Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fra onsdag skal skoleelever se deres klassekammerater igennem computerskærmen. Skoleelever fra 5. klasse og op efter skal sendes hjem.
Når klokken ringer ind og skoledagen onsdag begynder, kommer eleverne i Odense ikke til at møde deres klassekammerater i klasselokalet.
Det er konsekvensen af de nye coronarestriktioner, som betyder, at skoleelever i Odense fra 5. klasse og op efter skal sendes hjem og istedet modtage onlineundervisning.
Få overblikket her: Sådan rammer restriktionerne Odense
Fra på onsdag står Odense Kommune over for en delvis nedlukning. Det siger Mette Frederiksen mandag på en pressemøde.
Mandag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) en række nye restriktioner i forbindelse med coronasituationen i Danmark.
- Smittetrykket i Danmark er for højt, den smittestigning, vi har set i den seneste tid, er bekymrende, åbnede Mette Frederiksen pressemødet med.
38 kommuner, heriblandt Odense Kommune som den eneste fynske kommune, bliver delvist lukket fra onsdag den 9. december.
- Jeg ved godt, at dagens melding vil være nedslående for mange, siger statsministeren.
De nye restriktioner vil gælde i 38 kommuner fra 9. december til og med 3. januar:
- Skoleelever fra 5. klasse og opefter sendes hjem.
- Elever og studerende på ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående uddannelser hjemsendes.
- Restauranter, caféer, barer og andre serveringssteder lukkes, men takeaway vil fortsat være tilladt.
- Idræts- og foreningsliv, heriblandt fitness-centre, lukkes ned. Professionel idræt er undtaget
- Kulturinstitutioner, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal lukke indendørs arealer.
- Offentlige arbejdsgivere opfordres til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt.
- Zoologisk have og forlystelsesparker skal lukke alle indendørsområder.
Landsdækkende restriktioner forlænges
Det er ikke kun regionalt, at der kommer til at være restriktioner. De landsdækkende restriktioner forlænges.
- VI har årstiden imod os, og januar og februar kan blive nogle meget svære måneder. De landsdækkende restriktioner vil derfor blive forlænget til 28. februar 2021, siger Mette Frederiksen på pressemødet.
Det betyder, at alle danskere fortsat skal bære mundbind eller visir i butikker, offentlige instituationer og offentlig transport som hidtil. Desuden opfordred der til hjemmearbejde, ligesom restauranter i resten af Danmark fortsat har indskrænket åbningstid. Det gælder altså ikke i Odense, hvor restauranter og caféer lukker helt.
Det anbefales desuden, at man ikke ser mere end ti mennesker privat og ser så få forskellige mennesker som muligt.
2.046 nye smittede
På ét døgn er der registreret 2.046 nye smittede og kontakttallet ligger på 1,2. Aktuelt er 328 personer indlagt med coronavirus, hvoraf halvdelen er over 70 år. Af de 328 indlagte er 43 indlagt på intensiv, 29 ligger i respirator.
I Odense er incidenstallet 227 mandag.
Derfor kommer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) med en opfordring:
- Alle unge mellem 15 og 25 skal lade sig teste inden jul, siger han.
Dog pointerer han også, at det ikke kan træde ind i stedet for afstand og afspritning.
På mødet har Mette Frederiksen en bøn til dem, der bor i de omtalte kommuner:
- Til hver enkelt af jer vil jeg gerne sige: Ved at give jeres biddrag er du med til a bryde smittekæderne. I sidste ende er du med til at redde liv i vores land. Kære Danmark, vi klarede foråret, sommere og efteråret. Jeg er sikker på, at vi kommer til at klare vinteren.
- Jeg kan i hvert fald ikke koncentrere mig, når jeg sidder derhjemme. Så er det meget bedre at sidde på skolen, siger Line Ryeberg Boe, der går i 7. klasse på Korup Skole i Odense.
- Det er rigtig træls, at man skal vente på hele sin klasse, siger hendes klassekammerat Emma-Jo Buur Hede.
Hver femte elev mistrives
Det er som bekendt ikke første gang, eleverne bliver sendt hjem.
I foråret blev skoleeleverne bedt om at pakke skoletasken, tage hjem og modtage fjernundervisning. På baggrund af den hjemsendelse blev der foretaget en undersøgelse, der viste, at hver femte elev havde svært ved fjernundervisning.
Undersøgelsen blev foretaget af SDU, og resultatet viste en tydelig tendens. Knap 20 procent af eleverne havde det svært med onlineundervisning. 35 procent af forældrene var bekymrede for børnenes læring.
Og Anders Bryld, der er lærer på Korup Skole, er også bevidst om problemet.
- De er egentlig gode til at være fokuseret i onlineundervisningen, men man kan godt mærke, at det bestemt ikke er det samme. Specielt ikke når man har kørt det i noget tid, så bliver det sværere og sværere at motivere dem, siger skolelæren for 7. klassen på Korup Skole.
”Vi hiver dem ind, hvis det er”
Skoleleder Simon Hempel-Jørgensen på Korup Skole er bevidst om de konsekvenser, hjemsendelsen kan medføre for eleverne. Og han lægger ikke skjul på, at man er klar på at indføre alternative løsninger til problemet.
- Lærerne er meget opmærksomme på børnene, siger Simon Hempel-Jørgensen og fortsætter:
- Vi er klar til at lave nogle mellemløsninger. Det kan godt være, at vi trækker enkelte elever ind til nogle samtaler med deres lærer. Det er en uvant situation, og det er klart, at ens lærer kan være en ressourceperson, der kan få det hele til at hænge sammen i en uklar tid, siger han.
Sidsel har sidste dag i fitnesscenteret: - Det bliver rigtig hårdt mentalt
Fitnesscentrene i Odense holder åbent for sidste gang i et stykke tid. Sidsel Marie Kragh-Rasmussen er ikke i tvivl om konsekvenserne ved nedlukningen.
Idræts- og foreningsliv, heriblandt fitnesscentrene, lukkes ned i Odense. Det er udfaldet af de nye restriktioner i kampen mod den stigende corona-smitte.
Derfor var det sidste omgang i noget tid med håndvægtene i OBBC-fitnesscenter for Sidsel Marie Kragh-Rasmussen.
Hun både træner og arbejder i OBBC-fitnesscenter, og hun er ikke i tvivl om, hvordan nedlukningen af hendes vante fitnesscenter kommer til at ramme hende.
- Jeg synes, at det er svært. Egentlig mest mentalt. Det er ikke fordi, at man mister muskelmasse eller får en dårlig kondi, det er mest det sociale. Jeg tror, at det bliver rigtig hårdt mentalt, siger Sidsel Marie Kragh-Rasmussen.
20 års træning sat på pause
Daniela Belnacci, der bor i Odense og træner i OBBC-fitnesscenter, er også en af dem, der bliver berørt af nedlukningen.
- Jeg har trænet her i 20 år. Det bliver rigtig hårdt, fordi træning er så stor en del af mit liv. Det er med til at give overskud, det er med til at give så meget til hverdagen. Det bliver godt træls, siger Daniela Belnacci og forsætter:
- Jeg har slet ikke hørt om nogle fitnesscentre, der skulle være en smittespreder.
Undren over beslutningen
Der er omkring 1700 medlemmer i OBBC-fitnesscenter. Centeret er en forening, der består af en bestyrelse og en daglig ledelse.
“Jeg kunne slet ikke forstå det”
En af de personer er Tine Kathrine Andersen, der til daglig er souschef i OBBC-fitnesscenter. Hun undrer sig gevaldigt over beslutningen fra regeringens side.
- Jeg kunne slet ikke forstå det. Vi har ingen fortilfælde af corona her. Vi gør alt, hvad vi kan for at desinficere og gøre rent, siger Tine Kathrine Andersen.
Udover manglende forståelse over for beslutningen frygter Tine Kathrine Andersen de økonomiske konsekvenser.
- Der var rigtig mange, der blev forskrækket i foråret og opsagde deres medlemsskab. Vi har stadigvæk ikke fået de medlemsskaber igen. Det er en hård kamp, siger hun og fortsætter:
- Jeg frygter selvfølgelig, at der kommer flere, der vil sætte deres medlemsskaber i bero eller opsige dem. Og det får konsekvenser for OBBC økonomisk, hvis vi ikke kan beholde vores medlemmer.
Fremtiden ser usikker ud
På nuværende tidspunkt skal fitnesscentrene holde lukket indtil 3. januar. Men hvis nedlukningen skulle vise sig at fortsætte, kommer det til at have stor betydning for OBBC-fitnesscenter.
- Det kan være slemt. Vi har selvfølgelig nogle midler at gøre godt med, men vi kan ikke blive ved med at holde lukket. Det kommer til at have store konsekvenser, hvis det her fortsætter.
Sidsel Marie Kragh-Rasmussen håber blot, at hun kan komme tilbage i fitnesscenteret og dyrke det sociale fællesskab.
- Jeg har en masse træningsudstyr derhjemme. Jeg har en lillesøster, der løber rigtig meget, men det er bare ikke det samme. Det er blot træningsaspektet i det, men alt det sociale i at komme her, det har man ikke på samme måde. Så står man bare hjemme i stuen og sveder, siger Sidsel Marie Kragh-Rasmussen.
Og det er også noget, man sætter pris på i 7. klassen på Korup Skole.
- Det går meget godt, men til sidst bliver man lidt træt af det. Jeg tror bare, når man sidder alene hele tiden, så bliver man træt af det til sidst, siger Cille Kronlund Happel, der nyder sin sidste fysiske dag med klassen.
Korte videoer
I gennemsnit sker det en gang om måneden, at en dansker på under 23 år dør af en opioid-overdosis.
Nu er Sundhedsstyrelsen og Politiets Online Patrulje gået sammen om at arrangere et digitalt forældremøde, hvor alle forældre til børn og unge imellem 12-20 år har mulighed for at deltage.
Her kan de få gode råd til, hvad de kan gøre for at forebygge unges brug af opioider, og hvordan man kan opdage et misbrug.
Gymnasieelev blev tilbudt pille af ven - blev dybt afhængig af frygtet stof
Han var 17 år gammel og var til fest med en af sine gode kammerater fra folkeskolen, da kammeraten tilbød ham en lille hvid pille. Den blev omtalt som "Dol", slang fra den stærkt smertestillende opioid-pille Tramadol.
Pillen lagde han på sin tunge, slugte den og og kort tid efter havde han det rart. Det var som om, at alle bekymringer i hans hoved pludselig forsvandt.
To uger senere opsøgte han selv en opioid-pusher, og det blev vendepunktet mod et dybt afhængighedsforhold for gymnasieeleven, med op til seks piller i døgnet.
Redaktionen kender den odenseanske gymnasieelevs identitet, men af hensyn til hans frygt for repressalier ved at træde frem, optræder han anonymt i denne artikel, hvor vi kalder ham Markus. Redaktionen er bekendt med kildens identitet.
Markus fandt nemt pille-pusheren på sociale medier, og tilgængeligheden overgår enhver døgnkiosks. Uanset tidspunktet på døgnet, kunne Markus billigt få leveret pillerne præcis hvor han var.
- Et ark med ti piller koster 60 kroner. Jeg tager også snus, og en bøtte koster det samme, men effekten af pillerne er meget større.
Han har vist TV 2 Fyn en korrespondance med en pusher. Der er tilmed mængderabat, hvis man køber stort ind.
Markus er i dag 18 år gammel og har for få dage siden besluttet sig for, at det skal være slut med opioiderne efter et års misbrug. Det er dog ikke første gang han har forsøgt at stoppe.
En stemme i hovedet
Flere gange har han gjort forsøget, for han ved godt, at det både er usundt og farligt at indtage den receptpligtige medicin.
- Men det er som om, at der er den her stemme, der siger, at “du skal have den her følelse igen”. Stemmen er hele tiden med dig, og derfor er det virkelig svært at stoppe.
Koldsved, uro i kroppen, søvnløse nætter og manglende appetit har fulgt Markus, når han har forsøgt at stoppe. Hver gang er han bukket under for abstinenserne, for pillerne har effekter, som han selv har opfattet som gavnlige.
- Jeg har mest taget pillerne i skoletiden. De har hjulpet mig med at koncentrere mig, og være mere deltagende i undervisningen. Når jeg ikke har taget pillerne, så har min deltagelse svinget rigtig meget. Især op til eksamener har jeg følt, at pillerne har hjulpet. jeg har også kunne se en positiv effekt på mine karakterer.
Men Markus er ikke blind for bagsiden af pillemisbruget.
- Man bliver nemt irriteret, pillerne koster penge og man skjuler sit misbrug overfor alt og alle. Det er jo ikke normalt at tage de her piller, siger han.
Faktisk kom en af hans venner til at tage en overdosis af pillerne, men vennens oplevelse satte ikke en skræk i livet på Markus.
- Jeg tænkte, at det kan ikke ske for mig. Jeg gør det jo bare moderat og kontrolleret. Men man ved det jo ikke, erkender han.
Heroin i pilleform
Det er desværre ikke uset at unge danskere mister livet til en overdosis af opioid-piller. I gennemsnit sker det en gang om måneden, at en dansker på under 23 år dør af stoffet, fortæller Jacob Møller Antonsen, overlæge og sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.
Voxmeter gennemførte i 2024 en undersøgelse for Sundhedsstyrelsen blandt 18 til 25-årige, hvor deltagerne blev spurgt, om de havde brugt opioider før. Her svarede 2,7 procent, at de har brugt opioider. Cirka halvdelen af dem havde brugt opioider inden for det seneste år, og det var primært unge mænd.
- Det er altid svært at udtale sig om udbredelsen i et illegalt marked, og vi må erkende der er et stort mørketal i, hvor udbredte illegale opioider er i Danmark. Det vi ser i Sundhedsstyrelsen er, at flere og flere søger behandling grundet opioid-pillerne, fortæller Jacob Møller Antonsen.
Sundhedsstyrelsen iværksatte i 2025 et nyt initiativ til at monitorere udbredelsen af opioid-misbrug i Danmark. Her overvåges spildevand for rester af medicinen. Det er dog for tidligt at drage konklusioner på baggrund af det.
Jacob Møller Antonsen erkender at opioider er ganske udbredt som narkotika i Danmark, og fortæller at de kan appellere til personer, som ikke er klassiske narko-misbrugere. Han advarer på det kraftigste mod at tage pillerne, med mindre de er ordineret af en læge.
- Opioider er sådan set heroin på pilleform. Det er potentielt et meget potent, stærkt medikament. Det er ekstremt afhængighedsskabende, og i yderste konsekvens kan det forårsage, at man stopper med at trække vejret.
- Det skal stoppes
Ifølge Markus er pusherne som han køber pillerne af ikke bandefolk. Det kan være unge mennesker, nogle af dem fra hans skole. Det kan også være familiefædre, der har børn med i bilen, som leverer pillerne.
- Jeg synes det er skræmmende, at det er så nemt at få fat i. Det er så afhængighedsskabende, og jeg ved, at når jeg kan blive så hurtigt afhængig, så må der være rigtig mange, som har samme problem, siger Markus.
Han ser til, mens venner bliver afhængige. Markus’ indtryk er, at misbrugsfænomenet breder sig med enorm hast blandt unge. Derfor har han én klar mission med at fortælle om sit eget misbrug:
- Det skal stoppes.
Har du et misbrug?
Hvis du har et misbrug af opioider, er der hjælp at hente i alle kommuner. Eksempelvis kan Unge & Misbrug i Odense kommune hjælpe borgere på under 30 år med alle former for pille- og narkomisbrug.
Samtidig håber han, at der kan blive sat større fokus på hvor farlige opioider er i skolen. Selv har han oplevet, at der har været mere fokus på alkohol og narko, mens opioider ikke har været berørt i hans egen undervisning.
- Og så håber jeg, at flere unge kommer til at kende til risikoen ved at tage den her pille: Hvor vanedannende den er, og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser den har. Hellere bare lade være med at prøve pillen første gang, for det kan gå rigtig galt derfra.
Selv har han indset, at der er mere i livet, end at være opslugt af et stof, som lægger en dæmper på ens følelser. Nogle gange kan han blive helt i tvivl, om han har følelser.
Dem glæder han sig til at mærke igen, når han forhåbentligt snart er clean.
Opioider er meget billige på det sorte marked, og bliver af fagpersoner kaldt heroin i pilleform.
Mødet livestreames torsdag den 26. februar fra klokken 19.30-20.30 på Politiets Online Patruljes YouTube-kanal. Du kan se flere detaljer her.
Et ret særligt vejrfænomen kan ramme Danmark torsdag.
Sand fra Sahara vil blive ført hele vejen fra Afrika op over Danmark med vinden, og det kan føre til rødligt regnvejr herhjemme. Det skriver TV 2 Vejret.
- Der vil stedvis falde lidt småregn, og regnvandet kan indeholde fine sandpartikler, hvilket giver regnen en svag rødlig farve. Fænomenet kaldes blodregn, skriver meteorolog Jen Ringgård Christiansen.
Derudover kan Sahara-sandet også anes ved solopgang eller solnedgang, hvor himlen kan fremstå mere rødlig end normalt.
Letbanen i Odense forbereder sig på, at det nye sygehus skal åbne, og derfor står selskabet overfor at købe nye tog og sikre flere afgange.
I indkøbet af de nye tog skal det blandt andet sikres, at togene støjer mindre end de nuværende og lever op til nye sikkerhedskrav. Og så bliver de ti meter længere, så længden er 40 og ikke 30 meter, som i dag.
Derudover vil Odense Letbane på den nuværende letbanelinje i fremtiden køre hvert sjette minut i stedet for hvert syvende minut.
- Det betyder, at der kommer to afgange mere i timen. Hvis man politisk beslutter at investere i 40 meter lange tog, så vil det betyde, at vi kan transportere 500 mennesker mere i timen, hvilket er en ret stor kapacitetsforøgelse, siger Dan Ravn.
Investerer i fremtidssikring af letbanen
Odense Letbane har den 18. februar haft sit årlige foretræde for Økonomiudvalget. I den oprindelige plan for etape to skulle der indkøbes otte nye tog, men nu anbefaler Odense Letbane yderligere fire tog, som skal indsættes på den eksisterende linje 1 mellem Tarup Center og Hjallese Station.
De nye planer kommer i forbindelse med en positiv passagerudvikling, som Dan Ravn forventer stiger endnu mere, når det nye sygehus, Nyt OUH, åbner.
Nye tog skal sikre mindre støj
Som en del af den nye investering fylder støj også en del. Derfor peger Dan Ravn på, at de nye tog ikke skal forstyrre bybilledet eller den øvrige trafik.
- Når vi skal ud og lave et indkøb, så er et af vores fokuspunkter, som vi stiller til vores leverandører, støj- og vibrationskrav. En fordel ved at anbefale at købe 40 meter tog er, at man også vil have mindre passage igennem byen. Hvis vi købte 30 meter tog igen, så ville vi skulle have flere tog, som ville påvirke den øvrige trafik endnu mere, lyder det.
Dan Ravn kan endnu ikke fortælle, hvor meget togene kommer til at koste. Men det bliver dyrt. De nuværende tog kostede mellem 30-50 millioner kroner per styk.
En forventning til, hvad de nye tog vil koste, vil blive præsenteret senere i år.
- Jeg har ikke noget prisestimat nu, men der vil være en merpris, da de er ti meter længere. Nu har vi også sikkerhedsmæssige krav som gør, at vi ikke kan bestille de gamle tog.
Ifølge det seneste anlægsoverslag for Etape 2 fra september 2024 vil etableringen koste næsten 1,8 millarder kroner, hvoraf Transportministeriet forventes at bidrage med 695 millioner kroner til projektet.
Odense Letbane i vokseværk
Odense Letbane arbejder også på at udvikle en eventuel linje 3, der skal køre fra Seden til Hjallese.
- Når vi har færdigbygget etape to fra Korsløkke til Vollsmose, så er der mulighed for at lave en linje fra Seden til Hjallese. Det vil binde Seden sammen med universitetet og det nye sygehus. Det kræver seks yderligere nye tog. Det er noget, vi er i gang med at undersøge.
Odense Letbane er i positiv vækst, og de ser flere benytte den offentlige transport.
- De forgange år har været meget positive. Vi er oppe på 7,4 millioner passagerer årligt og vi har en vækst på seks procent.
- Vi kan mærke år for år, at letbanen bliver mere en del af hverdagen for de studerende på SDU. Vi er i løbende dialog med SDU, så det bliver et naturligt valg for de studerende at bruge letbanen.
Odense Letbane lægger op til et driftskoncept med 10 minutters drift på linje 2 (Seden-Sukkerkogeriet). Etape to vil tidligst være klar til drift med passagerer i 2032.
Selvom det lige præcis ikke blev til tre point for OB, da fynboerne mødte FCK lørdag, er der roser nok til især den yngre del af mandskabet.
Efter kampen uddelte Lars Jacobsen, som er fodboldekspert ved TV 2 Sport, karakterer til de to hold, og her var der mærkbar forskel.
Mens FCK trak en gennemsnitlig karakter på 4,7 ud af 10, toppede OB med et gennemsnit på 7,2.
På toppen af listen lå Marcus McCoy, som brillierede i en ellers uvant position som central stopper.
- Imponerende fysisk styrke og en evne til at læse spillet, som imponerede mig enormt. (…) Toppræstation, bravo, skrev Lars Jacobsen.
Netop McCoy har sammen med Julius Askou nu fundet vej til TV 2 Sports Rundens Hold.
kopieret!
Børn er i gennemsnit 8,1 år, når de får deres første smartphone.
Det viser en ny undersøgelse af Red Barnet.
Thomas Myskes syvårige datter har endnu ikke en telefon - det har til gengæld den ældste på ti år.
- Det er tommelfingerreglen hjemme ved os, og lillesøster får også en, når hun fylder ti år. Vi synes, det er en rimelig alder, og børnene har et fikspunkt og skal ikke spørge hver dag, hvornår de må få en telefon, men der er en plan for, hvornår det sker, siger Thomas Myske.
Også Anja Jensens tiårige datter har en telefon. Den yngste på otte år har ikke.
- I min datters klasse har jeg indtryk af, at alle har fået en telefon, siger hun.
Se hvor mange har telefon i dit barns aldersgruppe
- 31% af børn i alderen 6-10 år har egen smartphone
- 75% af børn på 10 år har egen smartphone
- 40% af børn på 9 år har egen smartphone
- 17% af børn på 8 år har egen smartphone
- 8% af børn på 7 år har egen smartphone
- 3% af børn på 6 år har egen smartphone
- Af børnene mellem 6-10 år er de i gennemsnit 8,1 år, når de får deres første smartphone
Skærmforbruget stiger
Ifølge Malte Siglev, digital trivselsrådgiver i Red Barnet, katapulterer den første smartphone børnene ud i en digital verden, som er adskilt markant fra den verden, de kender.
Samtidigt stiger skærmforbruget med alderen, og børnene får sværere ved at finde på aktiviteter, som ikke foregår på skærmen, viser undersøgelsen.
Af samme grund har Jannik Broch Thielemanns syvårige datter endnu ikke en smartphone.
- I mit drømmescenarie håber jeg at skubbe det forbi de ti år.
Når børnene bliver ti år, har tre ud af fire deres egen smartphone.
- Vi synes simpelthen, det er for tidligt at få smartphone. Jeg synes i hvert fald, at det er vildt, at 75 procent har en i tiårsalderen, det var godt nok mange, siger Jannik Broch Thielemann.
Skriv til TV 2 Fyn
Er I i dit barns klasse blevet enige om en god løsning på at udskyde mobilerne, eller har I besluttet at købe gammeldagstelefoner til alle?
Kontakt TV 2 Fyn på redaktionen@tv2fyn.dk, hvis I har fundet på en genial løsning i jeres klasse.
Den syv måneder gamle baby, der søndag blev indlagt på OUH med livstruende skader, er død.
De pårørende er underrettet.
Det oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
En mand blev mandag aften afhørt og sigtet for grov vold mod barnet.
Det fremgår ikke, hvad relationen er mellem babyen og manden.
Der er ikke oplysninger om, hvorvidt sigtelsen ændrer sig, efter at barnet er død af sine skader.
Mandag og tirsdag har politiet gennemført tekniske undersøgelser på en adresse i Bredebro i Sønderjylland.
- Vi har siden anmeldelsen iværksat en omfattende efterforskning af sagen - herunder en lang række efterforskningsskridt.
- De skal forsøge at klarlægge, hvordan de skader, som har medført barnets død, er opstået og det hændelsesforløb, der ligger forud, oplyser vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen i pressemeddelelsen.
Politiet tilføjer, at der vil blive foretaget en obduktion, yderligere afhøringer og flere tekniske undersøgelser i tæt samarbejde med National Kriminalteknisk Center (NKC) og Retsmedicinsk Institut.
Af hensyn til den igangværende efterforskning har politiet ikke yderligere oplysninger til sagen, oplyser det til Ritzau.
Specialbutikker og bazarer over hele landet tilbagekalder tirsdag nogle majssnacks af producenten Boy Bawang.
Snacksene indeholder hvede, men det er ikke deklareret.
Derfor skal man ikke spise dem, hvis man er hvedeallergiker, skriver Fødevarestyrelsen.
- Forbrugere med allergi over for hvede kan få en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.
Hvedeallergi
Ved indtagelse af hvede opstår der en allergisk reaktion med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave- og tarmkanalen eller hjerte- og karsystem. Symptomerne kan variere fra kløe i munden, høfeber, nældefeber, vejrtrækningsbesvær/astma, opkastning, diarré eller i værste fald anafylaktisk chok (allergisk chok).
Kilde: Sundhed.dk
Styrelsen skriver, at man i stedet kan kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
- Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge, skriver styrelsen.
Produktdetaljer
BOY BAWANG
Majssnack
Lechon Manok Flavor
Nettoindhold: 90 g.
Bedst før-datoer: 14-3-2026; 17-6-2026; 18-8-2026; 14-11-2026; 14-1-2027; 17-3-2027; 24-4-2027
kopieret!
Odense Letbane forbereder sig på at øge kapaciteten, og derfor vil man købe 12 nye tog.
Det skal både sikre flere tog til den nuværende letbanestrækning, men også bruges til etape to. Og det er der brug for, hvis man spørger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Der er rigtigt mange passagerer på den nuværende linje et, og det gør, at der er brug for flere tog, hvis vi skal følge med den passagerstigning, der er. Samtidigt skal vi udvide med etape to, og det kræver også, at der skal købes nye togsæt ind.
Men byrådsmedlem for Dansk Folkeparti Signe Vedersø Keldorff er ikke enig i, at der skal være både flere tog og en etape to af letbanen.
- Det er et latterligt prestigeprojekt, som koster alt, alt for meget, vi skal have kollektiv transport, der gavner alle - ikke kun dem i centrum, fortæller Signe Vedersø Keldorff.
Hun har tænkt sig at stemme imod, når byrådet, før sommer, skal stemme om indkøb af flere tog og udvidelse af ruten.
Brudte valgløfter?
Mens de nuværende tog kostede mellem 30 og 50 millioner kroner stykket, så bliver de 12 nye tog der skal købes endnu dyrere. Det bliver dog ikke et problem, hvis man spørger borgmesteren.
- Man skal jo ikke udelukke noget, og der kommer en ekstra regning, fordi vi ved, at vi ikke kan købe de gamle billige tog mere. Jeg har svært ved at forestille mig et scenarie, hvor der ikke kommer til at ske noget. Det afhænger af, hvor meget vi er villige til at finde pengene.
Før valget var Araz Kahn (LA) og Lars Christian Lilleholt fra Venstre begge to imod en udvidelse af letbanen, men piben har fået en anden lyd sidenhen for sidstnævnte.
Lars Christian Lilleholt har efter et tabt borgmesterkandidatur nemlig fundet frem til, at det ikke giver mening at kæmpe imod længere.
- Vi kigger positivt på det her, vi er jo i en situation, hvor der er et meget, meget stort flertal i byrådet, efter valget, som vil mere letbane, og som også vil udbygge den eksisterende letbane, derfor ser vi også, at der skal investeres i nye tog.
Der var jo engang, hvor du ikke var lige så stor fortaler for etape to af letbanen, og nu bliver det dyrere, så synes du stadig, at det er en god ide?
- Det er selvfølgelig helt afgørende, at økonomien hænger sammen og passagertallet også er til det, men jeg er optimistisk, fortæller Lars Christian Lilleholt.
Araz Kahn godt kan se at størstedelen af odenseanere synes, at letbanen er en god ide, men det er ikke nok til at ændre politik.
- Når man går til valg på noget, så skal man også stå på mål for det efter et valg. Hvis vi hver gang skulle følge folkestemningen, jamen så kunne vi lige så godt melde os ind i Socialdemokratiet og føre deres politik.
Ifølge det seneste anlægsoverslag for etape to fra september 2024 vil etableringen koste næsten 1,8 millarder kroner, hvoraf Transportministeriet forventes at bidrage med 695 millioner kroner til projektet.
Cheftræner Jason O’Leary er fortid i Odense Bulldogs.
Det skriver klubben i tirsdag eftermiddag. Her pointerer ishockey-mestrene også, at det afbrudte samarbejde sker med øjeblikkelig virkning.
- Når resultaterne og vores udtryk ikke afspejler det ønskede og forventede niveau, er vi nødt til at reagere. Derfor har vi vurderet, at et trænerskifte er nødvendigt for at genetablere momentum og sikre det rette fundament frem mod slutspillet, fortæller Ole Nielsen, administrerende direktør i Odense Bulldogs, i en pressemeddelelse.
Bulldogs er regerende mestre, efter de vandt Metalligaen sidste sæson.
Siden da er det gået alvorligt ned ad bakke, og mandskabet har tabt otte ud af de seneste ni kampe. Senest mandag, hvor fynboerne mødte Herning Blue Fox og måtte tage fra det jyske med et nederlag på 3-10.
Den samlede nedtur gør, at klubben rangerer som nummer seks i tabellen.
Anders Førster overtager ansvaret som cheftræner for resten af sæsonen, skriver klubben.
To unge mænd på henholdsvis 18 og 19 år skal nu afsone et år og ni måneders fængsel, mens en ældre 20årig kammerat skal i fængsel i to år og 20 dage efter et voldsomt overfald og røveri i Otterup i april sidste år.
Alle tre blev dømt for overfaldet på en 38-årig mand, der blandt andet blev frarøvet to biler og en lang række personlige genstande, lige som han blev udsat for vold - blandt andet med et aluminiumsbat.
Det brutale røveri startede sent om aftenen 19. april 2025, da de tre unge mænd bevæbnet med kniv, sabel og peberspray tvang offeret ud af sin bil.
Mandag blev ofret ført som vidne i retten, og domsmandsretten troede altså mere på hans forklaring og de tekniske beviser, herunder teleoplysninger, nummerpladefotos og DNA, som anklageren fremlagde i retten, end de tre tiltalte.
De to ældstes straf indeholder også en tillægsstraf.
Den 20 årige blev desuden dømt for besiddelse af 28 gram kokain, knivbesiddelse, overtrædelse af fyrværkeriloven og overtrædelse af færdselsloven, den 19-årige for en færdselsovertrædelse og overtrædelse af fyrværkeriloven, mens den 18-årige ud over røveri og overfald blev dømt for våbenbesiddelse, overtrædelse af fyrværkeriloven og besiddelse af amfetamin.
Havde medbragt sabel og kniv - onsdag begynder sag om vanvittig bortførelse og røveri
Det var sent om aftenen 19. april 2025, da tre unge mænd bevæbnet med kniv, sabel og peberspray tvang en anden mand ud af sin bil og ind i deres bil.
Optrinnet udspillede sig foran Otterup-hallen, og de unge mænd vidste tilsyneladende, hvor deres offer boede.
Kursen blev i hvert fald sat mod den "kidnappedes" egen adresse – han blev altså bragt hjem af sine overfaldsmænd.
De tre gik indenfor med offeret, og det var ikke for at få en kop kaffe.
De forlangte at få udleveret alt af værdi, og når deres offer strittede imod, fik han tørre tæsk med de bare næver og med et bat af aluminium.
Sådan lyder anklagen mod tre mænd på 18, 19 og 20 år, der onsdag er under tiltale i en domsmandssag ved Retten i Odense.
Den 18-årige tiltalte blev sidste år frikendt i en sag om et lignende brutalt røveri, som fandt sted i januar 2025.
Forsøgte at skyde offer
Under røveriet lykkedes gerningsmændene med at stjæle en lang række af værdigenstande.
Blandt de mest opsigtsvækkende tyvekoster er to biler, flere tablets og telefoner, 60.000 kroner i kontanter og et løbehjul.
Den ene af de tiltalte rettede et haglgevær mod offeret, men var tydeligvis ikke habil i at håndtere det. Til offerets held faldt haglet i løbet ud af geværet i stedet for at blive affyret mod den tiltalte.
De tre unge mennesker forsøgte ifølge anklageskriftet at tvinge deres offer til at overføre penge fra netbank og til at omregistrere de to biler til dem.
Det lykkedes de dog ikke med. I stedet for at efterkomme ordrerne, lykkedes det offeret at stikke af fra sit eget hjem – væk fra sine overfaldsmænd.
De tre tiltalte er ligeledes under anklage for en lang række andre ting – blandt andet for at være i besiddelse af forskellige våben, samt for at have affyret fyrværkeri foran Odense Arrest.
Retssagen mod de tre unge mænd starter onsdag morgen og løber indtil mandag 23. februar.
kopieret!
- Det er den strækning her, der er som det vilde vesten på Vestfyn.
Henrik Buch fra Grønnemose ved Aarup er netop drejet ned af tilkørslen til fynske motorvej tæt på sit hjem på Vestfyn, og sætter farten op.
Antallet af uheld på Fynske Motorvej er næsten fordoblet mellem 2019 og 2024, viser tal, TV 2 Fyn har fået at Vejdirektoratet.
Værst står det til syd om Odense - men også én anden strækning skiller sig ud.
Nemlig mellem Aarup og Nr. Aaby - en strækning på omkring 13 kilometer, der mellem 2019 og 2024 har haft 214 uheld.
- Jeg plejer gerne at lave sjov med, at hvis vi fredag eftermiddag ved to-tiden går udenfor, så plejer vi gerne at kunne høre udrykningskøretøjer. Så ved vi, at nu er den gal igen der mellem Aarup og Ejby, siger han.
Hvorfor Vestfyn?
Henrik Buchs arbejdsplads ligger ved Billund i Jylland, og som salgsansvarlig bruger han mange timer på landets motorveje. Han bor sågar så tæt på en, at lyden af tung trafik fra motorvejen ofte fylder hans have.
Sammen med flere tusinde andre, er han en af dem, der jævnligt kører på strækningen mellem Aarup og Nørre Aaby - og derfor også en af dem, der har bemærket, at antallet af uheld er steget markant.
- Det er underligt, for der er jo ikke umiddelbart noget, jeg tænker, man kunne blive distraheret af, når man kører herude, siger han og gestikulerer med sin hånd mod vejen foran ham.
Anders Kammersgaard
Antallet af uheld per kilometerAnders Kammersgaard
Antallet af uheld holdt op mod antal bilister på strækningen.Ifølge Vejdirektoratet er der mellem 2019 og 2024 kommet 4.000 flere bilister om dagen på den vestfynske strækning, der i samme periode også blev udvidet til tre spor i hver retning.
Uheld på motorvejen alene syd om Odense er firedoblet på få år
Hvis du har en følelse af, at der oftere end tidligere er uheld på Fynske Motorvej syd om Odense, så er du bestemt ikke forkert på den.
Faktisk er der fra 2019 til 2024 sket næsten en firedobling i antallet af politiregistrerede ulykker mellem Odense V og Tietgenbyen øst for Odense.
Det viser tal som TV 2 Fyn har fået fra Vejdirektoratet.
Helt konkret er antallet af uheld på strækningen fra Odense V og til Tietgenbyen øst for Odense steget fra 23 i 2019 til 81 i 2024, hvor de nyeste data er fra. Det svarer til, at der sker et nyt uheld alene på den strækning omtrent hver fjerde dag.
- Odense er helt generelt et knudepunkt. Her har vi heller ikke endnu den udvidelse, vi planlægger, fra fire til seks spor, forklarer afdelingsleder fra Vejdirektoratet, Maria Sande.
Men faktisk er det mere eller mindre forventeligt at antallet af uheld er steget - og det kan også risikere at stige yderligere de kommende år, vurderer FDM og Vejdirektoratet.
To strækninger særligt udsat
Det er dog ikke kun syd om Odense, at antallet af uheld er steget.
Ifølge tallene fra Vejdirektoratet er antallet af uheld på hele fynske motorvej knapt fordoblet mellem 2019 og 2024. Særligt strækningerne mellem Odense V og Tietgenbyen samt Aarup og Nr. Aaby er udsat.
Artiklen fortsætter under grafikken…
Anders Kammersgaard
Uheld på bestemte afgrænsede strækninger over en femårig periode.Anders Kammersgaard
Antal ulykker i forhold til mængden af trafik.Spørger man FDM og Vejdirektoratet, hvorfor det forholder sig sådan, er svaret simpelt:
Der er kommet langt flere biler på vejene.
- Af samme årsag kommer der mere trafik og trængsel - ikke mindst på statsvejene så som motorveje, siger Dennis Lange, der er chefkonsulent hos FDM.
- I dag kører der jo op mod 70.000 køretøjer om dagen på Fynske Motorvej på Vestfyn og Syd om Odense. Det er en stigning med 20 procent på ti år, konstaterer Maria Sande fra Vejdirektoratet.
Mange af- og tilkørsler
Årsagen til, at strækningen syd om Odense har oplevet en firedobling på fem år, kan hænge sammen med, at den, trods mange daglige bilister, fortsat er tosporet.
- Der er en vis fysisk grænse for, hvor mange biler man kan presse gennem en given vejstrækning. Jo tættere man er på den grænse, eller måske overskrider den grænse, jo større er sandsynligheden for, at trafikken går i stå, fortæller Dennis Lange fra FDM.
“Vores opfattelse er, at årsagen til ulykker på fynske motorvej langt henad vejen handler om opmærksomhed”
Mængden af biler på strækningen er dog ikke den eneste årsag til, at trafikken kan gå i stå i myldretiden, forklarer Maria Sande.
- Omkring Odense ligger motorvejsafkørslerne med en kortere afstand end andre steder på Fynske Motorvej, og det betyder, at der kommer flere nedbremsninger i trafikken, forklarer Maria Sande.
Fyns Politi oplyser, at de i udgangspunktet ikke analyserer uheldsårsager på Fynske motorvej, men:
- Vores opfattelse er, at årsagen til ulykker på Fynske Motorvej langt henad vejen handler om uopmærksomhed, fortæller kommunikationsmedarbejder Sunniva Pedersen-Reng, og tilføjer:
- Særligt de steder, hvor man kører forbi et uheld, kører i kø eller gennem vejarbejde, hvor man skal være meget opmærksom, opleves risikoen for uheld højere.
Udviklingen fortsætter
Vejdirektoratet understreger, at selvom stigningen kan se voldsom ud, så er frekvensen af uheld, altså antallet af uheld holdt op mod antallet af bilister ikke alarmerende - og skiller sig ikke ud fra mange andre steder i landet.
Og så længe, der kommer flere biler, kan vi også risikere, at der kommer flere uheld.
- Man kan ikke afvise, at der kommer flere uheld, men i og med, at vi får udvidet motorvejen syd om Odense, så skulle der gerne blive mere plads, netop for at tage den her trafikvækst. Vi skal ligesom afhjælpe, at man ikke kommer til at køre endnu tættere end i dag, siger Maria Sande.
Udvidelse af strækningen på vej
Udvidelsen af motorvejen syd om Odense fra fire til seks spor ventes påbegyndt i 2027 og afsluttet i 2030.
Når udbygningen er gennemført, vil der være tre spor i hver retning på E20-motorvejen fra motorvejskryds Fredericia til motorvejskryds Odense.
Kilde: Vejdirektoratet
- Hver eneste ulykke er i princippet en ulykke for meget. I den perfekte verden var der slet ingen ulykker, men der er vi ikke, og jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde når derhen. Sådan er virkeligheden, desværre, siger Dennis Lange fra FDM og tilføjer:
- Men man kan gøre nogle ting, som man også er i gang med, nemlig at udvide de strækninger, der er særligt udfordrede, siger Dennis Lange fra FDM.
Artiklen fortsætter under videoen…
Derudover er der ikke så meget andet at gøre, end at appellerer til, at folk tænker sig om, når de sidder bag rattet.
- Som bilister skal vi til stadighed blive bedre til at køre godt og køre sikkert. Det er den måde, at flest af os kommer sikkert hjem på igen. Det er et fælles ansvar, og det bliver vi nødt til alle sammen at tage på os, siger Dennis Lange.
Men udover det, er der ikke umiddelbart en åbenlys årsag til, at den vestfynske strækning har flere uheld end resten af fynske motorvej, ligesom der er syd for Odense, hvor motorvejen fortsat er tosporet.
- Det kan være svært at sige, hvad det præcist er, for forekomst af ulykker kan påvirkes af mange forhold. Et forhold er, at der er mere og tættere trafik, og så stiger risikoen også for uheld, forklarer afdelingsleder ved Vejdirektoratet, Maria Sande.
Fyns Politi peger på opmærksomhed
TV 2 Fyn har rakt ud til Fyns Politi for at høre, om de har et bud på årsagen til stigningen i antal uheld på strækningerne.
De svarer:
Fyns politi analyserer i udgangspunktet ikke uheldsårsager på fynske motorvej. Vores opfattelse er dog, at årsagen til ulykker på fynske motorvej langt henad vejen handler om opmærksomhed. Særligt de steder, hvor man kører forbi et uheld, kører i kø eller gennem vejarbejde, hvor man skal være meget opmærksom, opleves risikoen for uheld højere.
Få personskadeuheld
Selvom antallet af uheld på tværs af Fynske Motorvej er steget markant mellem 2019 og 2024, så er det vigtigt at bemærke særligt én ting, understreger Maria Sande fra Vejdirektoratet:
- Langt størstedelen af uheldene, der sker, er materielskadeuheld, og altså skade på bil. Der registreres heldigvis meget få personskadeuheld, og derfor er motorveje jo også generelt den sikreste vejtype vi har - også Fynske Motorvej, forklarer hun.
Det på trods af, at antallet af uheld er steget - og risikerer at stige endnu mere, når antallet af biler på vejene stiger, forklarer FDM.
- Forudsigelser tyder på, at der kommer flere og flere biler, og jo flere biler, der er på vejene, jo mere trængsel er der, og jo større er risikoen for ulykker, fortæller Dennis Lange, der er chefkonsulent hos FDM.
- Hver eneste ulykke er i princippet en ulykke for meget. I den perfekte verden var der slet ingen ulykker, men der er vi ikke, og jeg er ikke sikker på, at vi nogensinde når derhen. Sådan er virkeligheden, desværre, tilføjer han.
Så længe trafikken fortsat stiger, kan Henrik Buch altså ikke forvente, at hverken køen på motorvejen eller lyden af sirener i baghaven forsvinder foreløbig.
Regeringen, SF og Enhedslisten vil lave om i, hvem der modtager den kommende fødevarecheck. Det skriver Beskæftigelsesministeriet.
Partierne vil helt fjerne fødevarechecken for én gruppe og samtidig give den til en anden.
Det er lærlingene på erhvervsuddannelserne, som vil få det økonomiske boost på linje med SU-modtagere, hvis partierne får gennemført ændringsforslaget.
I stedet vil partierne fratage borgere med ulovligt ophold muligheden for at få udbetalt pengene. Det er blandt andet udvisningsdømte på overførselsindkomst.
Regeringen og aftalepartierne Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har ændringsforslaget med onsdag, hvor lovforslaget om fødevarechecken førstebehandles.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her