Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Som en del af regeringens tryghedsskabende indsats er der kommet flere overvågningskameraer op på Fyn.
11 overvågningskameraer er blevet sat op på Fyn. De er en del af regeringens tryghedsskabende indsats.
- En af de ting, der blev besluttet var, at der skulle overvågning op rundt omkring i landet. Og det betyder så, at vi også har fået noget videoovervågning her på Fyn, siger Danny Glintborg, der er politikommissær i Fyns Politi.
Politiet advarer om fup-opkald – udgiver sig for at være betjent
En kvinde fra Odense har modtaget fup-opkald, hvor en mand har udgivet sig for at være en navngiven medarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Hvis man bliver ringet op af en fra politiet, der beder om personlige oplysninger, skal man være ekstra varsom i øjeblikket.
Flere personer, herunder en kvinde fra Odense, har nemlig modtaget opkald fra en mand, der udgiver sig for at være en navngiven ansat hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Det fortæller Martin Bjerregaard fra politikredsens kommunikationsafdeling.
- Den, der ringer til ofrene, har ofte en opdigtet historie omkring noget økonomisk kriminalitet, som giver ham anledning til at spørge ofrene om personlige oplysninger som CPR-nummer eller NemID, så han via netbank kan få adgang til bankkonti, siger han.
Ifølge Martin Bjerregaard har ofrene selv fattet mistanke, når manden i den anden ende af røret har bedt dem om at oplyse de personlige informationer.
Afbryd samtalen
Blandt ofrene er kvinden fra Odense samt en kvinde fra Præstø, der blev ringet op mandag eftermiddag.
I begge tilfælde havde manden udgivet sig for at være en navngiven medarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi og bedt om personlige oplysninger under påskud af, at han skulle kigge nærmere på et mistænkeligt banklån.
Den historie hoppede ingen af kvinderne dog på. De afbrød i stedet opkaldet og ringede selv til Midt- og Vestsjællands Politi, hvor de fik fat i den medarbejder, som manden havde udgivet sig for at være. Den ansatte kendte ikke noget til opkaldene.
Politiet opfordrer til, at man gør nøjagtig som de to kvinder, hvis man skulle blive ringet op med en lignende henvendelse.
- For at sikre sig, at man taler med en rigtig politimand, skal man afbryde samtalen, ringe op til politikredsens hovednummer og spørge efter den pågældende m
edarbejder. Så kan man være sikker på, det er den rigtige, man taler med, siger Martin Bjerregaard.
Politiet undersøger nu sagerne nærmere i et forsøg på at få identificeret den mand, der formodes at ville have udleveret nogle personlige oplysninger fra de to kvinder, så han kunne misbruge deres identitet og personlige oplysninger til form for økonomisk kriminalitet.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis du ligger inde med nyttige oplysninger i sagen.
Fyns Politi har selv besluttet, hvor kameraerne skulle placeres.
- Vi har ved tre motorvejsbroer. Kameraerne her har hængt der et stykke tid, da vi havde nogle forfærdelige stenkast. Og så har vi en lokalitet i Svendborg, og så har vi tre lokaliteter i Odense midtby. Og så har vi fået fire nye i nogle vejkryds, siger Danny Glintborg.
Bandekriminaliteten spiller en rolle
Fyns Politi har udvalgt placeringen af de sidste fire kameraer på baggrund af bandekriminaliteten i Odense.
- Der sker en hel del på bandefronten. Så det er det udgangspunkt, vi har taget, siger politikommisæren.
- For det første håber vi, at folk tænker sig lidt om i de områder, hvor der er videoovervågning og måske ikke laver hensynsløs kørsel, eller hvad der nu foregår. Og så håber vi da også på, at folk føler sig trygge ved at se nogle kameraer.
Kendt forsvarsadvokat: Her overtræder Vollsmose-video loven
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har set rap-videoen fra Vollsmose, og kun én lov er muligvis overtrådt, mener hun.
Maskerede mænd, der vifter med blanke pistoler og store knive. Hunde i slagsmål og ægte filmoptagelser af Fyns Politis betjente. Det er blot nogle af scenerne i rapvideoen 'Sort på Sort' af Chatle, der er optaget i Vollsmose.
Både politikere, politiets tillidsmand og beboere i Vollsmose er rystede over videoen. De mener alle, at den forherliger vold og kriminalitet.
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage er uenig. Hun har flere års erfaring med straffesager og har blandt andet forsvaret medlemmer af den tidligere gruppering Black Army.
- Jeg kan ikke forstå, at man bliver så forarget over den her video. Det er jo en måde at udtrykke sig på kunstnerisk og i stedet for rent faktisk at lave kriminalitet, er det jo bedre, at man lader det komme til udtryk ved, at man laver en video, siger forsvarsadvokaten til TV 2 Fyn.
Færdselsloven er overtrådt
Hun har set videoen igennem for at vurdere, om den på nogle tidspunkter overtræder loven. Kun et enkelt sted, er det tilfældet.
- Man kan jo se flere gange, at der er nogen, der hænger ud af vinduerne på kørende biler, og det er jeg ikke sikker på, at politiet vil være superbegejstret for. Færdselsloven er overtrådt, men det er, hvad det kan blive til, mener Mette Grith Stage.
Hun mener ikke, at de medvirkende i videoen overtræder våbenloven, da det ikke kan bevises, at der ikke er tale om legetøjsvåben.
- Hvis det er rigtige våben, er det selvfølgelig en alvorlig lovovertrædelse, men det kan man jo på ingen måde bevise, at det er. Det mest sandsynlige er jo, at det er attrapvåben.
- De skyder med noget, men der er i hvert fald ikke noget, der indikerer, at der bliver skudt med skarpt. Det kan selvfølgelig være en overtrædelse af fyrværkeriloven, men det er jo også nede i det helt lave leje, mener Mette Grith Stage.
Rekrutteringsvideoer er ikke ulovlige
Flere betjente fra Fyns Politi optræder ufrivilligt i videoen, og selvom alle ikke er slørede, mener forsvarsadvokaten ikke, at det er ulovligt at bruge videooptagelserne.
- Det kan selvfølgelig godt være, de synes, det er ubehageligt, men det, mener jeg heller ikke, der er noget usædvanligt i.
Mette Grith Stage har tidligere forsvaret Black Armys bandeleder, da han var anklaget for at have beordret et overfald på en 31-årig mand.
Grupperingen Black Army eksisterer ikke længere officielt i Vollsmose. Hun har derfor svært ved at se, at rap-videoen skulle være en rekrutteringsvideo, som flere politikere mener.
- Jeg ved ikke, hvad det skulle være en rekrutteringsvideo til. Det er klart, hvis det var til Loyal to Familia (LFT), var det ulovligt, for den gruppering er ulovlig, men det er der intet, der tyder på her.
- Det vil være meget svært at bevise, at det her er en rekrutteringsvideo, og i øvrigt er det heller ikke ulovligt at rekruttere til bandemiljøet. Det vil være ulovligt, hvis man rekrutterer til en ulovlig forrening, men der er jo ikke noget her, der indikerer, at det hænger sammen med LTF, så jeg mener simpelthen ikke, der er noget at komme efter, siger Mette Grith Stage.
Der er opsat skilte, som viser, hvor de forskellige overvågningskameraer hænger.
- Når det er tryghedsskabende kameraer, skal vi skilte med, at de hænger der. Så det er ikke skjult. Så ville det heller ikke være tryghedsskabende, hvis det var, at folk ikke kunne se dem, siger Danny Glintborg.
Korte videoer