisk et af de laveste i Keolis-familien, og det kan vi godt være stolte af, siger Thomas Friis Brændstrup, som skynder sig at give roserne videre til letbaneførerne.
Defensiv kørsel
- Vi har nogle rigtig dygtige letbaneførere, der uddannes i defensiv kørestil. Det vil sige, at man er meget agtpågivende og kikker frem i trafikken for at prøve at forudse hændelser, siger Thomas Friis Brændstrup.
De episoder, hvor politi og anklagemyndighed involveres, ender ind imellem med en bøde til trafikanterne.
Keolis har ikke været sigtet eller tiltalt efter ulykker, oplyser direktøren.
Letbanen transporterede sidste år 7,4 millioner kunder, og ifølge Thomas Friis Brændstrup hører man også meget gerne fra kunder, der oplever utrygge eller farlige forhold i forbindelse med letbanen.
Alle ulykker og nærved-hændelser, hvor der ikke sker ulykker, registreres af letbaneførerne og analyseres bl.a. i samarbejde med Odense Kommune, Odense Letbane og politiet.
Ambitionen er at få ulykkestallet endnu længere ned.
Om letbaneulykker
De seneste seneste 7 år har der på tværs af letbanerne i Danmark været 8 væsentlige ulykker, som har resulteret i 2 dræbte og 7 alvorligt tilskadekomne.
Ulykkerne fordeler sig på kategorierne krydsulykker, overkørselsulykker og personpåkørsel, viser en oversigt fra Trafikstyrelsen i oktober 2025.
Med til billedet hører, at Aarhus Letbane åbnede for kommerciel drift i slutningen af 2017 og kører både bynært med den øvrige trafik i Aarhus samt mellem Aarhus og Grenaa på Djursland og mellem Aarhus og Odder, mens Odense Letbane åbnede for kommerciel drift i foråret 2022 og kører bynært med den øvrige trafik i Odense.
Af undersøgelsen fremgår, at antallet af mindre letbaneulykker er steget fra 101 i 2023 til 113 i 2024.
Langt den største andel af disse mindre letbaneulykker er i hændelseskategorien kollision, letbanekøretøj mod objekt, som er steget fra 69 i 2023 til 79 i 2024.
Kategorien dækker over: ”Sammenstød mellem en del af et letbanekøretøj og genstande, som er fast anbragt eller midlertidigt befinder sig på eller nær sporet, undtagen ved kryds, hvis gen standene er tabt af krydsende køretøjer eller brugere.
Definitionen omfatter også sammenstød med køreledninger.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her