Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De gældende coronarestriktioner ventes at blive forlænget resten af vinteren. Der skal dog regnes på muligheden for at åbne 0.-4. klasse før 28. februar.
Statsministeriet har torsdag indkaldt til pressemøde om covid-19 situationen. På pressemødet torsdag klokken 18 i Statsministeriet ventes de nuværende restriktioner at blive forlænget frem til 28. februar. Det erfarer Ritzau og flere andre medier.
Dermed ser det ikke ud til, at børnene i 0. – 4.-klasser vender tilbage til skolen i uge seks. Ifølge Ritzaus oplysninger skal modelleringsgruppen under Statens Serum Institut (SSI) dog regne på muligheden for at åbne for 0-4 klasse før 28. februar.
Ud over høje smittetal tidligere i januar har bekymring for den særlige britiske variant af corona B117 medvirket til, at Danmark i øjeblikket er midt i en omfattende nedlukning.
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Sundhedsmyndighederne har tidligere vurderet, at varianten kan blive den dominerende variant i midten af februar.
Og det vurderes, at det kan blive sværere at holde epidemien under kontrol, når den meget smitsomme britiske variant dominerer.
På nuværende tidspunkt er blandt andet skoler, detailhandel og restauranter lukkede, og der indført forsamlingsloft på fem personer for at dæmpe smitten. Det er disse initiativer, som nu ventes at blive forlænget.
SSI regner på genåbningsscenarier - smitten vil igen begynde at tage fart
Danskerne skal forberede sig på, at landet ikke åbner, når de nuværende restriktioner udløber.
Fra midten af februar og frem mod slutningen vil den britiske mutation, B117, udgøre cirka halvdelen af de coronasmittede i Danmark, og så vil smitten igen begynde at tage fart.
Det siger Camillia Holten Møller, der er læge ved Infektionsberedskabet ved Statens Serum Institut.
- Det er vigtigt at komme så langt i udrulningen af vaccinationsprogrammet som muligt, inden smitten med den nye coronavariant tager fart, siger hun til TV 2.
Såfremt smitten ikke bliver håndteret på forkant, så kan vi risikere at stå i en tredje bølge om få måneder.
- Forhåbentligt kan vi nå at vaccinere nok af vores sårbare grupper, så det ikke kommer til at påvirke hospitalsindlæggelserne nævneværdigt, siger Camillia Holten Møller.
Ingen stor genåbning
De nuværende restriktioner gælder til og med 7. februar, men sundhedsminister Magnus Heunicke deler bekymringen fra Statens Serum Institut og siger til TV 2, at danskerne ikke skal regne med den store genåbning, når de nuværende restriktioner udløber.
- Vi kan ikke gennemføre den store genåbningsplan de næste uger, da det er vigtigt, at vi bliver på et meget lavt smitteniveau, når den britiske mutation overtager, siger han.
Kontakttallet er steget i Danmark den seneste uge og ligger nu på 0,8. Det betyder, at ti syge giver smitten videre til otte andre personer, hvilket igen betyder, at smitten stiger en lille smule. Udviklingen går ligeledes den gale vej med den britiske variant, der senest er beregnet til at være 1,07. I sidste uge var smitten med B117 nede på 0,82. Dermed er den tiltagene.
Statens Serum Institut er i fuld gang med at regne på nye scenarier for en genåbning af Danmark.
Nedlukningen har ført til, at antallet af smittede og indlagte er faldet. Men den britiske coronavariant B117 er blevet mere udbredt i Danmark på det seneste, viser tal fra SSI, der er offentliggjort torsdag.
Der er i uge 3 fundet i alt 231 tilfælde af varianten, der stammer fra Storbritannien. Det er en stigning fra 224 ugen før.
B117 udgør 13,5 procent af de positive prøver, der er blevet analyseret for, hvilken variant de stammer fra. Det er en stigning fra 7,4 procent ugen før.
Udviklingen dækker over, at der i samme periode har været et stort fald i antallet af smittetilfælde med de mere gængse varianter.
Der er et vist efterslæb på tallene, fordi det tager op mod en uge at analysere de positive prøver for, præcis hvilken variant de stammer fra.
Overlæge på OUH: Køb ikke ind til påskefrokost
Fra midten af februar vil smitten tage fart igen, forventer Statens Serum Institut.
De nuværende coronarestriktioner udløber 7. februar, men den store genåbning af samfundet har lange udsigter endnu.
Det vurderer Svend Stenvang Pedersen, som er overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling ved Odense Universitetshospital.
- Når man åbner for restriktionerne for tidligt, kommer man ind i en anden bølge. Og vi risikerer at komme ind i en tredje bølge, hvis vi gør det. Og tredje bølge ser rigtig alvorlig ud i andre europæiske lande. Så lad os ikke sætte det hele over styr, men tage to-tre-fire måneders tålmodighed mere, siger han til TV 2.
Dermed risikerer vi at komme et godt stykke ind i foråret, før vi kan begynde at se lysere tider, hvad restriktionerne angår.
Risikerer at sætte alt over styr
Ifølge Svend Stenvang Pedersen ville det derfor også være helt forkert at give folk falske forhåbninger om, at vi kan spise påskefrokost med alle dem, vi vil, i begyndelsen af april.
- Ting kan flytte sig, men man skal ikke begynde at købe ind til påskefrokost nu, siger han.
Vaccinens komme har måske givet nogle forhåbninger om, at nedlukningen ville blive kort. Men restriktionerne er stadig nødvendige for at holde virussen nede. Og hvis vi hæver dem for hurtigt, risikerer vi at sætte alt over styr, forklarer Svend Stenvang Pedersen.
Han mener, at vi skal have vaccineret 60-70 procent af befolkningen, før det er realistisk at slække på restriktionerne. Indtil tirsdag morgen var 3,66 procent blevet vaccineret.
- Vi skal have dæmpet den her virus mest muligt, og det kan vi gøre med restriktioner, indtil vi er et gennemvaccineret samfund, siger overlægen fra Odense Universitetshospital.
Smitten vil tage fart igen
Statens Serum Institut er i fuld gang med at regne på nye scenarier for en genåbning af Danmark.
Men den store udfordring er nu den mere smitsomme britiske variant B.1.1.7. Statens Serum Institut forventer, at den vil udgøre cirka halvdelen af virusvarianterne i Danmark i midten eller slutningen af februar.
Og så vil smitten igen begynde at tage fart. Det fortæller Camillia Holten Møller, der er læge ved Infektionsberedskabet i Statens Serum Institut.
- Hvis det alligevel stikker af med smittetallet, så kan der blive tale om, at vi reelt ser en tredje opblusning, som vi så må håndtere igen, siger hun til TV 2.
Tirsdag siger sundhedsminister Magnus Heunicke til TV 2, at der ikke er luft til de store genåbningsplaner de næste to uger, fordi det er vigtigt at være på et meget lavt smitteniveau, når den britiske variant overtager den danske epidemi.
Der blev tirsdag registreret 652 nye tilfælde af coronavirus og 20 dødsfald i løbet af et døgn.
Tallene løber derfor kun til og med fredag 22. januar og dækker altså kun fem dage i uge 3.
Der er i alt fundet 772 tilfælde med B117 i Danmark. I seneste opgørelse fra mandag var tallet 632.
Der er ikke fundet nye tilfælde af den sydafrikanske variant B1351 de seneste dage. Der er fundet i alt fire tilfælde af varianten i Danmark.
Korte videoer