Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et lokalt tiltag i Faaborg hjælper butikkerne til at holde gang i hjulene, selvom det har været sløvt med kunder i gågaden.
I tøjbutikken Mikado på gågaden i Faaborg går butikkens ejer Jane Lundsfryd rundt og pakker nye varer ud.
“Det er bare så vigtigt at stå sammen, og at der er nogle, som kan give en et lille puf til at komme i gang igen.”
Hun har haft butikken i 13 år, men da coronavirus kom til landet og lukkede alle butikker, var hun tæt ved at dreje nøglen om.
- Vores gågade i Faaborg har været fuldstændig tom for mennesker, og der kom ingen kunder i butikken. Det betød, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle betale mine regninger, siger Jane Lundsfryd.
Facebookside blev brugt til hjælp
I begyndelsen af nedlukningen mødte Jane Lundsfryd op i sin butik hver dag og håbede, at det ville blive bedre.
Efter et stykke tid var hun dog nødt til at lukke sin butik midlertidigt, simpelthen fordi der ingen kunder var.
- Forårsmånederne er dem, hvor man får allerflest varer hjem, så det blev bare ved med at vælte ind ad døren. Men jeg kunne ikke nå at få afsat tøjet, og til sidst måtte jeg finde en løsning med min leverandør, fordi jeg ikke kunne betale mine regninger, siger Jane Lundsfryd.
Sprogskoler trods genåbning:
- Vi risikerer at skulle lukke over halvdelen af vores skoler
Privatejede sprogskoler er i klemme, fordi de leverer til det kommunale, men alligevel ikke bliver fuldt ud kompenseret i de eksisterende hjælpepakker. Det kan ramme eleverne.
Anna Khablenko kommer fra Ukraine, men bor i dag i Faaborg med sin mand og to børn. I to år har hun knoklet for at blive god til det danske sprog.
- Jeg vil virkelig gerne være god til dansk, så jeg kan få et arbejde og snakke ordentligt med folk her. For otte måneder siden begyndte min mand og jeg udelukkende at tale dansk i hjemmet, og siden da er der virkelig sket noget for mig, siger hun.
En fynbo får svar
Hvordan kan det være, at sprogskolerne er lukket? Der er ikke mange i klasserne, og det ville være nemt at overholde retningslinjerne.
Torben Hansen
Udover at Anna Khablenko dagligt taler dansk med sin danske mand, som hun flyttede til Danmark for, udviklede hun sig meget ved at gå på sprogskole i Faaborg tre gange ugentligt.
Men på grund af corona-situationen foregår både undervisning og eksamen online.
- Jeg savner mine klassekammerater, mine lærere, alting. Vi har undervisning over computeren, men det er ikke det samme som at sidde overfor folk ansigt til ansigt og snakke, forklarer hun.
Gratis danskundervisning
Nyankomne udlændinge kan som en del af det danske integrationsprogram modtage tre års gratis danskundervisning. Det tilbydes til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Det er kommunen, som afholder udgifter i forbindelse med undervisning af udlændinge, der bor i kommunen. Staten refunderer efterfølgende 50 procent af kommunens udgifter.
Kilde: ufm.dk
Genåbning er ikke nok
Selvom der er udsigt til, at sprogcentrene kan åbne op igen fra den 8. juni, er det slet ikke sikkert, at Anna Khablenko kommer tilbage til den undervisning, hun kender, mener administrerende direktør for AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Som det ser ud nu, er vi hårdt ramt økonomisk på grund af denne her krise. Så hvis vi ikke får en hjælpepakke, vurderer jeg, at vi kan blive nødt til at lukke over halvdelen af vores sprogcentre i hele landet, siger John Meinert Jacobsen.
Fase 3 af genåbningen
Fra den 8. juni bliver det muligt for en række institutioner at genåbne, men der er endnu ikke sat konkrete datoer på for, hvornår de forskellige ting åbner.
Herunder hører blandt andet sprogcentre landet over, og derfor forventer AOF også at åbne for fysisk undervisning den 8. juni.
Kilde: Politi.dk
AOF's sprogcentre dækker 14 kommuner rundt omkring i landet, og de leverer undervisning til flygtninge, udlændinge, udlandske studerende, svage grupper i samfundet og folk, som kommer til landet for at arbejde. Typisk vinder de et udbud i en kommune, som dermed giver dem ret til at undervise disse grupper i to-fire år.
Derfor er kommunerne også afhængige af de privatejede sprogcentre for at kunne leve op til kravet om at kunne tilbyde danskundervisning til bestemte grupper i samfundet. Men denne ordning er kommet på prøve under coronasituationen.
Sprogcentrene står nemlig i en usikker situation efter de ligesom store dele af resten af landet måtte lukke den 13. marts, lyder det fra administrerende direktør, AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Vi er resultatfinancieret, hvilket betyder, at vi får penge, når en elev består et forløb. Men under cornasituationen har det været svært på mange måder for vores elever at gennemføre. Cirka 20-30 procent af vores elever er for eksempel ikke mødt op til online-undervisning, fordi det er svært for dem at deltage hjemmefra, siger han.
De penge kommer skolerne til at mangle.
Privatejede, men uden stor profit
Sprogcentrene har på grund af coronasituationen fået muligheden fra ministeriet til at foretage en faglig vurdering i stedet for afholdelse af fysiske modultest. Det betyder, at de godt kan lade en elev bestå og dermed lade personen gå videre til næste forløb, hvis underviserne vurderer, at eleven er parat til dette.
Sprogskoler i Danmark
I Danmark er det cirka halvdelen af landets sprogskoleudbydere, der er private, resten er kommunale. Det betyder, at mange kommuner er afhængige af private udbydere for at kunne gennemføre den lovmæssige sprogundervisning, som for eksempel flygtninge og udlændinge har krav på, når de kommer til landet.
Men det er desværre stadig ikke en hjælp, som dækker, hvis færre elever består prøverne.
- Selvom vi er privatejede, er vi ikke en type virksomhed, som skal lave en kæmpe overskud. Vi skal bare have det til at køre rundt, og det er normalvis det, vi gør. Derfor er der mange af vores centre, som ikke har nok på kistebundet til at komme igennem denne her krise uden anden økonomisk hjælp, siger John Meinert Jacobsen.
Sprogcentrene har som alle andre private virksomheder mulighed for at søge lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen. Men denne kompensation dækker altså ikke det fulde tab, som sprogcentrene mister ved, at deres elever ikke gennemfører nuværende og måske også kommende forløb.
- Problemet er igen, at vi er resultatfinansieret. Hvis vi endelig valgte at stoppe al undervisning og søge lønkompensation, vil den lange pause skabe et endnu større videnstab, som mindsker elevernes mulighed for at bestå fremtidige forløb, og dermed vores muligheder for at overleve, siger John Meinert Jacobsen.
Derfor har AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp, som på samme måde leverer sprogundervisning, skrevet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forhold til at få svar på, om det kan være muligt at få en særlig hjælpepakke, så sprogcentrene kan komme bedre gennem krisen.
Sprogcentrene har endnu ikke fået svar på ansøgningen, og derfor har TV 2/Fyn fulgt op på forespørgslen. Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i en mail til de allerede beskrevne hjælpeordninger, men kan ikke sige noget om, hvorvidt der er en specifik hjælpepakke på vej.
Er du medlem af en forening, udøver af kultur eller at finde på tilskuerrækkerne, når kulturen folder sig ud, og har du en konkret undren, så skriv til os. Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar.
Men et lokalt tiltag hjalp hende tilbage i butikken.
- Der er nogle, som har haft noget at lave, men der er også en masse, der virkelig har blødt, og derfor blev vi nødt til at tænke over, hvad vi kunne gøre for at hjælpe, siger Signe Pardorf Nielsen, der er bylivs- og erhvervskoordinator i Vores Faaborg & Egn.
På Vores Faaborg & Egn blev billeder fra byens butikker delt, så kunderne blev mindet om, at de lokale butikker stadig havde en masse lækre varer.
Fælles webshop
Men det var ikke kun på Facebook, at butikkerne i Faaborg fik hjælp. Vores Faaborg & Egn oprettede nemlig også en fælles webshop for alle butikker i kommunen.
- Vi søgte nogle penge hos vores borgmester for at få webshoppen op at køre, og der gik kun cirka 48 timer fra vi havde søgt om pengene, til vi fik dem og var klar til at gå i gang, fortæller Signe Pardorf Nielsen.
Fynsk samarbejde skal nedbringe kæmpehavns klimaaftryk
En forsøgsordning med biodiesel skal være med til at mindske Lindø Port of Odenses klimaaftryk.
En ny aftale skal gøre dagligdagen lidt grønnere på Danmarks arealmæssigt største havn, Lindø Port of Odense.
Idéen er, at to af de køretøjer, der hver dag bliver brugt på havnen, skal køre på biodiesel. Men selvom projektet er af en forholdsvis lille størrelse, ser Carsten Aa stort potentiale. Han er direktør for Lindø Port of Odense.
- Vi har en lang række dieseldrevne køretøjer herude. Lige fra gummigeder til kæmpestore kraner - verdens største havnemobilkran, der også er dieseldrevet. Så for os er der et perspektiv i at kunne rulle mere biodiesel ud. Vi har et stort forbrug på det område, siger han.
Aftalen, som er en forsøgsordning, er indgået mellem Lindø Port of Odense og den nordfynske virksomhed Emmelev A/S, der producerer biodiesel af den raps, der for tiden står og skinner gult på marker i hele Danmark.
Mandag eftermiddag blev den første tank biodiesel leveret under opsyn af blandt andet havnens direktør Carsten Aa, medejer af Emmelev A/S Morten Simonsen og tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Den nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere sagt, at han ser potentiale i, at biodiesel bliver en del af løsningen i forhold til at opfylde regeringens mål om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030.
Det potentiale ser Lars Christian Lilleholt også.
- Det er jo kæmpemæssigt potentiale, der er. Vi skal af med den fossile energi - kul og olie - og vi skal ind med den grønne energi. Der er biodiesel absolut en fornuftig løsning. Der er en langt lavere CO2-udledning ved biodiesel end almindelig benzin og diesel, siger han.
Grøn profil
Ifølge direktøren har Lindø Port of Odense fokus på den grønne omstilling på flere områder. Blandt andet bliver de såkaldte naceller til kæmpe havvindmøller produceret på havnen. Nacelle er betegnelsen for det hus, der indeholder vindmøllens generator og gearkasse.
- Vi har en skarp grøn profil, og ligesom vi har kæmpestore projekter, har vi også små projekter, vi gerne vil være med i, hvis det kan være med til at fremhæve den profil, siger Carsten Aa.
Emmelev A/S har siden 2002 produceret biodiesel, og i dag udgør biodieselproduktionen en fjerdedel af deres samlede produktion.
Den diesel man tanker ved tankstationerne rundt omkring i Danmark består af omkring syv procent biodiesel, men i Danmark er der ikke mange, der kører på ren biodiesel eller en højere andel end syv procent, som de to køretøjer på havnen skal, fortæller Morten Nielsen, der er direktør for Emmelev A/S.
Ifølge Jane Lundsfryd har tiltagene i byen været med til at holde hånden under butikkerne og give dem motivation til at fortsætte kampen.
- Det er bare så vigtigt at stå sammen, og at der er nogle, som kan give en et lille puf til at komme i gang igen, siger hun.
Faaborg hjælper Faaborg
Andre initiativer end den fælles webshop og annoncering på Facebook er også taget i Faaborg.
Blandt andet har Ugeavisen og mediet Det Rigtige Faaborg indgået et samarbejde om at producere en t-shirt med teksten 'Faaborg hjælper Faaborg', der skal minde om at handle lokalt.
Ifølge chefanalytiker i Nordea Jan Strørup Nielsen så vil coronakrisen i fremtiden betyde, at flere vil handle lokalt på den anden side af krisen.
- Vi har fundet ud af under coronakrisen, hvor meget lokalsamfundet reelt betyder for vores dagligdag, og jeg tror, at folk i højere grad vil vælge at bruge pengene lokalt på fyn efter coronakrisen.
Savner du biografen? Sådan vil de lokale, fynske biografer åbne
Selvom de små lokale biografer endnu ikke må fylde salene, ser flere fynske biografejere fortrøstningsfuldt frem til en genåbning af biograferne.
Nok er den lokale biograf i den lille vestfynske by Nørre Aaby en af Fyns mindste, men salen bag den engang så opsigtsvækkende lyserøde facade står lige nu usædvanligt tom.
“Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne”
- Der sker intet lige nu, for der er lukket. Jo, vi er i gang med at male nogle kanter, og malingen lugter helt vildt, fortæller Tine Veng Basse grinende.
Hun er formand for Nørre Aaby Bio – én af Fyns mange lokale foreningsdrevne biografer.
Det er ikke, fordi coronapandemien giver hverken hende eller kollegaerne i Fyns øvrige små lokale biografer søvnløse nætter. Men hun har alligevel lidt ondt i maven, fortæller hun.
- Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne. Men det er en svær situation for os og for vores gæster.
TV 2/Fyn spørger: Hvad savner du mest?
På Instagram spurgte vi fynboerne, hvad de savner mest, nu hvor Fyns kulturinstitutioner er lukket for gæster. Her er fynske biografer i top-tre over de kulturelle tilbud, som fynboerne længes mest efter at besøge igen.
Da coronakrisen ramte, og store dele af det fynske kulturliv måtte udsætte og aflyse arrangementer, lukkede også de små lokale biografer rundt omkring på Fyn.
Flere af dem kæmper nu med store indtægtstab i form af manglende billetsalg og fyldte slik- og popcornlagre, som ikke kan sælges.
Tine Veng Basse er dog fortrøstningsfuld for biografen i Nr. Aaby.
- Det er en presset branche, men fordi vi er en foreningsdreven biograf og ikke får noget tilskud, skal vi nok holde skindet på næsen. Vi drejer ikke nøglen om, siger hun.
Vi er fortrøstningsfulde, men…
Nogenlunde sådan lyder det også fra alle ni fynske biografer, som TV 2/Fyn har talt med.
Mange af de lokale er netop frivillige foreninger, og derfor kæmper de ikke med udgifter til lønnede medarbejdere.
- Det betyder, at vi kan holde de faste udgifter nede. Og så har vi en opsparing, vi kan leve af nogle måneder, hvis vi ikke får lov at åbne endnu, siger Tine Veng Basse.
Det siger fynske biografer om coronanedlukningen
Aarup Bio: Henrich Svendsen, formand
- Det er totalt dødt. Vi er ikke lukningstruede, fordi vi er en frivillig forening, men vi er bekymrede. En stor del af vores kunder er i risikogruppen, og tør de komme og sidde tæt sammen? Og kan vi så få det til at løbe rundt? Hvis vi er med i fase to, kan vi være klar til at åbne efter en uges tid.
Tobaksgaarden, Assens: Lasse Tajmar, kulturchef
- Det gør rigtigt ondt på mange fronter. Men vi skal nok være her efter coronakrisen med de hjælpepakker, der har været i spil. Det er ikke sjovt at være kulturchef lige nu, så vi glæder os, og er klar til at åbne under skrappe kriterier og restriktioner snart.
Helios Teatret, Faaborg: Lars Kensmark, formand
- Biografen er gået i dvale, og vi afventer myndighedernes udmeldninger. Hvis vi er en del af fase to, kan vi være klar i løbet af en uges tid. Vi er meget stabile og stærke økonomisk, fordi vi næsten ingen driftsudgifter har, så vi er ikke væltet af pinden. Jeg er fortrøstningsfuld.
Korinth Kulturhus, Faaborg: Susanne Rasmussen, formand
- Vi havde lidt penge på kistebunden, så vi er ikke blakket helt af. Men vi skal se på, hvilken hjælp vi kan få, hvis ikke vi er en del af fase to, for så har vi brugt pengene op. Hvis vi får lov at åbne, kræver det ændringer. Dem er vi klar til, og vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt.
Scala Svendborg: Louise Dyre, medejer
- Vi ligger helt stille, men bruger tiden på at renovere forskellige ting og forberede os på at kunne komme i gang igen, sådan at man trygt kan komme i biografen. Vi forbereder os med håndsprit, ekstra rengøring og nye tiltag i vores billetsystem, så man ikke sidder for tæt på andre.
Bio Langeland: Joan Madsen-Østerbye, formand
- Det er svært at være formand for en biograf som vores foreningsbiograf, da vi har 110 frivillige, der driver biografen. Og dem – og alle vores gæster - skal vi passe på. Vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at forholdene er i orden. Vi er ikke lukningstruede, men vi håber, vi får hjælpepakker.
Haarby Bio: Erik Roskjær, formand
- Vi vil vildt gerne åbne vores biograf og give vores publikum nogle gode oplevelser igen. Vi er en forening drevet af frivillige kræfter uden tilskud, derfor er vi bestemt ikke lukningstruede. Vi har ikke udgifter til lønninger, og vi ejer bygningen, så vi er meget optimistiske for biografens fremtid.
Kerteminde Kino: Jutta Lundqvist Nielsen, formand
- Det er naturligvis ikke sjovt at holde en biograf lukket, men det er forståeligt, at der skal tages sundhedsmæssige forbehold. Vi er en foreningsdrevet biograf, og naturligvis lider vi et økonomisk tab, men samtidig er vores udgifter også neddroslet markant. Så Kerteminde Kino består – også efter coronanedlukningen.
Flere biografer har derudover ansøgt om kompensation for faste udgifter gennem regeringens hjælpepakker. Det gælder blandt andet Bio Langeland og Haarby Bio.
Hos sidstnævnte er de derfor meget optimistiske for biografens fremtid.
- Får vi dækket vores faste omkostninger kan vi i princippet holde lukket flere år, siger Erik Roskjær, som er bestyrelsesformand for Haarby Bio Forening.
Genåbning eller ej? Sådan ser planerne ud
Som situationen ser ud lige nu, ser de fynske biografer groft sagt hen mod to mulige scenarier efter fase to af statsminister Mette Frederiksens (S) genåbning på mandag.
Enten får biografejerne lov at åbne op for de filmelskende fynboer, eller også skal biografsalene forblive tomme lidt endnu. Men genåbningen kan blive kompliceret.
- Økonomisk kan vi sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi nu åbner på mandag, siger Tine Veng Basse.
Åbner hun biografen igen, betyder det flere udgifter til varelager og filmleje. For hende handler det derfor om, at fynboerne skal føle sig trygge i biograferne, før de åbner dørene igen.
- Det kan næsten være værre for os at få lov til at åbne, hvis gæsterne ikke er mentalt klar til at gå i biografen igen, siger hun.
“Økonomisk kan vi jo sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi åbner på mandag”
Uanset hvornår biograferne igen kan slå dørene op, åbner de til en hverdag med nye krav og forholdsregler for at undgå smitte med covid-19.
Afstand, håndsprit, ekstra rengøring og færre gæster er nogle af de ting, som blandt andet Nørre Aaby Bio er klar med, hvis biograferne får lov at åbne.
- Sikkerheden er enormt vigtig for os. Det skal være trygt og sikkert for gæsterne at besøge os, og det skal det også være for de frivillige, der arbejder i biografen, siger hun.
Hvis biograferne er med i genåbningens anden fase, vurderer Tine Veng Basse, at Nørre Aaby Bio er klar til at byde de lokale fra byen velkommen inden for et par dage.
Korte videoer
Den mangeårige journalist, redaktør og redaktionschef hos Fyens Stiftstidende Jørgen Volmer er mandag afgået ved døden.
Det skriver Fyens Stiftstidende, og ansvarshavende chefredaktør hos avisen Poul Kjærgaard sætter nogle ord på Jørgen Volmers betydning for Fyn.
- Det er en af de store, som er død, siger Poul Kjærgaard til TV 2 Fyn.
- Med sin aldrig svigtende journalistiske næse og ambition om, at læserne altid skal have det bedste, har Jørgen Volmer sat sit præg på Fyens Stiftstidende i næsten et halvt århundrede.
Uhelbredeligt syg
Siden slutningen af november 2023 har Jørgen Volmer lidt af uhelbredelig kræft i spiserøret.
Han sov ind mandag over middag, skriver Fyens Stiftstidende, hvor han har skrevet sin egen nekrolog.
Poul Kjærgaard beskriver Jørgen Volmer som en medarbejder, der havde “tilladelse til at arbejde næsten altid”.
- Man kunne ikke holde ham fra det, siger Poul Kjærgaard.
Den ansvarshavende chefredaktør tilføjer, at Jørgen Volmer var “en klassisk journalist og en blændende fortæller, der kunne lide at tale med mennesker”.
- Han var tillidsvækkende, troværdig, en god kollega og en god støtte, siger Poul Kjærgaard.
Jørgen Volmer var fra Langeskov på Østfyn.
Han blev praktikant hos Fyens Stiftstidende i 1976. Efterfølgende blev han ansat som journalist hos avisen, hvor han desuden var Odense-redaktør fra 2012 til 2016 og redaktionschef fra 2016 til 2024.
Han efterlader sig hustruen Bente Volmer Nielsen og sønnen Magnus Volmer Nielsen.
Jørgen Volmer blev 72 år.
To medarbejdere i Nyborg Kommune er blevet hjemsendt, mens omfattende problemer med tilladelserne på skole og aktivitetscentret SAJL på Ringvej i Nyborg undersøges.
De manglende tilladelser udløste tidligere på måneden en midlertidig tvangslukning af aktivitetscentret, der til daglig aktiverer 50 personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, unge udviklingshæmmede samt personer med fysiske eller psykiske handicap.
I standsningsmeddelelsen fremgår det, at stedet ikke er blevet godkendt til at være aktivitetscenter for målgruppen, og at der er foretaget ombygninger uden byggetilladelse.
Indsætter task force
Desuden oplyser kommunen i en meddelelse, at der ikke har været styr på brandsikkerheden.
Bygningen blev taget i brug i 2022.
Ifølge en pressemeddelelse fra Nyborg Kommune kendte medarbejdere i afdelingen til de manglende tilladelser, men ikke til omfanget.
Nu har kommunen taget konsekvensen og hjemsendt to medarbejdere, mens der arbejdes på at finde en ny permanent lokation til aktivitetscentret.
- Det her er en sag, vi tager alvorligt, og håndteringen afspejler ikke vores procedurer. Jeg vil gerne beklage håndteringen overfor de borgere og pårørende, som har været påvirket af forløbet og forståeligt stillet spørgsmålstegn til det, siger Søren Ravn-Nielsen, chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.
Kommunen skriver mandag aften i en pressemeddelelse, at kommunen indsætter en såkaldt task force, for at undersøge om der er flere bygninger i kommunen, som ikke har de fornødne tilladelser.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en præcis tidsplan for gennemgangen eller overslag over eventuelle økonomiske konsekvenser.
- Vi har nogle ejendomme, vi gerne vil kigge nærmere på. Første skridt er at få et overblik over omfanget af renoveringer og derefter tage de nødvendige skridt fra sag til sag. Jeg kan ikke på forhånd afvise, at det kan give anledning til flere påbud, siger Søren Ravn-Nielsen.
Tilhørerpladserne var massivt besat fra morgenstunden, da ÆrøXpressen mandag med advokat Martin Skovbjerg i front forsøgte at få stoppet Ærø Kommunes tilskud til tre kommunale færgeruter på øen.
Men Ærøfærgerne sejler også i dag og de kommende uger.
Efter dagens retsmøde og procedurer behøvede dommer Ulrik Birk betænkningstid, og afgørelsen i det civile søgsmål bliver først truffet 30. marts.
Bombe under færgefart
Blandt tilhørerne var Ærøs borgmester Peter Hansted (S), der er manden, der havde mest på spil ved dagens retsmøde.
- Det vil blive en bombe under al dansk færgefart, hvis ÆrøXpressen får ret, sagde Simon Kristian Frøsig, der dannede par med Rune Aagaard fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen som repræsentanter for Ærø Kommune.
Som omtalt hos TV 2 Fyn kræver ÆrøXpressen, at Ærø Kommune får forbud eller påbud mod at bruge kommunale tilskud til sejladsen mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, indtil man har fået tilladelse af EU-Kommissionen.
Klart ulovligt
Martin Skovbjerg og Annelise Lykke Schmidt kaldte det klart ulovligt og en overtrædelse af statsstøttereglerne, at Ærø Kommune hvert år dækker underskuddet på Ærøfærgerne, mens ÆrøXpressen må klare sig uden tilskud på den private rute mellem Marstal og Rudkøbing.
På retsmødet kom det frem, at bestyrelsesformand for ÆrøXpressen Claus Peter Skov føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen og ikke synes, at ruten har fået en fair behandling, siden man startede besejlingen mellem Marstal og Rudkøbing i 2019.
- Det har været op ad bakke. Vi havde fået indenrigsministeriets godkendelse, og over 2000 aktionærer købte sig ind i den nye færge. Det har været med til at skabe liv i Marstal igen, fortalte Claus Peter Skov.
Færgekrig i lys lue på Ærø - dommer bedt om straks at stoppe kommunal færgedrift
Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.
Hverken mere eller mindre.
Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.
Ulovlig statsstøtte
- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.
Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.
Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.
Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.
Hvad med det græske øhav
Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.
- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.
Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.
- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.
Solide økonomiske tilskud
Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.
- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.
To sager
Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.
- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.
Den sag hovedforhandles i retten til september.
ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.
Hvile i sig selv
Selskabet har ifølge 2024-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.
Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.
Private driver andre øruter
ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.
Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.
Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.
- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.
Det er nu op til dommer Ulrik Birk at navigere i den lovjungle og de mange tusinde sider, som påstandsdokumenterne fylder i sagen og træffe en afgørelse.
Sagen har allerede været forbi Ankestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, men det første sted blev sagen afvist, og Konkurrencestyrelsen henviste til manglende ressourcer.
Fuldt legalt
Ifølge Ærø Kommunes juridiske tovholdere er der ikke tvivl om, at Ærø Kommune har fulgt loven, at det er helt legalt, at kommunen næste år spæder 14,6 millioner kroner til det underskud, der ellers ville være ved at drive de tre ruter.
Med henvisning til færgeloven og omfattende belæg i udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Kammeradvokaten slog Rune Aagaard fast, at der er betydelige frihedsgrader hos landets ø-kommuner, når de fastsætter færgepriser og yder tilskud med staten i ryggen.
Og at de følger loven.
Det skyldes, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, der tilgodeser erhvervsliv, befolkning og turismen på øerne.
- Alternativet ville være, at de udbød ruterne til private færgeselskaber, som de så også skulle betale for at sørge for færgedriften, sagde Rune Aagaard.
I dag er det cirka ti procent dyrere at tage med ÆrøXpressen end Ærøfærgerne, og det er tilmed for en væsentlig kortere rute fra Marstal.
20 procent af markedet
ÆrøXpressen står i dag for cirka 20 procent af færgesejladsen på Ærø, og selv om selskabets advokat Martin Skovbjerg nævnte risikoen for en konkurs, hvis ikke de kommunale tilskud stopper, anså Rune Aagaard det scenarie som sandsynligt.
- Trods forskellen i billetpriser har ÆrøXpressen en betydelig del af transporten, men det er ikke kommunens ansvar at sørge for, at ruten er rentabel, sagde han.
Ud over ÆrøXpressen bestyrelsesformand blev kommunaldirektør Allan Krog Filtenborg og økonomichef ved Ærøfærgerne Thomas Johan Norrild ført som vidner.
Ud over dagens retsmøde har parterne endnu en retssag kørende, og den fortsætter ved retten i efteråret.
Så uanset afgørelsen 30. marts er færgekrigen på Ærø langt fra afsluttet.
Den er steget stødt siden årsskiftet, og nu er benzinprisen på sit højeste i 2026. Mandag lyder prisen på 14 kroner og 79 ører per liter.
Det viser de såkaldte listepriser, der fastsættes hver dag på baggrund af det internationale oliemarked.
Vi skal faktisk helt tilbage til starten af december, hvor prisen sidst lå på 14 kroner og 79 ører per liter. Siden faldt den til 14 kroner og ni ører midt i december, hvorefter den begyndte at stige igen.
Selvom benzinpriserne på de fleste fynske tankstationer ligger på omkring 14 kroner og 79 ører, kan prisen variere både i løbet af dagen og fra station til station.
Der er Herning Blue Fox, og så er der alle de øvrige hold i denne sæson i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.
Det blev igen, igen tydeligt mandag aften, da midtjyderne i egen hule bankede seneste sæsons mester, Odense Bulldogs, med hele 10-3.
Storsejre er på ingen måde en sjældenhed for Herning i denne sæson. Så sent som i fredags blev det til en 6-1-sejr over Aalborg Pirates, men det var nu alligevel første gang i sæsonen, at midtjyderne scorede et tocifret antal mål.
Herning har fortsat til gode at tabe i ligaen i 2026. Holdet er nu oppe på 13 ligasejre i træk. Seneste nederlag kom 28. december.
Fynboer ydmyget
Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.
Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.
Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.
Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.
Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.
Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.
I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.
Opdateret klokken 21.01
Cyklisten er ikke længere på Fynske Motorvej.
Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.
Mellem frakørsel 58a Middelfart Ø og frakørsel 58b Middelfart er der nemlig spottet en cyklist i nødsporet, og derfor bringer Vejdirektoratet en advarsel.
- Cyklist i nødspor. Pas på, skriver direktoratet.
Det fremgår ikke, i hvilket af nødsporene cyklisten befinder sig.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
kopieret!
Vandet kom fossende ind fra Storebælt under stormfloden 2. november 2006 i Kerteminde. For Kai Triers vedkommende betød det, at forældrenes hus i vandkants-Kerteminde fik en form for pool i kælderen.
Men ikke den slags man har lyst til at tage en dukkert i. 160 centimeter dybt var vandet, der var trængt ind i kælderen under den historiske stormflod.
- Vi har været forskånede de sidste 20 år, men det kommer jo igen på et eller andet tidspunkt. Det ved vi alle sammen, siger han.
Nu er der godt nyt for Kai Trier og andre borgere i vandkants-Danmark, for I dag præsenterede regeringen en milliarddyr kystbeskyttelsesplan, der skal sikre flere danske kyster mod fremtidens vildere vejrhændelser.
Staten betaler det meste
Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.
- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.
Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.
I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.
- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).
Håber på pæn løsning
Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.
Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.
- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.
Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.
Opdateret klokken 19.59
Branden er nu slukket.
Politi og brandvæsen er lige nu til stede ved en brand i et kolonihavehus i haveforeningen Søndergårds Haver i det østlige Odense.
- Anmeldelsen lød, at flammer står op fra taget, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at en beboer i foreningen indgav anmeldelsen, der kom klokken 18.20.
Fyns Politi sendte både en patrulje og en indsatsleder ud til stedet. Vagtchefen kan ikke svare på, hvor meget beredskab der rykkede ud.
Ifølge vagtchefen har brandfolk ikke kunnet entrere kolonihavehuset. Han vurderer, at slukningsarbejdet vil stå på “i en time endnu”.
Ingen personer er kommet til skade, og der er intet overblik over den materielle skade.
Flere skoleledere reagerer nu på, at deres skole fremtræder på listen over skoler af "bekymrende kvalitet."
Fire ud af ni skoler fremtræder på listen på grund af trivsel. Det fremgår i en ny liste fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.
Michael W. Jørgensen er skoleleder på Stige Skole, hvor de arbejder for at få trivslen i top.
- Det er ofte børn, der har det svært i forvejen, som kommer til os. Børnene kommer fra svære vilkår, og vi arbejder hårdt på at få trivslen op.
TV 2 Fyn har kontaktet alle skolelederne, hvis skole fremtræder på listen, for at høre, hvilke udfordringer der skiller sig ud på netop deres skole.
- Vi tager det meget alvorligt
Der kan være flere årsager til, at en skole ender på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”
Ni fynske skoler blev søndag udpeget som værende af “bekymrende kvalitet” af Børne- og Undervisningsministeriet.
Undersøgelsen foretages hvert år og måler blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel over en toårig periode.
En skole kan sagtens være på listen, selvom eleverne har højt fagligt niveau, men lav trivsel. Samtidig kan en skole også være på listen, hvis den har lavt fravær og høj trivsel, men lave resultater i de obligatoriske test i dansk og matematik.
På nedenstående kort kan du få et overblik over, hvilke fynske skoler der indgår på listen, og hvorfor.
Stige Skoles specialafdeling, Svendborg Heldagsskole og Brobyskolerne indgår alle på listen på baggrund af trivselsmålingen fra januar 2025. Netop nu er en ny trivselsmåling i gang, og de tre skolers skoleledere understreger alle, at man kæmper for at forbedre trivslen. Skoleleder på Brobyskolerne Tine Sjørup håber på bedre resultater i den nye måling.
- Vi forholder os hver dag til elevernes trivsel på individ-, klasse- og skole-niveau, og vi arbejder kontinuerligt med mange forskellige indsatser. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt, men målingen fra sidste år viser også, at det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne har det, og hvad indsatserne skulle være. Vi håber og forventer, at dette års trivselsmåling vil se anderledes ud.
Disse indikatorer bruges til at udpege en skole til at være af "bekymrende kvalitet"
Udpegningen af folkeskolernes almenklasser sker ud fra følgende fem indikatorer for bekymrende kvalitet:
Bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse - Skolen har under 80 pct. elever med min. 02 i dansk og matematik i de seneste to skoleår.
Socioøkonomisk reference for bundne prøver i 9. klasse - Skolen har et samlet karaktergennemsnit, der er mindst 0,5 karakterpoint under referencen (signifikant negativ) i de seneste to skoleår.
Obligatoriske test i dansk og matematik i 2.-6. klasse (Gælder kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse) - Kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse: Under 55 pct. gode elever de seneste to skoleår (2.-6. klassetrin)
Elevfravær - Over 40 pct. af eleverne har over 10 pct. fravær i de seneste to skoleår.
Elevtrivsel - Mere end 25 pct. elever med lavest trivsel i de seneste to skoleår (opgøres som under 75 pct. elever med højest trivsel i de seneste to skoleår.
Folkeskolernes specialklasser og specialskolerne udpeges ud fra følgende to indikatorer for bekymrende kvalitet:
Elevfravær
Elevtrivsel.
For mange skoler på listen
Andreas Rasch-Christensen, ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet ved VIA University College, mener, at der er for mange skoler, der lander på listen på landsplan. I alt er der 105 skoler på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”
- Der er for mange skoler, der lander på den liste. Det interessante og det vigtige er: Hvad gør vi så ved det? Og er det en lille skole med små klasser, så skal der ikke ret meget fravær til, for at man samlet set bonner ud på listen, siger han.
Det gælder også for nationale tests og andre indikatorer, at små klasser har større udsving. Det kan flere skoleledere nikke genkendende til - herunder Allan Søgaard-Andersen fra Brylle Skole:
- På de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi igennem længere tid haft fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang. Vi kan se, at eleverne faktisk har rykket sig det seneste år, og vi har færre elever, som i testen scorer som ”dårlige læsere”, siger han.
Alle skoleledere, hvis skoler er på listen, har udtalt til TV 2 Fyn, at de er opmærksomme på de problemer, som de står overfor, og har udviklet handleplaner for at forbedre diverse områder.
Ni fynske skoler vækker stor bekymring
Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.
De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.
Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.
På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.
Hver fjerde elev er “gode læsere”
| Kommune | Skole |
|---|---|
| Assens | Brylle Skole |
| Assens | Salbrovadskolen |
| Faaborg-Midtfyn | Brobyskolerne |
| Kerteminde | Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen |
| Middelfart | Fjelsted Harndrup Skole |
| Odense | Skt. Klemensskolens specialafdeling |
| Odense | Stige Skoles specialafdeling |
| Svendborg | Tved Skole |
| Svendborg | Svendborg Heldagsskole (Specialskole) |
Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.
Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.
- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.
For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.
Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar
Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.
Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.
Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.
Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.
Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.
Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.
Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.
For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.
Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.
Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.
Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.
- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.
Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.
Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.
Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.
- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn
Sådan måler styrelsen
Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.
Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.
Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.
Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.
TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.
Da en overkørselsbelægning skal repareres, bliver ind- og udkørselsvejen mellem Strandvej og Niels Juels Vej i Svendborg spærret fra 9. marts til 13. marts.
Arbejdet var oprindeligt planlagt til at blive udført i starten af januar, med det blev udskudt på grund af frostvejret.
Det skriver Svendborg Kommune i en pressemeddelelse.
Bilister henvises til at følge den skiltede omkørselsrute, skriver kommunen og tilføjer, at trækken med cykler og gående forsat kan passere.
PTSD-ramte betjente hyldet
Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som...
Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som soldater. Søndag blev der afholdt koncert i Odense Koncerthus med musik, der er komponeret som en hyldest til betjentene.
Et mandligt offer blev natten til fredag slået i ansigtet på Mageløs i Odense C.
Af Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at han blev konfronteret af to gerningsmænd, der “fremstod konfliktsøgende”.
Offeret ønskede ikke en konflikt og forsøgte at forlade stedet.
Det fik han ikke lov til, for kort efter passede mændene ham op med ordene “skal vi tage den nu”, hvorpå han blev tildelt slaget af en af dem.
- Vi har et meget sparsomt signalement af gerningsmændene, der lyder, at de var mænd i 30'erne iført dunjakker. Anmelderen beskriver dem som "store gutter", siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel, der ikke komme tilstanden på offeret nærmere.
Episoden fandt sted klokken 00.44.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her