kl.
Fyn
Michaela Rehle/Reuters/Ritzau Scanpix
Michaela Rehle/Reuters/Ritzau Scanpix

En kvinde fra Odense har modtaget fup-opkald, hvor en mand har udgivet sig for at være en navngiven medarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Hvis man bliver ringet op af en fra politiet, der beder om personlige oplysninger, skal man være ekstra varsom i øjeblikket.

Flere personer, herunder en kvinde fra Odense, har nemlig modtaget opkald fra en mand, der udgiver sig for at være en navngiven ansat hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Gå tilbage Del
kl.

Ny plan på vej:
  • Vi vil ikke finde os i vanvidsbilisme

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der skal konkrete initiativer og priser på bordet, så tiltagene mod vanvidsbilisme kan blive rullet ud i Odense til næste år.


Det skal være sværere for bilister at køre vanvidskørsel i Odense, og derfor vil By- og Kulturudvalget lave flere trafikale forhindringer.

Et flertal i udvalget besluttede tirsdag, at der nu skal udarbejdes en handlingsplan med konkrete tiltag mod fartsynderne.

- Vi vil ikke finde os i vanvidsbilisme, og vi har alt for meget af det i Odense. Også nogle meget grelle eksempler med en meget ulykkelig udgang, siger by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt (V).

Der vil blandt andet komme vejbump, indsnævringer og cykelstier samt et intensiveret samarbejde med Fyns Politi.

- Det handler om generelt at få sikret den almindelige fodgænger og cyklist i centrum af Odense, siger Kristian Guldfeldt (K), næstformand for By- og Kulturudvalget.

Hver enkelt vej skal under luppen

Handlingsplanen betyder, at der skal kigges på hver enkelt af de veje, hvor der er udfordringer, for at se, hvad der eventuelt kunne være med til at dæmpe hastigheden.

- Er det bump, er det en indsnævring, er det cykelsti? Så vi får nogle konkrete initiativer og en pris på, hvad det koster, så vi kan komme i gang, siger Christoffer Lilleholt.

Ifølge rådmanden er der dog også steder, man allerede nu ved, det ikke er muligt at indføre nogle af førnævnte initiativer. Men rådmanden peger derfor på, at det også kan blive relevant at tale med politiet om stærekasser.

Det gælder for eksempel på Ringvejen, hvor det ikke er muligt at lave bump eller lignende tiltag, der skal dæmpe farten.

- Vi skal ikke stoppe den almindelige trafik. Det skal stadig være nemt at komme på arbejde og i skole og til fritidsaktiviteter rundt omkring i byen, men samtidig vil vi også have stoppet den vanvidsbilisme, Christoffer Lilleholt.

Tiltagene skal i første omgang implementeres i og omkring Odense Centrum samt på udvalgte indfaldsveje, og det forventes at ske i løbet af næste år.

Alvorlige ulykker på Fyn

Der har være flere alvorlige tilfælde af vanvidskørsel i Odense alene i år. For nylig blev en ung mand taget for at køre 140 kilometer i timen på Middelfartvej - dobbelt så hurtigt som den tilladte hastighed.

Og på Østerbro kørte tre unge i september i høj fart ind i en husmur, hvilket fik en dødelig udgang for to af dem.

Derudover var der et meget omtalt tilfælde af vanvidskørsel på Nordfyn i sommer. Her påkørte og dræbte en ung mand tre fra samme familie.

Det fortæller Martin Bjerregaard fra politikredsens kommunikationsafdeling.

- Den, der ringer til ofrene, har ofte en opdigtet historie omkring noget økonomisk kriminalitet, som giver ham anledning til at spørge ofrene om personlige oplysninger som CPR-nummer eller NemID, så han via netbank kan få adgang til bankkonti, siger han.

Ifølge Martin Bjerregaard har ofrene selv fattet mistanke, når manden i den anden ende af røret har bedt dem om at oplyse de personlige informationer.

Afbryd samtalen

Blandt ofrene er kvinden fra Odense samt en kvinde fra Præstø, der blev ringet op mandag eftermiddag.

I begge tilfælde havde manden udgivet sig for at være en navngiven medarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi og bedt om personlige oplysninger under påskud af, at han skulle kigge nærmere på et mistænkeligt banklån.

Gå tilbage Del
kl.

Kommune gør bybusser gratis i weekenderne

Tim Kildeborg Jensen
Tim Kildeborg Jensen

Svendborg Kommune har besluttet at gøre bybusserne gratis i weekender og på helligdage.


Fremover behøver du ikke scanne dit blå Rejsekort, når du stiger om bord på bybusserne i Svendborg. Fra den kommende weekend skal du blot tage plads.

Svendborg Kommune har nemlig besluttet at gøre det gratis for alle at køre med bybusserne i weekender og på helligdage.

- Vi havde aftalt, at det skulle være gratis i weekenderne i 2021, og nu kommer julen, så vi tænkte: "Hvorfor kan vi ikke bare begynde nu?" Det er meget naturligt, at vi starter nu, siger Flemming Madsen (S), der er formand for Teknik- og Erhvervsudvalget i Svendborg.

Julehandlen bliver i byen

Han håber, at mange mennesker vil gøre brug af tilbuddet om en gratis tur gennem byen. Og forhåbentlig vil svendborgenserne kvittere for den tidlige julegave ved at købe deres pakker i de lokale butikker fremfor at handle på nettet eller i nabobyerne.

- Jeg håber på, at mange vil benytte sig af tilbuddet, så vi oplever en stor julehandel i Svendborg. For mig at se, er det en ren win-win-situation for både borgere og forretningerne i byen, siger Flemming Madsen.

Han er dog ikke bange for, at busserne bliver overfyldte.

- Busserne er ikke ret fyldte i weekenden, så det er jeg ikke bekymret for. Men hvis det bliver et problem, må vi se på det, siger han.

Indtil nu har Svendborg Kommune budgetteret med gratis bybusser til og med 2021.

Den historie hoppede ingen af kvinderne dog på. De afbrød i stedet opkaldet og ringede selv til Midt- og Vestsjællands Politi, hvor de fik fat i den medarbejder, som manden havde udgivet sig for at være. Den ansatte kendte ikke noget til opkaldene.

Politiet opfordrer til, at man gør nøjagtig som de to kvinder, hvis man skulle blive ringet op med en lignende henvendelse.

- For at sikre sig, at man taler med en rigtig politimand, skal man afbryde samtalen, ringe op til politikredsens hovednummer og spørge efter den pågældende m

Gå tilbage Del
kl.

Prisbelønnet bokseklub optræder ufrivilligt i gangsterrap

Den prisbelønnede bokseklub Vollsmose Boxing er mod sin vilje blevet en del af en omtalt gangsterrap fra Vollsmose. Videoen bliver beskydt for at forherlige vold og tegne et fordrejet billede af Vollsmose. 


Billeder fra klubben Vollsmose Boxing indgår som en del af billedrammen i musikvideoen “Sort på Sort” med rapperen Chatle fra Vollsmose.

Det chokerer boksetræner Shahbaz Aslam fra Vollsmose Boxing.

- Vi bliver spurgt, om de må bruge vores lokaler til en lille scene, hvor to drenge bokser mod hinanden. Vi spurgte, om det havde noget med vold eller våben at gøre, og da svaret var et klokkeklart nej, fik de lov, fortæller Shahbaz Aslam.

Men da Shahbaz Aslam så videoen “Sort på sort” viste det sig, at klubben indgik en helt anden sammenhæng, end hvad han var blevet garanteret.

- Det viste sig at være noget andet end det, vi var blevet lovet, og jeg var chokeret over alle de våben, volden og det billede, som videoen tegner af Vollsmose, siger Shahbaz Aslam.

Vollsmose Boxing har tidligere vundet en pris for gennem frivilligt arbejde at gøre en stor social indsats i bydelen, og boksetræner Shabaz Aslam har også været nomineret til prisen “Årets forbillede” ved prisuddelingen Sport 2018.

- De unge lytter til sådan noget musik, og det er ødelæggende for den næste generation. De unge synes, at det er sejt med store biler og guldkæder, siger boksetræneren.

Han uddyber:

- Der bor 10.000 mennesker i Vollsmose, og der er måske 20 eller 40 stykker, der laver sådan noget. Vi skal ikke stemples allesammen. Det er et forkert billede, og det er ikke sådan, vi vil opfattes.

Aslam har i årevis arbejdet med børn og unge i Vollsmose, og derfor er han forfærdet over at se, at der også optræder børn i rapvideoen med Chatle.

- Da jeg ser, at der optræder et lille barn i videoen, bliver jeg chokeret. Jeg synes, at det er synd, siger Shahbaz Aslam.

Fra Youtube
Fra Youtube
Mindre børn er med i videoen "Sort på sort".  TV 2 Fyn har sløret drengens ansigt.

Bokseklubben i Vollsmose er ikke denne eneste kampsportsforening i Odense, hvor grupperinger har forsøgt at få lavet videooptagelser. SSP Odense har kendskab til, at flere kampsportsforeninger har fået en forespørgsel om medvirke i videooptagelser mod at blive belønnet med fester, sprut og strippere.

Derfor har SSP sendt en mail rundt til kampsportsmiljøet i Odense med en opfordring til ikke at medvirke i nye optagelser.

- Vi synes ikke, at gode kampsportsklubber og voldsforherligende billeder hænger sammen. Vi synes, at man skal skille det ad, og uanset hvad formålet er, så mener vi ikke, at billeder af våben og stoffer og børn- og ungeidræt hører sammen, siger Tommy Holst, der er leder af SSP i Odense.

edarbejder. Så kan man være sikker på, det er den rigtige, man taler med, siger Martin Bjerregaard.

Politiet undersøger nu sagerne nærmere i et forsøg på at få identificeret den mand, der formodes at ville have udleveret nogle personlige oplysninger fra de to kvinder, så han kunne misbruge deres identitet og personlige oplysninger til form for økonomisk kriminalitet.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4, hvis du ligger inde med nyttige oplysninger i sagen.

I går kl.
Tophistorie
Nils Svalebøg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nils Svalebøg/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
LYT
Del
Link
kopieret!

Den mangeårige journalist, redaktør og redaktionschef hos Fyens Stiftstidende Jørgen Volmer er mandag afgået ved døden.


Det skriver Fyens Stiftstidende, og ansvarshavende chefredaktør hos avisen Poul Kjærgaard sætter nogle ord på Jørgen Volmers betydning for Fyn.


- Det er en af de store, som er død, siger Poul Kjærgaard til TV 2 Fyn.


- Med sin aldrig svigtende journalistiske næse og ambition om, at læserne altid skal have det bedste, har Jørgen Volmer sat sit præg på Fyens Stiftstidende i næsten et halvt århundrede.


Uhelbredeligt syg

Siden slutningen af november 2023 har Jørgen Volmer lidt af uhelbredelig kræft i spiserøret.

Han sov ind mandag over middag, skriver Fyens Stiftstidende, hvor han har skrevet sin egen nekrolog.

Poul Kjærgaard beskriver Jørgen Volmer som en medarbejder, der havde “tilladelse til at arbejde næsten altid”.

- Man kunne ikke holde ham fra det, siger Poul Kjærgaard.

Den ansvarshavende chefredaktør tilføjer, at Jørgen Volmer var “en klassisk journalist og en blændende fortæller, der kunne lide at tale med mennesker”.

- Han var tillidsvækkende, troværdig, en god kollega og en god støtte, siger Poul Kjærgaard.

Jørgen Volmer var fra Langeskov på Østfyn.

Han blev praktikant hos Fyens Stiftstidende i 1976. Efterfølgende blev han ansat som journalist hos avisen, hvor han desuden var Odense-redaktør fra 2012 til 2016 og redaktionschef fra 2016 til 2024.

Han efterlader sig hustruen Bente Volmer Nielsen og sønnen Magnus Volmer Nielsen.

Jørgen Volmer blev 72 år.

I går kl.
Tophistorie
Grafik TV 2 Fyn
Grafik TV 2 Fyn

To medarbejdere i Nyborg Kommune er blevet hjemsendt, mens omfattende problemer med tilladelserne på skole og aktivitetscentret SAJL på Ringvej i Nyborg undersøges.


De manglende tilladelser udløste tidligere på måneden en midlertidig tvangslukning af aktivitetscentret, der til daglig aktiverer 50 personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, unge udviklingshæmmede samt personer med fysiske eller psykiske handicap.


I standsningsmeddelelsen fremgår det, at stedet ikke er blevet godkendt til at være aktivitetscenter for målgruppen, og at der er foretaget ombygninger uden byggetilladelse.


Indsætter task force

Desuden oplyser kommunen i en meddelelse, at der ikke har været styr på brandsikkerheden.

Bygningen blev taget i brug i 2022.

Ifølge en pressemeddelelse fra Nyborg Kommune kendte medarbejdere i afdelingen til de manglende tilladelser, men ikke til omfanget.

Nu har kommunen taget konsekvensen og hjemsendt to medarbejdere, mens der arbejdes på at finde en ny permanent lokation til aktivitetscentret.

- Det her er en sag, vi tager alvorligt, og håndteringen afspejler ikke vores procedurer. Jeg vil gerne beklage håndteringen overfor de borgere og pårørende, som har været påvirket af forløbet og forståeligt stillet spørgsmålstegn til det, siger Søren Ravn-Nielsen, chef for Teknik og Miljø i Nyborg Kommune.

Kommunen skriver mandag aften i en pressemeddelelse, at kommunen indsætter en såkaldt task force, for at undersøge om der er flere bygninger i kommunen, som ikke har de fornødne tilladelser.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive en præcis tidsplan for gennemgangen eller overslag over eventuelle økonomiske konsekvenser.

- Vi har nogle ejendomme, vi gerne vil kigge nærmere på. Første skridt er at få et overblik over omfanget af renoveringer og derefter tage de nødvendige skridt fra sag til sag. Jeg kan ikke på forhånd afvise, at det kan give anledning til flere påbud, siger Søren Ravn-Nielsen.

I går kl.
Tophistorie
Arkivfoto
Arkivfoto

Tilhørerpladserne var massivt besat fra morgenstunden, da ÆrøXpressen mandag med advokat Martin Skovbjerg i front forsøgte at få stoppet Ærø Kommunes tilskud til tre kommunale færgeruter på øen.


Men Ærøfærgerne sejler også i dag og de kommende uger.


Efter dagens retsmøde og procedurer behøvede dommer Ulrik Birk betænkningstid, og afgørelsen i det civile søgsmål bliver først truffet 30. marts.


Bombe under færgefart

Blandt tilhørerne var Ærøs borgmester Peter Hansted (S), der er manden, der havde mest på spil ved dagens retsmøde.

- Det vil blive en bombe under al dansk færgefart, hvis ÆrøXpressen får ret, sagde Simon Kristian Frøsig, der dannede par med Rune Aagaard fra advokatfirmaet Mazanti-Andersen som repræsentanter for Ærø Kommune.

Som omtalt hos TV 2 Fyn kræver ÆrøXpressen, at Ærø Kommune får forbud eller påbud mod at bruge kommunale tilskud til sejladsen mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, indtil man har fået tilladelse af EU-Kommissionen.

Klart ulovligt

Martin Skovbjerg og Annelise Lykke Schmidt kaldte det klart ulovligt og en overtrædelse af statsstøttereglerne, at Ærø Kommune hvert år dækker underskuddet på Ærøfærgerne, mens ÆrøXpressen må klare sig uden tilskud på den private rute mellem Marstal og Rudkøbing.

På retsmødet kom det frem, at bestyrelsesformand for ÆrøXpressen Claus Peter Skov føler sig uretfærdigt behandlet af kommunen og ikke synes, at ruten har fået en fair behandling, siden man startede besejlingen mellem Marstal og Rudkøbing i 2019.

- Det har været op ad bakke. Vi havde fået indenrigsministeriets godkendelse, og over 2000 aktionærer købte sig ind i den nye færge. Det har været med til at skabe liv i Marstal igen, fortalte Claus Peter Skov.

Gå tilbage Del
I går kl.

Færgekrig i lys lue på Ærø - dommer bedt om straks at stoppe kommunal færgedrift

August Sandberg
August Sandberg

Retten i Svendborg skal straks forbyde Ærø Kommunes drift af tre færgeruter på øen.


Hverken mere eller mindre.


Sådan lyder et civilt søgsmål mod Ærø Kommune, der i dag finder sted ved retten i Svendborg.


Ulovlig statsstøtte

- Vi mener Ærø Kommune yder en støtte, der kræver godkendelse fra EU-Kommissionen- en godkendelse, vi ikke mener, kommunen har fået. Derfor har vi bedt dem holde op sejle med kommunal støtte. Jeg går ud fra, at retten konkluderer, at det er ulovlig statsstøtte, og at kommunen skal stoppe, indtil de har en godkendelse fra EU-Kommissionen, siger advokat Martin Skovbjerg fra advokatfirmaet Dreist Storgaard til TV 2 Fyn.

Det gør han på vegne af den private rute, ÆrøXpressen, der sejler mellem Marstal og Rudkøbing.

Den private rute vil have retten til at stoppe Ærø Kommunes drift af ruterne mellem Svendborg og Ærøskøbing, Søby og Faaborg og Søby-Fynshav, hvis kommunen ikke straks dropper det kommunale tilskud til ruterne.

Det kan ske ved, at Ærø Kommune staks reducerer omkostningerne på ruterne eller/og hæver billetpriserne, så færgedriften hviler i sig selv.

Hvad med det græske øhav

Et krav som Ærøs borgmester Peter Hansted ikke umiddelbart har tænkt sig at efterkomme, når han møder op i retten i dag.

- Hvis vi skal opretholde et øsamfund med et beredskab, der skal fragte ambulancer, gods og persontrafik på tidspunkter, der ikke er økonomiske rentable, er kommunen nødt til at støtte ruten økonomisk ud over de midler, vi får af staten. For Ærø er færgeruterne nødvendig infrastruktur, og det er helt afgørende for, at vi kan tiltrække beboere til øen, siger Peter Hansted til TV 2 Fyn.

Han kalder i øvrigt rettens kommende afgørelse for uhyre spændende.

- Det vil få stor betydning for andre øer, hvis øsamfund ikke selv må yde økonomisk støtte til deres færgeruter. Der er mange færgeruter i EU - herunder i det græske øhav - der er langt mere subsidierede af stat og kommune end vi er i Danmark, siger Peter Hansted.

Solide økonomiske tilskud

Ifølge et såkaldt påstandsdokument fra ÆrøXpressen oplyses det, at Ærø Kommune fra 2019-2023 har dækket underskuddet på de kommunalt drevne ruter på Ærø med 26-29 millioner kroner årligt. I 2025 er der afsat en bevilling på 18 millioner kroner.

- Vi mener, at de kommunale tilskud er ulovlige, siger advokat Martin Skovbjerg, der dog ikke forventer en endelig afgørelse på den komplicerede EU-lovgivning fra retten i Svendborg i dag.

To sager

Sagen i dag kører parallelt med en allerede rejst sag ved domstolene.

- Den anden sag handler om Ærø Kommunes generelle adfærd som konkurrent til ÆrøXpressen. At de er dominerende færgeaktør og misbruger den dominerende stilling – og dermed overtræder konkurrenceloven, oplyser Martin Skovbjerg.

Den sag hovedforhandles i retten til september.

ÆrøXpressen har været økonomisk udfordret som følge at det kommunale tilskud, og det man mener er decideret dumping af billetpriserne.

Hvile i sig selv

Selskabet har ifølge 2024-regnskabet mistet over 22 millioner kroner, men fik i 2023 indskudt privat kapital og omlagt sin gæld, så egenkapitalen nu er på 12,3 millioner kroner.

Frem til 2012 sejlede kommunens selskab Ærøfærgerne A/S både fra Marstal til Rudkøbing og Ærøskøbing Svendborg, og ifølge vedtægterne skulle ruterne bare hvile i sig selv, og sådan burde det fortsat være, mener ÆrøXpressen.

Private driver andre øruter

ÆrøXpressen køber ikke kommunens argument om, at det er nødvendigt med kommunal støtte for at drive færgefart fra et øsamfund.

Esbjerg-Fanø, Kalundborg-Samsø og Køge-Rønne ejes og drives af Nordic Ferry Infrastructure som er en del af den svensk baserede EQT Infrastructure fond, mens Rømø-Sylt ejes og opereres af tyske FRS Syltfähr, oplyses det.

Ifølge Ærøs borgmester Peter Hansted vidste ÆrøXpressen, og de lokale, der står bag, hvad de gik ind til.

- Det var kommunalbestyrelsen på Ærø, der besluttede, at kommunen skulle indstille færgedriften mellem Rudkøbing og Marstal, fordi passagerunderlaget ikke var stort nok, og ruten ikke var rentabel. Færgerne fra Ærøskøbing gik kun hver tredje time, og det var en kæmpe ulempe for borgerne på Ærø, siger Peter Hansted.

Det er nu op til dommer Ulrik Birk at navigere i den lovjungle og de mange tusinde sider, som påstandsdokumenterne fylder i sagen og træffe en afgørelse.

Sagen har allerede været forbi Ankestyrelsen og Konkurrencestyrelsen, men det første sted blev sagen afvist, og Konkurrencestyrelsen henviste til manglende ressourcer.

Fuldt legalt

Ifølge Ærø Kommunes juridiske tovholdere er der ikke tvivl om, at Ærø Kommune har fulgt loven, at det er helt legalt, at kommunen næste år spæder 14,6 millioner kroner til det underskud, der ellers ville være ved at drive de tre ruter.

Med henvisning til færgeloven og omfattende belæg i udtalelser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Kammeradvokaten slog Rune Aagaard fast, at der er betydelige frihedsgrader hos landets ø-kommuner, når de fastsætter færgepriser og yder tilskud med staten i ryggen.

Og at de følger loven.

Det skyldes, at de opfylder et samfundsmæssigt behov, der tilgodeser erhvervsliv, befolkning og turismen på øerne.

- Alternativet ville være, at de udbød ruterne til private færgeselskaber, som de så også skulle betale for at sørge for færgedriften, sagde Rune Aagaard.

I dag er det cirka ti procent dyrere at tage med ÆrøXpressen end Ærøfærgerne, og det er tilmed for en væsentlig kortere rute fra Marstal.

20 procent af markedet

ÆrøXpressen står i dag for cirka 20 procent af færgesejladsen på Ærø, og selv om selskabets advokat Martin Skovbjerg nævnte risikoen for en konkurs, hvis ikke de kommunale tilskud stopper, anså Rune Aagaard det scenarie som sandsynligt.

- Trods forskellen i billetpriser har ÆrøXpressen en betydelig del af transporten, men det er ikke kommunens ansvar at sørge for, at ruten er rentabel, sagde han.

Ud over ÆrøXpressen bestyrelsesformand blev kommunaldirektør Allan Krog Filtenborg og økonomichef ved Ærøfærgerne Thomas Johan Norrild ført som vidner.

Ud over dagens retsmøde har parterne endnu en retssag kørende, og den fortsætter ved retten i efteråret.

Så uanset afgørelsen 30. marts er færgekrigen på Ærø langt fra afsluttet.

I går kl.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Den er steget stødt siden årsskiftet, og nu er benzinprisen på sit højeste i 2026. Mandag lyder prisen på 14 kroner og 79 ører per liter.

Det viser de såkaldte listepriser, der fastsættes hver dag på baggrund af det internationale oliemarked.

Vi skal faktisk helt tilbage til starten af december, hvor prisen sidst lå på 14 kroner og 79 ører per liter. Siden faldt den til 14 kroner og ni ører midt i december, hvorefter den begyndte at stige igen.

Selvom benzinpriserne på de fleste fynske tankstationer ligger på omkring 14 kroner og 79 ører, kan prisen variere både i løbet af dagen og fra station til station.

I går kl.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er Herning Blue Fox, og så er der alle de øvrige hold i denne sæson i landets bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.


Det blev igen, igen tydeligt mandag aften, da midtjyderne i egen hule bankede seneste sæsons mester, Odense Bulldogs, med hele 10-3.


Storsejre er på ingen måde en sjældenhed for Herning i denne sæson. Så sent som i fredags blev det til en 6-1-sejr over Aalborg Pirates, men det var nu alligevel første gang i sæsonen, at midtjyderne scorede et tocifret antal mål.


Herning har fortsat til gode at tabe i ligaen i 2026. Holdet er nu oppe på 13 ligasejre i træk. Seneste nederlag kom 28. december.


Fynboer ydmyget

Odenses kampform er noget af en kontrast. Efter nederlaget til herningenserne har fynboerne blot vundet en af de seneste otte kampe.

Da de to hold mødtes for en måned siden formåede Odense at fremtvinge overtid, men den jævnbyrdighed var pist væk i mødet mandag.

Tidligt kom fynboerne på hælene, da Hernings amerikanske center Nick Pastujov i kampens fjerde minut udnyttede et powerplay.

Det blev til to midtjyske scoringer mere i første periode, inden fynboernes Magnus Jensen lidt over halvvejs i anden periode gav Odense et lille håb.

Tre Herning-scoringer i periodens sidste fem minutter slukkede dog det håb.

Værterne fortsatte ydmygelsen i tredje periode med tre nye, ubesvarede scoringer. To af dem kom fra Pastujov, der fuldendte sit hattrick.

I kampens sidste minutter reddede Odense en smule af æren med to reduceringer, mens Herning kom på et tocifret antal mål, da et powerplay gav gevinst.

Opdateret klokken 21.01

Cyklisten er ikke længere på Fynske Motorvej.

Bilister på E20 Fynske Motorvej bør være ekstra opmærksomme lige nu.

Mellem frakørsel 58a Middelfart Ø og frakørsel 58b Middelfart er der nemlig spottet en cyklist i nødsporet, og derfor bringer Vejdirektoratet en advarsel.

- Cyklist i nødspor. Pas på, skriver direktoratet.

Det fremgår ikke, i hvilket af nødsporene cyklisten befinder sig.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.

I går kl.
Emil Selmer Hjernø
Emil Selmer Hjernø

Vandet kom fossende ind fra Storebælt under stormfloden 2. november 2006 i Kerteminde. For Kai Triers vedkommende betød det, at forældrenes hus i vandkants-Kerteminde fik en form for pool i kælderen.


Men ikke den slags man har lyst til at tage en dukkert i. 160 centimeter dybt var vandet, der var trængt ind i kælderen under den historiske stormflod.


- Vi har været forskånede de sidste 20 år, men det kommer jo igen på et eller andet tidspunkt. Det ved vi alle sammen, siger han.


Nu er der godt nyt for Kai Trier og andre borgere i vandkants-Danmark, for I dag præsenterede regeringen en milliarddyr kystbeskyttelsesplan, der skal sikre flere danske kyster mod fremtidens vildere vejrhændelser.


Staten betaler det meste

Under titlen ''National plan for kystbeskyttelse af Danmark'' fremlagde tre ministre, hvordan 14,9 milliarder kroner skal være med til at hjælpe udvalgte kommuner med at muliggøre kystbeskyttelsesprojekter - blandt andet i Bogense, Svendborg og Kerteminde.

- Det lyder helt vildt. Det er jo nærmest som at få en ekstra julegave, udbrød Kai Trier ovenpå den besked.

Regeringen lægger blandt andet op til, at staten skal finansiere 85 procent af de lokale kystbekyttelsesprojekter, mens kommunen selv skal spytte resten i kassen.

I Kerteminde, der er en af de mest oversvømmelsestruede kommuner i landet, er man godt tilfredse med den ordning.

- Det betyder jo, at vi kan være realistiske om at komme i mål med et projekt, der kommer til at kystsikre Kerteminde by, siger borgmester Michael Nielsen (K).

Håber på pæn løsning

Staten melder sig samtidig på banen med en forundersøgelse i Kerteminde.

Undersøgelsen udføres i år, og vil omfatte en skitse for et muligt kystbeskyttelsesprojekt, herunder tekniske løsninger, hensyn til miljø og natur, budgetoverslag og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.

Kai Trier ser frem til kystbeskyttelsen, men håber samtidig, at den bliver lavet på en måde, der ikke skæmmer byen.

- Jeg håber, at vi får et projekt, der sikrer mod højvande - og så håber jeg, at vi også får et projekt, der bliver pænt. Ikke bare en mur eller noget metal. Projektet skal gerne smelte sammen med naturen og blive en oplevelse samtidig med, siger han.

Pengene uddeles i perioden 2029 til 2040.

I går kl.
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

Opdateret klokken 19.59

Branden er nu slukket.

Politi og brandvæsen er lige nu til stede ved en brand i et kolonihavehus i haveforeningen Søndergårds Haver i det østlige Odense.

- Anmeldelsen lød, at flammer står op fra taget, siger vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn og tilføjer, at en beboer i foreningen indgav anmeldelsen, der kom klokken 18.20.

Fyns Politi sendte både en patrulje og en indsatsleder ud til stedet. Vagtchefen kan ikke svare på, hvor meget beredskab der rykkede ud.

Ifølge vagtchefen har brandfolk ikke kunnet entrere kolonihavehuset. Han vurderer, at slukningsarbejdet vil stå på “i en time endnu”.

Ingen personer er kommet til skade, og der er intet overblik over den materielle skade.

I går kl.
Fyn
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Flere skoleledere reagerer nu på, at deres skole fremtræder på listen over skoler af "bekymrende kvalitet."


Fire ud af ni skoler fremtræder på listen på grund af trivsel. Det fremgår i en ny liste fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som TV MIDTVEST har fået aktindsigt i.


Michael W. Jørgensen er skoleleder på Stige Skole, hvor de arbejder for at få trivslen i top.


- Det er ofte børn, der har det svært i forvejen, som kommer til os. Børnene kommer fra svære vilkår, og vi arbejder hårdt på at få trivslen op.


TV 2 Fyn har kontaktet alle skolelederne, hvis skole fremtræder på listen, for at høre, hvilke udfordringer der skiller sig ud på netop deres skole.


- Vi tager det meget alvorligt

Der kan være flere årsager til, at en skole ender på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

Ni fynske skoler blev søndag udpeget som værende af “bekymrende kvalitet” af Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen foretages hvert år og måler blandt andet elevernes faglige niveau og trivsel over en toårig periode.

En skole kan sagtens være på listen, selvom eleverne har højt fagligt niveau, men lav trivsel. Samtidig kan en skole også være på listen, hvis den har lavt fravær og høj trivsel, men lave resultater i de obligatoriske test i dansk og matematik.

På nedenstående kort kan du få et overblik over, hvilke fynske skoler der indgår på listen, og hvorfor.

Stige Skoles specialafdeling, Svendborg Heldagsskole og Brobyskolerne indgår alle på listen på baggrund af trivselsmålingen fra januar 2025. Netop nu er en ny trivselsmåling i gang, og de tre skolers skoleledere understreger alle, at man kæmper for at forbedre trivslen. Skoleleder på Brobyskolerne Tine Sjørup håber på bedre resultater i den nye måling.

- Vi forholder os hver dag til elevernes trivsel på individ-, klasse- og skole-niveau, og vi arbejder kontinuerligt med mange forskellige indsatser. Vi tager elevernes trivsel meget alvorligt, men målingen fra sidste år viser også, at det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan eleverne har det, og hvad indsatserne skulle være. Vi håber og forventer, at dette års trivselsmåling vil se anderledes ud.

Disse indikatorer bruges til at udpege en skole til at være af "bekymrende kvalitet"

Udpegningen af folkeskolernes almenklasser sker ud fra følgende fem indikatorer for bekymrende kvalitet:

  • Bundne prøver i dansk og matematik i 9. klasse - Skolen har under 80 pct. elever med min. 02 i dansk og matematik i de seneste to skoleår.

  • Socioøkonomisk reference for bundne prøver i 9. klasse - Skolen har et samlet karaktergennemsnit, der er mindst 0,5 karakterpoint under referencen (signifikant negativ) i de seneste to skoleår.

  • Obligatoriske test i dansk og matematik i 2.-6. klasse (Gælder kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse) - Kun skoler uden resultater for bundne prøver i 9. klasse: Under 55 pct. gode elever de seneste to skoleår (2.-6. klassetrin)

  • Elevfravær - Over 40 pct. af eleverne har over 10 pct. fravær i de seneste to skoleår.

  • Elevtrivsel - Mere end 25 pct. elever med lavest trivsel i de seneste to skoleår (opgøres som under 75 pct. elever med højest trivsel i de seneste to skoleår.

Folkeskolernes specialklasser og specialskolerne udpeges ud fra følgende to indikatorer for bekymrende kvalitet:

  • Elevfravær

  • Elevtrivsel.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

For mange skoler på listen

Andreas Rasch-Christensen, ekspert på dagtilbuds- og skoleområdet ved VIA University College, mener, at der er for mange skoler, der lander på listen på landsplan. I alt er der 105 skoler på listen over skoler af “bekymrende kvalitet.”

- Der er for mange skoler, der lander på den liste. Det interessante og det vigtige er: Hvad gør vi så ved det? Og er det en lille skole med små klasser, så skal der ikke ret meget fravær til, for at man samlet set bonner ud på listen, siger han.

Det gælder også for nationale tests og andre indikatorer, at små klasser har større udsving. Det kan flere skoleledere nikke genkendende til - herunder Allan Søgaard-Andersen fra Brylle Skole:

- På de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi igennem længere tid haft fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang. Vi kan se, at eleverne faktisk har rykket sig det seneste år, og vi har færre elever, som i testen scorer som ”dårlige læsere”, siger han.

Alle skoleledere, hvis skoler er på listen, har udtalt til TV 2 Fyn, at de er opmærksomme på de problemer, som de står overfor, og har udviklet handleplaner for at forbedre diverse områder.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Ni fynske skoler vækker stor bekymring

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Otte fynske folkeskoler og én specialskole står negativt ud i en ny oversigt.


De har nemlig alle sammen kvalitetsudfordringer eller er i risiko for at få det.


Det viser en aktindigt, som TV Midtvest har fået fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.


Folkeskoler med "bekymrende kvalitet" er skoler, der over en toårig periode ikke lever op til ministeriets grænseværdier for faglighed, fravær eller trivsel.


På Fyn fordeler de ni skoler sig over seks kommuner.


Hver fjerde elev er “gode læsere”

Kommune Skole
Assens Brylle Skole
Assens Salbrovadskolen
Faaborg-Midtfyn Brobyskolerne
Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord specialafdelingen
Middelfart Fjelsted Harndrup Skole
Odense Skt. Klemensskolens specialafdeling
Odense Stige Skoles specialafdeling
Svendborg Tved Skole
Svendborg Svendborg Heldagsskole (Specialskole)

Salbrovadskolen, som er en landsbyskole i Assens Kommune, er en af skolerne på listen.

Her går styrelsens vurdering ikke ubemærket hen.

- Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder, skriver skoleleder Line Møller Mørk.

For dem er netop elevernes læsefærdigheder noget af det, der slår negativt ud i målingerne.

Hele skoleleder Line Mørk Møllers svar

Der er flere årsager til, hvorfor Salbrovadskolen er på listen, men vi tager det selvfølgelig alvorligt, og det har givet anledning til at kigge på, om vi kan gøre noget mere i forhold til at understøtte elevernes udvikling af læsefærdigheder.

Vi er en lille skole med få små klasser, hvorfor der ikke skal meget til at rykke på procentsatserne i testresultaterne.

Vi har de seneste år haft et par årgange på skolen, hvor nogle af eleverne særligt kæmper med at knække læsekoden af forskellige årsager – herunder på grund af ordblindhed eller andre personlige årsager.

Alle børn har forskellige forudsætninger for at lære og læse. Og de nationale tests viser et øjebliksbillede af, hvor dygtige eleverne er i øjeblikket, men testen har ikke fokus på, hvor meget de har rykket sig.

Med de årgange, som ligger under det krævede niveau i testen, har vi siden, de startede i skole, haft ekstra fokus på at understøtte elevernes udvikling og sat en række initiativer i gang for at styrke elevernes læsefærdigheder.

Vi har blandt andet arbejdet en del med det anerkendte læsekoncept Søde Ord, tilbudt faglige støttetimer i læsning, haft lokale læsevenner, øget forældresamarbejde, brugt læsevejledere på skolen og haft CO-teaching-forløb i alle klasser.

Og vi kan også se, at eleverne har rykket sig det seneste år: På den ene årgang viser den nationale test, at andelen af gode læsere i skoleåret 24/25 var på 28,6 procent, og i skoleåret 25/26 er andelen af gode læsere blandt de samme elever steget til 55,6 procent.

For den årgang skal der være 72 procent af eleverne, der scorer som ”gode læsere”. Derfor vil vi fortsætte vores fokus på at styrke elevernes læsefærdigheder.

Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre. I den anledning kigger vi selvfølgelig på vores undervisning og det undervisningsmateriale, om det er af den kvalitet, som skal til for at understøtte børnenes udvikling bedst muligt. Vi kommer også til at lave en ny handlingsplan for, hvordan vi vil arbejde med læseudviklingen fremadrettet.

Salbrovadskolen har ikke tidligere været på listen i forhold til læsning.

Skolelederen selv giver et eksempel på en årgang, hvor kun 28,6 procent af eleverne var “gode læsere” i nationaltesten sidste skoleår. Tallet er i år steget til 55,6 procent, men skal ligge på 72 procent.

- Undersøgelsen har selvfølgelig også givet anledning til at kigge indad. Derfor er vi lige nu nysgerrige på, om der er noget, som vi kan gøre mere af eller bedre, skrive skolelederen.

Hun oplyser, at skolen vil iværksætte en ny handlingsplan for læseudviklingen.

Også Skt. Klementsskolen i Odense er at finde blandt de nævnte skoler.

Her går styrelsens bekymring på skolens specialafdeling med plads til 18 elever.

- På Skt. Klemens Skolen arbejder vi selvfølgelig løbende med at højne elevernes faglighed og trivsel, skriver skoleleder Morten Aaris til TV 2 Fyn

Sådan måler styrelsen

Når styrelsen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet laver udpegningen, kigger den på skolens individuelle afdelinger.

Styrelsen tager udgangspunkt i data fra de seneste to afsluttede skoleår.

Der bliver kigget på folkeskolernes resultater på forskellige indikatorer, så styrelsen kan orientere de forskellige byråd om de folkeskoler, herunder specialskoler, der allerede har eller er i risiko for at få kvalitetsudfordringer.

Det er et kommunalt ansvar at følge og reagere på kvaliteten på kommunens folkeskoler.

TV 2 Fyn har været i kontakt med fire af de ni skoler.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da en overkørselsbelægning skal repareres, bliver ind- og udkørselsvejen mellem Strandvej og Niels Juels Vej i Svendborg spærret fra 9. marts til 13. marts.

Arbejdet var oprindeligt planlagt til at blive udført i starten af januar, med det blev udskudt på grund af frostvejret.

Det skriver Svendborg Kommune i en pressemeddelelse.

Bilister henvises til at følge den skiltede omkørselsrute, skriver kommunen og tilføjer, at trækken med cykler og gående forsat kan passere.

Svendborg Kommune
Svendborg Kommune

PTSD-ramte betjente hyldet

Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som...

Politifolk, der er ramt af PTSD, kæmper for at få samme rettigheder som soldater. Søndag blev der afholdt koncert i Odense Koncerthus med musik, der er komponeret som en hyldest til betjentene.

Læs mere
I går kl.
I går kl.
Genrebillede / Local Eyes
Genrebillede / Local Eyes

Et mandligt offer blev natten til fredag slået i ansigtet på Mageløs i Odense C.

Af Fyns Politis døgnrapport fremgår det, at han blev konfronteret af to gerningsmænd, der “fremstod konfliktsøgende”.

Offeret ønskede ikke en konflikt og forsøgte at forlade stedet.

Det fik han ikke lov til, for kort efter passede mændene ham op med ordene “skal vi tage den nu”, hvorpå han blev tildelt slaget af en af dem.

- Vi har et meget sparsomt signalement af gerningsmændene, der lyder, at de var mænd i 30'erne iført dunjakker. Anmelderen beskriver dem som "store gutter", siger kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel, der ikke komme tilstanden på offeret nærmere.

Episoden fandt sted klokken 00.44.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her